At give konkret feedback uden at virke aggressiv | Lær fransk på dansk

French lesson set in a contemporary Paris everyday setting: At a restaurant, a guest gives specific feedback about uneven course timing while a staff member notes it as a service issue..

DA → FR / Niveau: B2

Om denne lektion

Med At give konkret feedback uden at virke aggressiv kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

A

Le repas était agréable, mais le rythme entre les plats manquait de régularité.

lø røpa etæ agreábl, mæ lø ritm antr le pla manké dø regylárité Måltidet var dejligt, men serveringstempoet mellem retterne føltes ujævnt.
B

Je suis désolé que le rythme du service ait nui au repas.

sjø svi desolé kø lø ritm dy særvis æ nyi å røpa Jeg beklager, at serveringstempoet kom i vejen for måltidet.
A

Je comprends qu'il y avait beaucoup à faire.

sjø kompran kil i avæ boku a fær Jeg forstår godt, at der var travlt.
A

Mais quelques plats sont arrivés trop rapprochés les uns des autres, tandis que d'autres ont pris du retard.

mæ kelk pla sån tarivé tro raprosje le zæn de zåtr, tandis kø dotr ån pri dy røtar Men nogle af retterne kom for tæt på hinanden, mens andre blev forsinkede.
B

Cela aurait dû être mieux coordonné pour toute la table.

søla oræ dy ætr mjø koordonné pur tut la tabl Det burde have været bedre koordineret ved bordet.
A

Je ne cherche rien de plus.

sjø nø sjær sjæn dø ply Jeg er ikke ude efter noget ekstra.
A

Je voulais simplement que vous sachiez ce qui s'est passé.

sjø vule sænpløman kø vu sasjé sø ki sæ pasé Jeg ville bare have, at du skulle vide, hvad der skete.
B

J'apprécie ces détails, parce qu'ils montrent un problème de service que nous pouvons corriger.

sjapresié se detaj, parskil måntr æn problem dø særvis kø nu puvån korisjé Jeg sætter pris på detaljerne, fordi de peger på et serviceproblem, vi kan løse.
A

Le personnel a été poli tout au long du repas, donc cela semble davantage lié au fonctionnement du service qu'à une question personnelle.

lø persånæl a eté poli tu å lån dø røpa, dång søla sanbl davantage, lié å fångksjånøman dy særvis ka yn kestjån persånæl Personalet var høfligt hele vejen igennem, så det virker mere som et driftsproblem end noget personligt.
B

Je signalerai cette distinction au responsable.

sjø sinjaléræ sæt distænksjån å ræspånsabl Jeg vil gøre lederen opmærksom på den forskel.

Ord for ord

Le «Le» betyder her «det» og står foran «repas», så «Le repas» betyder «måltidet». Det er den bestemte artikel, der bruges til at omtale måltidet som en bestemt helhed.
repas «repas» betyder «måltid» i «Le repas était agréable». Det bruges om hele måltidet, ikke om en enkelt ret; et almindeligt mønster er «un repas» eller «le repas».
était «était» betyder «var» og beskriver her måltidets karakter: «Le repas était agréable». Formen bruges til at beskrive en tilstand eller egenskab ved noget.
agréable «agréable» betyder «behagelig» eller «rar» om måltidet i «Le repas était agréable». Det står efter «était» for at beskrive, hvordan noget opleves.
mais «mais» betyder «men» og markerer kontrasten mellem det behagelige måltid og det ujævne tempo. Det forbinder to dele, hvor den anden nuancerer eller begrænser den første.
rythme «rythme» betyder her «rytme» eller «tempo» i «le rythme entre les plats». Det handler om, hvor regelmæssigt retterne bliver serveret; ordet kan bruges om tempoet i en aktivitet.
entre «entre» betyder «mellem» og angiver her forholdet mellem retterne i «entre les plats». Det bruges foran de ting eller personer, som forbindelsen eller afstanden gælder mellem.
les «les» betyder her «de» og står foran flertalsordet «plats» i «les plats». Artiklen gør retterne bestemte, altså de retter der serveres i måltidet.
plats «plats» betyder «retter» i «entre les plats». Det henviser til de enkelte serveringer i måltidet; ordet kan bruges som objekt efter verber for at spise eller servere.
manquait «manquait» betyder her «manglede» i «manquait de régularité». Det fremstiller rytmen som noget, der ikke havde tilstrækkelig regelmæssighed; mønsteret «manquer de» bruges om at mangle noget.
de «de» indgår i «manquait de régularité» og forbinder «manglede» med det, der manglede. Her betyder hele udtrykket, at rytmen manglede regelmæssighed.
régularité «régularité» betyder «regelmæssighed» eller «ensartethed» i «manquait de régularité». Det beskriver, om noget foregår med et stabilt og jævnt mønster.
Je «Je» betyder «jeg» og er den, der giver feedback eller udtrykker en vurdering. Det står normalt foran det verbum, som beskriver, hvad taleren gør eller mener.
suis «suis» betyder her «er» i «Je suis désolé». Sammen med «désolé» udtrykker det, at taleren beklager situationen; «Je suis» bruges foran en beskrivelse af taleren.
désolé «désolé» betyder her «ked af det» eller «beklager» i «Je suis désolé». Udtrykket bruges til høfligt at anerkende, at noget har været ubehageligt for den anden.
que «que» betyder her «at» og indleder den del, som forklarer, hvad beklagelsen gælder i «désolé que le rythme du service ait nui au repas». Det binder en reaktion eller vurdering sammen med en efterfølgende situation.
du «du» står i «le rythme du service» og betyder her «af servicen» eller «service-». Det er formen, der bruges mellem «rythme» og «service» for at knytte tempoet til servicen.
service «service» betyder «service» i «le rythme du service». Her handler det om restaurantens servering og dens tempo; ordet kan bruges om den service, en kunde modtager.
ait «ait» indgår sammen med «nui» i «ait nui au repas» og er med til at udtrykke, at rytmen har skadet eller forringet måltidet. Formen står her efter «que» i den del, der forklarer beklagelsen.
nui «nui» udtrykker i «ait nui au repas», at noget har været til skade for eller generet måltidet. Det bruges med «à» om det, som bliver negativt påvirket.
au «au» står i «nui au repas» og angiver, hvad den negative påvirkning ramte: måltidet. Det er den form, der bruges foran «repas» i denne forbindelse.
comprends «comprends» betyder «forstår» i «Je comprends». Det viser, at taleren anerkender den anden parts situation; et almindeligt mønster er «Je comprends que...» efterfulgt af en situation.
qu'il «qu'il» samler «que» og «il» og betyder her «at der» i «qu'il y avait beaucoup à faire». Det indleder forklaringen på, hvorfor der var travlt.
y «y» betyder her «der» i «il y avait beaucoup à faire». Sammen med «il» og «avait» bruges det til at angive, at noget fandtes eller var tilfældet.
avait «avait» indgår i «il y avait beaucoup à faire» og angiver, at der var meget at gøre. I denne konstruktion beskriver det den situation, som taleren har forståelse for.
beaucoup «beaucoup» betyder «meget» i «beaucoup à faire». Det angiver en stor mængde arbejde; mønsteret «beaucoup à faire» bruges om en situation med mange opgaver.
à «à» står i «beaucoup à faire» og forbinder mængden med de opgaver, der skal udføres. Hele udtrykket betyder «meget at gøre».
faire «faire» betyder «gøre» i «beaucoup à faire». Her beskriver det de opgaver, der var tilbage eller skulle udføres; det står efter «à» i dette mønster.
quelques «quelques» betyder «nogle få» og står foran «plats» i «quelques plats». Det angiver et lille, ikke nærmere bestemt antal retter.
sont «sont» hjælper sammen med «arrivés» med at udtrykke, at nogle retter kom: «sont arrivés». Formen står med flertalssubjektet «quelques plats».
arrivés «arrivés» betyder «ankommet» eller «kommet» i «sont arrivés». Det beskriver, at retterne nåede frem til bordet; endelsen passer til flertallet i «quelques plats».
trop «trop» betyder «for» i «trop rapprochés» og viser, at afstanden mellem retterne var mindre, end den burde have været. Det står foran et ord, som beskriver noget i overdreven grad.
rapprochés «rapprochés» beskriver her, at retterne kom for tæt på hinanden i «trop rapprochés les uns des autres». Det bruges sammen med «trop» for at give konkret feedback om afstanden mellem begivenheder.
les uns des autres «les uns des autres» betyder «hinanden» i «trop rapprochés les uns des autres» og viser, at retterne sammenlignes indbyrdes. «les» markerer de bestemte enheder, «uns» peger på de enkelte, «des» forbinder dem med «autres», og «autres» betyder «andre»; samlet beskriver udtrykket forholdet mellem flere enheder.
tandis que «tandis que» betyder «mens» og forbinder den del, hvor andre retter blev forsinkede, med den foregående del. «tandis» og «que» fungerer sammen som forbindelsen, og «que» binder den efterfølgende situation til den første.
d'autres «d'autres» betyder «andre» i «d'autres ont pris du retard». Det peger på andre retter end dem, der allerede er nævnt; apostroffen viser den sammentrukne form foran «autres».
ont «ont» hjælper sammen med «pris» med at danne udtrykket «ont pris du retard». Her beskriver hele udtrykket, at nogle retter blev forsinkede.
pris «pris» indgår i «ont pris du retard» og bidrager til betydningen «blev forsinkede» eller «kom bagud». Det er en del af et fast udtryk om noget, der ikke følger den planlagte tidsplan.
retard «retard» betyder «forsinkelse» i «ont pris du retard». Sammen med «prendre» eller formen «ont pris» bruges det om noget, der bliver forsinket eller kommer bagud.
Cela «Cela» betyder «det» eller «dette» og henviser her til den beskrevne koordinering af retterne. Det bruges som subjekt for en vurdering af, hvad der burde være sket.
aurait «aurait» indgår med «dû» i «aurait dû être mieux coordonné». Sammen gør de udsagnet til en vurdering af, hvordan koordineringen burde have været.
«dû» bidrager i «aurait dû être mieux coordonné» med betydningen «burde». Sammen med «aurait» udtrykker det, at den bedre koordinering var forventet, men ikke skete.
être «être» betyder «være» i «être mieux coordonné». Det forbinder vurderingen «mieux coordonné» med «Cela», altså det som burde have været bedre koordineret.
mieux «mieux» betyder «bedre» i «mieux coordonné». Det sammenligner den faktiske koordinering med en mere tilfredsstillende måde at koordinere på.
coordonné «coordonné» betyder «koordineret» i «être mieux coordonné». Det beskriver, hvordan retterne burde være blevet planlagt og afstemt for hele bordet.
pour «pour» betyder her «for» i «pour toute la table». Det angiver, hvem den bedre koordinering skulle gælde: hele bordet.
toute «toute» betyder «hele» i «toute la table». Det understreger, at vurderingen gælder bordet som en samlet enhed.
la «la» betyder «det» eller «den» og står foran «table» i «la table». Den gør bordet bestemt, altså det konkrete bord i restauranten.
table «table» betyder «bord» i «pour toute la table». Her henviser det til gæsterne og serveringen ved det samme restaurantbord; ordet bruges også i udtryk om et bord som gruppe eller placering.
ne «ne» er den første del af negationen i «ne cherche rien de plus». Sammen med «rien» gør det klart, at taleren ikke søger noget yderligere.
cherche «cherche» betyder «leder efter» eller «søger» i «Je ne cherche rien de plus». Her afviser taleren, at feedbacken gives for at få en ekstra fordel; ordet bruges med det, man søger.
rien «rien» betyder «ingenting» i «ne cherche rien de plus». Sammen med «ne» og «de plus» betyder det, at taleren ikke søger noget ekstra.
plus «plus» betyder «mere» eller «yderligere» i «rien de plus». Det begrænser «rien» til at betyde «ikke noget mere» end selve tilbagemeldingen.
voulais «voulais» betyder her «ville» eller «ønskede» i «Je voulais simplement que vous sachiez». Det udtrykker talerens hensigt med at fortælle om hændelsen; et almindeligt mønster er «vouloir que» efterfulgt af det, man ønsker.
simplement «simplement» betyder «blot» eller «simpelthen» i «Je voulais simplement». Det nedtoner hensigten og viser, at taleren kun ønsker at informere.
vous «vous» betyder «De» eller «jer» i «que vous sachiez». Det bruges her til en høflig henvendelse til modtageren eller til flere modtagere; betydningen afhænger af situationen.
sachiez «sachiez» betyder «ved» eller «kender til» i «que vous sachiez ce qui s'est passé». Her er det den viden, taleren ønsker, at modtageren skal have; mønsteret «que vous sachiez» indleder det, modtageren skal vide.
ce «ce» betyder her «det» i «ce qui s'est passé». Det peger frem mod den hændelse, som beskrives i resten af udtrykket.
qui «qui» betyder her «som» eller «der» i «ce qui s'est passé». Det forbinder «ce» med den hændelse, der skete, og gør den efterfølgende del til en beskrivelse af «det».
s'est «s'est» står sammen med «passé» i «ce qui s'est passé» og bidrager til betydningen «der skete». Det er denne kombination, der beskriver en hændelse, som allerede fandt sted.
passé «passé» indgår i «s'est passé» og betyder her «sket» eller «foregået». Sammen med «s'est» beskriver det, hvad der fandt sted under måltidet.
J'apprécie «J'apprécie» betyder «jeg værdsætter» i «J'apprécie ces détails». Det viser, at modtageren ser den konkrete feedback som nyttig; udtrykket kan bruges foran det, man værdsætter.
ces «ces» betyder «disse» i «ces détails». Det peger på de detaljer, som taleren netop har givet om serveringstempoet.
détails «détails» betyder «detaljer» i «J'apprécie ces détails». Her er det de konkrete oplysninger om, hvordan retterne kom, som gør problemet tydeligt.
parce que «parce que» betyder «fordi» og indleder grunden til, at detaljerne værdsættes. «parce» og «que» fungerer sammen som den kausale forbindelse, og «que» binder grunden til den foregående vurdering.
qu'ils «qu'ils» samler «que» og «ils» og betyder «at de» i «parce qu'ils montrent». «que» indleder forklaringen, mens «ils» henviser tilbage til «ces détails».
montrent «montrent» betyder «viser» eller «peger på» i «qu'ils montrent un problème de service». Det forklarer, hvordan detaljerne gør et konkret serviceproblem synligt; et almindeligt mønster er «montrer un problème».
un «un» betyder «et» eller «en» i «un problème de service». Det introducerer ét konkret problem, som servicen kan arbejde med.
problème «problème» betyder «problem» i «un problème de service». Her er det en fejl i serveringen, som personalet mener kan rettes; ordet bruges med «de service» for at angive problemets område.
nous «nous» betyder «vi» i «nous pouvons corriger». Det henviser til personalet eller organisationen, som har mulighed for at løse serviceproblemet.
pouvons «pouvons» betyder «kan» i «nous pouvons corriger». Det udtrykker mulighed eller evne og står sammen med «nous» og handlingen «corriger».
corriger «corriger» betyder «rette» eller «afhjælpe» i «nous pouvons corriger». Det beskriver den handling, personalet kan udføre over for serviceproblemet; efter «pouvons» står handlingen i denne form.
personnel «personnel» betyder «personale» i «Le personnel a été poli». Det henviser her til restaurantens medarbejdere som samlet gruppe, ikke til én bestemt medarbejder.
a «a» hjælper sammen med «été» med at udtrykke, at personalet har været høfligt: «a été poli». Det står efter subjektet «Le personnel».
été «été» indgår i «a été poli» og bidrager til betydningen «været». Sammen med «poli» beskriver det personalets høflige adfærd gennem hele måltidet.
poli «poli» betyder «høflig» i «Le personnel a été poli». Det beskriver personalets måde at opføre sig på og understøtter kontrasten mellem høflig adfærd og et driftsproblem.
tout au long «tout au long» betyder «hele vejen igennem» i «tout au long du repas». «tout» understreger helheden, «au» står som forbindelsen i udtrykket, og «long» bidrager med billedet af en hel strækning; samlet angiver udtrykket, at noget gælder gennem hele perioden.
donc «donc» betyder «så» eller «derfor» og introducerer konklusionen om, at problemet virker driftsmæssigt snarere end personligt. Det bruges til at forbinde en vurdering med dens følge eller konklusion.
semble «semble» betyder «virker» eller «synes» i «cela semble davantage lié». Det gør vurderingen forsigtig og viser, at taleren beskriver, hvordan situationen fremstår.
davantage «davantage» betyder «mere» eller «i højere grad» i «semble davantage lié». Det bruges til at gøre forbindelsen til driften stærkere end forbindelsen til noget personligt.
lié «lié» betyder «knyttet til» eller «relateret» i «lié au fonctionnement du service». Det angiver, hvilket område problemet hører sammen med; et almindeligt mønster er «lié à» efterfulgt af det relevante område.
fonctionnement «fonctionnement» betyder her «funktion» eller «drift» i «le fonctionnement du service». Det handler om, hvordan servicen fungerer i praksis, ikke om en bestemt persons hensigt.
qu'à «qu'à» samler «que» og «à» i sammenligningen «davantage lié au fonctionnement du service qu'à une question personnelle». Det introducerer den anden side af kontrasten, altså at problemet i mindre grad er knyttet til noget personligt.
une «une» betyder «en» i «une question personnelle». Det introducerer den mulige personlige sag, som taleren afviser som den bedste forklaring.
question «question» betyder her «sag» eller «forhold» i «une question personnelle», ikke et spørgsmål man stiller. Sammen med «personnelle» betegner det noget, der kunne opfattes som personligt.
personnelle «personnelle» betyder «personlig» i «une question personnelle». Det beskriver den type sag, som problemet sammenlignes med, men som taleren mener er mindre sandsynlig.
signalerai «signalerai» betyder «vil signalere» eller «vil gøre opmærksom på» i «Je signalerai cette distinction au responsable». Det beskriver en handling, som taleren vil udføre over for den ansvarlige; mønsteret er at signalere noget til en person.
cette «cette» betyder «denne» i «cette distinction». Det peger på den netop formulerede skelnen mellem et driftsproblem og noget personligt.
distinction «distinction» betyder «skelnen» eller «forskel» i «cette distinction». Her er det forskellen mellem et problem i servicen og en personlig kritik, som skal gives videre.
responsable «responsable» betyder her «den ansvarlige» eller «lederen» i «au responsable». Det er den person, som får skelnen og serviceproblemet givet videre; ordet kan bruges om en person med ansvar for et område.

Grammatikpunkter

Imparfait pour une situation ou tilstand i fortiden

manquait de régularité

mankæ dø regylárité

manglede regelmæssighed

Endelsen -ait viser en igangværende eller gentagen tilstand i fortiden.

Passé composé: être/avoir + participe passé

sont arrivés; ont pris du retard

sån tarivé; ån pri dy røtar

ankom; blev forsinkede

Bruges til afsluttede handlinger i fortiden. Verbet arriver dannes med être.

Fransk Ordforråd

agréable Adjektiv
agreábl behagelig

Le repas était agréable.

arriver Verbum
arivé ankomme; komme sont arrivés

Quelques plats sont arrivés trop rapprochés les uns des autres.

beaucoup à faire Frase
boku a fær meget at lave; travlt

Il y avait beaucoup à faire.

coordonner Verbum
ko-ordonné koordinere coordonné

Cela aurait dû être mieux coordonné pour toute la table.

manquer de régularité Frase
manké dø regylárité mangle regelmæssighed manquait de régularité

Le rythme entre les plats manquait de régularité.

nuire Verbum
nyir skade; være til gene for ait nui

Le rythme du service ait nui au repas.

plat Substantiv
pla ret plats

Entre les plats.

prendre du retard Frase
prandr dy røtar blive forsinket; komme bagud ont pris du retard

D'autres ont pris du retard.

rapproché Adjektiv
raprosje tæt på hinanden rapprochés

Quelques plats sont arrivés trop rapprochés les uns des autres.

repas Substantiv
røpa måltid

Le repas était agréable.

rythme Substantiv
ritm tempo

Le rythme entre les plats manquait de régularité.

tandis que Konjunktion
tandis kø mens; hvorimod

Tandis que d'autres ont pris du retard.

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Jeg er ikke ude efter noget ekstra.

Vis SvarJe ne cherche rien de plus.

Jeg vil gøre lederen opmærksom på den forskel.

Vis SvarJe signalerai cette distinction au responsable.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

behagelig

Vis Svaragréable

tæt på hinanden

Vis Svarrapprochés

tempo

Vis Svarrythme

ret

Vis Svarplats