At give konkret feedback uden at virke aggressiv | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Le repas était agréable, mais le rythme entre les plats manquait de régularité.

   Måltidet var dejligt, men serveringstempoet mellem retterne føltes ujævnt.

   repas

   måltid

   était

   var

   agréable

   behagelig

   rythme

   tempo; rytme

   plats

   retter

   manquait

   manglede

   régularité

   regelmæssighed

   Uddybende forklaring

   repas betyder her “måltid”. Det er et hankønsnavneord; flertal er repas med samme stavemåde. I le repas viser den bestemte artikel, at der er tale om en bestemt måltidssituation. était er 3. person ental af être i imparfait. Formen passer til subjektet le repas og beskriver måltidets tilstand i den omtalte fortid: “var”. Sammenlign med nutid est og passé composé a été; imparfait fremstiller her tilstanden uden at afgrænse den som én afsluttet hændelse. agréable betyder “behagelig” eller “dejlig” i denne sammenhæng. Adjektivet beskriver repas. I ental har agréable samme form ved hankøn og hunkøn; i flertal bliver formen agréables. rythme betyder “rytme” eller “tempo”. Det er et hankønsnavneord. I le rythme handler det om tempoets eller rytmens forløb, ikke om selve retterne. plats betyder “retter” i denne sætning. Det er flertal af plat, som kan betyde “ret” som serveret mad. Flertalsformen ses både i plats og i den bestemte artikel les. manquait kommer fra manquer og er 3. person ental i imparfait. Her betyder konstruktionen le rythme ... manquait de ..., at rytmen ikke havde eller ikke udviste noget tilstrækkeligt. Subjektet for verbet er le rythme, derfor er verbet ental. Et kort eksempel er Il manquait de temps — “Han havde ikke tid nok” eller mere bogstaveligt “han manglede tid”. régularité betyder “regelmæssighed” eller “jævnhed”. Det er et hunkønsnavneord. I manquait de régularité står de efter manquer de og angiver det, der mangler: rytmen manglede regelmæssighed. I første del sættes Le repas, était og agréable sammen: “Måltidet var dejligt.” Mais markerer derefter en modsætning. I anden del er le rythme subjektet for manquait; entre les plats præciserer, at tempoet vurderes i forløbet mellem retterne, og de régularité angiver, hvad der manglede. Hele ytringen betyder derfor: “Måltidet var dejligt, men serveringstempoet mellem retterne var ujævnt.”

2. Je suis désolé que le rythme du service ait nui au repas.

   Jeg beklager, at serveringstempoet kom i vejen for måltidet.

   Je suis désolé

   Jeg beklager

   le rythme

   tempoet

   service

   servering eller service

   ait nui

   har skadet eller været til gene for

   repas

   måltid

   Uddybende forklaring

   Je suis désolé betyder her "jeg beklager". désolé er hankønsformen af adjektivet désolé; en kvindelig taler ville normalt sige Je suis désolée. Udtrykket kan efterfølges af que og en ledsætning: Je suis désolé que… = "Jeg beklager, at…". le rythme betyder "tempoet" eller "rytmen". rythme er et hankønsord, derfor le. I denne sammenhæng handler det om, hvor hurtigt og regelmæssigt serveringen foregår. un rythme régulier betyder for eksempel "et regelmæssigt tempo". service betyder her "servering" eller "service" i restaurationssammenhæng. I du service er du sammentrækningen af de le: "af serveringen". Det er service, ikke rythme, der er styret af du i denne del: le rythme du service = "serveringstempoet". ait nui kommer fra verbet nuire à, "at være til skade for" eller "at være til gene for". nui er perfektum participium af nuire, og ait er formen af hjælpeverbet avoir i subjonctif, 3. person ental. Sammen danner de passé du subjonctif: ait nui. Efter Je suis désolé que bruges denne form, fordi den beklagede situation fremstilles som en ledsætning afhængig af en følelsesreaktion. Konstruktionen nuire à quelque chose kræver à: Le bruit nuit au sommeil = "Støjen er til gene for søvnen". repas betyder "måltid". Her står le repas, fordi der henvises til det bestemte måltid, som også omtales i den faste oversættelse. I nui au repas er au sammentrækningen af à le: "til måltidet". Det følger verbets konstruktion nuire à. Hele sætningen bygges sådan: Je suis désolé que + le rythme du service + ait nui au repas. Det giver betydningen: "Jeg beklager, at serveringstempoet kom i vejen for måltidet." Beklagelsen udtrykkes i hovedsætningen, mens den situation, der beklages, står i ledsætningen med subjonctif.

3. Je comprends qu'il y avait beaucoup à faire.

   Jeg forstår godt, at der var travlt.

   Je comprends

   jeg forstår

   qu'il y avait

   at der var

   beaucoup à faire

   meget at gøre

   Uddybende forklaring

   Je comprends betyder her “jeg forstår”. comprends er nutidsformen af comprendre for je; infinitiven betyder “at forstå”. Sammenlign: Je comprends. = “Jeg forstår.” Ved andre personer ændres formen, for eksempel Nous comprenons = “Vi forstår”. qu'il y avait indleder det, som je forstår: “at der var”. qu' er que foran en vokal, og il er den formelle grammatiske aktør i det upersonlige udtryk il y avoir (“der være”). y avait er imparfait af il y avoir, så formen fremstiller situationen som eksisterende på det pågældende tidspunkt. Eksempel: Il y avait beaucoup de monde. = “Der var mange mennesker.” Her identificerer il ikke en bestemt person. beaucoup à faire betyder “meget at gøre”. beaucoup angiver en stor mængde, mens à faire er à plus infinitiven faire (“at gøre”). Konstruktionen avoir beaucoup à faire kan genbruges om at have mange opgaver: J'ai beaucoup à faire. = “Jeg har meget at gøre.” Hele sætningen bygges således: Je comprends (“jeg forstår”) + qu'il y avait (“at der var”) + beaucoup à faire (“meget at gøre”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg forstår godt, at der var travlt.”

4. Mais quelques plats sont arrivés trop rapprochés les uns des autres, tandis que d'autres ont pris du retard.

   Men nogle af retterne kom for tæt på hinanden, mens andre blev forsinkede.

   quelques

   nogle

   plats

   retter

   sont arrivés

   ankom

   trop rapprochés

   for tæt på hinanden

   les uns des autres

   hinanden

   tandis que

   mens

   d'autres

   andre

   ont pris du retard

   blev forsinkede

   Uddybende forklaring

   quelques betyder her “nogle” i betydningen et ubestemt antal. Det står foran et substantiv i flertal: quelque er ental, mens quelques er flertal. Eksempel: quelques clients arrivent = “nogle kunder ankommer”. plats betyder “retter” eller “serveringer” i denne sammenhæng. Grundformen er plat; plats har flertals-s. Ordet er maskulint, hvilket bliver relevant for de former, der beskriver retterne senere i sætningen. sont arrivés er passé composé af arriver, “at ankomme”. arriver danner her passé composé med être: sont er nutidsformen af hjælpeverbet for 3. person flertal, og arrivés er perfektum participium. Fordi hjælpeverbet er être, stemmer participiet overens med subjektet: arrivés er maskulinum flertal, passende til plats. Eksempel: Les invités sont arrivés = “Gæsterne er ankommet”. trop rapprochés beskriver, at retterne kom med for lille afstand mellem sig. trop betyder “for” i betydningen “for meget/for tæt”, og rapprochés betyder her “placeret eller kommet tæt på hinanden”. rapproché er grundformen; rapprochés har maskulinum flertal, fordi det beskriver plats. Det er ikke selve verbet arriver, der bærer denne flertalsform. Eksempel: Les rendez-vous sont trop rapprochés = “Aftalerne ligger for tæt på hinanden”. les uns des autres er et gensidigt mønster, der gør relationen “hinanden” tydelig: bogstaveligt omtrent “de ene i forhold til de andre”. Her knytter det sig til retterne, så betydningen er, at de enkelte retter kom for tæt på de andre retter. Mønstret kan bruges om flere personer eller ting: Ils sont éloignés les uns des autres = “De står langt fra hinanden”. tandis que indleder en kontrasterende ledsætning og betyder “mens” her. Det forbinder den første situation med en anden situation, uden at det i sig selv angiver en bestemt tidsmæssig varighed. Eksempel: L'un travaille, tandis que l'autre se repose = “Den ene arbejder, mens den anden hviler”. d'autres betyder “andre” og henviser her til andre retter end dem, der omtales i den første del. Formen er de + autres, hvor de forkortes til d' foran vokalen i autres. autres er flertal; entalsformen er autre. Eksempel: Certains sont prêts, d'autres attendent = “Nogle er klar, andre venter”. ont pris du retard er en fast og genanvendelig konstruktion, prendre du retard, “at blive forsinket” eller “at komme bagud”. ont er hjælpeverbet avoir i 3. person flertal, og pris er det uregelmæssige perfektum participium af prendre (“at tage”). du er sammentrækningen af de le; her indgår den i udtrykket du retard, “forsinkelse”. Eksempel: Le train a pris du retard = “Toget blev forsinket”. Samlet består utterancen af to kontrasterede dele: quelques plats sont arrivés trop rapprochés les uns des autres siger, at nogle retter ankom med for lille afstand mellem sig, mens d'autres ont pris du retard siger, at andre retter blev forsinkede. tandis que binder de to forskellige problemer sammen. Hele betydningen er derfor: “Men nogle af retterne kom for tæt på hinanden, mens andre blev forsinkede.”

5. Cela aurait dû être mieux coordonné pour toute la table.

   Det burde have været bedre koordineret ved bordet.

   Cela

   det

   aurait dû être

   burde have været

   mieux

   bedre

   coordonné

   koordineret

   toute

   hele

   table

   bord

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen for den situation, der omtales. Formen er fast; den bøjes ikke efter et bestemt navns køn eller tal. Et nært alternativ er ça i mere daglig tale, mens cela ofte virker lidt mere neutralt eller formelt. aurait dû être samler flere dele: aurait er konditionalis af avoir, dû er perfektum participium af devoir, og être er infinitiv af “at være”. Sammen udtrykker de her en vurdering af noget, der burde have været anderledes: “burde have været”. Mønstret kan genbruges som aurait dû être + participium, for eksempel: Le travail aurait dû être terminé. — “Arbejdet burde have været færdigt.” mieux er komparativformen af adverbiet bien: bien — mieux, “godt” — “bedre”. Her lægger mieux sig til coordonné og viser, at koordineringen skulle have været bedre. Det er ikke adjektivet meilleur, som bruges til at beskrive et navneord direkte. coordonné kommer fra verbet coordonner, “at koordinere”. I être coordonné indgår det som perfektum participium i en passiv eller tilstandsbeskrivende konstruktion: noget er koordineret. Formen står her efter être; den konkrete betydning er “koordineret”, ikke selve handlingen “at koordinere”. toute betyder her “hele” og er den feminine entalsform, fordi den hører sammen med table. Formen varierer efter det navneord, den bestemmer: tout ved maskulinum ental, toute ved femininum ental, tous ved maskulinum flertal og toutes ved femininum flertal. Det er ikke table, der er grundform for toute; toute er selv en bøjet form af tout. table betyder “bord”. Det er et feminint navneord på fransk, hvilket ses i forbindelsen toute la table: “hele bordet”. I denne sætning betegner det den samlede gruppe eller det samlede bord, som koordineringen skulle have omfattet. Hele konstruktionen er Cela aurait dû être mieux coordonné pour toute la table. Cela er det, der vurderes; aurait dû être siger, at det burde have været sådan; mieux coordonné siger, at koordineringen skulle have været bedre; og pour toute la table angiver, at det gjaldt hele bordet. Den samlede betydning er: “Det burde have været bedre koordineret ved bordet.”

6. Je ne cherche rien de plus.

   Jeg er ikke ude efter noget ekstra.

   cherche

   leder efter

   rien

   ingenting

   de plus

   ekstra

   Uddybende forklaring

   cherche betyder her “leder efter” eller “søger”. Det er nutidsformen af chercher med je: je cherche. Verbet bøjes efter personen: je cherche, mens fx nous cherchons betyder “vi leder efter”. Eksempel: Je cherche mon sac. — “Jeg leder efter min taske.” rien betyder “ingenting” og står her som det, der søges efter. I en almindelig fransk nægtelse står ne før det bøjede verbum, og rien står efter det: Je ne cherche rien — “Jeg leder ikke efter noget.” Rien kan også stå som subjekt i andre sætninger, men det er ikke funktionen her. de plus betyder her “ekstra” eller “mere”. Det er en fast, nyttig tilføjelse i udtrykket rien de plus: “ikke noget ekstra” / “ikke noget mere”. Eksempel: Je ne veux rien de plus. — “Jeg vil ikke have noget ekstra.” Hele mønstret er Je ne + verbum + rien de plus: Je angiver taleren, ne ... rien danner nægtelsen omkring cherche, og de plus præciserer, at der ikke søges efter noget ekstra. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg er ikke ude efter noget ekstra.”

7. Je voulais simplement que vous sachiez ce qui s'est passé.

   Jeg ville bare have, at du skulle vide, hvad der skete.

   Je voulais

   jeg ville / ønskede

   simplement

   bare

   que vous sachiez

   at du skal vide

   ce qui

   hvad der

   s'est passé

   skete

   Uddybende forklaring

   Je voulais er første person ental af vouloir i imparfait. Her betyder det “jeg ville/ønskede” og indleder på en afdæmpet måde det, taleren gerne ville have den anden til at vide. Sammenlign den nyttige række je veux = “jeg vil”, je voulais = “jeg ville/ønskede”, j’ai voulu = “jeg ville/ønskede” i passé composé. Imparfait-formen viser ikke i sig selv, hvor længe ønsket varede. simplement betyder her “bare” eller “blot”. Det fungerer som et adverbium og begrænser udsagnet: taleren ville bare have, at modtageren skulle vide noget bestemt. que vous sachiez består af forbindelsesordet que og sachiez, som er præsens konjunktiv af savoir = “at vide”. sachiez er formen for vous; i denne faste oversættelse gengives modtageren som du. Efter et ønske med vouloir que bruges konjunktiv: Je veux que vous sachiez... = “Jeg vil have, at du skal vide ...”. I andre sammenhænge kan vous også henvise til flere personer eller være en høflig tiltale til én person, men det er ikke den tilsigtede danske læsning her. ce qui betyder “hvad der” eller mere bogstaveligt “det, som”. I denne konstruktion er ce qui subjekt for den følgende verballed: det er “hvad der” skete. En nyttig kontrast er ce que, når “hvad” er objekt: Je sais ce qui arrive = “Jeg ved, hvad der sker”, men Je sais ce que vous faites = “Jeg ved, hvad du gør”. s’est passé er passé composé af den pronominale konstruktion se passer, som her betyder “at ske”. s’est indeholder det pronominale pronomen og nutidsformen af hjælpeverbet être, mens passé er perfektum participium af passer. Formen står i tredje person ental, fordi subjektet er ce qui. Eksempel: Qu’est-ce qui s’est passé ? = “Hvad skete der?” Samlet bygges sætningen sådan op: Je voulais angiver talerens ønske, simplement begrænser det til “bare”, og que vous sachiez introducerer det, modtageren skulle vide. ce qui s’est passé er indholdet af denne viden: “hvad der skete”. Hele betydningen er derfor: “Jeg ville bare have, at du skulle vide, hvad der skete.”

8. J'apprécie ces détails, parce qu'ils montrent un problème de service que nous pouvons corriger.

   Jeg sætter pris på detaljerne, fordi de peger på et serviceproblem, vi kan løse.

   J'apprécie

   jeg sætter pris på

   ces

   disse

   détails

   detaljer

   parce qu'ils

   fordi de

   montrent

   viser

   problème

   problem

   service

   service

   pouvons

   kan

   corriger

   rette

   Uddybende forklaring

   J’apprécie er første person ental i nutid af apprécier, “at sætte pris på”. Apostroffen i J’ er den forkortede form af je foran en vokal. Sammenlign: j’apprécie = “jeg sætter pris på”, mens j’ai apprécié = “jeg satte pris på/har sat pris på”. ces betyder “disse” og står foran et navneord i flertal. Formen ces bruges både med maskulinum og femininum i flertal; her står den sammen med détails, som er et maskulint navneord i flertal. Ental er ce détail. détails betyder her “detaljer”. Entalsformen er détail, og flertalsformen får -s: un détail → des détails. parce qu’ils betyder “fordi de”. Det er parce que (“fordi”) med elisionen qu’ foran ils. Her henviser ils til detaljerne, hvilket også fremgår af den faste oversættelse. ils er et flertalspronomen, og den følgende verbform passer til det. montrent er tredje person flertal i nutid af montrer, “at vise”. Formen følger subjektet ils: ils montrent. Eksempel: Les chiffres montrent une différence. — “Tallene viser en forskel.” problème betyder “problem”. I un problème markerer un et navneord i ental; det betyder ikke i sig selv, at der nødvendigvis er præcis ét problem i en bredere situation. Flertal er des problèmes. service betyder her “service” eller den måde, servicen fungerer på. I forbindelsen un problème de service forbinder de problemet med det område, det vedrører: “et serviceproblem”. pouvons er første person flertal i nutid af pouvoir, “at kunne”. Subjektet er nous, så formen er nous pouvons; andre former er for eksempel je peux og ils peuvent. Efter pouvoir står normalt et infinitiv: nous pouvons corriger — “vi kan rette/få bragt i orden”. corriger er infinitiv af corriger, “at rette” eller i denne sammenhæng “at afhjælpe”. Infinitiven bruges efter pouvons, fordi pouvoir udtrykker mulighed eller evne, mens corriger angiver den handling, der er mulig. Samlet betyder J’apprécie ces détails “jeg sætter pris på disse detaljer”. parce qu’ils montrent un problème de service forklarer årsagen: detaljerne viser et serviceproblem. que nous pouvons corriger beskriver dette problem som noget, vi kan afhjælpe. Hele ytringen bliver derfor: “Jeg sætter pris på detaljerne, fordi de peger på et serviceproblem, vi kan løse.”

9. Le personnel a été poli tout au long du repas, donc cela semble davantage lié au fonctionnement du service qu'à une question personnelle.

   Personalet var høfligt hele vejen igennem, så det virker mere som et driftsproblem end noget personligt.

   personnel

   personale

   a été

   har været

   poli

   høflig

   tout au long du repas

   hele måltidet igennem

   donc

   så

   cela

   det

   semble

   synes

   davantage

   mere

   lié

   forbundet

   fonctionnement

   funktion

   service

   service

   qu'à

   end til

   question

   spørgsmål

   personnelle

   personlig

   Uddybende forklaring

   personnel betyder her personalet som samlet gruppe. Det er et maskulint substantiv i ental, selv om gruppen kan bestå af flere personer; derfor står den efterfølgende form poli i maskulinum ental. Eksempel: Le personnel est prêt. – Personalet er klar. a été består af nutidsformen a af hjælpeverbet avoir og perfektum participium été af être. Sammen med adjektivet poli udtrykker det her, at personalet var høfligt. Eksempel: Elle a été patiente. – Hun var tålmodig. poli er adjektivet “høflig”; den viste form er maskulinum ental. Den feminine form er polie, og et nyttigt modsætningsord er impoli – uhøflig. Her beskriver poli personalets måde at opføre sig på. tout au long du repas er et tidsudtryk: noget foregår gennem hele måltidets forløb. du er sammentrækningen af de og le. Eksempel: Il a plu tout au long du trajet. – Det regnede under hele turen. donc forbinder en følge med det, der blev sagt før, og svarer her til “så” eller “derfor”. Det indleder konklusionen om, hvad observationen tyder på. cela er et demonstrativt pronomen med betydningen “det” eller “dette” som en samlet henvisning. I denne tekst henviser det til den allerede beskrevne situation, ikke til et eksplicit navngivet enkeltord. Det har ikke samme formskifte som et fransk substantiv med maskulinum eller femininum. semble er tredje person ental af sembler, “at synes” eller “at virke”. Mønstret sembler + adjektiv giver en vurdering, der præsenteres som et indtryk: Cela semble important. – Det virker vigtigt. davantage betyder “mere” og bruges her til at styrke sammenligningen. Det står i konstruktionen davantage ... que ..., hvor den første forklaring vurderes som mere passende end den anden. plus er en almindeligere alternativ form i mange sammenhænge, men den observerede tekst bruger davantage. lié er formen af lier, “at forbinde” eller “at knytte”. I être lié à betyder det “at være forbundet med” og står her i maskulinum ental som den form, der følger cela semble ... lié. Eksempel: Le résultat est lié à la méthode. – Resultatet er forbundet med metoden. fonctionnement er et substantiv for den måde, noget fungerer eller drives på: her driften eller funktionen. Det kan bruges om en ordning, en maskine eller en tjeneste. I le fonctionnement du service er du service den del, der præciserer, hvilken drift der menes. service betyder her en tjeneste eller en servicefunktion, ikke nødvendigvis en bestemt person. Sammen med fonctionnement peger det på, hvordan servicen fungerer som system eller arbejdsgang. qu'à er que foran à, hvor e er bortfaldet foran vokalen. Her er det den anden del af sammenligningen: lié à X davantage qu'à Y betyder “mere forbundet med X end med Y”. qu'à alene indeholder altså sammenligningsforbindelsen; det konkrete andet sammenligningsled kommer bagefter. question betyder her en sag, et spørgsmål eller et forhold, ikke nødvendigvis noget, man stiller mundtligt. Udtrykket une question personnelle betegner et personligt forhold eller en personlig sag. Eksempel: C'est une question importante. – Det er en vigtig sag. personnelle er den feminine entalsform af adjektivet personnel, “personlig”. Den bøjes sådan, fordi den beskriver det feminine substantiv question; den beskriver ikke service. Hele sætningen bygges først med konstateringen Le personnel a été poli: personalet var høfligt. Tout au long du repas afgrænser denne konstatering til hele måltidets forløb. Donc markerer derefter slutningen: cela semble introducerer en forsigtig vurdering. Sammenligningen davantage lié au fonctionnement du service qu'à une question personnelle siger, at situationen virker mere forbundet med, hvordan servicen drives, end med et personligt forhold. Den samlede betydning er derfor: Personalet var høfligt hele vejen igennem, så det virker mere som et driftsproblem end noget personligt.

10. Je signalerai cette distinction au responsable.

    Jeg vil gøre lederen opmærksom på den forskel.

    signalerai

    vil gøre opmærksom på

    cette

    denne

    distinction

    forskel

    au

    til den

    responsable

    lederen

    Uddybende forklaring

    signalerai betyder her “vil gøre opmærksom på”. Det er futur simple af signaler (“at gøre opmærksom på” eller “at signalere”) i første person ental: je signalerai = “jeg vil gøre opmærksom på”. Et genanvendeligt eksempel er Je signalerai le problème. — “Jeg vil gøre opmærksom på problemet.” cette betyder “denne” og står foran et hunkønsord i ental. Det bøjes efter distinction, ikke efter den person, der taler. Sammenlign ce foran et hankønsord i ental og ces foran flertal. distinction betyder her “forskel” eller “skelnen”. Ordet er hunkøn, hvilket blandt andet ses på cette distinction. Et eksempel er Cette distinction est importante. — “Denne forskel er vigtig.” au betyder her “til den” og er sammentrækningen af à (“til”) og le (bestemt artikel i hankøn ental): à + le = au. Den fulde forbindelse au responsable betyder derfor “til lederen” i denne sætning. responsable betyder her “lederen” eller “den ansvarlige”. Som substantiv har ordet samme stavemåde for en mandlig og en kvindelig person, men artiklen viser den grammatiske form: un responsable og une responsable. I den faste tekst er au responsable den hankønnede entalsform (à + le); det beviser ikke i sig selv, at personen biologisk er en mand. Et eksempel er Je parlerai au responsable. — “Jeg vil tale med den ansvarlige.” Sætningen samles sådan: Je (“jeg”) + signalerai (“vil gøre opmærksom på”) + cette distinction (“denne forskel”) + au responsable (“til lederen”). Hele betydningen er derfor: “Jeg vil gøre lederen opmærksom på denne forskel.”