En fejlleveret pakke | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Un colis destiné à mon appartement a été laissé devant ta porte.

   En pakke til min lejlighed blev efterladt uden for din dør.

   colis

   pakke

   destiné

   bestemt til

   appartement

   lejlighed

   laissé

   efterladt

   devant

   foran; uden for

   porte

   dør

   Uddybende forklaring

   colis betyder her “pakke”. Det er et hankønsord: un colis er ental, mens flertal er des colis. Ordet kan bruges om en pakke eller forsendelse. destiné kommer fra verbet destiner, “at bestemme eller beregne til”. Her beskriver perfektum participiet destiné pakken: den er bestemt til noget. Formen er hankøn ental, fordi den retter sig efter colis; med et hunkønsord ville man få destinée, og i flertal destinés eller destinées. Mønstret destiné à + noget svarer til “bestemt til noget”. appartement betyder “lejlighed” og er et hankønsord: un appartement. I mon appartement betyder mon “min” og passer grammatisk til dette hankønsord. Her angiver præpositionsleddet à mon appartement, hvad pakken er bestemt til. laissé kommer fra laisser, “at lade” eller “at efterlade”. I denne sætning indgår det i den passive konstruktion a été laissé: “blev efterladt”. laissé er hankøn ental, fordi det retter sig efter un colis. Konstruktionen bruger hjælpeverbet être i passé composé: a été består af nutidsformen a af avoir og perfektum participiet été af être; derefter kommer perfektum participiet laissé. Derfor er a été laissé ikke blot et enkelt ord for “efterlod”. devant er en præposition for placering og betyder “foran” eller, som her, “uden for”. Mønstret devant + navneord placerer noget foran eller uden for det, der nævnes: devant la porte betyder “foran døren” eller “uden for døren”. porte betyder “dør”. Det er et hunkønsord, så man siger la porte og her ta porte, “din dør”. Possessivet ta er entalformen til et hunkønsord; det beskriver det ejede ords grammatiske køn, ikke ejerens køn. Samlet er un colis destiné à mon appartement “en pakke bestemt til min lejlighed”. a été laissé gør udsagnet passivt: pakken blev efterladt, uden at sætningen angiver hvem der efterlod den. Til sidst angiver devant ta porte stedet: “uden for din dør”. Hele sætningen betyder derfor: “En pakke til min lejlighed blev efterladt uden for din dør.”

2. Je l’ai remarqué et je l’ai gardé près de la porte pour toi.

   Jeg lagde mærke til den og lod den stå ved døren til dig.

   remarqué

   lagt mærke til

   gardé

   bevaret; ladet stå

   près de

   nær ved

   porte

   dør

   pour toi

   til dig

   Uddybende forklaring

   remarqué er perfektum participium af remarquer («at lægge mærke til»). Her indgår det i passé composé: j’ai remarqué = «jeg lagde mærke til». l’ er et ental direkte objektpronomen; i den givne sammenhæng henviser det til pakken (un colis). Fordi objektet står foran hjælpeverbet og er maskulint ental, ses formen remarqué uden ekstra -e. Elisionen i l’ai skyldes, at le eller la står foran vokalen i ai; l’ viser derfor ikke alene objektets køn. gardé er perfektum participium af garder («at beholde; at lade stå»). I denne sætning betyder det, at taleren lod pakken stå eller beholdt den på et bestemt sted, ikke blot at taleren fysisk opbevarede den uden nærmere sted. Også her står det direkte objektpronomen foran verbet, og den maskuline entalsreference un colis passer med formen gardé. En nyttig grundformskæde er garder → gardé; i andre konstruktioner kan verbets tid ændres, for eksempel Je garde le colis = «Jeg beholder pakken». près de er en fast præpositionsforbindelse, der angiver placering tæt på noget: «nær ved». Den efterfølges her af la porte, så près de la porte betyder «nær døren». Eksempel: Le sac est près de la fenêtre. = «Tasken er nær vinduet.» porte er substantivet porte, «dør». Det er et feminint fransk substantiv, hvilket ses i la porte; artiklen hører til substantivet og ikke til præpositionen près de. Eksempel: La porte est ouverte. = «Døren er åben.» pour toi betyder «til dig» eller «for dig». toi er den betonede form af anden person ental, som bruges efter præpositionen pour; den svarer her til den person, som pakken er tiltænkt. Efter pour bruges ikke subjektformen tu: pour toi = «til dig», mens tu bruges som subjekt, for eksempel Tu attends. = «Du venter.» Sætningen bygges sammen sådan: Je l’ai remarqué siger, at taleren lagde mærke til pakken. et je l’ai gardé tilføjer, at taleren lod den stå eller beholdt den. près de la porte angiver stedet, og pour toi angiver, at handlingen var til den andens fordel eller med den anden som tiltænkt modtager. Samlet bliver betydningen: «Jeg lagde mærke til den og lod den stå ved døren til dig.»

3. J’espérais qu’il ne s’était pas perdu.

   Jeg håbede, at den ikke var blevet væk.

   J’espérais

   jeg håbede

   qu’il

   at den

   ne s’était pas perdu

   ikke var blevet væk

   Uddybende forklaring

   J’espérais betyder her “jeg håbede”. Det er imparfait af espérer (“at håbe”): j’espère = “jeg håber” i nutid, mens j’espérais fremstiller håbet som noget, der var i gang eller gjaldt på et tidligere tidspunkt. Eksempel: J’espérais te voir. — “Jeg håbede at se dig.” qu’il indleder ledsætningen med que (“at”) og pronomenet il (“han/den”). Que bliver til qu’ foran en vokal, så que il kan ikke stå sådan i denne form. Her gengiver il den ting, der omtales som “den” i den faste oversættelse; den franske form er grammatisk maskulin ental. Il kan i andre sammenhænge betyde “han”, men den relevante betydning her er den identificerede ting. ne s’était pas perdu betyder her “ikke var blevet væk”. ne ... pas danner nægtelsen og omslutter verballeddet. Den refleksive konstruktion er se perdre (“at fare vild” eller “at blive væk”); i den observerede form bliver se til s’ foran vokalen i était. Den sammensatte tid er plus-que-parfait: imparfait af hjælpeverbet être (était) plus perfektum participium perdu. Den placerer det at være blevet væk før det tidligere håb: “havde ikke allerede været blevet væk” eller mere naturligt på dansk “ikke var blevet væk”. Perdu er participiet fra perdre (“at miste”); i denne refleksive betydning er det konstruktionen se perdre, ikke et selvstændigt objekt i sætningen, der udtrykker at blive væk. Samlet består sætningen af håbet J’espérais og ledsætningen qu’il ne s’était pas perdu: “Jeg håbede, at den ikke var blevet væk.” Den udtrykker et tidligere håb om, at den omtalte ting ikke var blevet væk på et endnu tidligere tidspunkt.

4. C’était probablement juste une confusion entre les étiquettes.

   Det var nok bare en forveksling mellem etiketterne.

   C’était

   det var

   probablement

   sandsynligvis; nok

   juste

   bare

   confusion

   forveksling

   entre

   mellem

   étiquettes

   etiketter

   Uddybende forklaring

   C’était betyder her “det var”. Det er den eliderede form af ce foran était, som er imperfektum af être (“at være”) i 3. person ental. Imperfektum beskriver her en situation i fortiden. I andre personer ændres verbet: j’étais = “jeg var”, nous étions = “vi var”. probablement er et adverbium, der udtrykker sandsynlighed: “sandsynligvis” eller i denne oversættelse “nok”. Det ændrer ikke selve tidsformen; det viser, at taleren vurderer forklaringen som sandsynlig snarere end sikker. juste betyder her “bare” i betydningen “kun” eller “simpelthen”. Det er ikke den fysiske betydning “lige” i denne sætning. Sammen med une confusion begrænser det forklaringen til netop en forveksling. confusion betyder her “forveksling”. Det er et feminint substantiv, og une er den tilsvarende ubestemte artikel. Ordet kan også betyde “forvirring” i andre sammenhænge, men her viser den faste oversættelse, at der er tale om en forveksling mellem etiketter. Et genanvendeligt mønster er C’est une confusion = “Det er en forveksling”. entre er præpositionen “mellem” eller, afhængigt af sammenhængen, “blandt”. Her forbinder den forvekslingen med etiketterne. Et kort eksempel er entre deux options = “mellem to muligheder”. étiquettes betyder “etiketter”. Entalsformen er étiquette, og flertalsformen er étiquettes; det skrevne -s markerer her flertal. I hele formen les étiquettes markerer les bestemt flertal: “etiketterne”. Samlet er strukturen C’était probablement juste une confusion entre les étiquettes: C’était giver den fortidige beskrivelse, probablement gør den sandsynlighedsbaseret, juste une confusion begrænser forklaringen til en forveksling, og entre les étiquettes angiver relationen til etiketterne. Hele ytringen betyder derfor: “Det var nok bare en forveksling mellem etiketterne.”

5. Je peux passer dans quelques minutes pour le récupérer.

   Jeg kan komme forbi om et par minutter for at hente den.

   Je peux

   jeg kan

   passer

   komme forbi

   dans quelques minutes

   om et par minutter

   récupérer

   hente

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her, at taleren har mulighed for eller kan gøre noget. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”); infinitiven er pouvoir, mens je angiver taleren. Konstruktionen Je peux efterfølges normalt af et infinitiv: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” passer betyder her “komme forbi” og står i infinitiv efter peux. I denne brug angiver passer et kort besøg eller en bevægelse forbi et sted; det er ikke den betydning af passer, der svarer til at bestå en prøve. Je peux passer. — “Jeg kan komme forbi.” dans quelques minutes angiver, hvornår det kan ske: “om et par minutter”. dans bruges her til et tidsrum, der går fra nu og frem til det nævnte tidspunkt, og quelques betyder “nogle/få” uden at angive et præcist antal. Je viens dans dix minutes. — “Jeg kommer om ti minutter.” récupérer betyder her “hente” eller “få fat i igen” noget, der allerede er kendt i situationen. Det er infinitiv efter pour og udtrykker formålet med at komme forbi. Je vais récupérer le document. — “Jeg vil hente dokumentet.” le er et direkte objektpronomen i hankøn ental. I den faste oversættelse svarer det til “den”; selve sætningen angiver ikke yderligere, hvad genstanden er. Pronomenets form skal passe til det, der hentes, men le er ikke en del af verbet récupérer. Samlet består udsagnet af mulighed (Je peux), handling (passer), tidspunkt (dans quelques minutes) og formål (pour le récupérer): “Jeg kan komme forbi om et par minutter for at hente den.” pour + infinitiv er her en genanvendelig måde at udtrykke formål på, som i Je viens pour aider. — “Jeg kommer for at hjælpe.”

6. Je peux te l’apporter si c’est plus simple pour toi.

   Jeg kan komme over med den, hvis det er nemmere for dig.

   Je peux

   jeg kan

   te l’apporter

   komme med den til dig

   si

   hvis

   plus simple

   nemmere

   pour toi

   for dig

   Uddybende forklaring

   Je peux indeholder peux, 1. person ental af pouvoir i nutid. Her betyder det “jeg kan” i betydningen mulighed eller evne. Infinitiven efter pouvoir står uden à: Je peux venir = “Jeg kan komme”. te l’apporter består af infinitiven apporter og to objektspronominer. apporter betyder at bringe eller tage noget med til et sted eller en person; i denne sætning er genstanden l’, “den”, og te betyder “til dig”. I fransk står sådanne korte objektspronominer normalt foran verbet: Je peux te l’apporter = “Jeg kan komme med den til dig”. l’ er en forkortet form foran en vokal; apostroffen er en del af den skrevne form her. Pronominerne angiver rollerne, men sætningen specificerer ikke, hvad “den” er. si indleder en betingelsessætning og betyder “hvis”. I mønsteret si ... beskrives en betingelse for hovedsætningen. Her kommer betingelsen efter tilbuddet: hvis noget er nemmere for modtageren, kan taleren bringe genstanden. plus simple betyder her “nemmere”. simple er grundformen, og plus simple er komparativformen med plus, altså “mere enkel/nemmere”. Det er adjektivet simple, der sammenlignes; plus er sammenligningsmarkøren. Eksempel: Cette solution est plus simple. = “Denne løsning er nemmere.” pour toi betyder “for dig” og angiver, hvem vurderingen gælder for. toi er den betonede form af “du” efter præpositionen pour; den adskiller sig fra det ubetonede subjektpronomen tu, som bruges som subjekt, for eksempel Tu viens = “Du kommer”. I hele sætningen er Je peux te l’apporter hovedsætningen: “Jeg kan komme med den til dig”. si c’est plus simple pour toi er betingelsen: “hvis det er nemmere for dig”. c’est betyder her “det er”, hvor ce fungerer som et neutralt “det”, og est er nutidsformen af être. Samlet bliver betydningen derfor: “Jeg kan komme over med den, hvis det er nemmere for dig.”

7. Je t’en remercie, mais je suis déjà tout près.

   Det sætter jeg pris på, men jeg er allerede lige i nærheden.

   Je t’en remercie

   Det takker jeg dig for

   mais

   men

   je suis

   jeg er

   déjà

   allerede

   tout près

   lige i nærheden

   Uddybende forklaring

   Je t’en remercie er en fast og høflig måde at sige, at man takker den anden for noget, der allerede er nævnt eller forstået. remercie kommer fra verbet remercier og er nutid, 1. person ental: je remercie = »jeg takker«. I dette udtryk står t’ for te, som er forkortet foran vokallyden i en; det markerer den person, der takkes. en henviser her til det, den anden netop har tilbudt eller gjort, ikke til et nyt selvstændigt navneord i sætningen. Mønstret kan genbruges som Je t’en remercie = »Det takker jeg dig for«. mais betyder »men« og forbinder to dele med en kontrast: først takken, derefter oplysningerne om talerens situation. je suis kommer fra être (»at være«). suis er nutid, 1. person ental, så je suis betyder »jeg er«. Det er en anden form end for eksempel tu es (»du er«) og il/elle est (»han/hun er«). Eksempel: Je suis prêt. — »Jeg er klar.« déjà betyder »allerede« og viser, at situationen gælder på det tidspunkt, der tales om. Her ændrer det ikke, hvem der er tæt på; det siger, at taleren allerede befinder sig tæt på. tout près betyder »lige i nærheden« eller »meget tæt på«. près udtrykker nærhed, og tout forstærker udtrykket her. Det er derfor ikke en almindelig størrelsessammenligning, men en angivelse af høj grad af nærhed. Eksempel: La gare est tout près. — »Stationen er lige i nærheden.« Samlet bliver Je t’en remercie, mais je suis déjà tout près. til: »Det sætter jeg pris på, men jeg er allerede lige i nærheden.« Første del takker modtageren for det tidligere tilbud; mais skaber kontrasten, og anden del siger, at taleren allerede er tæt på.

8. Je le laisserai près de ma porte jusqu’à ce que tu arrives.

   Jeg lader den stå ved min dør, indtil du kommer.

   Je

   jeg

   le

   den

   laisserai

   vil lade stå

   près de

   tæt på / ved

   porte

   dør

   jusqu’à ce que

   indtil

   tu

   du

   arrives

   kommer

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Det står her foran verbet i mønstret je + verbum. Sammen med laisserai viser det, at taleren vil udføre handlingen. le betyder her “den” og er et direkte objektpronomen. Det står foran det bøjede verbum i Je le laisserai. Formen le er hankøn ental i denne funktion; den konkrete genstand er ikke navngivet i sætningen. laisserai er futurumsformen af laisser, “at lade” eller “at efterlade”. Endelsen -ai markerer første person ental i futurum sammen med je: je laisserai betyder her “jeg vil lade/efterlade”. I denne sætning er meningen, at genstanden bliver stående et sted. près de betyder “tæt på” eller “ved” og angiver placering. Mønstret kan genbruges som près de + et sted eller en person. Eksempel: Le sac est près de la chaise. — “Tasken er tæt på stolen.” porte betyder “dør”. Det er et feminint substantiv; i ma porte ses det blandt andet på ejestedordet ma, som betyder “min” foran dette substantiv. porte er her formen af substantivet, ikke en form af adjektivet porté. jusqu’à ce que betyder “indtil” og indleder en underordnet tidsledsætning. I jusqu’à er jusque blevet forkortet til jusqu’ foran vokalen i à; apostroffen markerer altså elisionen i jusqu’à, ikke en sammentrækning med ce. Efter denne forbindelse bruges normalt konjunktiv, som i tu arrives her. tu betyder “du” og er subjektet i den underordnede sætning. Det er ental og uformelt; vous kan i relevante sammenhænge bruges som høfligt ental eller flertal. arrives kommer af grundformen arriver, “at ankomme” eller “at komme frem”. Her er det anden person ental i konjunktiv efter jusqu’à ce que: que tu arrives betyder “at du kommer”. Formen er lydligt og skriftligt identisk med anden person ental i indikativ nutid, men konstruktionen omkring den viser brugen her. Samlet betyder Je le laisserai “jeg vil lade den stå”, près de ma porte “ved min dør”, og jusqu’à ce que tu arrives “indtil du kommer”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg lader den stå ved min dør, indtil du kommer.”