Forsinkelse: hvor skal vi vente? | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. L'annonce dit qu'il y a un retard, mais elle ne dit pas pourquoi.

   Meddelelsen siger, at der er en forsinkelse, men den siger ikke hvorfor.

   L'annonce

   meddelelsen

   dit

   siger

   il y a

   der er

   un retard

   en forsinkelse

   mais

   men

   elle

   den

   ne … pas

   ikke

   pourquoi

   hvorfor

   Uddybende forklaring

   L'annonce betyder her “meddelelsen”. l' er en forkortet form af la foran en vokal, og annonce er et feminint substantiv. Den bestemte artikel viser, at der er tale om en bestemt meddelelse i situationen; den fortæller ikke i sig selv, hvor mange meddelelser der findes. dit kommer af dire, “at sige”. Formen dit er nutidsformen for il/elle/on: il dit eller elle dit. I denne sætning står subjektet L'annonce, så verbet får betydningen “siger”. Eksempel: Elle dit la vérité. — “Hun siger sandheden.” il y a er en fast fransk konstruktion, der betyder “der er” eller “der findes”. Den bruges til at præsentere, at noget eksisterer eller forekommer: Il y a un problème. — “Der er et problem.” Her er il y a ikke et almindeligt personligt “han”; hele konstruktionen udtrykker eksistens. un retard betyder “en forsinkelse”. retard er et maskulint substantiv, og un er den ubestemte artikel, der passer til dette substantivs køn og ental. Eksempel: Le train a un retard. — “Toget er forsinket.” Denne eksempel­sætning er ny og er ikke en oplysning fra den faste sætning. mais forbinder to udsagn med kontrast: “men”. Første del siger, at meddelelsen oplyser, at der er en forsinkelse; den næste del begrænser eller modsiger ikke forsinkelsen, men siger, at en anden oplysning mangler. elle er et feminint entalspronomen. Her henviser det til L'annonce, som den faste danske oversættelse gengiver med “den”. Pronomenets form er bestemt af det ord, det står for, mens dets konkrete referent her støttes af både den franske sammenhæng og oversættelsen. ne ... pas er den almindelige franske nægtelse omkring et bøjet verbum. I elle ne dit pas står ne før verbet og pas efter det, så betydningen bliver “den siger ikke”. I uformelt talesprog kan ne undertiden udelades, men den fulde nægtelse i den faste sætning har begge dele. pourquoi spørger om en årsag og betyder “hvorfor”. Her står ordet alene som et indirekte spørgsmål efter dit pas: meddelelsen siger ikke, hvorfor der er en forsinkelse. Sammenlign Pourquoi ? — “Hvorfor?” og Je sais pourquoi. — “Jeg ved hvorfor.” Samlet er strukturen: L'annonce dit que ... — “Meddelelsen siger, at ...” Efter que kommer indholdet af det, meddelelsen siger: il y a un retard, “der er en forsinkelse”. Derefter skaber mais kontrasten, og elle ne dit pas pourquoi betyder “men den siger ikke hvorfor”. Hele udsagnet betyder derfor: “Meddelelsen siger, at der er en forsinkelse, men den siger ikke hvorfor.”

2. Je pense qu'ils vérifient le train avant de laisser les gens monter.

   Jeg tror, de tjekker toget, før de lader folk stige på.

   Je pense

   jeg tror

   vérifient

   tjekker

   train

   tog

   avant de

   før at

   laisser

   lade

   gens

   folk

   monter

   stige på

   Uddybende forklaring

   Je pense betyder her “jeg tror”. pense er nutidsformen af penser i første person ental: je pense, “jeg tænker/tror”; med tu hedder det tu penses, mens ils har ils pensent. Efter penser står ofte que foran det, man tror: Je pense que le train arrive. — “Jeg tror, at toget ankommer.” vérifient betyder “tjekker” i denne sammenhæng. Formen er nutid, tredje person flertal, af vérifier: ils vérifient. Endelsen viser, at handlingen udføres af flere eller af en grammatisk flertalsaktør; den siger ikke i sig selv, hvem ils konkret henviser til. Eksempel: Ils vérifient les billets. — “De tjekker billetterne.” train betyder “tog”. Det er et hankønsord: le train er bestemt ental, mens les trains er bestemt flertal. Her er train det, der bliver tjekket. Eksempel: Le train part bientôt. — “Toget kører snart.” avant de betyder “før at” eller mere naturligt på dansk “før”. Konstruktionen avant de efterfølges af et infinitiv og bruges, når den næste handling beskrives uden et nyt grammatisk subjekt: avant de partir — “før man tager af sted/før at tage af sted”. Hvis der kommer en fuld ledsætning med et udtrykt subjekt, bruges normalt avant que i stedet. laisser betyder “lade” eller “give lov til”. Det er infinitiven af laisser. En nyttig konstruktion er laisser quelqu’un + infinitiv: den betyder at lade nogen udføre den næste handling. Eksempel: Je laisse Marie entrer. — “Jeg lader Marie komme ind.” Her er laisser ikke selv den handling, som folk udfører; den angiver, at de får lov eller mulighed for den efterfølgende handling. gens betyder “folk/mennesker”. Det bruges normalt i flertal og står typisk med les, som i les gens; man bruger ikke normalt et entalsord *gen* med samme betydning. Eksempel: Les gens attendent. — “Folk venter.” monter betyder her “stige på” i forbindelse med toget. Det er infinitiven af monter, hvis grundbetydning blandt andet er “gå/stige op”; den konkrete betydning afhænger af sammenhængen. I transportkontekst kan monter således bruges om at stige på, mens descendre er et relevant modstykke for at stige af. Eksempel: Les voyageurs montent dans le train. — “De rejsende stiger på toget.” Sammenkædet giver Je pense que “jeg tror, at”. Derefter beskriver ils vérifient le train den handling, som taleren tror foregår: de tjekker toget. avant de laisser les gens monter angiver tidspunktet for denne kontrol: den sker, før folk får lov eller mulighed for at stige på. Hele udsagnet betyder derfor, at taleren tror, at toget bliver tjekket, inden folk stiger på.

3. Est-ce qu'on devrait rester ici ou chercher un autre quai ?

   Skal vi blive her, eller skal vi finde en anden perron?

   Est-ce qu'on

   indleder et spørgsmål med “vi”

   devrait

   burde/skulle

   rester

   blive/forblive

   ici

   her

   ou

   eller

   chercher

   finde/lede efter

   un

   en ubestemt artikel

   autre

   anden/et andet

   quai

   perron

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on indleder et ja/nej-spørgsmål. on betyder her “vi” ifølge den faste oversættelse, men bøjes grammatisk som 3. person ental, hvilket ses i devrait. Mønstret Est-ce que + sætning gør sætningen til et spørgsmål uden at give hovedverbet en særlig spørgeform. devrait er en bøjet form af devoir i conditionnel présent, 3. person ental. Her udtrykker den et forslag eller en overvejelse: “burde/skulle vi”. doit er en nutidsform af samme verbum og udtrykker typisk nødvendighed eller pligt, mens devrait gør udsagnet mere overvejende. Eksempel: On devrait partir. — “Vi burde tage af sted.” rester er infinitivformen af rester, “at blive/forblive”. Efter devrait står verbet i infinitiv: on devrait rester — “vi burde blive”. Eksempel: Je veux rester ici. — “Jeg vil blive her.” ici betyder “her” og angiver stedet i forhold til den talendes situation. Det er et stedadverbium og bøjes ikke efter et navneord. ou betyder “eller” og forbinder her to mulige handlinger: at blive og at finde en anden perron. Det er ikke spørgeordet où med accent, som betyder “hvor”. chercher er infinitivformen af chercher, som her betyder “at finde/lede efter”. Den står også efter devrait: on devrait chercher — “vi burde finde”. Eksempel: Nous cherchons la sortie. — “Vi leder efter udgangen.” un er den ubestemte artikel foran quai. Den angiver ikke i sig selv, hvor mange perroner der faktisk findes; den markerer den grammatiske form for et ubestemt hankønnet entalsnavneord. Den tilsvarende feminine artikel er une. autre betyder “anden/et andet” og viser her, at perronen ikke er den samme som den allerede aktuelle. Formen står foran det hankønnede entalsnavneord quai: un autre quai. Eksempel: un autre train — “et andet tog.” quai er et hankønnet navneord, der her betyder “perron”. I andre sammenhænge kan quai også betegne en kaj eller en platform langs vand eller transportspor; den faste oversættelse fastlægger her betydningen “perron”. Hele sætningen er bygget sådan: Est-ce qu'on devrait = “skal/burde vi”, derefter de to infinitivhandlinger rester ici = “blive her” og chercher un autre quai = “finde en anden perron”, forbundet med ou = “eller”. Den samlede betydning er: “Skal vi blive her, eller skal vi finde en anden perron?”

4. Reste à proximité pour l'instant. Si ça change, le personnel nous dira où aller.

   Bliv i nærheden indtil videre. Hvis det ændrer sig, vil personalet sige, hvor vi skal gå hen.

   Reste

   bliv

   à proximité

   i nærheden

   pour l'instant

   indtil videre

   ça

   det

   change

   ændrer sig

   le personnel

   personalet

   nous

   os

   dira

   vil sige

   où aller

   hvor vi skal gå hen

   Uddybende forklaring

   Reste er imperativ af rester (“at blive/forblive”). Det er entalsformen, hvor subjektet tu ikke står skrevet. Eksempel: Reste ici. — “Bliv her.” à proximité betyder her “i nærheden”. Det er en fast måde at angive nærhed på. Eksempel: Un café est à proximité. — “Der er en café i nærheden.” pour l'instant betyder “indtil videre” eller “lige nu” med en midlertidig betydning. Det begrænser opfordringen til den aktuelle situation. ça er et ubøjet, almindeligt talt pronomen, der her betyder “det”. Det står som subjekt for change; den konkrete reference er ikke nærmere identificeret i den franske sætning. Eksempel: Ça change. — “Det ændrer sig.” change er nutidsformen af changer med subjektet ça: ça change betyder “det ændrer sig”. I en si-sætning om en mulig betingelse står fransk normalt med nutid, også selv om betingelsen ligger frem i tiden; derfor hedder det Si ça change, ikke Si ça changera. Changer kan også betyde “at ændre” afhængigt af sammenhængen, men her er betydningen “at ændre sig”. le personnel betyder “personalet”. Personnel er her et substantiv med den bestemte artikel le. Det betegner personalet som en samlet grammatisk entalhed, hvilket forklarer entalsformen dira. nous betyder “os” og er her objekt for dira: personalet siger noget til os. Formen kan også være subjekt i andre sammenhænge, hvor den betyder “vi”. Eksempel: Il nous aide. — “Han hjælper os.” dira er futurumsformen af dire (“at sige”) for tredje person ental: dire → il/elle dira. Her betyder den “vil sige”. Eksempel: Elle dira la vérité. — “Hun vil sige sandheden.” où aller består af spørgsmålsordet où (“hvor”) og infinitiven aller (“at gå” eller “at tage hen”). Denne infinitivkonstruktion betyder her “hvor vi skal gå hen”; hvem der skal gå, fremgår af den faste oversættelse og sammenhængen, ikke af en særskilt bøjet form inde i où aller. Samlet består første sætning af opfordringen Reste + stedangivelsen à proximité + tidsudtrykket pour l'instant: “Bliv i nærheden indtil videre.” Anden sætning har betingelsen Si ça change — “Hvis det ændrer sig” — efterfulgt af le personnel nous dira où aller — “vil personalet sige, hvor vi skal gå hen.”

5. J'ai des bagages, donc je ne veux pas continuer à me déplacer.

   Jeg har bagage, så jeg vil ikke blive ved med at gå rundt.

   J'ai

   jeg har

   bagages

   bagage

   donc

   så / derfor

   je ne veux pas

   jeg vil ikke

   continuer à

   blive ved med at

   me déplacer

   gå rundt / bevæge mig

   Uddybende forklaring

   J’ai er første person ental af avoir i nutid: j’ai betyder her “jeg har”. Je bliver til j’ foran en vokal. Eksempel: J’ai un billet. — “Jeg har en billet.” Bagages er flertalsformen af bagage og betyder bagage. Fransk bruger ofte dette ord i flertal, når man taler om bagage som genstande eller samlet bagage. Eksempel: Mes bagages sont lourds. — “Min bagage er tung.” Her er mes og verbet sont tilpasset flertallet, mens bagages selv er substantivets flertalsform. Donc forbinder en grund med en følge og betyder “så” eller “derfor”. Det, der kommer før donc, præsenteres som grunden til det, der kommer efter. Eksempel: Il pleut, donc je prends un parapluie. — “Det regner, så jeg tager en paraply.” Je ne veux pas er den nægtede form af je veux, første person ental af vouloir i nutid. Ne ... pas omgiver det bøjede verbum og gør betydningen negativ; veux er den bøjede form, ikke en form af det følgende verbum. Vouloir efterfulgt af et infinitiv angiver, hvad man vil eller ikke vil gøre. Eksempel: Je ne veux pas attendre. — “Jeg vil ikke vente.” Continuer à betyder “blive ved med at” eller “fortsætte med at”. Efter continuer à står normalt et infinitiv, som angiver den handling, der fortsættes. Eksempel: Nous continuons à marcher. — “Vi bliver ved med at gå.” Me déplacer er infinitiven af det pronominale verbum se déplacer, “at bevæge sig” eller “at komme rundt”. Me er den form, der hører sammen med første person ental; den viser, at personen bevæger sig selv. I denne sætning handler udtrykket om fortsat at bevæge sig rundt, ikke om et bestemt transportmiddel. Eksempel: Je dois me déplacer demain. — “Jeg skal bevæge mig rundt i morgen.” Samlet siger J’ai des bagages “jeg har bagage”. Donc markerer dette som grunden, og je ne veux pas continuer à me déplacer siger, at taleren ikke vil blive ved med at bevæge sig rundt. Hele betydningen er derfor: “Jeg har bagage, så jeg vil ikke blive ved med at gå rundt.”

6. Je vais demander s'ils peuvent nous aider si nous devons changer de quai.

   Jeg vil spørge, om de kan hjælpe, hvis vi får brug for at skifte perron.

   Je vais

   jeg vil

   demander

   spørge

   s'ils

   om de

   peuvent

   kan

   aider

   hjælpe

   nous devons

   vi skal / har brug for at

   changer

   skifte eller ændre

   quai

   perron

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je (jeg) og nutidsformen vais af aller (at gå). Sammen med et efterfølgende infinitiv bruges det som futur proche: aller i nutid + infinitiv udtrykker en handling, der snart skal ske eller er planlagt. Her kommer infinitiven demander bagefter, så betydningen er “jeg vil spørge”. Det er ikke selve vais, der betyder “spørge”. Demander betyder her “at spørge”. Det er infinitivformen, fordi den står efter vais. Den kan også bruges med et spørgsmål eller en oplysning: demander une information betyder “at bede om en oplysning”, mens demander si... betyder “at spørge, om ...”. S'ils er sammentrækningen af si (om/hvis) og ils (de). Her indleder si et indirekte ja/nej-spørgsmål efter demander, så demander s'ils... betyder “spørge, om de ...”. Si kan også indlede en betingelse, men funktionen her bestemmes af verbet demander og den danske oversættelse. Peuvent er 3. person flertal i nutid af pouvoir (at kunne): ils peuvent = “de kan”. Formen passer til subjektet ils; infinitiven efter pouvoir er aider, ikke en bøjet form. En nyttig kontrast er ils peuvent aider (“de kan hjælpe”) over for ils doivent aider (“de skal/må hjælpe”), hvor doivent kommer fra devoir. Aider betyder “at hjælpe”. Det er infinitiv efter peuvent: pouvoir + infinitiv. I denne sætning står modtageren nous foran verbet i den franske rækkefølge, så nous aider betyder “hjælpe os”. Nous devons består af nous (vi) og devons, 1. person flertal i nutid af devoir (at skulle/at være nødt til). Her udtrykker devoir nødvendighed eller behov: nous devons changer betyder “vi skal/har brug for at skifte”. Det er devons, ikke nous, der bærer bøjningen for person og tal. Changer betyder her “at skifte” i konstruktionen changer de + substantiv. Changer de quai betyder derfor “at skifte perron”, ikke blot generelt “at ændre noget”. Efter devoir står changer i infinitiv. Eksempel: Nous devons changer de train. — “Vi skal skifte tog.” Quai er et hankønsord, der her betyder “perron”. Den bestemte form er le quai, og flertalsformen er les quais. I jernbanesammenhæng bruges quai om det sted, hvor man stiger på toget; andre sammenhænge kan give ordet andre nært beslægtede betydninger, men her er betydningen fastlagt af oversættelsen. Samlet er strukturen Je vais demander + s'ils peuvent nous aider + si nous devons changer de quai: “Jeg vil spørge, om de kan hjælpe os, hvis vi får brug for at skifte perron.” Den første si indleder det indirekte spørgsmål, mens den anden si indleder betingelsen. Efter den anden si står devons i nutid; fransk bruger her nutid til en mulig eller reel betingelse, ikke nødvendigvis en fremtidsform.

7. Ça aiderait si le changement se produisait au dernier moment.

   Det ville hjælpe, hvis ændringen kom i sidste øjeblik.

   Ça

   det

   aiderait

   ville hjælpe

   si

   hvis

   le changement

   ændringen

   se produisait

   skete

   au dernier moment

   i sidste øjeblik

   Uddybende forklaring

   Ça betyder her “det” og fungerer som subjekt for aiderait. Det peger på den situation, som hele udsagnet beskriver; den præcise reference er ikke angivet som et bestemt navneord. aiderait er en bøjet form af aider (“hjælpe”). Endelsen -ait markerer her conditionnel présent: “ville hjælpe”. Formen er tredje person ental, så den passer til Ça. Et nyttigt mønster er ça aiderait si… = “det ville hjælpe, hvis …”. Eksempel: Ça aiderait si tu venais plus tôt. — “Det ville hjælpe, hvis du kom tidligere.” si betyder “hvis” og indleder betingelsen. I denne type hypotetisk betingelse står der conditionnel i hovedsætningen (aiderait) og imparfait i si-sætningen (se produisait). le changement betyder “ændringen”. changement er et hankønsnavneord, og le er den bestemte artikel i hankøn ental. Ordet kommer af verbet changer, “ændre/skifte”, men changement er her selve ændringen, ikke en handling udført af en bestemt person. Eksempel: Le changement est important. — “Ændringen er vigtig.” se produisait er den ufuldkomne datidsform af se produire, “ske” eller “finde sted”. Her er formen tredje person ental og står i imparfait, fordi subjektet er le changement, og fordi verbet står i si-leddet. se produire bruges om, at en begivenhed finder sted; det er ikke det samme som produire alene, som normalt betyder “producere”. Eksempel: L'accident se produisait la nuit. — “Ulykken skete om natten.” au dernier moment betyder “i sidste øjeblik”. au er sammentrækningen af à + le; dernier er hankøn ental og betyder “sidste”, mens moment betyder “øjeblik”. Udtrykket fungerer som en tidsangivelse. Eksempel: Il a changé d'avis au dernier moment. — “Han skiftede mening i sidste øjeblik.” Samlet betyder Ça aiderait si le changement se produisait au dernier moment: “Det ville hjælpe, hvis ændringen kom i sidste øjeblik.” Hovedsætningen udtrykker en tænkt eller betinget virkning (Ça aiderait), og si-sætningen angiver den betingelse (le changement se produisait au dernier moment).

8. Une fois qu'ils auront mis à jour le tableau, nous pourrons avancer sans avoir à deviner.

   Når de har opdateret tavlen, kan vi gå videre uden at skulle gætte.

   Une fois qu'ils

   Når de …

   auront mis à jour

   har opdateret

   le tableau

   tavlen

   nous pourrons

   kan vi

   avancer

   gå videre

   sans avoir à

   uden at skulle

   deviner

   gætte

   Uddybende forklaring

   Une fois qu'ils betyder her “når de …”. Une fois que indleder en tidsledsætning, og qu'ils er que med elision foran ils. ils er et pronomen i 3. person flertal. Oversættelsen identificerer deltagerne som “de”, men giver ikke en mere specifik identitet. Den efterfølgende verbalkonstruktion angiver, hvad der sker, når den tidsmæssige forudsætning er opfyldt. auront mis à jour er futur antérieur af udtrykket mettre à jour, “opdatere”. auront er futur af avoir i 3. person flertal, og mis er perfektum participium af mettre; à jour hører til udtrykket og ændres ikke. En nyttig kæde er: mettre à jour – a mis à jour – aura mis à jour – auront mis à jour. Eksempel: Ils auront terminé avant midi. — “De vil have afsluttet før middag.” le tableau betyder her “tavlen”. tableau er et hankønsord i ental, og le er den bestemte artikel, der passer til dette ord. Her angiver den faste oversættelse betydningen “tavlen”. nous pourrons betyder “vi kan” med fremtidig betydning. nous er pronomenet “vi”, mens pourrons er futur af pouvoir i 1. person flertal. Sammenlign nous pouvons — “vi kan” nu eller generelt — med nous pourrons — “vi vil kunne” eller “vi kan” på et fremtidigt tidspunkt. Eksempel: Nous pourrons commencer demain. — “Vi kan begynde i morgen.” avancer er infinitiven af verbet avancer, “gå videre” eller “komme videre”. Den står efter pourrons, fordi pouvoir kan forbindes med et andet verbum i infinitiv: Nous pourrons avancer. — “Vi kan gå videre.” Her handler avancer om at komme videre i den aktuelle proces, ikke nødvendigvis om fysisk bevægelse. sans avoir à er et genbrugeligt mønster med betydningen “uden at skulle”. Efter sans står avoir her i infinitiv, og avoir à udtrykker nødvendighed, omtrent “være nødt til at”. Når mønstret efterfølges af et andet verbum, betyder det “uden at skulle gøre noget”. Eksempel: Elle est partie sans avoir à attendre. — “Hun gik uden at skulle vente.” deviner er infinitiven “gætte” eller “slutte sig til noget uden tilstrækkelig sikker viden”. I den faste sætning er det den handling, man undgår at skulle udføre. Eksempel: Je ne veux pas deviner la réponse. — “Jeg vil ikke gætte svaret.” Samlet betyder Une fois qu'ils auront mis à jour le tableau “Når de har opdateret tavlen”. Denne tidsdel beskriver en handling, der er afsluttet, før den næste handling kan finde sted. nous pourrons avancer betyder “kan vi gå videre”, og sans avoir à deviner tilføjer “uden at skulle gætte”. Hele ytringen betyder derfor: “Når de har opdateret tavlen, kan vi gå videre uden at skulle gætte.”