Des
I “Des cartons” betyder “nogle papkasser”. “Des” er her den ubestemte flertalsartikel foran “cartons”. Mønstret des + flertalsnavneord bruges, når man omtaler flere ubestemte ting.
cartons
I “Des cartons” betyder “cartons” papkasser. Formen bruges om de kasser, der står i den fælles gang, og den er flertal i denne sammenhæng. Ordet kan genbruges om kasser i hjemmet, på et lager eller under en flytning.
ont
I “Des cartons ont été laissés” betyder “ont” “har” og er hjælpeverbet, der passer til “Des cartons”. Sammen med “été laissés” indgår det i beskrivelsen af, at kasserne er blevet efterladt. Formen bruges med et flertal som subjekt.
été
I “ont été laissés” er “été” formen af être, “været”, inde i en sammensat verbalkonstruktion. Sammen med “ont” og “laissés” beskriver det, hvad der er sket med kasserne. Mønstret ont été + en participiumsform kan bruges til lignende beskrivelser.
laissés
I “ont été laissés” betyder “laissés” “efterladt”. Det er participiumsformen af laisser og beskriver kasserne i denne konstruktion; formen er tilpasset flertallet i “cartons”. Laisser kan bruges om at lade eller efterlade noget et sted.
dans
I “dans le couloir commun” betyder “dans” “i” og angiver, hvor kasserne befinder sig. Det står her foran et sted, “le couloir commun”. Mønstret dans + sted bruges til at beskrive placering.
le
I “le couloir commun” betyder “le” “den” og står foran det bestemte sted, som samtalen handler om. Det er den bestemte artikel i denne navneordsgruppe. Artiklen bruges, når man henviser til en bestemt gang.
couloir
I “le couloir commun” betyder “couloir” “gang” eller “korridor”. Her betegner det gangen i den fælles bygning. Ordet kan bruges om en gang i en bolig, en skole eller en anden bygning.
commun
I “le couloir commun” betyder “commun” “fælles” og beskriver gangen som et område, beboerne deler. Det står sammen med “couloir” i en navneordsgruppe. Adjektivet kan bruges om andre ting, som flere personer deler.
Cela
I “Cela pourrait bloquer l'accès” betyder “Cela” “det” og henviser til situationen med kasserne fra den foregående replik. Det fungerer som subjekt for vurderingen af en mulig konsekvens. Cela kan bruges til at henvise til en allerede nævnt handling eller situation.
pourrait
I “Cela pourrait bloquer l'accès” betyder “pourrait” “kunne” og udtrykker en mulig, men ikke sikker konsekvens. Det er en form af pouvoir, som her står foran infinitiven “bloquer”. Konstruktionen pourrait + infinitiv bruges til forsigtige vurderinger og mulige følger.
bloquer
I “pourrait bloquer l'accès” betyder “bloquer” “blokere”. Det er den handling, som kasserne muligvis kan forårsage. Verbet kan genbruges med et objekt, for eksempel adgang, en vej eller en passage.
l'accès
I “bloquer l'accès” betyder “l'accès” “adgangen”. Det er det, der kan blive blokeret af kasserne. Udtrykket bloquer l'accès bruges om at forhindre adgang til et sted eller en rute.
surtout
I “surtout en cas d'urgence” betyder “surtout” “især” og fremhæver nødsituationer som et særligt vigtigt tilfælde. Det fungerer som et adverbium, der markerer fokus. Surtout kan bruges til at fremhæve den vigtigste del af en situation.
en
I “en cas d'urgence” er “en” en del af udtrykket for “i tilfælde af”. Det indleder her et tilfælde, hvor adgangen kan være særlig vigtig. Mønstret en cas de + navneord bruges til at omtale en bestemt situation.
cas
I “en cas d'urgence” betyder “cas” “tilfælde” eller “situation”. Sammen med “en” og “d'urgence” angiver det en nødsituation som mulig omstændighed. Mønstret en cas de + noget bruges også om andre klart afgrænsede tilfælde.
d'urgence
I “en cas d'urgence” betyder “d'urgence” “af en nødsituation” og præciserer, hvilket tilfælde der menes. Formen er den forkortede forbindelse de + urgence foran en vokal. Hele udtrykket en cas d'urgence bruges, når noget gælder, hvis en nødsituation opstår.
Je
I “Je ne suis pas sûr” betyder “Je” “jeg” og viser, at A taler om sin egen viden eller sikkerhed. Det står som subjekt foran verbet. Je bruges til at indlede udsagn om talerens egne oplevelser, meninger eller vurderinger.
ne
I “Je ne suis pas sûr” er “ne” den første del af nægtelsen sammen med “pas”. De to ord omslutter her verbet “suis”. Mønstret ne ... pas bruges til at benægte et udsagn.
suis
I “Je ne suis pas sûr” betyder “suis” “er” og er formen af être, der bruges med subjektet “Je”. Sammen med “ne ... pas” indgår det i udsagnet om ikke at være sikker. Formen kan bruges i andre udsagn om talerens tilstand eller egenskab.
pas
I “Je ne suis pas sûr” er “pas” den anden del af nægtelsen sammen med “ne”. Det gør udsagnet negativt: taleren er ikke sikker. Ne ... pas står omkring det bøjede verbum i denne type sætning.
sûr
I “Je ne suis pas sûr de savoir” betyder “sûr” “sikker” i betydningen sikker på sin viden. Det beskriver talerens usikkerhed om, hvem kasserne tilhører. Mønstret être sûr de + infinitiv bruges til at sige, at man er sikker eller ikke sikker på noget.
de
I “sûr de savoir” forbinder “de” udtrykket “sûr” med infinitiven “savoir”. Her betyder det ikke “af”, men indleder det, taleren er eller ikke er sikker på. Mønstret sûr de + infinitiv kan bruges til at beskrive sikkerhed eller tvivl om en handling eller viden.
savoir
I “sûr de savoir” betyder “savoir” “vide”. Her handler det om at vide, hvem kasserne tilhører. Savoir kan bruges med et spørgsmål eller en underordnet sætning, for eksempel for at angive, hvem eller hvad man ved.
à
I “à qui ils appartiennent” indgår “à” i forbindelsen, der angiver, hvem noget tilhører. Sammen med “qui” betyder det her omtrent “hvem ... tilhører”. Mønstret appartenir à + person eller ting bruges til at angive ejerskab.
qui
I “à qui ils appartiennent” betyder “qui” “hvem”. Det spørger her efter ejeren af kasserne, ikke efter selve kasserne. Udtrykket à qui bruges, når man spørger, hvem noget tilhører eller er rettet til.
ils
I “à qui ils appartiennent” betyder “ils” “de” og henviser til kasserne. Det fungerer som subjekt for “appartiennent”. Pronomenet bruges her, fordi man allerede har nævnt de ting, der tales om.
appartiennent
I “ils appartiennent” betyder “appartiennent” “tilhører”. Formen beskriver ejerskabet til kasserne og bruges sammen med “à qui” for at spørge efter ejeren. Mønstret quelque chose appartient à quelqu'un bruges til at angive, hvem noget tilhører.
alors
I “alors je ne les ai pas déplacés” betyder “alors” “så” og forbinder usikkerheden om ejeren med beslutningen om ikke at flytte kasserne. Det markerer her en følge af det foregående. Alors kan bruges til at introducere en konsekvens eller næste handling.
les
I “je ne les ai pas déplacés” betyder “les” “dem” og henviser til kasserne. Det står foran hjælpeverbet og fungerer som objekt for “déplacés”. Et objektpronomen som les kan bruges til at undgå at gentage et allerede nævnt flertalsnavneord.
ai
I “je ne les ai pas déplacés” betyder “ai” “har” og er formen af avoir sammen med subjektet “Je”. Sammen med “déplacés” beskriver det en handling, som taleren ikke har udført. Mønstret je n'ai pas + participiumsform bruges til at sige, at man ikke har gjort noget.
déplacés
I “je ne les ai pas déplacés” betyder “déplacés” “flyttet”. Det er participiumsformen af déplacer og henviser til kasserne, som taleren ikke har flyttet. Déplacer kan bruges om at flytte en genstand fra ét sted til et andet.
Nous
I “Nous devrions envoyer” betyder “Nous” “vi” og viser, at forslaget gælder taleren og den anden nabo sammen. Det står som subjekt foran “devrions”. Nous bruges, når taleren inkluderer sig selv og mindst én anden person.
devrions
I “Nous devrions envoyer” betyder “devrions” “burde” og udtrykker et fælles forslag eller en anbefaling. Det er en form af devoir, som står foran infinitiven “envoyer”. Mønstret nous devrions + infinitiv bruges til at foreslå en handling på en høflig eller forsigtig måde.
envoyer
I “devrions envoyer un message” betyder “envoyer” “sende”. Det er den handling, naboerne foreslår at udføre med et budskab. Verbet kan bruges med et objekt, for eksempel un message, en e-mail eller et dokument.
un
I “un message neutre” betyder “un” “en” og introducerer én ubestemt besked. Det står foran navneordet “message”. Un + navneord bruges, når man nævner noget, som ikke allerede er identificeret.
message
I “un message neutre” betyder “message” “besked”. Her er det den neutrale meddelelse, som skal sendes til beboerne. Ordet kan bruges om en skriftlig eller mundtlig meddelelse til en eller flere personer.
neutre
I “un message neutre” betyder “neutre” “neutral” og beskriver beskedens tone. Her skal beskeden fokusere på sikkerhed uden at udpege en skyldig. Adjektivet kan bruges om en formulering, holdning eller tone, der ikke tager parti.
aux
I “aux résidents” betyder “aux” “til de” og er den faste sammentrækning af à og les. Det viser, hvem beskeden skal sendes til. Mønstret envoyer quelque chose aux + flertalsnavneord bruges, når man sender noget til flere modtagere.
résidents
I “aux résidents” betyder “résidents” “beboere”. Det betegner de personer i bygningen, som skal modtage beskeden. Ordet kan bruges om personer, der bor fast i en bygning eller et område.
devrait
I “Le message devrait se concentrer” betyder “devrait” “burde” og udtrykker, hvad beskeden efter talerens vurdering bør gøre. Det er en form af devoir, der står foran den pronominale infinitiv “se concentrer”. Mønstret un message devrait + infinitiv bruges til at formulere en anbefaling om en besked.
se
I “se concentrer sur la sécurité” er “se” en del af det pronominale verbum se concentrer. Det hører sammen med “concentrer” og gør konstruktionen til “fokusere på”. Mønstret se concentrer sur + emne bruges til at angive, hvad opmærksomheden skal rettes mod.
concentrer
I “se concentrer sur la sécurité” betyder “concentrer” sammen med “se” “fokusere”. Det angiver, at beskeden skal rette opmærksomheden mod sikkerhed. Mønstret se concentrer sur + navneord eller emne kan bruges om fokus i en samtale, tekst eller plan.
sur
I “se concentrer sur la sécurité” betyder “sur” “på” og markerer det emne, som fokus rettes mod. Her er emnet sikkerhed. Forbindelsen se concentrer sur + emne bruges til at angive fokus.
la
I “sur la sécurité” betyder “la” “den” og står foran det bestemte emne, sikkerheden. Det er den bestemte artikel i denne navneordsgruppe. La bruges her, fordi der henvises til sikkerhed som et kendt eller afgrænset emne.
sécurité
I “sur la sécurité” betyder “sécurité” “sikkerhed”. Her er det det centrale hensyn, som beskeden skal fokusere på. Ordet kan bruges om sikkerhed i bygninger, på arbejdspladser eller i andre fælles områder.
plutôt
I “plutôt que de blâmer quelqu'un” betyder “plutôt” “snarere” og indgår i sammenligningen mellem sikkerhed og det at bebrejde nogen. Sammen med “que” danner det forbindelsen “plutôt que”. Mønstret plutôt que de + infinitiv bruges til at sige “snarere end at gøre noget”.
que
I “plutôt que de blâmer quelqu'un” er “que” den del, der fuldender forbindelsen “plutôt que”, “snarere end”. Det knytter det foretrukne fokus på sikkerhed sammen med det alternativ, man vil undgå. Forbindelsen bruges foran en sammenligning eller et alternativ.
blâmer
I “plutôt que de blâmer quelqu'un” betyder “blâmer” “bebrejde”. Her nævnes det som den tilgang, beskeden ikke bør fokusere på. Infinitiven kan bruges efter de i mønstret plutôt que de + handling.
quelqu'un
I “blâmer quelqu'un” betyder “quelqu'un” “nogen” og betegner en ubestemt person, som kunne blive bebrejdet. Det står som objekt for “blâmer”. Mønstret blâmer quelqu'un bruges, når man siger, at en bestemt person får skylden.
Cette
I “Cette façon de présenter les choses” betyder “Cette” “denne” og peger på den måde at formulere budskabet på, som netop er blevet nævnt. Det står foran “façon”. Cette bruges foran et hunkønsord i ental, når man henviser til noget bestemt eller netop omtalt.
façon
I “Cette façon de présenter les choses” betyder “façon” “måde”. Her handler det om måden, man formulerer eller præsenterer budskabet på. Mønstret façon de + infinitiv bruges til at beskrive en måde at gøre noget på.
présenter
I “façon de présenter les choses” betyder “présenter” her “formulere” eller “præsentere”. Det beskriver, hvordan man fremstiller sagen i beskeden. Mønstret façon de présenter + emne kan bruges til at tale om en bestemt fremstillingsmåde.
les choses
I “présenter les choses” betyder “les choses” “tingene” eller “sagen”. Her henviser udtrykket til den situation, som beskeden skal formulere neutralt. Forbindelsen présenter les choses bruges til at beskrive, hvordan man fremstiller en sag eller situation.
suscite
I “suscite généralement une meilleure réaction” betyder “suscite” “skaber” eller “fremkalder”. Her er det den neutrale måde at formulere sagen på, der fremkalder en bedre reaktion. Verbet kan bruges med en reaktion, interesse eller anden følge som objekt.
généralement
I “suscite généralement une meilleure réaction” betyder “généralement” “som regel” eller “generelt”. Det viser, at påstanden gælder typisk, men ikke nødvendigvis hver eneste gang. Adverbiet kan bruges til at beskrive et almindeligt mønster eller en typisk følge.
une
I “une meilleure réaction” betyder “une” “en” og introducerer en ubestemt reaktion. Det står foran “réaction”. Une + navneord bruges her, fordi reaktionen ikke er identificeret på forhånd.
meilleure
I “une meilleure réaction” betyder “meilleure” “bedre” og sammenligner den forventede reaktion med en mindre god reaktion. Det beskriver navneordet “réaction”. Formen bruges foran et hunkønsord i ental i denne navneordsgruppe.
réaction
I “une meilleure réaction” betyder “réaction” “reaktion”. Her er det den respons, som en neutral besked typisk kan fremkalde. Ordet kan bruges om en persons eller gruppes respons på en besked, situation eller handling.
Si
I “Si personne ne les réclame” betyder “Si” “hvis” og indleder en betingelse. Betingelsen er, at ingen gør krav på kasserne. Si bruges til at forbinde en mulig forudsætning med dens følge.
personne
I “Si personne ne les réclame” betyder “personne” “ingen”. Sammen med “ne” udtrykker det, at ingen af beboerne gør krav på kasserne. Mønstret personne ne + verbum bruges til at sige, at ingen gør noget.
réclame
I “personne ne les réclame” betyder “réclame” “gør krav på” eller “kræver at få”. Her handler det om, at ingen identificerer sig som ejer af kasserne. Verbet kan bruges med et objekt for noget, som en person gør krav på.
l'administration
I “l'administration de l'immeuble” betyder “l'administration” “administrationen”. Her betegner det den funktion eller instans i ejendommen, der kan beslutte det næste skridt. Formen er en forkortelse af le administration, fordi det følgende ord begynder med en vokal.
de l'immeuble
I “l'administration de l'immeuble” betyder “de l'immeuble” “i ejendommen” eller “ejendommens”. Udtrykket præciserer, hvilken administration der menes. Formen er de efterfulgt af den forkortede artikel l' foran “immeuble”.
pourra
I “l'administration de l'immeuble pourra décider” betyder “pourra” “vil kunne” og udtrykker en mulig fremtidig beslutning. Det er en form af pouvoir, der står foran infinitiven “décider”. Mønstret pourra + infinitiv bruges til at sige, hvad nogen vil være i stand til at gøre.
décider
I “pourra décider de la prochaine étape” betyder “décider” “beslutte”. Det er den handling, administrationen kan udføre, hvis ingen gør krav på kasserne. Mønstret décider de + navneord eller handling bruges til at angive, hvad beslutningen handler om.
la prochaine
I “la prochaine étape” betyder “la prochaine” “den næste”. Udtrykket beskriver den handling eller fase, der kommer efter den nuværende situation. Mønstret la prochaine + navneord bruges til at pege på det næste punkt i en rækkefølge.
étape
I “la prochaine étape” betyder “étape” “etape”. Her er det det næste skridt i håndteringen af kasserne. Ordet kan bruges om et trin i en proces, en plan eller en række handlinger.
processus
I “le processus reste équitable et documenté” betyder “processus” “proces”. Her handler det om den måde, sagen håndteres på fra besked til næste beslutning. Ordet kan bruges om en række organiserede trin, der fører frem mod et resultat.
reste
I “le processus reste équitable et documenté” betyder “reste” “forbliver”. Det beskriver, at processen fortsat har de nævnte egenskaber. Verbet rester kan bruges sammen med et adjektiv til at sige, at noget bliver ved med at være på en bestemt måde.
équitable
I “le processus reste équitable” betyder “équitable” “retfærdig” eller “rimelig”. Her beskriver det en proces, hvor man behandler sagen neutralt. Adjektivet kan bruges om regler, beslutninger eller procedurer, der fordeler behandling eller hensyn på en rimelig måde.
et
I “équitable et documenté” betyder “et” “og” og forbinder to beskrivelser af processen. Den ene beskriver processen som retfærdig, og den anden som dokumenteret. Et bruges til at forbinde ord eller led af samme type.
documenté
I “le processus reste équitable et documenté” betyder “documenté” “dokumenteret”. Her beskriver det, at processen bliver registreret eller underbygget med dokumentation. Formen står som en beskrivelse af “processus” efter “reste”.