Certains
“Certains” betyder “nogle” eller “visse” i “Certains participants” og peger på en del af deltagerne. Det står foran et substantiv i flertal. Brug det for at omtale nogle bestemte, men ikke alle, personer eller ting.
participants
“participants” betyder “deltagere” og betegner de personer, der deltager i workshoppen. Formen står i flertal efter “Certains”. Brug det om personer, der deltager i et møde, et kursus eller en aktivitet.
peuvent
“peuvent” betyder “kan” og udtrykker her, at deltagerne muligvis vil gøre modstand. Formen bruges med “ils” eller et andet subjekt i flertal. Et almindeligt mønster er “peuvent + infinitiv”, som i “peuvent résister”.
résister
“résister” betyder “gøre modstand” i “peuvent résister”. Det er infinitivformen efter “peuvent”. Brug det, når en person eller gruppe ikke let accepterer en idé, en ændring eller et pres.
parce
“parce” er den første del af årsagsforbindelsen “parce que”, som betyder “fordi”. “parce” alene fuldender ikke denne forbindelse; “que” kommer lige efter. Brug “parce que” til at forklare årsagen til en påstand eller handling.
que
“que” er den anden del af “parce que” og forbinder årsagen med den sætning, der følger. I dialogen indleder det forklaringen på, hvorfor deltagerne kan gøre modstand. Brug “parce que” foran en hel årsagssætning.
le
“le” er den bestemte artikel foran “sujet” og gør det til “emnet” i denne sammenhæng. Den står foran et maskulint substantiv i ental. Brug “le” før et bestemt maskulint substantiv.
sujet
“sujet” betyder “emne” og henviser her til det emne, som udfordrer deltagernes vaner. Det står som subjekt i sætningen “le sujet remet en question...”. Brug det om emnet for en samtale, undervisning eller diskussion.
remet en question
“remet en question” betyder her “sætter spørgsmålstegn ved” eller “udfordrer” deltagernes vaner. “remet” er verbaldelen, mens “en question” fuldender udtrykket og giver den samlede betydning. Et genbrugeligt mønster er “remettre en question + noget”, når man kritisk undersøger eller udfordrer noget.
leurs
“leurs” betyder “deres” og viser, at vanerne tilhører deltagerne. Det står foran substantivet i flertal “habitudes”. Brug “leurs” før noget, som tilhører flere personer, når det besiddede står i flertal.
habitudes
“habitudes” betyder “vaner” og henviser til deltagernes eksisterende måder at gøre ting på. Formen står i flertal efter “leurs”. Brug ordet om gentagne personlige eller arbejdsmæssige handlemåder.
actuelles
“actuelles” betyder “nuværende” og beskriver her “habitudes”. Formen står efter substantivet og tilpasses det i køn og tal. Brug det til at beskrive noget, der gælder på det aktuelle tidspunkt.
La
“La” er den bestemte artikel foran “résistance” og betyder “den” i betydningen den modstand, der omtales. Det står foran et feminint substantiv i ental. Det store begyndelsesbogstav skyldes, at ordet står først i sætningen.
résistance
“résistance” betyder “modstand” og betegner her deltagernes mulige modstand mod emnet eller ændringen. Det står som subjekt i “La résistance est probable”. Brug det om modstand mod en idé, beslutning eller forandring.
est
“est” betyder “er” og forbinder “La résistance” med beskrivelsen “probable”. Det bruges her til at beskrive modstandens sandsynlighed. Brug mønstret “être + beskrivelse” til at karakterisere en person, ting eller situation.
probable
“probable” betyder “sandsynlig” og beskriver her modstanden som noget, der sandsynligvis vil opstå. Det står efter “est”. Brug det, når noget virker sandsynligt, men ikke er sikkert.
s’ils
“s’ils” betyder “hvis de” og indleder betingelsen for, at modstanden er sandsynlig. Formen er sammentrukket af “si” og “ils”. Brug “si” foran en betingelse, og brug “s’ils” når det næste subjekt er “ils”.
ont
“ont” betyder “har” og indgår her i udtrykket “ont l’impression de...”, som beskriver deres oplevelse eller indtryk. Formen bruges med “ils” eller et andet subjekt i flertal. Et almindeligt mønster er “avoir l’impression que...” eller “avoir l’impression de + infinitiv”.
l’impression
“l’impression” betyder “indtrykket” eller “fornemmelsen” i “ont l’impression d’être blâmés”. Apostroffen viser den eliderede artikel foran et ord, der begynder med en vokal. Brug “avoir l’impression de + infinitiv” til at beskrive, hvordan noget opleves.
d’être
“d’être” betyder “at være” og indleder her det, de føler, at de bliver udsat for. Formen består af “de” og infinitiven “être”. Den bruges efter “avoir l’impression” før en infinitiv.
blâmés
“blâmés” udtrykker, at deltagerne bliver bebrejdet for tidligere beslutninger. Formen står efter “d’être” i den passive konstruktion “d’être blâmés”. Brug den type konstruktion til at beskrive, at nogen modtager kritik eller skyld.
pour
“pour” betyder her “for” og forbinder bebrejdelsen med “décisions passées”, altså de beslutninger, som bebrejdelsen handler om. Det står foran et substantiv eller en nominalgruppe. Brug “pour” til at angive det, en person kritiseres eller holdes ansvarlig for.
des
“des” er en ubestemt artikel i flertal foran “décisions” og betyder her “nogle” eller blot en ubestemt mængde. Det introducerer beslutninger uden at specificere dem nærmere. Brug “des” foran ubestemte substantiver i flertal.
décisions
“décisions” betyder “beslutninger” og henviser her til beslutninger, der allerede er truffet. Formen står i flertal efter “des” og beskrives af “passées”. Brug det om valg eller afgørelser, som en person eller gruppe har truffet.
passées
“passées” betyder “tidligere” og beskriver de beslutninger, der ligger tilbage i tiden. Formen tilpasses “décisions” i flertal og køn. Brug det om noget, der hører til en tidligere periode.
Nous
“Nous” betyder “vi” og henviser her til de to kolleger, der planlægger sessionen. Det er subjektet for “devrions centrer”. Brug “nous” som subjekt, når taleren inkluderer sig selv og mindst én anden person.
devrions
“devrions” udtrykker “bør” og bruges her til at fremsætte en anbefaling om sessionens fokus. Formen står med subjektet “Nous”. Brug “devoir” i denne form, når du vil foreslå, hvad man bør gøre.
centrer
“centrer” betyder “centrere” eller “fokusere på” og er handlingen, som kollegerne anbefaler. Det står efter “devrions”. Et almindeligt mønster er “centrer quelque chose sur + emne”, som i “centrer la séance sur les systèmes”.
séance
“séance” betyder “session” og henviser her til workshopdelen, som kollegerne skal planlægge. Det står som objekt for “centrer”. Brug det om en afgrænset undervisnings-, arbejds- eller mødesession.
sur
“sur” betyder her “på” og indleder det fokus, som sessionen skal centreres omkring. Det står i mønstret “centrer ... sur”. Brug “sur” efter dette mønster, når du angiver emnet eller fokusområdet.
les
“les” er den bestemte artikel i flertal foran “systèmes” og betyder “de” i betydningen de systemer, der omtales. Den bruges foran et bestemt substantiv i flertal. Brug “les” når flere personer eller ting er identificerede eller talerammen gør dem bestemte.
systèmes
“systèmes” betyder “systemer” og betegner her de systemer, som sessionen bør fokusere på frem for enkeltpersoner. Formen står i flertal efter “les”. Brug det om sammenhængende strukturer, processer eller ordninger.
plutôt
“plutôt” betyder “snarere” og bidrager her til kontrasten mellem systemer og individer. Sammen med “que” danner det forbindelsen “plutôt que”, som betyder “snarere end”. Brug “plutôt que” til at vælge eller fremhæve én mulighed frem for en anden.
individus
“individus” betyder “individer” eller “enkeltpersoner” og står som det alternativ, systemerne sammenlignes med. Det kommer efter “plutôt que sur”. Brug det om personer betragtet enkeltvis, især i kontrast til en gruppe eller et system.
Cela
“Cela” betyder “det” og henviser her til forslaget om at fokusere på systemer frem for enkeltpersoner. Det er subjekt for de to efterfølgende handlinger. Brug “cela” til at henvise til en tidligere nævnt idé, handling eller situation.
réduit
“réduit” betyder “mindsker” og beskriver her virkningen af forslaget på forsvarsreaktionerne. Formen har “Cela” som subjekt. Brug “réduire + noget” om at gøre en mængde, virkning eller reaktion mindre.
réactions
“réactions” betyder “reaktioner” og henviser her til forsvarsreaktioner hos deltagerne. Formen står som objekt for “réduit”. Brug det om de svar eller følelsesmæssige reaktioner, som en situation udløser.
défensives
“défensives” betyder “forsvarsprægede” og beskriver “réactions”. Formen står i flertal og feminint køn, så den passer til substantivet. Brug det om reaktioner, hvor personer beskytter sig mod kritik eller oplevet skyld.
et
“et” betyder “og” og forbinder her to virkninger: at noget mindskes, og at en diskussion fremmes. Det står mellem to verballed. Brug “et” til at føje en anden handling eller egenskab til den første.
favorise
“favorise” betyder “fremmer” eller “understøtter” og beskriver her, at forslaget gør en mere ærlig diskussion lettere. Det har “Cela” som subjekt. Brug “favoriser + noget” om noget, der hjælper en udvikling eller situation på vej.
une
“une” er den ubestemte artikel foran “discussion” og betyder “en”. Den introducerer én diskussion uden at gøre den bestemt på forhånd. Brug “une” foran et feminint substantiv i ental, når det omtales ubestemt.
discussion
“discussion” betyder “diskussion” og betegner her den samtale, som forslaget skal gøre mere ærlig. Det står efter “une”. Brug det om en samtale, hvor personer udveksler synspunkter eller undersøger et emne.
plus
“plus” betyder “mere” og øger her graden af adjektivet “honnête”. Sammen med “honnête” betyder “plus honnête” “mere ærlig”. Brug “plus + adjektiv” til at sammenligne graden af en egenskab.
honnête
“honnête” betyder “ærlig” og beskriver den ønskede diskussion. I “plus honnête” betyder det, at diskussionen skal være mere åben og oprigtig. Brug det om personer, udsagn eller samtaler, der ikke skjuler deres reelle synspunkter.
Pourrions-nous
“Pourrions-nous” betyder “kunne vi” og bruges her til høfligt at foreslå, at eksempler inkluderes. Formen kombinerer verbet med subjektet “nous” gennem inversion. Et genbrugeligt mønster er “Pourrions-nous + infinitiv...?” ved høflige forslag.
inclure
“inclure” betyder “inkludere” og er den handling, kollegerne foreslår. Det står efter “Pourrions-nous”. Brug “inclure + noget” om at tage noget med i en plan, tekst, aktivitet eller samling.
exemples
“exemples” betyder “eksempler” og henviser her til situationer, hvor fornuftige personer var uenige. Formen står som objekt for “inclure”. Brug det om konkrete tilfælde, der hjælper med at forklare en idé eller en kompleksitet.
où
“où” betyder “hvor” og indleder her den del, der beskriver, hvad eksemplerne skal indeholde. Det forbinder “exemples” med en situation, hvor personer var uenige. Brug “où” til at introducere et sted eller en situation, der knytter sig til et tidligere substantiv.
personnes
“personnes” betyder “personer” og betegner de mennesker, der var uenige i eksemplerne. Formen står i flertal og beskrives af “raisonnables”. Brug det om mennesker, når fokus ligger på personerne som individer.
raisonnables
“raisonnables” betyder “fornuftige” og beskriver personerne i eksemplerne. Formen står i flertal og tilpasses “personnes”. Brug det om personer eller forslag, der virker velovervejede og rimelige.
étaient
“étaient” betyder “var” og beskriver personernes tilstand eller situation i eksemplerne. Det forbinder “personnes raisonnables” med “en désaccord”. Brug “étaient” til at beskrive, hvordan nogen eller noget var på et tidligere tidspunkt.
en
“en” er en fast del af udtrykket “en désaccord”, som betyder “uenig” eller “i uenighed”. Det har ikke denne betydning alene i dialogen. Brug mønstret “être en désaccord avec + person” til at sige, at man er uenig med nogen.
désaccord
“désaccord” betyder “uenighed” i det faste udtryk “en désaccord”. Det beskriver, at personer ikke har samme synspunkt. Brug “être en désaccord” i samtaler om forskellige vurderinger eller meninger.
Ces
“Ces” betyder “disse” og peger tilbage på de eksempler, der netop er nævnt. Det står foran substantivet “exemples” i flertal. Brug “ces” til at udpege bestemte ting eller personer i flertal.
montreraient
“montreraient” betyder “ville vise” og beskriver den forventede virkning af eksemplerne. Formen bruges her til at præsentere et muligt eller tilsigtet resultat. Brug “montreraient” til at tale om, hvad noget ville synliggøre under de nævnte omstændigheder.
complexité
“complexité” betyder “kompleksitet” og henviser her til, at situationer kan være sammensatte uden enkle skurke. Det står som objekt for “montreraient”. Brug det om mange sammenhængende faktorer, som gør en situation svær at vurdere enkelt.
sans
“sans” betyder “uden” og indleder her en handling, der ikke skal finde sted: “sans créer de méchants”. Det står foran infinitiven “créer”. Brug “sans + infinitiv” til at beskrive, at noget sker uden en bestemt ledsagende handling.
créer
“créer” betyder “skabe” og står efter “sans” i betydningen at fremstille eller gøre nogen til skurke. Det er infinitivformen efter præpositionen. Brug “créer + noget” om at frembringe eller etablere noget, fysisk eller abstrakt.
de
“de” står efter “sans créer” foran “méchants” og markerer her et ubestemt flertalsobjekt. Sammen betyder “sans créer de méchants” “uden at skabe skurke”. Brug “sans + infinitiv + de + substantiv” i tilsvarende konstruktioner med et ubestemt flertalsobjekt.
méchants
“méchants” betyder her “skurke” eller personer, der fremstilles som onde. Det bruges som substantiv efter “de”. Brug ordet i denne betydning, når en fortælling eller diskussion fremstiller bestemte personer som de onde modparter.
Je
“Je” betyder “jeg” og viser, at taleren udtrykker sit eget ønske. Det er subjekt for “veux”. Brug “je” som subjekt, når du taler om dig selv.
veux
“veux” betyder “vil” og udtrykker her talerens ønske om, at deltagerne træner deres måde at være uenige på. Det står med subjektet “Je”. Et almindeligt mønster er “je veux que + sætning”, når man ønsker, at andre gør noget.
s’entraînent
“s’entraînent” betyder “øver sig” eller “træner” og beskriver den handling, taleren ønsker fra deltagerne. Det er en refleksiv form, hvor deltagerne træner sig selv i noget. Brug mønstret “s’entraîner à + infinitiv”, som i “s’entraîner à exprimer...”.
à
“à” forbinder her “s’entraînent” med den handling, de skal øve sig i. I mønstret “s’entraîner à + infinitiv” betyder det omtrent “at”. Brug denne præposition foran en infinitiv efter “s’entraîner”.
exprimer
“exprimer” betyder “udtrykke” og angiver her, hvad deltagerne skal øve sig i: at udtrykke deres uenighed. Det står efter “à”. Brug “exprimer + en mening, en følelse eller et synspunkt” til at sige, at man giver noget tydeligt til kende.
leur
“leur” betyder “deres” og viser, at uenigheden tilhører deltagerne. Det står foran det entalsformede substantiv “désaccord”, som er indeholdt i den fulde udtryksbetydning. Brug “leur” foran noget, der tilhører flere personer, når det besiddede står i ental.
manière
“manière” betyder “måde” og indgår i “de manière constructive”, som beskriver, hvordan uenigheden skal udtrykkes. Et almindeligt mønster er “de manière + adjektiv” for at beskrive måden, noget sker på. Brug det til at angive en handlings stil eller fremgangsmåde.
constructive
“constructive” betyder “konstruktiv” og beskriver den måde, deltagerne skal udtrykke deres uenighed på. Formen tilpasses “manière”. Brug det om en tilgang, der hjælper en samtale eller et samarbejde fremad.
Alors
“Alors” betyder her “så” og markerer en konklusion ud fra det foregående forslag. Det indleder B’s svar om, hvad der derefter er nødvendigt. Brug “alors” til at forbinde en konklusion eller følge med det, der netop er blevet sagt.
il
“il” er det upersonlige subjekt i “il nous faut” og henviser ikke til en bestemt person eller ting. Sammen med “faut” udtrykker konstruktionen, at noget er nødvendigt. Brug “il faut” eller “il nous faut” til at sige, at der er behov for noget.
faut
“faut” udtrykker nødvendighed i “il nous faut”, som her betyder “vi har brug for”. “Nous” angiver, hvem behovet gælder, mens “règles claires” angiver det nødvendige. Brug “il faut + substantiv” eller “il faut + infinitiv” til at angive et behov eller et krav.
règles
“règles” betyder “regler” og betegner her de retningslinjer, der skal styre arbejdet med evidens og tone. Formen står som det, der er brug for efter “il nous faut”. Brug det om aftalte principper for, hvordan en aktivitet skal foregå.
claires
“claires” betyder “klare” og beskriver “règles”. Formen står i flertal og passer til det feminine substantiv “règles”. Brug det om regler eller instruktioner, der er lette at forstå og følge.
concernant
“concernant” betyder “vedrørende” eller “om” og introducerer de områder, som reglerne skal handle om. Det står foran “les preuves et le ton”. Brug “concernant + substantiv” til at præcisere et emne eller en sag.
preuves
“preuves” betyder “beviser” eller “belæg” og henviser her til det materiale eller den dokumentation, som diskussionen skal baseres på. Formen står efter “concernant”. Brug det om information, der understøtter en påstand eller vurdering.
ton
“ton” betyder “tone” og henviser her til den måde, deltagerne skal tale med hinanden på. Det står som det andet område efter “les preuves et”. Brug det om stemningen eller den sproglige stil i en samtale, besked eller diskussion.