L'annonce
L'annonce betyder meddelelsen i dialogen og er det, der giver oplysninger om forsinkelsen. Som nyt eksempel kan L'annonce est claire bruges om en klar meddelelse.
dit
Dit betyder siger i L'annonce dit, altså at meddelelsen giver en oplysning. Formen bruges her med et indhold efter dit, som i L'annonce dit qu'il y a un retard.
qu'il
Qu'il indleder i qu'il y a et indhold, som meddelelsen siger: at der er en forsinkelse. Qu'il er sammentrækningen af que og il i denne konstruktion.
y
Y indgår i il y a, som her betyder der er. Y bidrager til den faste konstruktion om, at noget findes eller forekommer et sted eller i en situation.
a
A indgår sammen med y i il y a, som betyder der er; alene betyder a ikke hele denne betydning. Her bruges a som den del af konstruktionen, der følger efter y.
un
Un betyder en i un retard og står foran retard. Det er en ubestemt artikel, som bruges, når forsinkelsen nævnes som en forekomst.
retard
Retard betyder forsinkelse i un retard. Det bruges her om den forsinkelse, som meddelelsen oplyser om.
mais
Mais betyder men og forbinder oplysningen om forsinkelsen med den manglende forklaring. Det bruges til at markere en modsætning mellem to dele af sætningen.
elle
Elle betyder den og henviser her tilbage til L'annonce. Det er subjektet i elle ne dit pas pourquoi, hvor meddelelsen ikke giver en bestemt forklaring.
ne
Ne er den første del af nægtelsen ne dit pas og viser sammen med pas, at meddelelsen ikke siger noget. Mønstret ne plus verballed pas bruges omkring det, der nægtes.
pas
Pas er den anden del af nægtelsen ne dit pas, som her betyder siger ikke. I ne ... pas står pas efter verballeddet, som i ne dit pas.
pourquoi
Pourquoi betyder hvorfor og spørger efter årsagen til forsinkelsen. Det står her til sidst i elle ne dit pas pourquoi, hvor årsagen ikke bliver angivet.
Je
Je betyder jeg i Je pense og viser, hvem der udtrykker en vurdering. Det bruges som subjekt foran et verballed, som i Je pense que ... .
pense
Pense betyder tror eller tænker i Je pense qu'ils vérifient le train. Udtrykket Je pense que bruges til at præsentere en personlig vurdering efterfulgt af en ledsætning.
qu'ils
Qu'ils betyder at de i qu'ils vérifient le train og indleder det, som personen tror. Det er que foran ils, efterfulgt af en sætning om deres handling.
vérifient
Vérifient betyder tjekker eller kontrollerer i qu'ils vérifient le train. Handlingen har her le train som det, der bliver kontrolleret.
le
Le betyder den eller det i le train og står foran train. Det er den bestemte artikel, som gør toget til et bestemt tog i situationen.
train
Train betyder tog i le train. Her er det det tog, personalet kontrollerer, før folk kan stige på.
avant
Avant betyder før i avant de laisser les gens monter og angiver, at kontrollen sker tidligere end påstigningen. Et almindeligt mønster er avant de efterfulgt af en infinitiv.
de
De forbinder avant med infinitiven laisser i avant de laisser. I dette mønster markerer de den handling, der følger efter før.
laisser
Laisser betyder lade i avant de laisser les gens monter. Konstruktionen laisser les gens monter betyder at lade folk stige på, hvor personen efter laisser udfører den næste handling.
les
Les står foran gens i les gens og peger på de mennesker, der skal stige på. Det er den bestemte flertalsartikel i denne nominalgruppe.
gens
Gens betyder folk eller mennesker i les gens. Her er det de rejsende, som får lov til at stige på toget efter kontrollen.
monter
Monter betyder stige på i laisser les gens monter, fordi sammenhængen handler om et tog. Som nyt eksempel kan monter dans le train bruges om at stige på toget.
Est-ce
Est-ce gør Est-ce qu'on devrait rester ici ou chercher un autre quai til et spørgsmål. Det er en spørgende konstruktion, som står foran subjektet og verballeddet.
qu'on
Qu'on indgår i Est-ce qu'on devrait ... og svarer her til at vi. Det er que foran on, som i denne konstruktion repræsenterer de to rejsende.
devrait
Devrait betyder burde i Est-ce qu'on devrait rester ici. Formen af devoir bruges her til forsigtigt at spørge, hvad der vil være bedst at gøre.
rester
Rester betyder blive eller blive på stedet i rester ici. Det bruges som infinitiv efter devrait og har ici som stedangivelse.
ici
Ici betyder her og angiver det sted, hvor de overvejer at blive. Det står direkte efter rester i rester ici.
ou
Ou betyder eller og forbinder de to muligheder rester ici og chercher un autre quai. Det bruges til at præsentere et valg mellem handlinger.
chercher
Chercher betyder lede efter i chercher un autre quai. Det tager her un autre quai som det, man leder efter.
autre
Autre betyder anden i un autre quai og beskriver en perron, der ikke er den nuværende. Det står foran det navneord, det beskriver.
quai
Quai betyder perron i un autre quai. Her er det et muligt nyt sted, de kan gå hen for at vente på toget.
Reste
Reste er en direkte opfordring til at blive i Reste à proximité. Den bruges her til at bede den anden person holde sig tæt på.
à
À indgår i à proximité og forbinder udtrykket med betydningen i nærheden. Her er det placeringen tæt på et relevant sted, der beskrives.
proximité
Proximité betyder nærhed i à proximité, som samlet betyder i nærheden. Udtrykket bruges her som en stedangivelse efter Reste.
pour
Pour indgår i pour l'instant, som her betyder indtil videre. I denne faste tidsangivelse forbindes pour med l'instant.
l'instant
L'instant betyder øjeblikket i pour l'instant, men hele udtrykket betyder indtil videre. L'instant er l' foran instant, fordi artiklen står foran dette navneord.
Si
Si betyder hvis og indleder betingelsen Si ça change. Det bruges her til at beskrive, hvad der sker, hvis situationen ændrer sig.
ça
Ça betyder det i Si ça change og henviser til den aktuelle situation eller information om rejsen. Det fungerer her som det, der kan ændre sig.
change
Change betyder ændrer sig i Si ça change. Sammen med ça beskriver det en mulig ændring i den aktuelle situation.
personnel
Personnel betyder personalet og er den gruppe, som ifølge sætningen giver besked. I le personnel nous dira fungerer personnel som subjekt for handlingen.
nous
Nous betyder os i le personnel nous dira og viser, hvem personalet vil give besked til. Det står foran dira som modtageren af informationen.
dira
Dira betyder vil sige eller fortælle i le personnel nous dira où aller. Det er en form af dire og bruges her om en besked, der kommer senere.
où
Où betyder hvor i où aller og spørger efter stedet eller retningen. Her indleder det den del af beskeden, der fortæller, hvor de skal gå hen.
aller
Aller betyder gå i où aller. Det står som infinitiv efter où og beskriver den handling, som personalet skal angive retningen for.
J'ai
J'ai betyder jeg har i J'ai des bagages. J'ai er sammentrækningen af je og ai, og konstruktionen efterfølges her af det, personen har.
des
Des står foran bagages i des bagages og angiver bagage eller flere bagagedele uden at specificere dem nærmere. Det bruges her som artikel i nominalgruppen.
bagages
Bagages betyder bagage i des bagages. Her forklarer bagagen, hvorfor personen ikke ønsker at blive ved med at flytte sig rundt.
donc
Donc betyder så eller derfor og viser følgen af at have bagage. Det forbinder J'ai des bagages med den efterfølgende beslutning om ikke at fortsætte med at bevæge sig.
veux
Veux betyder vil eller ønsker i je ne veux pas continuer. Sammen med ne ... pas udtrykker je ne veux pas, at personen ikke ønsker den efterfølgende handling.
continuer
Continuer betyder fortsætte i continuer à me déplacer. Det bruges her om at blive ved med at bevæge sig rundt, og et almindeligt mønster er continuer à + infinitiv.
me
Me står foran déplacer i me déplacer og viser, at personen selv er den, der bevæger sig. Her indgår det i den refleksive konstruktion continuer à me déplacer.
déplacer
Déplacer betyder bevæge eller flytte i me déplacer, som i denne sammenhæng betyder bevæge sig rundt. Det står som infinitiv efter continuer à.
vais
Vais betyder vil eller skal til i je vais demander. Sammen med infinitiven demander udtrykker je vais demander, at personen vil spørge.
demander
Demander betyder spørge i je vais demander s'ils peuvent nous aider. Det bruges her til at indlede et spørgsmål om, hvorvidt personalet kan hjælpe.
s'ils
S'ils betyder om de i demander s'ils peuvent nous aider. Det er si foran ils og indleder et indirekte ja-nej-spørgsmål.
peuvent
Peuvent betyder kan i s'ils peuvent nous aider. Formen af pouvoir efterfølges her af aider og udtrykker mulighed eller evne til at hjælpe.
aider
Aider betyder hjælpe i peuvent nous aider. Det bruges som infinitiv efter peuvent, og nous viser, at hjælpen er rettet mod de rejsende.
devons
Devons betyder skal eller er nødt til i si nous devons changer de quai. Formen af devoir bruges her om nødvendigheden af at skifte perron, hvis det bliver nødvendigt.
changer
Changer betyder skifte i changer de quai, hvor handlingen er at skifte perron. Mønstret changer de + navneord bruges her til at angive, hvad man skifter.
aiderait
Aiderait betyder ville hjælpe i Ça aiderait. Formen bruges her om en tænkt eller betinget situation, hvor hjælpen ville være nyttig.
changement
Changement betyder ændring i si le changement se produisait. Her er det en mulig ændring af perron eller rejseplan, der omtales.
se
Se indgår i se produisait og viser, at changement beskrives som noget, der indtræffer. Det skal her forstås sammen med produisait i konstruktionen se produire.
produisait
Produisait betyder indtraf eller fandt sted i le changement se produisait. Sammen med se beskriver formen, at ændringen ville ske.
au
Au indgår i au dernier moment og betyder her i eller på det bestemte tidspunkt. Au er sammentrækningen af à og le i denne tidsangivelse.
dernier
Dernier betyder sidste i au dernier moment. Det beskriver det tidspunkt, hvor ændringen eventuelt kommer.
moment
Moment betyder øjeblik eller tidspunkt i au dernier moment. Hele udtrykket au dernier moment betyder i sidste øjeblik.
Une
Une indgår i Une fois qu'ils auront mis à jour le tableau og er den første del af udtrykket une fois. Sammen med fois betyder une fois her når først eller så snart.
fois
Fois betyder gang i une fois, men hele udtrykket une fois que betyder når først. Det indleder her den handling, som skal være afsluttet, før de kan gå videre.
auront
Auront betyder vil have i auront mis à jour. Sammen med mis à jour viser formen, at opdateringen er afsluttet, før den næste handling sker.
mis à jour
Mis à jour betyder opdateret i auront mis à jour le tableau. Det er et fast udtryk: mis kommer fra mettre og bidrager med betydningen lagt, à forbinder udtrykket, og jour betyder dag; samlet betyder det gjort ajour eller opdateret.
tableau
Tableau betyder tavle i mis à jour le tableau. Her er det informationstavlen, som skal opdateres, før de ved, hvor de skal gå.
pourrons
Pourrons betyder vil kunne i nous pourrons avancer. Formen af pouvoir bruges her om, hvad de får mulighed for at gøre, når tavlen er opdateret.
avancer
Avancer betyder gå videre i nous pourrons avancer. Det beskriver her, at de kan bevæge sig videre, når de ikke længere behøver gætte.
sans
Sans betyder uden og indleder sans avoir à deviner. Her viser det, at de kan gå videre uden den usikkerhed, som det ville være at gætte.
avoir
Avoir står i sans avoir à deviner og bidrager sammen med sans og à til betydningen uden at skulle. Det er infinitiven i mønstret sans avoir à + infinitiv.
deviner
Deviner betyder gætte i sans avoir à deviner. Her handler det om ikke at skulle gætte, hvor de skal gå hen, fordi tavlen giver opdateret information.