Ombooking efter en mulig mistet forbindelse | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je risque de rater ma correspondance à cause de ce retard.

   Jeg risikerer at misse min forbindelse på grund af denne forsinkelse.

   Je risque

   jeg risikerer

   rater

   misse

   correspondance

   forbindelse

   à cause de

   på grund af

   ce

   denne

   retard

   forsinkelse

   Uddybende forklaring

   Je risque betyder her “jeg risikerer”. risque er nutidsformen af risquer i første person ental: je risque, “jeg risikerer”. En nyttig konstruktion er risquer de + infinitiv: Je risque de tomber. — “Jeg risikerer at falde.” Den udtrykker en mulig, normalt uønsket følge; den siger ikke, at følgen allerede er sket. rater betyder her “at misse”. Det er infinitiven efter risque de; infinitiven ændrer ikke form efter subjektet i denne konstruktion. rater kan bruges om ikke at nå eller få noget: Je risque de rater le train. — “Jeg risikerer at misse toget.” correspondance betyder her “forbindelse”, altså den videre transport, man skal nå. Det er et feminint navneord: une correspondance, og derfor står det possessive bestemmelsesord som ma i ma correspondance — “min forbindelse”. Det er ikke det samme som det mere generelle transportforbindelse i alle sammenhænge; betydningen her bestemmes af rejsesituationen. à cause de er en fast præpositionsforbindelse med betydningen “på grund af”. Den angiver årsagen til noget, ofte en uønsket følge: Le train est en retard à cause de la pluie. — “Toget er forsinket på grund af regnen.” Den efterfølges af et navneord eller en navneordsgruppe, her ce retard. ce betyder her “denne” og står foran et hankønssubstantiv i ental. Formen er en demonstrativ bestemmelse, ikke en selvstændig angivelse af antal. I ce retard passer ce sammen med retard; foran et hunkønssubstantiv bruges normalt cette, som i cette erreur — “denne fejl”. retard betyder “forsinkelse”. Det er et hankønsnavneord: un retard, og derfor bruges ce i ce retard. Her henviser ordet til den forsinkelse, som gør det muligt at misse forbindelsen; den efterfølgende kontekst omtaler også, at forsinkelsen kan blive bekræftet. Samlet bygges sætningen sådan op: Je risque de + infinitiven rater angiver risikoen; ma correspondance er det, der kan blive misset; og à cause de ce retard angiver årsagen. Hele betydningen er derfor: “Jeg risikerer at misse min forbindelse på grund af denne forsinkelse.”

2. Le comptoir d'assistance peut vérifier d'autres itinéraires une fois le retard confirmé.

   Serviceskranken kan undersøge andre ruter, når forsinkelsen er bekræftet.

   comptoir

   skranke

   assistance

   hjælp; service

   peut

   kan

   vérifier

   kontrollere; undersøge

   d'autres

   andre

   itinéraires

   ruter

   retard

   forsinkelse

   une fois … confirmé

   når det er bekræftet

   Uddybende forklaring

   comptoir betyder her en skranke eller et servicepunkt. Det er et hankønsord: un comptoir, flertal des comptoirs. I denne sammenhæng er det selve servicepunktet, der omtales. assistance betyder her hjælp eller service. Det er et hunkønsord: une assistance. Sammen danner comptoir d'assistance en navneordsforbindelse, hvor d'assistance angiver, hvilken slags skranke det er: en serviceskranke. peut er en bøjet form af pouvoir ("at kunne"). peut bruges med tredje person ental, og efterfølges her af infinitiven vérifier: ... peut vérifier ... = "... kan undersøge ...". Det er comptoir, ikke vérifier, der er det grammatiske subjekt. vérifier betyder at kontrollere eller undersøge. Det er infinitiven efter peut; efter andre former af pouvoir står verbet også i infinitiv, for eksempel: Nous pouvons vérifier la réservation. — "Vi kan kontrollere reservationen." Her beskriver verbet, hvad serviceskranken kan gøre. d'autres er den sammentrukne form af de autres og betyder "andre" foran et flertalsord. Den bruges her, fordi itinéraires er flertal: d'autres itinéraires = "andre ruter". autre bøjes ikke i køn, men får flertals-s i autres. itinéraires betyder ruter eller rejseforløb. Grundformen er ental itinéraire; itinéraires er flertal. Ordet kan bruges om mulige veje eller rejseforbindelser, ikke kun om en fysisk vej. retard betyder forsinkelse. Det er et hankønsord: un retard, flertal des retards. I le retard er det den bestemte entalsform; artiklen viser ikke i sig selv, hvor mange forsinkelser der er, men markerer den bestemte reference, som formuleringen omtaler. une fois betyder "når" eller mere bogstaveligt "én gang, når først" i denne konstruktion. Her indleder det betingelsen for handlingen: une fois le retard confirmé. confirmé er perfektum participium af confirmer ("at bekræfte") og står i hankøn ental, fordi det knytter sig til le retard: forsinkelsen er bekræftet. Konstruktionen kan genbruges sådan: Une fois le travail terminé, nous partirons. — "Når arbejdet er færdigt, tager vi af sted." Samlet består udsagnet af subjektet Le comptoir d'assistance, modalverbet peut og infinitivforbindelsen vérifier d'autres itinéraires: serviceskranken kan undersøge andre ruter. Til sidst angiver une fois le retard confirmé, hvornår dette kan ske: når forsinkelsen er bekræftet. Hele betydningen er derfor: "Serviceskranken kan undersøge andre ruter, når forsinkelsen er bekræftet."

3. Je préférerais faire un plan maintenant plutôt que de me dépêcher plus tard.

   Jeg vil hellere lægge en plan nu end skynde mig senere.

   préférerais

   ville foretrække

   faire

   gøre; lave

   plan

   plan

   maintenant

   nu

   plutôt que de

   frem for at

   me dépêcher

   skynde mig

   plus tard

   senere

   Uddybende forklaring

   préférerais betyder her, at taleren udtrykker en ønsket præference: taleren vil hellere gøre noget. Det er 1. person ental af préférer i conditionnel présent. Formen je préférerais kan bruges høfligt eller mindre kategorisk om et ønske. Den må ikke forveksles med je préférerai, som er futur simple: “jeg vil foretrække” om noget, der fremstilles som fremtidigt. faire er infinitivformen af faire, “at gøre/lave”. I faire un plan får verbet sammen med substantivet betydningen “at lægge/lave en plan”. Infinitiven står her efter den bøjede form préférerais; det er préférerais, der viser person og tid. plan er et hankønsord. Artiklen un viser her et ubestemt eksemplar af noget, ikke nødvendigvis tallet én som en særskilt oplysning. Det nyttige mønster er faire un plan: “at lægge en plan”. Eksempel: Nous faisons un plan. — “Vi lægger en plan.” maintenant betyder “nu” og placerer handlingen i det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke formen på faire; tidsforholdet fremgår af adverbiet og af sammenhængen med den senere handling. plutôt que de indleder sammenligningen “frem for at”. Efter de står her infinitiven me dépêcher. Mønstret préférer X plutôt que de Y bruges til at sige, at X foretrækkes frem for handlingen Y. Eksempel: Je préfère attendre plutôt que de courir. — “Jeg foretrækker at vente frem for at løbe.” me dépêcher er infinitiven af det refleksive verbum se dépêcher, “at skynde sig”. me er den refleksive form for 1. person ental og passer til je: je me dépêche betyder “jeg skynder mig”. I den faste ytring står verbet som infinitiv efter de, men me viser stadig, at den, der skynder sig, er taleren. Det må ikke læses som det ikke-refleksive dépêcher, der kan have en anden betydning, blandt andet “at sende”. plus tard betyder “senere” og placerer den anden handling på et senere tidspunkt end referencepunktet her. Sammen med me dépêcher beskriver det altså at skynde sig senere, ikke at gøre det nu. Samlet bygges betydningen op sådan: taleren foretrækker faire un plan maintenant — at lægge en plan nu — plutôt que de me dépêcher plus tard — frem for at skynde sig senere. Hele ytringen udtrykker derfor en præference mellem to handlinger, hvor den første tidsmæssigt ligger nu, og den anden senere.

4. Alors, comparons les options, mais gardons à l'esprit qu'elles peuvent changer.

   Så lad os sammenligne mulighederne, men husk på, at de kan ændre sig.

   Alors

   så

   comparons

   lad os sammenligne

   les options

   mulighederne

   mais

   men

   gardons à l'esprit

   lad os huske på

   qu'elles

   at de

   peuvent

   kan

   changer

   ændre sig

   Uddybende forklaring

   Alors står her først som et samtalemarkørord med betydningen “så” eller “nå”. Det binder dette forslag til den foregående planlægning; det er ikke selve handlingen “at sammenligne”. Eksempel: Alors, on commence. — “Så begynder vi.” comparons er en form af comparer, “at sammenligne”. Formen er 1. person flertal i imperativ og betyder derfor “lad os sammenligne”; den indeholder et fælles forslag fra taleren til en gruppe, der omfatter taleren. Sammenlign med infinitiven comparer: Nous devons comparer les prix. — “Vi skal sammenligne priserne.” les options betyder “mulighederne”. options er flertal af det feminine navneord option, og les er den bestemte artikel i flertal. Her gør den bestemte form mulighederne til de muligheder, som samtalen allerede handler om, uden at sætningen selv angiver et antal. Eksempel: Les options sont limitées. — “Mulighederne er begrænsede.” mais betyder “men” og indleder en kontrast: taleren foreslår sammenligningen, men tilføjer samtidig en vigtig påmindelse. gardons à l'esprit er en fast formulering, bogstaveligt “lad os beholde i ånden”, men den naturlige betydning er “lad os huske på” eller “lad os have i mente”. gardons kommer fra garder, “at beholde/opbevare”, og er igen 1. person flertal i imperativ. I denne formulering handler det ikke om fysisk at beholde noget. Eksempel: Gardons cela à l'esprit. — “Lad os huske det.” qu'elles består af que + elles. que indleder her den underordnede sætning “at de ...”, mens elles er et pronomen i 3. person flertal for feminine referenter. I den faste oversættelse henviser elles til mulighederne (les options), så meningen er “at de [muligheder] ...”. elles ændrer ikke form efter sin grammatiske funktion som subjekt; det er især køn og tal, der adskiller det fra for eksempel ils, som bruges for maskuline eller blandede grupper. peuvent er 3. person flertal i nutid af pouvoir, “at kunne”. Formen passer til subjektet elles: elles peuvent — “de kan”. Infinitiven efter pouvoir står i infinitiv, som i Elles peuvent changer. — “De kan ændre sig.” changer er infinitiven “at ændre sig/ændre”. Her beskriver den en mulig ændring i mulighederne, uden at sætningen siger, hvad der forårsager ændringen. Efter peuvent er infinitiven den form, der følger efter hjælpeverbet; peuvent changer betyder derfor “kan ændre sig”. Eksempel: Les horaires peuvent changer. — “Tidspunkterne kan ændre sig.” Samlet består ytringen af forslaget Alors, comparons les options — “Så lad os sammenligne mulighederne” — efterfulgt af kontrasten mais gardons à l'esprit — “men lad os huske på”. Den efterfølgende at-sætning, qu'elles peuvent changer, siger, hvad man skal huske på: mulighederne kan ændre sig. Hele betydningen er derfor: “Så lad os sammenligne mulighederne, men husk på, at de kan ændre sig.”

5. Peux-tu vérifier si un changement de réservation flexible est possible ici ?

   Kan du undersøge, om fleksibel ombooking er mulig her?

   Peux-tu

   kan du

   vérifier

   undersøge eller kontrollere

   si

   om

   changement

   ændring

   réservation

   reservation eller booking

   flexible

   fleksibel

   possible

   mulig

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Peux-tu er en høfligt, direkte spørgsmål dannet af peux (nutid af pouvoir, “at kunne”) og subjektet tu (“du”) i omvendt rækkefølge. peux er 2. person ental; pouvoir har blandt andet formerne je peux, tu peux og il/elle peut. Mønstret Peux-tu + infinitiv ... ? kan genbruges: Peux-tu attendre ? — “Kan du vente?” vérifier er infinitiv og betyder her “undersøge/kontrollere”. Efter peux-tu står verbet i infinitiv: Peux-tu vérifier ... ? betyder “Kan du undersøge ...?” si indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål og svarer til “om”. Det er ikke det betingende “hvis” i denne sætning. Mønstret vérifier si + sætning kan bruges sådan: Je vais vérifier si c’est ouvert. — “Jeg vil undersøge, om det er åbent.” changement er et substantiv med betydningen “ændring” eller “forandring”. Dets grundform er allerede changement; det kan blandt andet forbindes med de: un changement de plan — “en ændring af planen”. Her står un foran substantivet, men det angiver ikke i sig selv et bestemt antal i den danske oversættelse; det markerer et ubestemt substantiv i fransk. réservation er substantivet “reservation/booking”. Det kommer fra verbet réserver (“at reservere”), men réservation er den observerede navneordsform. Forbindelsen changement de réservation angiver, at ændringen vedrører reservationen: “en ændring af reservationen” eller, i den faste betydning her, “en ombooking”. flexible er et beskrivende adjektiv med betydningen “fleksibel”. I denne form er det ental og ændrer ikke udseende efter maskulinum eller femininum; i flertal er formen flexibles. Det beskriver her changement, ikke réservation som et separat udsagn. possible betyder “mulig”. I ental har formen possible både maskulinum og femininum; flertalsformen er possibles. Konstruktionen être possible bruges om, hvorvidt noget kan lade sig gøre: La modification est possible. — “Ændringen er mulig.” ici er et stedsadverbium og betyder “her”. Det peger på det relevante sted eller den relevante situation i den aktuelle sammenhæng. Det bøjes ikke efter køn eller tal. Samlet består spørgsmålet af Peux-tu vérifier (“kan du undersøge”), si (“om”), og indholdet un changement de réservation flexible est possible ici (“en fleksibel ombooking er mulig her”). Hele ytringen spørger derfor, om modtageren kan undersøge, hvorvidt en fleksibel ombooking kan lade sig gøre her.

6. Je peux demander, mais l'opérateur doit l'approuver.

   Jeg kan spørge, men operatøren skal godkende det.

   Je peux

   jeg kan

   demander

   spørge

   opérateur

   operatør

   doit

   skal

   approuver

   godkende

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” og består af je (“jeg”) + peux, som er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”). Efter pouvoir står normalt et infinitiv: Je peux demander = “Jeg kan spørge”. Formen peux hører til subjektet je; med il/elle/on hedder det peut. Eksempel: Je peux attendre. — “Jeg kan vente.” demander betyder her “at spørge”. Det er infinitivformen og kan stå efter et modalverbum som peux. Det kan også bruges i andre betydninger, fx at bede om noget, men i denne sætning er betydningen “spørge”. Eksempel: Je vais demander. — “Jeg vil spørge.” opérateur betyder her “operatør”. I l'opérateur står den bestemte artikel le i elideret form som l', fordi opérateur begynder med en vokal. Den bestemte form peger her på operatøren som den relevante bestemte aktør; den danske oversættelse angiver ikke yderligere, hvem operatøren er. Eksempel: L'opérateur répond. — “Operatøren svarer.” doit betyder her “skal” og er 3. person ental i nutid af devoir (“at skulle / være nødt til”). Det er l'opérateur, der er subjekt for doit. Efter devoir står infinitiv: doit approuver = “skal godkende”. Sammenlign je dois (“jeg skal”) og ils doivent (“de skal”); formen ændrer sig efter subjektet. I l'approuver er l' et direkte objektpronomen med betydningen “det”, ikke den bestemte artikel i l'opérateur. Det henviser i den faste oversættelse til det, der skal godkendes, uden at sætningen specificerer det nærmere. le bliver til l' foran en vokal, som i approuver. approuver betyder “at godkende” og står i infinitiv efter doit. Infinitiven ændrer ikke person eller tal, selv om det er operatøren, der skal udføre handlingen. Eksempel: L'opérateur doit approuver le changement. — “Operatøren skal godkende ændringen.” Hele sætningen er bygget sådan: Je peux demander (“Jeg kan spørge”), mais (“men”) og l'opérateur doit l'approuver (“operatøren skal godkende det”). Den samlede betydning er: “Jeg kan spørge, men operatøren skal godkende det.”

7. Cherche des itinéraires avec suffisamment de temps entre les correspondances, s'il te plaît.

   Se venligst efter ruter med tid nok mellem skiftene.

   Cherche

   find efter

   itinéraires

   ruter

   suffisamment

   tilstrækkeligt

   temps

   tid

   entre

   mellem

   correspondances

   skift

   s'il te plaît

   vær venlig

   Uddybende forklaring

   Cherche er imperativ af chercher (“at lede efter/søge”). Formen henvender sig til én person med tu; imperativen har ikke et udtrykt subjekt. Sammenlign Cherchez, som bruges til vous. Eksempel: Cherche une solution. — “Led efter en løsning.” itinéraires betyder her “ruter” eller “rejseforløb”. Det er flertal af itinéraire; ental er un itinéraire, flertal des itinéraires. des markerer her ubestemt flertal, ikke et bestemt antal. Eksempel: Nous cherchons des itinéraires simples. — “Vi leder efter enkle ruter.” suffisamment betyder “tilstrækkeligt/nok” og står foran det, som mængden vurderes for. I suffisamment de temps betyder det “tid nok”. Konstruktionen suffisamment de + substantiv kan bruges bredt: suffisamment d'eau — “vand nok”. temps betyder her “tid”. Formen skrives ens i ental og flertal, men i denne ytring er betydningen en tilstrækkelig mængde tid. Efter en mængdeangivelse bruges de: beaucoup de temps — “meget tid”. entre betyder “mellem” og angiver en relation eller placering mellem to eller flere ting. Her forbinder det temps med les correspondances: tiden ligger mellem skiftene. Eksempel: Il y a une pause entre les réunions. — “Der er en pause mellem møderne.” les correspondances betyder her “skiftene”, altså forbindelser mellem dele af en rejse. correspondance er ental, og correspondances er flertal; den bestemte artikel les passer til flertal. I denne sammenhæng er det ikke “korrespondance” i betydningen brevveksling. Eksempel: La correspondance est courte. — “Skiftet er kort.” S'il te plaît er en fast høflig tilføjelse med betydningen “vær venlig” eller “venligst”. Den bruger te, som hører sammen med den uformelle tiltale tu; ved vous bruges s'il vous plaît. Den ændrer ikke selve anmodningens indhold. Samlet er Cherche des itinéraires en anmodning om at lede efter ruter. avec suffisamment de temps entre les correspondances præciserer, at ruterne skal have tid nok mellem skiftene, og s'il te plaît gør anmodningen høflig: “Se venligst efter ruter med tid nok mellem skiftene.”

8. Je les mettrai en priorité.

   Jeg prioriterer dem.

   Je

   jeg

   les

   dem

   mettrai

   vil sætte, lægge eller placere

   en priorité

   som en prioritet

   Uddybende forklaring

   Je er et subjektspronomen i 1. person ental: “jeg”. Formen angiver ikke talerens køn. Det står som den handlende i sætningen. les er et direkte objektspronomen i flertal: “dem”. Det kan henvise til flertal af både hankøn og hunkøn; formen ændres ikke efter køn. Her er det de ting, der skal prioriteres, som omtales som “dem”. Eksempel: Je les vois. — “Jeg ser dem.” mettrai er 1. person ental futur simple af mettre, “at sætte, lægge eller placere”. mettre har den uregelmæssige futurstamme mettr-: je mettrai, “jeg vil sætte/lægge”. I denne sætning får verbet sammen med en priorité betydningen “prioritere”. Eksempel: Je mettrai ce dossier de côté. — “Jeg vil lægge denne sag til side.” en priorité er et fast udtryk, der betyder “som en prioritet”. Mønstret mettre quelque chose en priorité kan bruges til at sige, at man gør noget til en prioritet: Nous mettrons la sécurité en priorité. — “Vi vil prioritere sikkerheden.” Samlet består sætningen af subjektet Je, objektet les, verbet mettrai og udtrykket en priorité: “Jeg vil prioritere dem.” Futurformen viser handlingen som noget, taleren vil gøre, mens den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede prioritering i nutidsform.

9. Comme ça, on ne courra pas pour attraper le prochain train.

   Så vi ikke kommer til at løbe for at nå det næste tog.

   Comme ça

   på den måde; så

   on

   vi

   ne … pas

   ikke

   courra

   kommer til at løbe

   pour

   for at

   attraper

   nå

   prochain

   næste

   train

   tog

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her “på den måde” eller mere naturligt “så”. Udtrykket peger på den følgende konsekvens af en plan eller handling; det behøver ikke i sig selv at betyde, at konsekvensen er ønsket. Eksempel: Comme ça, tu gagneras du temps. — “Så sparer du tid.” on betyder her “vi”, sådan som den faste oversættelse angiver. Formen er grammatisk tredje person ental, så verbet får samme form som efter et entalsgrundled: on courra. On kan altså betyde “vi”, men styrer ikke et flertalsverbum. Eksempel: On part demain. — “Vi tager af sted i morgen.” ne ... pas danner nægtelsen omkring det bøjede verbum. Her gør det fremtidsudsagnet negativt: løbningen skal ikke finde sted. I uformelt talesprog udelades ne ofte, men den fulde form står i denne sætning. courra er futurumsformen af courir, “at løbe”. Formen er tredje person ental i futurum: courir → courra. Sammen med on bliver betydningen her “vi kommer til at løbe”. Eksempel: On courra demain. — “Vi kommer til at løbe i morgen.” pour indleder her et formålsled. Mønstret pour + infinitiv betyder “for at gøre noget”. Her knytter det formålet attraper le prochain train til løbningen. attraper er infinitiven “at nå” i denne sammenhæng, nærmere bestemt at nå eller fange et tog. Den samme franske infinitiv kan i andre sammenhænge betyde “at fange” noget. Eksempel: Je cours pour attraper le bus. — “Jeg løber for at nå bussen.” prochain betyder “næste” og står før train. Det er et adjektiv i hankøn ental, fordi det beskriver train, som er hankøn ental. Grundformen er prochain; foran et hunkønsord ses for eksempel prochaine: la prochaine station — “den næste station”. train betyder “tog”. Det er et hankønsord, og derfor har adjektivet foran det formen prochain. Eksempel: un train rapide — “et hurtigt tog.” Samlet betyder Comme ça “så/på den måde”, og on ne courra pas siger, at vi ikke kommer til at løbe. pour attraper le prochain train angiver formålet med løbningen: at nå det næste tog. Hele udsagnet betyder: “Så vi ikke kommer til at løbe for at nå det næste tog.”