En fejlleveret pakke | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med En fejlleveret pakke kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Un colis destiné à mon appartement a été laissé devant ta porte.

øng koli destine a mong apartemang a ete lesse devang ta port En pakke til min lejlighed blev efterladt uden for din dør.

Je l’ai remarqué et je l’ai gardé près de la porte pour toi.

zjø læ rømarke e zjø læ garde præ dø la port pur twa Jeg lagde mærke til den og lod den stå ved døren til dig.

J’espérais qu’il ne s’était pas perdu.

zjesperæ kil nø setæ pa perdy Jeg håbede, at den ikke var blevet væk.

C’était probablement juste une confusion entre les étiquettes.

setæ probablamang zjyst yn kongfysjong angtr le etikæt Det var nok bare en forveksling mellem etiketterne.

Je peux passer dans quelques minutes pour le récupérer.

zjø pø passe dang kælk minyt pur lø rekypere Jeg kan komme forbi om et par minutter for at hente den.

Je peux te l’apporter si c’est plus simple pour toi.

zjø pø tø laporte si se ply sængpl pur twa Jeg kan komme over med den, hvis det er nemmere for dig.

Je t’en remercie, mais je suis déjà tout près.

zjø tang rømærsi, mæ zjø swi deja tu præ Det sætter jeg pris på, men jeg er allerede lige i nærheden.

Je le laisserai près de ma porte jusqu’à ce que tu arrives.

zjø lø lesere præ dø ma port zyska sø kø ty ariv Jeg lader den stå ved min dør, indtil du kommer.

Ord for ord

Un “Un” angiver én ubestemt pakke i “Un colis destiné à mon appartement”. Formen står foran “colis” og bruges, når man introducerer en bestemt pakke uden at gøre den bestemt endnu. Situationen er for eksempel at nævne en pakke, som nogen har fundet.

colis “colis” betyder pakke eller forsendelse i dialogen. Det er hovedordet i “Un colis destiné à mon appartement”, hvor pakken knyttes til en lejlighed. Ordet kan bruges, når man taler om en pakke, der skal leveres eller hentes.

destiné “destiné” betyder beregnet til eller bestemt til i “Un colis destiné à mon appartement”. Formen beskriver, hvem eller hvad pakken er tiltænkt, og hænger sammen med verbet destiner. Den kan bruges til at angive modtageren eller formålet med noget.

à “à” knytter pakken til dens bestemmelsessted i “destiné à mon appartement”, altså beregnet til min lejlighed. Her står det efter “destiné” for at angive, hvad noget er bestemt til. Situationen er at forklare en genstands destination eller tilknytning.

mon “mon” betyder min foran “appartement” i “mon appartement”. Formen bruges her foran et hankønsord og knytter lejligheden til taleren. Den kan bruges til at angive ejer eller tilhørsforhold i en boligbeskrivelse.

appartement “appartement” betyder lejlighed i “mon appartement”. Ordet er det sted, pakken er bestemt til. Det bruges, når man fortæller, hvilken bolig eller lejlighed noget vedrører.

a “a” hjælper sammen med “été laissé” med at beskrive, at pakken er blevet efterladt: “a été laissé”. Formen kommer fra avoir og står foran den øvrige verbalkonstruktion. Den bruges her til at fortælle, hvad der er sket med pakken.

été “été” er formen af être i den passive konstruktion “a été laissé”. Sammen med “a” og “laissé” viser den, at pakken er blevet efterladt. Konstruktionen kan bruges, når man fokuserer på, hvad der er sket med en genstand.

laissé “laissé” betyder efterladt i “a été laissé” og kommer fra verbet laisser. Her beskriver det, at pakken blev sat eller lagt foran døren. Situationen er at forklare, hvor en genstand blev placeret.

devant “devant” betyder foran eller uden for i “devant ta porte”. Det angiver placeringen af pakken i forhold til døren. Det kan bruges til at beskrive, at noget står foran en dør eller et andet sted.

ta “ta” betyder din foran “porte” i “ta porte”. Formen bruges her foran et hunkønsord og viser, at døren tilhører den person, der tales til. Den bruges til at knytte en ting eller et sted til samtalepartneren.

porte “porte” betyder dør i “devant ta porte”. Ordet angiver det sted, hvor pakken blev efterladt. Det bruges, når man taler om en dør som placering eller adgang til en bolig.

Je “Je” betyder jeg og markerer taleren som den, der udfører handlingen i “Je l’ai remarqué”. Det står som subjekt foran verbalkonstruktionen. Situationen er at fortælle, hvad man selv har set eller gjort.

l’ai “l’ai” betyder her at jeg har den eller det, hvor “l’” henviser til pakken, og “ai” indgår i verbalkonstruktionen. I “Je l’ai remarqué” står objektet foran verbet, fordi pakken allerede er kendt i samtalen. Konstruktionen kan bruges til at sige, at man har bemærket eller gjort noget ved en bestemt ting.

remarqué “remarqué” betyder lagt mærke til eller bemærket i “Je l’ai remarqué” og kommer fra verbet remarquer. Her fortæller taleren, at han eller hun har set pakken. Det bruges, når man vil gøre opmærksom på, at man har observeret noget.

et “et” betyder og og forbinder de to handlinger i “Je l’ai remarqué et je l’ai gardé”. Det viser, at taleren både bemærkede og opbevarede pakken. Ordet bruges til at forbinde handlinger eller oplysninger.

gardé “gardé” betyder opbevaret eller beholdt i “je l’ai gardé près de la porte” og kommer fra verbet garder. Her siger taleren, at pakken blev liggende et sikkert sted ved døren. Situationen er at fortælle, at man har passet på noget for en anden.

près “près” betyder nær eller tæt på i “près de la porte”. Det angiver kort afstand til døren. Udtrykket bruges til at beskrive, hvor noget befinder sig i forhold til et sted.

de “de” indgår i placeringsudtrykket “près de la porte” og forbinder “près” med det sted, som noget er tæt på. Her betyder hele udtrykket nær døren. Konstruktionen bruges til at angive nærhed til en person eller ting.

la “la” er den bestemte artikel foran “porte” i “la porte”. Den viser, at der er tale om en bestemt dør, som allerede er relevant i situationen. Artiklen bruges her foran det hunkønsord, der betegner døren.

pour “pour” betyder for eller til fordel for i “pour toi” og viser, hvem opbevaringen er gjort for. Det kan også angive formål i “pour le récupérer”. Situationen er at forklare, hvem en handling hjælper, eller hvad den skal føre til.

toi “toi” betyder dig i “pour toi”. Formen står efter præpositionen “pour” og angiver den person, som handlingen er til fordel for. Den bruges, når man henvender sig direkte til samtalepartneren som modtager.

J’espérais “J’espérais” betyder jeg håbede i “J’espérais qu’il ne s’était pas perdu” og kommer fra verbet espérer. Formen udtrykker talerens håb på det tidspunkt, hvor pakken måske var væk. Den kan bruges til at fortælle, hvad man håbede skulle være tilfældet.

qu’il “qu’il” betyder her at den, hvor formen samler que og il foran vokalen i il. I “J’espérais qu’il ne s’était pas perdu” indleder den det, taleren håbede om, nemlig pakken. Den bruges til at føre en ledsætning ind efter et håb eller en vurdering.

ne “ne” er den første del af nægtelsen i “ne s’était pas perdu”. Sammen med “pas” viser det, at pakken ikke var blevet væk. Denne placering bruges til at nægte en handling eller tilstand i en ledsætning.

s’était “s’était” indgår i “s’était pas perdu” og beskriver, at pakken kunne være blevet væk. Formen hører sammen med verbet se perdre, som bruges om noget, der bliver væk. Situationen er at tale om, hvorvidt en genstand stadig kan findes.

pas “pas” er den anden del af nægtelsen i “ne s’était pas perdu”. Det gør betydningen negativ, så taleren håber, at pakken ikke er forsvundet. Sammen med “ne” bruges det til at afvise, at noget er sket.

perdu “perdu” betyder blevet væk eller forsvundet i “s’était pas perdu” og kommer fra verbet perdre. Her beskriver det den mulige tilstand for pakken. Det bruges, når man taler om noget, som ikke længere kan findes.

C’était “C’était” betyder det var i “C’était probablement juste une confusion”. Formen bruges til at identificere eller beskrive årsagen til situationen. Her præsenterer den en etiketforveksling som forklaring på den fejlleverede pakke.

probablement “probablement” betyder sandsynligvis og viser, at forklaringen er en vurdering og ikke en sikker konstatering. I “C’était probablement juste une confusion” dæmper det udsagnet om årsagen. Det bruges, når man giver en sandsynlig forklaring.

juste “juste” betyder her bare eller blot i “juste une confusion”. Det begrænser forklaringen og fremstiller problemet som en simpel forveksling. Ordet bruges, når man vil nedtone omfanget eller karakteren af noget.

une “une” er den ubestemte artikel foran “confusion” i “une confusion”. Den viser, at der nævnes en enkelt forveksling uden at gøre den nærmere bestemt. Formen bruges her foran det hunkønsord “confusion”.

confusion “confusion” betyder forveksling eller forvirring i “une confusion entre les étiquettes”. Her betegner det fejlen mellem etiketterne, som førte pakken til den forkerte dør. Ordet kan bruges, når to oplysninger eller ting er blevet blandet sammen.

entre “entre” betyder mellem i “entre les étiquettes”. Det angiver forholdet mellem de etiketter, der blev forvekslet. Det bruges, når man beskriver en forskel, forbindelse eller forveksling mellem flere ting.

les “les” er den bestemte flertalsartikel foran “étiquettes” i “les étiquettes”. Den viser, at der er tale om de relevante etiketter på pakkerne. Artiklen bruges foran et bestemt flertalsord.

étiquettes “étiquettes” betyder etiketter i “entre les étiquettes”. Her henviser ordet til de mærkater, som skulle have vist, hvor pakken skulle leveres. Det bruges, når man taler om mærkater med oplysninger på en genstand eller pakke.

peux “peux” betyder kan i “Je peux passer” og kommer fra verbet pouvoir. Her tilbyder taleren at komme forbi. Formen bruges til at udtrykke mulighed eller tilbyde at gøre noget.

passer “passer” betyder komme forbi i “Je peux passer dans quelques minutes”. Det står efter “peux” og angiver den handling, taleren tilbyder. Situationen er at aftale et kort besøg eller en afhentning.

dans “dans” betyder om i tidsudtrykket “dans quelques minutes”. Her angiver det, at handlingen sker efter et kort tidsrum regnet fra nu. Udtrykket bruges til at aftale, hvornår nogen kommer.

quelques “quelques” betyder nogle få eller et par i “quelques minutes”. Det angiver et lille, upræcist antal minutter. Det bruges her til at give et omtrentligt tidspunkt for ankomsten.

minutes “minutes” betyder minutter i “dans quelques minutes”. Ordet angiver tidsrummet, før taleren kommer forbi. Det bruges til at specificere en kort ventetid eller aftale et tidspunkt.

le “le” er her et objektpronomen i “pour le récupérer” og henviser til pakken. Det betyder den og står foran infinitiven “récupérer”. Konstruktionen bruges, når man vil sige, at man vil hente eller få en allerede nævnt genstand tilbage.

récupérer “récupérer” betyder hente eller få tilbage i “pour le récupérer”. Det står efter “pour” og angiver formålet med at komme forbi. Situationen er at hente en pakke eller en anden genstand, som allerede er identificeret.

te “te” betyder dig i “Je peux te l’apporter”. Det markerer den person, som pakken kan bringes til. Formen bruges som objektpronomen, når man tilbyder at gøre noget for samtalepartneren.

l’apporter “l’apporter” betyder bringe den eller tage den med i “Je peux te l’apporter”. “l’” henviser til pakken, mens apporter angiver at bringe den til den anden person. Konstruktionen bruges, når man tilbyder at levere en bestemt genstand til nogen.

si “si” betyder hvis i “si c’est plus simple pour toi”. Det indleder betingelsen for tilbuddet om at bringe pakken. Ordet bruges, når en handling afhænger af, hvad der er lettest eller mest passende.

c’est “c’est” betyder det er i “si c’est plus simple pour toi”. Her vurderer det, om det vil være enklere for den anden person, at pakken bliver bragt. Formen bruges til at beskrive eller vurdere en situation.

plus “plus” betyder mere i sammenligningen “plus simple”. Sammen med “simple” betyder det lettere eller enklere. Udtrykket bruges, når man sammenligner to mulige måder at gøre noget på.

simple “simple” betyder enkel eller nem, og i “plus simple pour toi” betyder det nemmere for dig. Ordet beskriver, hvor let en løsning er for samtalepartneren. Det bruges her til at tilbyde den løsning, der kræver mindst besvær.

t’en “t’en” indgår i den faste takkeformulering “Je t’en remercie”. “t’” henviser til den person, der takkes, og “en” henviser til det, personen har gjort eller tilbudt. Hele udtrykket bruges som et høfligt svar på en venlig hjælp eller et tilbud.

remercie “remercie” betyder takker i “Je t’en remercie” og kommer fra verbet remercier. Her takker taleren den anden person for tilbuddet om at bringe pakken. Udtrykket bruges til at vise taknemmelighed i en samtale.

mais “mais” betyder men og forbinder takken med en anden oplysning i “Je t’en remercie, mais je suis déjà tout près”. Det markerer en kontrast mellem at værdsætte tilbuddet og selv være tæt på. Ordet bruges, når man føjer en modsætning eller begrænsning til.

suis “suis” betyder er i “je suis déjà tout près” og er formen af être sammen med je. Her beskriver taleren sin egen placering. Konstruktionen bruges til at fortælle, hvor man befinder sig.

déjà “déjà” betyder allerede i “je suis déjà tout près”. Det viser, at taleren allerede befinder sig tæt på døren. Ordet bruges, når en tilstand eller handling er indtruffet før det tidspunkt, man taler om.

tout “tout” forstærker “près” i “tout près” og betyder her helt eller meget. Udtrykket viser, at taleren er meget tæt på. Det bruges til at gøre en afstandsangivelse stærkere.

laisserai “laisserai” betyder vil lade stå eller vil efterlade i “Je le laisserai près de ma porte”. Formen kommer fra verbet laisser og udtrykker talerens plan for pakken. Situationen er at fortælle, hvor noget bliver liggende, indtil en anden kommer.

ma “ma” betyder min foran “porte” i “ma porte”. Formen viser, at døren tilhører taleren, og den bruges her foran et hunkønsord. Den kan bruges til at angive ejer eller tilhørsforhold.

jusqu’à “jusqu’à” betyder indtil i “jusqu’à ce que tu arrives”. Det angiver det tidspunkt, hvor taleren vil lade pakken stå. Udtrykket bruges til at markere grænsen for, hvor længe en handling fortsætter.

ce “ce” indgår sammen med “que” i ledsætningsudtrykket “ce que tu arrives” efter “jusqu’à”. Her fungerer det som en del af forbindelsen, der introducerer tidspunktet for den andens ankomst. Det bruges altså ikke alene som en selvstændig betegnelse for pakken.

que “que” indgår i “jusqu’à ce que tu arrives” og er med til at indlede ledsætningen om, hvornår den anden kommer. Sammen med “ce” forbinder det tidsgrænsen med en begivenhed. Konstruktionen bruges til at sige, at noget varer indtil en bestemt hændelse.

tu “tu” betyder du og er subjektet i “tu arrives”. Det henviser til naboen, som taleren henvender sig til. Formen bruges, når man taler direkte til én samtalepartner.

arrives “arrives” betyder ankommer eller kommer i “jusqu’à ce que tu arrives” og kommer fra verbet arriver. Her angiver det den begivenhed, som afslutter ventetiden. Situationen er at aftale, hvad der sker, indtil den anden person kommer.

Grammatikpunkter

jusqu’à ce que + subjonctif

Jusqu’à ce que tu arrives.

zyska sø kø ty ariv

Indtil du kommer.

Efter « jusqu’à ce que » bruges normalt konjunktiv; « arrives » har samme form som i præsens.

Fransk Ordforråd

appartement Substantiv

apartemang lejlighed

colis Substantiv

koli pakke

destiné Adjektiv

destine beregnet til

devant Præposition

devang foran

espérais Verbum

jesperæ håbede

gardé Verbum

garde opbevaret

laissé Verbum

lesse efterladt

perdu Verbum

perdy blevet væk

porte Substantiv

port dør

près de Præposition

præ dø ved eller tæt på

probablement Adverbium

probablamang sandsynligvis

remarqué Verbum

rømarke lagt mærke til

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Jeg håbede, at den ikke var blevet væk.

Vis Svar

J’espérais qu’il ne s’était pas perdu.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

dør

Vis Svar

porte

foran

Vis Svar

devant

lagt mærke til

Vis Svar

remarqué

lejlighed

Vis Svar

appartement