La
«La» betyder her «den» og står foran «discussion» som bestemt artikel i ental. Formen bruges på samme måde foran et bestemt substantiv, når man taler om en konkret ting eller situation.
discussion
«discussion» betyder «diskussion» og er det, der bliver anspændt i dialogen. Ordet bruges naturligt efter en artikel, som i «La discussion», når man taler om en bestemt samtale eller debat.
est
I «est devenue» fungerer «est» som hjælpeverbum, så betydningen bliver «blev» eller «er blevet» i beskrivelsen af diskussionens ændring. Konstruktionen bruges til at beskrive, at nogen eller noget bliver en bestemt tilstand.
devenue
«devenue» betyder her «blevet» i «est devenue tendue». Formen beskriver, at «La discussion» ændrede tilstand, og den bruges sammen med «est» i denne konstruktion.
tendue
«tendue» betyder «anspændt» og beskriver «La discussion». Formen passer til det feminine entalsord «discussion» og kan bruges efter «devenue» til at beskrive en ny tilstand.
quand
«quand» betyder her «da», fordi det introducerer tidspunktet, hvor folk begyndte at rangordne prioriteterne. Ordet bruges til at forbinde en hovedsætning med en tidsangivelse.
les
«les» betyder «de» og er den bestemte artikel foran flertalsordet «priorités». Den bruges, når flertallet er bestemt eller allerede identificeret i sammenhængen.
gens
«gens» betyder «folk» eller «mennesker» og er subjektet for det, der begyndte at ske. Ordet bruges ofte efter «les», som i «les gens», når man taler om personer generelt.
ont
I «ont commencé à classer» betyder «ont» «har» og hjælper med at danne udsagnet om, at folk begyndte at rangordne. Formen bruges med flertalssubjektet «les gens» i konstruktionen «ont commencé à».
commencé
«commencé» betyder «begyndt» i «ont commencé à classer». Sammen med «à» efterfølges det af en infinitiv og bruges til at vise, hvilken handling der blev sat i gang.
à
«à» står her foran infinitiven «classer» i konstruktionen «ont commencé à classer». Det viser, hvilken handling man begyndte på, og bruges efter «commencer» på denne måde.
classer
«classer» betyder her «rangordne» eller «klassificere» prioriteterne. Infinitiven står efter «ont commencé à», og konstruktionen kan bruges, når man beskriver, at en aktivitet begynder.
priorités
«priorités» betyder «prioriteter» og er det, folk rangerer i dialogen. Ordet bruges her efter «les» og kan indgå som objekt for handlinger, der handler om at organisere eller rangordne arbejde.
de
I «les priorités de chacun» betyder «de» «af» og forbinder prioriteterne med den person eller gruppe, de tilhører. Konstruktionen bruges til at angive tilhørsforhold eller relation mellem to substantiver.
chacun
«chacun» betyder «hver især» i «les priorités de chacun». Det gør betydningen individuel, så der tales om prioriteterne for hver person eller enhed separat.
On
«On» betyder her «man» eller mere naturligt «vi» i den generelle vurdering «On aurait dit». Formen bruges ofte, når taleren ikke fremhæver en bestemt person, men beskriver et fælles eller ubestemt indtryk.
aurait
I «On aurait dit» bidrager «aurait» til den forsigtige betydning «det lød som om» eller «man skulle tro». Udtrykket bruges, når man gengiver et indtryk uden at hævde, at det nødvendigvis var et faktum.
dit
I «On aurait dit que» betyder «dit» ikke bare «sagt», men indgår i hele udtrykket «det lød som om». Konstruktionen bruges til forsigtigt at beskrive, hvordan en situation virkede.
que
I «On aurait dit que» betyder «que» «at» og indleder det indhold, som indtrykket handler om. Det optræder også i «plutôt que», hvor det er en del af forbindelsen «i stedet for».
certaines
«certaines» betyder «visse» eller «nogle» og beskriver «équipes». Formen er femininum flertal og bruges, når man omtaler nogle bestemte, men ikke alle, af en gruppe.
équipes
«équipes» betyder «teams» eller «hold» og er de grupper, der havde indtryk af, at deres arbejde blev tilsidesat. Ordet bruges her som subjekt efter «certaines» i en arbejdssammenhæng.
avaient
«avaient» betyder «havde» i «avaient l'impression que». Formen bruges med det flertallige subjekt «certaines équipes» og indgår i den almindelige konstruktion «avoir l'impression que».
l'impression
«l'impression» betyder «indtrykket» eller «opfattelsen» i udtrykket «avaient l'impression que». Hele konstruktionen bruges, når man beskriver, hvordan nogen oplever eller fortolker en situation.
leur
«leur» betyder her «deres» i «leur travail» og viser, at arbejdet hører til de nævnte teams. Det står foran et substantiv i ental, selv om flere teams kan være ejere.
travail
«travail» betyder «arbejde» og er det, som teamsene følte blev skubbet til side. Ordet bruges her efter «leur» for at angive det arbejde, der forbindes med grupperne.
était
«était» betyder «var» i «était mis de côté» og hjælper med at beskrive, hvad der skete med arbejdet. Sammen med «mis de côté» bruges det til at fremstille arbejdet som noget, der blev tilsidesat.
mis
I «était mis de côté» betyder «mis» «sat» eller «lagt», men hele udtrykket betyder «skubbet til side» eller «tilsidesat». Formen kommer fra verbet, der betyder at sætte eller placere, og bruges her om «travail».
côté
I udtrykket «mis de côté» betyder «côté» bogstaveligt «side», mens hele udtrykket betyder «til side» eller «tilsidesat». Udtrykket bruges, når noget ikke længere får opmærksomhed eller prioritet.
Cela
«Cela» betyder «det» eller «dette» og henviser her til den foregående situation. Det bruges ofte i begyndelsen af en sætning til at knytte en vurdering eller konsekvens til noget, der allerede er nævnt.
peut
«peut» betyder «kan» i «Cela peut nuire à la confiance». Formen viser her en mulig konsekvens og står foran infinitiven «nuire».
nuire
«nuire» betyder «skade» i «nuire à la confiance». Verbet bruges med «à» foran det, som bliver skadet, og passer her til en samtale om tillid.
confiance
«confiance» betyder «tillid» i «nuire à la confiance». Ordet står efter «à» som det, der kan blive skadet, og bruges i dialogen om relationen mellem kolleger eller teams.
même
I «même si» betyder «même» «selv» og forstærker betingelsen, så betydningen bliver «selv hvis». Hele forbindelsen bruges, når en oplysning gælder trods en mulig anden omstændighed.
si
I «même si personne ne l'avait voulu» betyder «si» «hvis». Sammen med «même» indleder det en betingelse eller indrømmelse, som her forklarer, at skaden kan ske uden forsæt.
personne
«personne» betyder her «ingen» i «personne ne l'avait voulu». I denne nægtende konstruktion bruges ordet om fraværet af personer, der havde ønsket eller tilsigtet situationen.
ne
«ne» er en del af nægtelsen i «personne ne l'avait voulu» og «ne leur donne pas». Det bærer ikke hele betydningen alene, men fungerer sammen med den anden del af nægtelsen.
l'avait
I «ne l'avait voulu» betyder «l'avait» «havde ønsket eller villet det», hvor «l'» henviser til situationen. Formen bruges sammen med «voulu» til at beskrive, at ingen havde haft denne hensigt.
voulu
«voulu» betyder «villet» i «personne ne l'avait voulu». Sammen med «l'avait» udtrykker det, at ingen havde ønsket eller tilsigtet den negative virkning.
devrait
«devrait» betyder «burde» eller «skulle» i «Cela devrait garder la discussion concrète». Formen udtrykker en forventet eller ønsket virkning og bruges her til at foreslå, hvad et kort over afhængigheder kan opnå.
peut-être
«peut-être» betyder «måske» og gør forslaget i «On devrait peut-être faire la distinction» mindre kategorisk. Udtrykket består af «peut» og «être», men fungerer samlet som et adverbium, der markerer usikkerhed eller forsigtighed.
faire
I «faire la distinction entre» betyder «faire» «gøre» og indgår i den faste konstruktion «skelne mellem». Infinitiven står efter «devrait» og bruges her til at foreslå en bestemt handling før mødet.
distinction
«distinction» betyder «skelnen» eller «forskel» i «faire la distinction entre les dépendances et l'importance». Konstruktionen bruges, når man vil holde to begreber adskilt i en analyse eller diskussion.
entre
«entre» betyder «mellem» i «entre les dépendances et l'importance». Det forbinder de to begreber, som talerne ønsker at skelne fra hinanden.
dépendances
«dépendances» betyder «afhængigheder» og står som det første begreb i skelnen mellem afhængigheder og vigtighed. Ordet bruges her om forhold, hvor én opgave eller handling afhænger af en anden.
et
«et» betyder «og» og forbinder «les dépendances» med «l'importance». Det bruges til at sammenkæde to begreber, der behandles som dele af samme diskussion.
l'importance
«l'importance» betyder «vigtigheden» og er det andet begreb, der skal holdes adskilt fra afhængigheder. Apostroffen viser, at artiklen «la» står foran et ord, der begynder med en vokal.
avant
«avant» betyder «før» i «avant la prochaine réunion». Det placerer handlingen tidsmæssigt før et bestemt møde og bruges her til at angive en deadline.
prochaine
«prochaine» betyder «næste» og beskriver «réunion» i «la prochaine réunion». Formen passer til det feminine entalsord «réunion» og bruges til at pege på den kommende begivenhed.
réunion
«réunion» betyder «møde» og er det tidspunkt, som kortet over afhængigheder skal være klar før. Ordet bruges her efter «la prochaine» om et bestemt kommende arbejdsmøde.
tâches
«tâches» betyder «opgaver» og er de handlinger, som skal udføres i en bestemt rækkefølge. Ordet bruges her som subjekt for «doivent être réalisées».
doivent
«doivent» betyder «skal» eller «må» i «doivent être réalisées». Formen viser et nødvendighedskrav for «Certaines tâches» og står foran en infinitivkonstruktion.
être
«être» betyder «være» og indgår i «doivent être réalisées». Sammen med «réalisées» gør det det muligt at beskrive, hvad der skal ske med opgaverne.
réalisées
«réalisées» betyder «udført» eller «gennemført» i «être réalisées». Formen beskriver opgaverne som noget, der skal gennemføres, og passer til det feminine flertal «tâches».
en
I «en premier» bidrager «en» til betydningen «først» eller «som det første». Hele udtrykket bruges til at angive rækkefølge, når en opgave skal udføres før andre.
premier
I «en premier» betyder «premier» «først» eller «som det første». Udtrykket bruges i dialogen til at forklare, at nogle opgaver tidsmæssigt skal komme før andre.
Mais
«Mais» betyder «men» og indleder kontrasten mellem at udføre opgaver først og at give dem større værdi. Ordet bruges til at vende eller nuancere det, der blev sagt i den foregående sætning.
donne
I «ne leur donne pas plus de valeur» betyder «donne» «giver» og handler om den værdi, som noget tillægges. Konstruktionen bruges med et indirekte pronomen om modtageren og «de valeur» om det, der gives.
pas
«pas» er den del af nægtelsen, der sammen med «ne» gør «ne leur donne pas» til «giver dem ikke». Det bruges her til at afvise, at rækkefølgen gør opgaverne mere værdifulde.
plus
«plus» betyder «mere» i «plus de valeur». Sammen med nægtelsen «ne ... pas» udtrykker «ne leur donne pas plus de valeur», at opgaverne ikke får større værdi.
valeur
«valeur» betyder «værdi» i «donne ... plus de valeur». Udtrykket bruges til at tale om, hvor værdifuld eller vigtig noget bliver vurderet til at være.
Je
«Je» betyder «jeg» og viser, at taleren selv tilbyder at forberede kortet. Pronomenet står foran verbet i udsagn om talerens egne handlinger.
peux
«peux» betyder «kan» sammen med subjektet «Je» i «Je peux préparer». Konstruktionen bruges til at tilbyde eller angive mulighed for at udføre en handling.
préparer
«préparer» betyder «forberede» i «Je peux préparer une carte». Infinitiven står efter «peux» og angiver den handling, taleren kan udføre før næste møde.
une
«une» betyder «en» og står foran «carte» som ubestemt artikel i ental. Den bruges her, fordi taleren introducerer et konkret kort, som endnu ikke er blevet nævnt.
carte
«carte» betyder her «kort» i «une carte des dépendances». I arbejdssammenhængen er det en visuel eller struktureret oversigt over afhængigheder.
des
I «une carte des dépendances» betyder «des» «af afhængighederne» og forbinder kortet med det, som kortet viser. Her er det sammentrækningen af «de» og «les» foran flertallet «dépendances».
qu'on
«qu'on» betyder «at vi» i «avant qu'on se réunisse à nouveau». Det er «que» foran «on», hvor vokalen i «que» er udeladt, og forbindelsen indleder det, der skal ske før næste møde.
se
«se» er det refleksive pronomen i «se réunisse» og viser, at «on» samles eller mødes. Det hører sammen med verbet «se réunir» i denne betydning.
réunisse
«réunisse» betyder «samles» eller «mødes» i «qu'on se réunisse à nouveau». Formen bruges efter «avant que» til at beskrive den fremtidige eller planlagte samling.
nouveau
I «à nouveau» betyder «nouveau» «igen» eller «på ny», ikke blot «ny». Hele udtrykket bruges, når en handling gentages, som når kollegerne mødes endnu en gang.
garder
«garder» betyder «holde» eller «bevare» i «garder la discussion concrète». Konstruktionen bruges til at beskrive, hvilken egenskab man ønsker, at noget skal beholde.
concrète
«concrète» betyder «konkret» og beskriver «la discussion» i «garder la discussion concrète». Formen passer til det feminine entalsord «discussion» og angiver, at samtalen skal handle om tydelige forhold.
plutôt
I «plutôt que personnelle» bidrager «plutôt» til betydningen «snarere» eller «i stedet». Hele forbindelsen bruges til at foretrække en konkret diskussion frem for en personlig diskussion.
personnelle
«personnelle» betyder «personlig» i «plutôt que personnelle». Formen beskriver «la discussion» og bruges her som den egenskab, man ønsker at undgå.
Ainsi
«Ainsi» betyder «således» eller «på den måde» og indleder konsekvensen af at have en tydelig afhængighedsoversigt. Ordet bruges som forbindelsesord, når man forklarer, hvad en handling gør muligt.
pourront
«pourront» betyder «vil kunne» og beskriver, hvad «les gens» bliver i stand til bagefter. Formen bruges med et flertalssubjekt til at angive en fremtidig mulighed.
fonder
«fonder» betyder «basere» eller «grunde» i «fonder la discussion sur les mêmes informations». Konstruktionen bruges med «sur» for at angive det grundlag, som en beslutning eller diskussion bygger på.
sur
«sur» betyder «på» i «fonder la discussion sur les mêmes informations». Det introducerer det grundlag eller den information, som diskussionen skal baseres på.
mêmes
«mêmes» betyder «samme» i «les mêmes informations». Flertalsformen passer til «informations» og fremhæver, at alle skal bruge identisk eller fælles information.
informations
«informations» betyder «informationer» eller «oplysninger» og er grundlaget for diskussionen. Ordet bruges her efter «les mêmes» om de oplysninger, som alle deltagere skal have til fælles.
seulement
I «pas seulement sur leurs frustrations» betyder «seulement» «kun». Sammen med «pas» begrænser det udsagnet og viser, at frustrationer ikke skal være det eneste grundlag for diskussionen.
leurs
«leurs» betyder «deres» i «leurs frustrations» og viser, at frustrationerne tilhører de personer, der omtales. Flertalsformen står foran substantivet «frustrations».
frustrations
«frustrations» betyder «frustrationer» og er det følelsesmæssige grundlag, som talerne ikke ønsker skal stå alene. Ordet bruges her efter «leurs» om deltagernes egne reaktioner på situationen.