Justering af den delte visning for større klarhed | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ton écran est visible, mais le texte du tableur paraît assez petit.

   Din skærm er synlig, men teksten i regnearket ser ret lille ud.

   Ton

   din (ental)

   écran

   skærm

   est

   er

   visible

   synlig

   texte

   tekst

   tableur

   regneark

   paraît

   ser ud

   assez

   ret

   petit

   lille

   Uddybende forklaring

   Ton står foran écran og betyder “din” her. Det er den possessive form til én ejer foran et maskulint entalsord; formen følger altså écran, ikke nødvendigvis ejerens køn. Sammenlign ta foran et feminint entalsord og tes foran flertal. écran betyder “skærm”. Det er et maskulint navneord: un écran, l’écran. Et nyttigt eksempel er Mon écran est grand. — “Min skærm er stor.” est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental: il/elle/on est. Den forbinder her écran med beskrivelsen visible. visible betyder “synlig” og står efter est som beskrivelse af skærmen. Adjektivet har samme form her ved maskulin og feminin ental; i flertal bruges visibles. Eksempel: La fenêtre est visible. — “Vinduet er synligt.” texte betyder “tekst”. Det er et maskulint navneord: un texte, le texte. I le texte du tableur er du sammentrækningen af de + le og markerer forbindelsen “teksten i/fra regnearket”. tableur betyder “regneark” i betydningen et spreadsheet eller et regnearksdokument. Det er maskulint: un tableur, le tableur. Her er det det regneark, som teksten forbindes med. paraît er tredje person ental af paraître og betyder her “ser ud til” eller “fremstår som”. Det er ikke det samme som est: est fremsætter direkte, at noget er sådan, mens paraît præsenterer det som det indtryk, noget giver. Eksempel: Le texte paraît clair. — “Teksten ser klar ud.” assez er et gradsord, der betyder “ret” eller “temmelig” i denne sætning. Det står foran petit og gør beskrivelsen moderat stærk: assez petit = “ret lille”. petit betyder “lille”. Formen er maskulin ental og passer til texte, som er det, der beskrives. Grundformen er petit; den feminine entalsform er petite, og flertalsformerne er petits og petites efter det ord, adjektivet beskriver. Eksempel: Une fenêtre est petite. — “Et vindue er lille.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ton écran est visible betyder “Din skærm er synlig”; mais betyder “men”; og le texte du tableur paraît assez petit betyder “teksten i regnearket ser ret lille ud”. Hele utterancen betyder derfor: “Din skærm er synlig, men teksten i regnearket ser ret lille ud.”

2. Je peux quand même zoomer.

   Jeg kan dog zoome ind.

   Je peux

   jeg kan

   quand même

   dog; alligevel

   zoomer

   zoome ind

   Uddybende forklaring

   Je peux består af pronomenet je og verbet peux. Je er første person ental, og peux er nutidsformen af pouvoir for denne person: je peux, tu peux, men il/elle peut. Her udtrykker konstruktionen mulighed eller evne: taleren kan udføre handlingen. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv, fx Je peux attendre — »Jeg kan vente«. quand même er et fast adverbialt udtryk, der markerer en indrømmelse eller kontrast, ofte gengivet som »dog«, »alligevel« eller »trods det«. Her ændrer det ikke selve evnen i Je peux, men viser, at muligheden gælder trods den omstændighed, der allerede er nævnt. Det kan også stå i andre sætninger, fx Il est petit, mais il fonctionne quand même — »Den er lille, men den virker alligevel«. zoomer er infinitiven af verbet zoomer, som bruges om at forstørre visningen ved at zoome. Formen er her infinitiv, fordi den følger peux; den er ikke en bøjet nutidsform. Det tilsvarende mønster er pouvoir + infinitiv, fx Elle peut zoomer — »Hun kan zoome«. Den franske infinitiv kan bruges med andre personer gennem det foregående hjælpeverbum, fx nous pouvons zoomer — »vi kan zoome«. Samlet bliver Je peux + quand même + zoomer til »Jeg kan dog zoome ind«. Taleren siger altså, at denne mulighed stadig foreligger trods den tidligere nævnte situation med lille tekst. Konstruktionen kan genbruges som Je peux quand même + infinitiv, når man vil sige, at man trods en hindring stadig kan gøre noget.

3. Cela pourrait toutefois faire sortir quelques colonnes de l'écran.

   Det kan dog få et par kolonner til at falde uden for visningen.

   Cela pourrait

   det kunne

   toutefois

   dog

   faire sortir

   få til at komme ud

   quelques

   nogle få

   colonnes

   kolonner

   de l'écran

   ud af visningen

   Uddybende forklaring

   Cela pourrait: cela er et demonstrativt pronomen, som her peger på en situation eller handling, uden at den præcise reference er angivet i den faste sætning. Pourrait er 3. person ental af pouvoir i conditionnel présent. Sammen udtrykker cela pourrait en mulig følge: “det kunne”. Eksempel: Cela pourrait aider. — “Det kunne hjælpe.” toutefois betyder “dog” eller “alligevel” og markerer en begrænsning eller kontrast til det foregående. Det ændrer ikke selve muligheden i pourrait. faire sortir: faire står her foran infinitiven sortir og får noget til at bevæge sig ud eller komme udenfor. Det er en kausativ konstruktion: faire + infinitiv, omtrent “få [noget] til at [gøre noget]”. Sortir er grundformen “gå ud/komme ud”; den bøjes ikke her, fordi den står som infinitiv efter faire. Eksempel: Cette option fait sortir le texte de la fenêtre. — “Denne indstilling får teksten til at komme ud af vinduet.” quelques: Dette er et ubestemt bestemmelsesord foran et navneord i flertal og betyder “nogle få” eller “nogle”. Det angiver en lille, ikke nærmere bestemt mængde, men ikke et præcist antal. Til sammenligning betyder plusieurs “flere” og behøver ikke fremhæve en lille mængde. colonnes: Navneordet colonne betyder “kolonne”; colonnes er flertal. Formen viser altså mere end én kolonne. Eksempel: Quelques colonnes restent visibles. — “Nogle få kolonner forbliver synlige.” de l'écran: écran betyder “skærm” eller i denne sammenhæng visningsområdet. Écran er hankøn ental, og de + le bliver til de l' foran den vokal, der begynder écran: de l'écran. Her markerer udtrykket, at kolonnerne bevæger sig ud af eller ikke længere er inden for visningen. Apostroffen er en fast elision; écran bliver ikke til et andet ord. Hele sætningen bygges således op: Cela pourrait (“det kunne”) + toutefois (“dog”) + faire sortir (“få til at komme ud”) + quelques colonnes (“nogle få kolonner”) + de l'écran (“ud af visningen/skærmen”). Den samlede betydning er: “Det kunne dog få nogle få kolonner til at falde uden for visningen.”

4. Ça marche tant que les chiffres clés restent visibles.

   Det fungerer, så længe nøgletallene forbliver synlige.

   marche

   fungerer

   tant que

   så længe

   chiffres

   tal

   clés

   nøgle-

   restent

   forbliver

   visibles

   synlige

   Uddybende forklaring

   marche betyder her, at noget fungerer. Det er 3. person ental i nutid af marcher; subjektet er Ça, så formen er marche. I andre sammenhænge kan marcher også betyde at gå eller virke på en bestemt måde, men her er betydningen “fungere”. Eksempel: Mon téléphone marche encore. — “Min telefon fungerer stadig.” tant que indleder betingelsen eller tidsrammen “så længe”. Konstruktionen bruges om noget, der gælder, mens en betingelse fortsat er opfyldt. Eksempel: Tu peux rester tant que tu veux. — “Du kan blive, så længe du vil.” chiffres betyder her “tal” og står som første del af udtrykket chiffres clés, der samlet betyder “nøgletal”. Formen er flertal af substantivet chiffre. Eksempel: Les chiffres sont corrects. — “Tallene er korrekte.” clés betyder her “nøgle-” i udtrykket chiffres clés, altså nøgletal eller vigtige tal. Det er flertal af adjektivet clé, som her markerer flertal: un chiffre clé, des chiffres clés. Adjektivet har samme form i hankøn og hunkøn i ental og ændrer sig derfor ikke efter køn i disse eksempler. Her beskriver clés substantivet chiffres; det er ikke selv et ekstra substantiv i betydningen “nøgler”. restent betyder “forbliver”. Det er 3. person flertal i nutid af rester. Flertalsformen skyldes subjektet les chiffres clés: les chiffres clés restent .... Eksempel: Les données restent disponibles. — “Dataene forbliver tilgængelige.” visibles betyder “synlige”. Det er flertal af adjektivet visible; endelsen -s markerer her flertal. Adjektivet står efter verbet i konstruktionen rester + adjektiv og beskriver den tilstand, som fortsætter. Eksempel: Les noms restent visibles. — “Navnene forbliver synlige.” Samlet består sætningen af Ça marche — “Det fungerer” — og betingelsen tant que les chiffres clés restent visibles — “så længe nøgletallene forbliver synlige”. Hele betydningen er derfor: “Det fungerer, så længe nøgletallene forbliver synlige.”

5. Dans ce cas, je mettrai d'abord la section sur les écarts.

   Så placerer jeg afsnittet om afvigelser først.

   Dans ce cas

   i så fald

   je mettrai

   jeg placerer

   d'abord

   først

   la section

   afsnittet

   les écarts

   afvigelserne

   Uddybende forklaring

   Dans ce cas betyder her "i så fald" eller "i dette tilfælde". Det er en fast, genanvendelig indledning, der knytter udsagnet til en allerede nævnt situation. Eksempel: Dans ce cas, nous attendrons. — "I så fald venter vi." je mettrai er formen af verbet mettre ("at sætte, placere eller lægge") med subjektet je ("jeg"). Endelsen -ai viser her futur simple i første person ental: "jeg vil placere/lægge". En nyttig formrække er je mets (jeg placerer, nutid), j'ai mis (jeg har placeret, perfektum) og je mettrai (jeg vil placere). Eksempel: Je mettrai le document ici. — "Jeg lægger dokumentet her." d'abord betyder "først" og angiver rækkefølgen for handlingen. Det kan bruges til at markere det første trin i en plan: Je lirai d'abord le résumé. — "Jeg læser først resuméet." la section betyder "afsnittet" eller "sektionen". Substantivet section er hunkøn, hvilket ses i den bestemte artikel la; artiklen er ikke en angivelse af antal. I flertal bliver det les sections. Eksempel: La section est courte. — "Afsnittet er kort." les écarts betyder her "afvigelserne". Det er flertal af l'écart, "en afvigelse" eller "en afstand/forskel"; den bestemte flertalsartikel er les. I denne sætning er écarts knyttet til section gennem sur: la section sur les écarts betyder "afsnittet om afvigelserne". Eksempel: Nous examinons les écarts. — "Vi undersøger afvigelserne." Samlet bliver strukturen Dans ce cas, je mettrai d'abord la section sur les écarts: "I så fald placerer jeg først afsnittet om afvigelserne." je mettrai angiver den fremtidige plan, d'abord angiver at placeringen sker først, og sur les écarts præciserer, hvilket afsnit der placeres.

6. Les chiffres appuient ce point, mais l'explication a besoin de plus de contexte.

   Tallene underbygger pointen, men forklaringen har brug for mere kontekst.

   Les chiffres

   tallene

   appuient

   underbygger

   ce

   denne/dette

   point

   pointen

   mais

   men

   l'explication

   forklaringen

   a besoin de

   har brug for

   plus

   mere

   contexte

   kontekst

   Uddybende forklaring

   Les chiffres betyder her “tallene” eller “nøgletallene”. Les markerer bestemt flertal, og chiffres er flertalsformen af chiffre. I andre sammenhænge kan chiffre også betyde et enkelt tal eller et ciffer. appuient kommer af appuyer og er nutid, 3. person flertal: ils/elles appuient. Her betyder verbet “underbygge” eller “støtte” et synspunkt. Sammenlign appuyer un argument — “at underbygge et argument”. Endelsen viser, at verbet passer til subjektet Les chiffres; den er ikke en del af substantivet. ce er et maskulint entals-demonstrativ, der står foran point: ce point — “dette punkt”. Formen skelner blandt andet mellem maskulint ental ce, feminint ental cette og flertal ces. Demonstrativets form bestemmes af det navneord, det knytter sig til. point er et maskulint substantiv og betyder her “punkt” eller “synspunkt”. Det kan også bruges i andre faste eller faglige sammenhænge, men her er det det punkt, som tallene underbygger. Eksempel: Ce point est important. — “Dette punkt er vigtigt.” mais betyder “men” og forbinder to udsagn med en modsætning: først støtter tallene punktet, derefter kommer en begrænsning om forklaringen. l'explication betyder “forklaringen”. Explication er et feminint substantiv; l' er den forkortede form af den bestemte artikel la foran en vokal. Flertallet er les explications. Eksempel: L'explication est claire. — “Forklaringen er klar.” a besoin de er den genbrugelige konstruktion avoir besoin de — “at have brug for”. a er nutidsformen af avoir for 3. person ental, og besoin er et substantiv i konstruktionen. Eksempel: Elle a besoin de temps. — “Hun har brug for tid.” Efter de kommer det, der er brug for; her er det plus de contexte. plus betyder her “mere” og angiver en større mængde. I konstruktionen plus de står det foran et substantiv: plus de temps — “mere tid”. Det skal ikke forveksles med plu, som er en anden form og ikke den form, der står her. contexte er et maskulint substantiv og betyder “kontekst” eller “sammenhæng”. I plus de contexte er der ikke en bestemt artikel foran substantivet, fordi konstruktionen angiver en større mængde kontekst generelt. Eksempel: Il faut plus de contexte. — “Der er brug for mere kontekst.” Samlet består udsagnet af Les chiffres appuient ce point — “Tallene underbygger dette punkt” — efterfulgt af mais l'explication a besoin de plus de contexte — “men forklaringen har brug for mere kontekst”. mais markerer forbindelsen mellem den støttende første del og behovet for yderligere sammenhæng i den anden del.

7. Je mentionnerai les hypothèses qui sous-tendent chaque projection.

   Jeg vil nævne antagelserne bag hver fremskrivning.

   Je

   jeg

   mentionnerai

   vil nævne

   les

   de (bestemt flertal)

   hypothèses

   antagelser

   qui

   som

   sous-tendent

   ligger til grund for

   chaque

   hver

   projection

   fremskrivning

   Uddybende forklaring

   Je betyder „jeg“ og er et 1. persons entalspronomen. Det er dette pronomen, der er subjekt for den følgende verbform; taleren fremstilles altså som den, der vil udføre handlingen. mentionnerai er futur simple af grundformen mentionner („at nævne“). Endelsen -ai markerer her 1. person ental i futurum: je mentionnerai = „jeg vil nævne“. Futurumformen angiver handlingen som fremtidig i forhold til ytringstidspunktet. Eksempel: Je mentionnerai ce point demain. — „Jeg vil nævne dette punkt i morgen.“ les er den bestemte artikel i flertal. Sammen med hypothèses gør den den følgende nominalgruppe bestemt: „antagelserne“. Artiklen viser ikke i sig selv, hvor mange antagelser der er; flertallet kommer fra substantivets form. hypothèses er flertal af hypothèse, „antagelse“ eller „hypotese“. Her er betydningen „antagelser“. Den bestemte nominalgruppe les hypothèses fungerer som det, der bliver nævnt. Eksempel: Nous examinons les hypothèses. — „Vi undersøger antagelserne.“ qui er et relativt pronomen. Her står det som subjekt i relativsætningen og viser tilbage til les hypothèses; derfor er det antagelserne, der udfører den næste handling. I fransk ændres qui ikke efter ental eller flertal i denne funktion. sous-tendent er 3. person flertal i nutid af sous-tendre. Verbet betyder her „at ligge til grund for“ eller „at understøtte“. Formen har flertal, fordi subjektet i relativsætningen er qui, som viser tilbage til les hypothèses. sous-tendre er et sammensat verbum med bindestreg; det skal ikke analyseres som en selvstændig bøjning af et andet verbum. Eksempel: Ces principes sous-tendent la décision. — „Disse principper ligger til grund for beslutningen.“ chaque betyder „hver“ og står foran et substantiv i ental. Det gør den efterfølgende enhed individuel: chaque projection betyder „hver fremskrivning“. Selv når man taler om flere sådanne enheder samlet, står substantivet efter chaque i ental. Eksempel: Chaque équipe prépare un rapport. — „Hvert hold forbereder en rapport.“ projection betyder her „fremskrivning“, altså en fremadrettet beregning eller vurdering. Formen er ental, fordi den står efter chaque; i flertal er formen projections. Den feminine form kan ses i den bestemte entalsforbindelse la projection, men her står der ingen artikel foran substantivet, fordi chaque allerede fungerer som bestemmende ord. Samlet er strukturen Je mentionnerai les hypothèses qui sous-tendent chaque projection: Subjektet „jeg“ kombineres med futurum af „nævne“, som har den bestemte genstandsgruppe „antagelserne“. Relativsætningen qui sous-tendent chaque projection præciserer, at disse antagelser ligger til grund for hver fremskrivning. Hele ytringen betyder derfor: „Jeg vil nævne antagelserne bag hver fremskrivning.“

8. Cela aidera les auditeurs qui ont manqué la discussion précédente.

   Det vil hjælpe de lyttere, der gik glip af den tidligere diskussion.

   Cela

   det

   aidera

   vil hjælpe

   auditeurs

   lyttere

   qui

   som

   ont manqué

   gik glip af

   discussion

   diskussion

   précédente

   tidligere

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen med betydningen “det” eller “dette” og står her som subjekt. Den præcise reference er ikke angivet af sætningen; pronomenet peger på noget, der allerede er forstået i sammenhængen. Det har ikke grammatisk køn eller tal som et adjektiv, der bøjes efter et navneord. aidera er futur simple af aider (“at hjælpe”), i tredje person ental. Formen består af stammen aider- og endelsen -a; subjektet er Cela. Til sammenligning er aide nutid: “hjælper”. Eksempel: Cela aidera les débutants. — “Det vil hjælpe begyndere.” auditeurs er flertal af navneordet auditeur (“lytter”, især en person, der lytter til et foredrag eller en udsendelse). Det bestemte kendeord les og flertalsformen viser, at der tales om en bestemt gruppe lyttere; formen angiver ikke et bestemt antal. Eksempel: Les auditeurs écoutent attentivement. — “Lytterne lytter opmærksomt.” qui er et relativt pronomen, her med betydningen “som”. Det knytter ledsætningen til les auditeurs og fungerer som subjekt for ont manqué. Qui bøjes ikke efter køn eller tal; verbet i ledsætningen viser flertallet gennem ont. ont manqué er passé composé af manquer i tredje person flertal: ont er nutidsformen af hjælpeverbet avoir, og manqué er perfektum participium af manquer. Konstruktionen manquer quelque chose betyder her “at gå glip af noget” eller “ikke at få noget med”, så ont manqué la discussion betyder “gik glip af diskussionen”. Eksempel: Ils ont manqué le train. — “De gik glip af toget.” discussion er et feminint navneord i ental og betyder her “diskussion”. Flertallet er discussions. I denne sætning er det det direkte objekt for ont manqué. Eksempel: La discussion commence à neuf heures. — “Diskussionen begynder klokken ni.” précédente er den feminine entalsform af adjektivet précédent og betyder “tidligere” eller “forrige”. Det bøjes, så det passer til det feminine entalsnavneord discussion: précédent (maskulin ental), précédente (feminin ental), précédents (maskulin flertal), précédentes (feminin flertal). Eksempel: la réunion précédente — “det forrige møde”. Samlet består sætningen af subjektet Cela, futurformen aidera, objektet les auditeurs og den relative ledsætning qui ont manqué la discussion précédente. Den betyder: “Det vil hjælpe de lyttere, der gik glip af den tidligere diskussion.”

9. Une courte note avant les projections devrait suffire.

   En kort note før fremskrivningerne burde være nok.

   courte

   kort

   note

   note

   avant

   før

   projections

   fremskrivninger

   devrait

   burde

   suffire

   være nok

   Uddybende forklaring

   courte betyder her “kort” og er den feminine entalsform af adjektivet court, fordi det beskriver note. Adjektiver på fransk tilpasser sig normalt det ord, de beskriver: court (maskulin ental), courte (feminin ental), courts (maskulin flertal), courtes (feminin flertal). Eksempel: une courte pause — “en kort pause”. note betyder her “note”, altså en kort skriftlig meddelelse. Det er et feminint navneord; derfor står den bestemte eller ubestemte bestemmelse og eventuelle adjektiver i den form, der passer til feminint ental. Eksempel: J’écris une note. — “Jeg skriver en note.” avant betyder “før” og indleder her et tidsudtryk. Mønstret avant + navneord kan bruges til at angive, at noget sker tidligere end det, navneordet betegner. I avant les projections står les foran navneordet, fordi der menes bestemte fremskrivninger; projections er flertal af projection. Eksempel: avant le départ — “før afrejsen”. projections betyder her “fremskrivninger” og er flertalsformen af projection. Formen med -s angiver flertal i skriften; den bestemte artikel les foran ordet viser, at der henvises til bestemte fremskrivninger. Eksempel: Les projections changent. — “Fremskrivningerne ændrer sig.” devrait betyder her “burde”. Det er tredje person ental i konditionalis af devoir. Her udtrykker konditionalis en forventning eller vurdering af, hvad der sandsynligvis vil være tilstrækkeligt, ikke en sikker konstatering. Formen devrait passer til subjektet Une courte note, som er ental. Eksempel: Cela devrait suffire. — “Det burde være nok.” suffire betyder “være nok” eller “være tilstrækkeligt”. Det står i infinitiv efter devrait; mønstret devoir i konditionalis + infinitiv kan bruges til at sige, hvad der burde ske eller være tilfældet. Eksempel: Deux exemples devraient suffire. — “To eksempler burde være nok.” Sætningen bygges sådan op: Une courte note er subjektet, altså “en kort note”. avant les projections placerer noten tidsmæssigt før fremskrivningerne. devrait suffire siger, at denne note efter talerens vurdering burde være tilstrækkelig. Samlet betyder sætningen: “En kort note før fremskrivningerne burde være nok.”