At afgrænse et akademisk argument | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mon essai s'appuie sur des recherches, mais l'argument central manque de clarté.

   Min opgave bygger på forskning, men hovedargumentet virker uklart.

   essai

   opgave

   s'appuie sur

   bygger på

   recherches

   forskning; undersøgelser

   argument

   argument

   central

   central

   manque

   mangler

   clarté

   klarhed

   Uddybende forklaring

   essai betyder her en opgave eller et essay. Det er et hankønsord; den bestemte form er l’essai, og flertalsformen er des essais. Eksempel: J’écris un essai. — »Jeg skriver en opgave.« s’appuie sur betyder »bygger på« og bruges om det grundlag, som noget hviler på. Konstruktionen kommer af verbet s’appuyer; i denne form står det i 3. person ental, fordi grundleddet er Mon essai. Præpositionen sur indleder grundlaget: L’analyse s’appuie sur des faits. — »Analysen bygger på fakta.« recherches betyder her forskning eller undersøgelser. Formen er flertal af recherche; des viser her, at der er tale om ubestemte forskningsresultater eller undersøgelser i flertal, ikke et bestemt antal. La recherche kan også bruges som entalsord om forskning mere generelt. argument er et argument eller en begrundelse. Her står det i ental efter l’, og central beskriver netop dette ord. Argument er hankøn, hvilket ses i adjektivets form. central betyder »central« eller »det vigtigste«. Det er hankøn ental og står derfor i formen central sammen med argument. Den feminine entalsform er centrale, som i une idée centrale — »en central idé«. manque betyder »mangler« i denne sætning. Det er 3. person ental af manquer, fordi grundleddet er l’argument central. Konstruktionen manquer de + substantiv betyder »mangle noget«: Le texte manque de précision. — »Teksten mangler præcision.« clarté betyder »klarhed«. Det er et hunkønsord; derfor hedder det la clarté. I manque de clarté angiver ordet det, der mangler: argumentet mangler klarhed og fremstilles dermed som uklart. Samlet består udsagnet af Mon essai s’appuie sur des recherches — »Min opgave bygger på forskning« — efterfulgt af mais, »men«. Derefter siger l’argument central manque de clarté, at hovedargumentet mangler klarhed, hvilket svarer til, at det virker uklart. Hele sætningen betyder derfor: »Min opgave bygger på forskning, men hovedargumentet virker uklart.«

2. Les éléments de preuve sont pertinents, mais la thèse doit être délimitée plus nettement.

   Belæggene er relevante, men påstanden skal afgrænses skarpere.

   éléments

   elementer

   preuve

   belæg

   pertinents

   relevante

   thèse

   påstand

   doit être

   skal være

   délimitée

   afgrænset

   plus nettement

   skarpere

   Uddybende forklaring

   éléments er flertal af élément og betyder her “elementer”. Formen viser, at der er tale om flere elementer. Eksempel: Les éléments sont importants. – “Elementerne er vigtige.” preuve betyder “belæg” eller “bevis”. I éléments de preuve er de preuve en nominalforbindelse, der præciserer, hvilken slags elementer der er tale om: elementer af belæg, naturligt “belæggene” i denne sætning. preuve står her i ental, sådan som denne forbindelse bruger ordet; ental efter de er ikke i sig selv et generelt tegn på et bestemt antal. pertinents betyder her “relevante”. Adjektivet er hankøn flertal og stemmer overens med éléments, som er hankøn flertal. Grundformen er pertinent; ental hankøn er pertinent, og ental hunkøn er pertinente. Eksempel: Cette preuve est pertinente. – “Dette belæg er relevant.” thèse betyder her “påstand” eller “tese”. Det er et hunkønsord: une thèse. I denne sætning er det den påstand, der skal afgrænses. doit être består af doit, tredje person ental nutid af devoir, og infinitiven être, “at være”. Sammen med et perfektum participium danner det her en passiv konstruktion: “skal være ...”. devoir kan også udtrykke “måtte” eller “burde” i andre sammenhænge, men her angiver det nødvendighed. Eksempel: Le texte doit être court. – “Teksten skal være kort.” délimitée kommer fra verbet délimiter, “at afgrænse”. Formen er perfektum participium i passiv og betyder her “afgrænset”. Den ender på -ée, fordi den passive konstruktion har thèse som hunkøn ental: La thèse doit être délimitée. Det er délimitée, ikke thèse, der bærer participiets bøjningsendelse. Eksempel: La question est bien délimitée. – “Spørgsmålet er tydeligt afgrænset.” plus nettement betyder her “skarpere” eller “mere klart”. plus danner en sammenligning, mens nettement er et adverbium, der beskriver måden at afgrænse på. nettement betyder “klart/tydeligt”, og plus nettement betyder “mere klart/tydeligt”. Det er adverbiet nettement, der gradbøjes i sammenligningen. Samlet består sætningen af Les éléments de preuve – “belæggene”, sont pertinents – “er relevante”, og mais la thèse doit être délimitée plus nettement – “men påstanden skal afgrænses skarpere”. Hele betydningen er derfor: “Belæggene er relevante, men påstanden skal afgrænses skarpere.”

3. Je crois que j'essaie de répondre à trop de questions.

   Jeg tror, at jeg prøver at besvare for mange spørgsmål.

   Je crois

   jeg tror

   j'essaie

   jeg prøver

   répondre

   besvare

   trop de

   for mange

   questions

   spørgsmål

   Uddybende forklaring

   Je crois betyder her “jeg tror”. crois er 1. person ental af croire i nutid: je crois, tu crois, il/elle croit. Efter croire kan man bruge que foran det, man tror: Je crois que tu as raison. — “Jeg tror, at du har ret.” j'essaie betyder “jeg prøver”. Det er 1. person ental af essayer i nutid. Apostroffen viser sammentrækningen af je foran en vokallyd: je essaie bliver til j'essaie. Efter essayer står ofte de plus infinitiv: J'essaie de comprendre. — “Jeg prøver at forstå.” répondre betyder “at besvare” eller “at svare”. Det er infinitiven af verbet; i denne konstruktion står den efter de: essayer de répondre — “prøve at svare”. Man kan også sige répondre à une question, hvor à markerer det, man svarer på: Elle répond à la question. — “Hun svarer på spørgsmålet.” trop de betyder “for mange” foran et tælleligt substantiv i flertal. trop angiver en større mængde end ønsket eller passende, og de bruges efter denne mængdeangivelse: trop de questions. Det er ikke det samme som beaucoup de, der normalt blot betyder “mange”: beaucoup de questions — “mange spørgsmål”. questions betyder “spørgsmål”. Entalsformen er question, og flertalsformen questions har her betydningen “spørgsmål” i flertal. I répondre à trop de questions er questions det, der bliver svaret på; præpositionen à hører sammen med verbets anvendelse. Hele ytringen bygges således op: Je crois que indleder det, taleren tror; j'essaie de répondre betyder “jeg prøver at svare”; og à trop de questions angiver, at der svares på for mange spørgsmål. Samlet betyder den: “Jeg tror, at jeg prøver at besvare for mange spørgsmål.”

4. Cela arrive souvent quand le sujet est intéressant, mais vaste.

   Det sker ofte, når emnet er interessant, men bredt.

   Cela

   det

   arrive

   sker

   souvent

   ofte

   quand

   når

   le sujet

   emnet

   intéressant

   interessant

   mais

   men

   vaste

   bredt

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen, der betyder “det” eller “dette” her. Det står som subjekt, mens den faste sætning ikke identificerer en mere specifik referent. arrive er 3. person ental i nutid af arriver. Her betyder verbet “sker”; i andre sammenhænge kan arriver også betyde “ankomme”. Eksempel: Cela arrive parfois. — “Det sker nogle gange.” souvent er et biord, der betyder “ofte”. Det ændrer ikke form efter person eller tal. Cela arrive souvent betyder derfor “Det sker ofte”. quand indleder en tidsledsætning og betyder “når”. Mønstret quand + sætning angiver, hvornår noget sker: Je lis quand j’ai le temps. — “Jeg læser, når jeg har tid.” le sujet betyder “emnet” her. sujet er et hankønsnavneord i ental, og le er den bestemte artikel, der passer til denne form. I andre sammenhænge kan sujet blandt andet betyde “subjekt”. intéressant er et tillægsord, der beskriver le sujet: “interessant”. Formen er hankøn ental, fordi sujet er hankøn ental. Med et hunkønsnavneord bruges intéressante; i flertal bruges intéressants eller intéressantes efter køn. mais betyder “men” og forbinder en kontrasterende beskrivelse med den foregående. Det ændrer ikke form. vaste betyder her “bredt”, “omfattende” eller “vidtspændende” og beskriver stadig le sujet. Formen vaste er ens i hankøn og hunkøn i ental; flertalsformen er vastes. Samlet består sætningen af Cela arrive souvent (“Det sker ofte”) og tidsledsætningen quand le sujet est intéressant, mais vaste (“når emnet er interessant, men bredt/omfattende”). est er 3. person ental i nutid af être (“at være”) og forbinder le sujet med de to tillægsord. Hele betydningen er: “Det sker ofte, når emnet er interessant, men bredt.”

5. Comment puis-je le délimiter sans le rendre trop simpliste ?

   Hvordan kan jeg afgrænse det uden at gøre det for forsimplet?

   Comment puis-je

   hvordan kan jeg

   délimiter

   afgrænse

   sans

   uden

   rendre

   gøre

   trop

   for

   simpliste

   forsimplet

   Uddybende forklaring

   Comment puis-je indleder et direkte spørgsmål: »Hvordan kan jeg …?« comment betyder »hvordan«. puis-je er inversionen i spørgsmålet af je peux (»jeg kan«); med pouvoir bruges netop puis-je, ikke *peux-je*. Mønstret kan genbruges sådan: Comment puis-je ... ? = »Hvordan kan jeg …?« délimiter er infinitiven »at afgrænse« eller »at afstikke grænser for«. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: je peux délimiter = »jeg kan afgrænse«. Her spørger taleren, hvordan det omtalte kan gøres mere afgrænset. le er et direkte objektspronomen. Det står her for det, der skal afgrænses, uden at den præcise referent identificeres entydigt i den faste sætning. Formen le kan bruges om et maskulint entalsord og også om en allerede nævnt idé eller sag. I le rendre er pronomenet igen objektet for rendre. sans betyder »uden«. Foran en infinitiv danner det konstruktionen sans + infinitiv, som betyder »uden at …«: sans le rendre = »uden at gøre det«. rendre betyder her »at gøre« i konstruktionen rendre quelque chose + adjektiv: »at gøre noget + tillægsord«. Derfor betyder le rendre simpliste »at gøre det forsimplet«. Formen er infinitiv, fordi den følger sans. trop betyder »for« i betydningen »i for høj grad«. Det forstærker simpliste: trop simpliste = »for forsimplet«, ikke blot »forsimplet«. simpliste betyder her »forsimplet« eller »overdrevent forenklet«. Formen har samme stavemåde i maskulinum og femininum ental; i flertal bliver den simplistes. Det er nyttigt at skelne simpliste fra det mere neutralt beskrivende simple: noget kan være simple (enkelt) uden nødvendigvis at være simpliste (forenklet på en misvisende måde). Eksempel: Cette explication est trop simpliste. — »Denne forklaring er for forsimplet.« Samlet er strukturen Comment puis-je le délimiter sans le rendre trop simpliste ? = »Hvordan kan jeg afgrænse det uden at gøre det for forsimplet?« Først spørger taleren om en mulig måde at afgrænse objektet på; sans le rendre trop simpliste angiver samtidig begrænsningen, at afgrænsningen ikke skal gøre objektet overdrevent forenklet.

6. Choisis une tension qui apparaît dans plusieurs sources.

   Vælg én spænding, der går igen i flere kilder.

   Choisis

   vælg

   tension

   spænding

   apparaît

   viser sig

   plusieurs

   flere

   sources

   kilder

   Uddybende forklaring

   Choisis er imperativ af choisir til én person i du-form: “vælg”. Infinitiven er choisir, og nutidsformen til et subjekt som je er je choisis. Imperativ bruges her til at give en direkte opfordring. Eksempel: Choisis un exemple. — “Vælg et eksempel.” tension betyder her “spænding” i betydningen et tema eller en modsætning, der kan undersøges. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i den ubestemte artikel une: une tension. Flertalsformen er des tensions. Eksempel: Cette tension revient souvent. — “Denne spænding går ofte igen.” apparaît er nutidsformen i tredje person ental af apparaître, “vise sig” eller “komme til syne”. Formen passer til det entallige relative subjekt, som henviser til une tension: qui apparaît. Infinitiven er apparaître; sammenlign elles apparaissent for flertal. Eksempel: Une différence apparaît. — “En forskel viser sig.” plusieurs betyder “flere” og står foran et substantiv i flertal. Det angiver mere end én, men angiver ikke et bestemt antal. Formen plusieurs ændrer sig ikke efter grammatisk køn. Eksempel: plusieurs exemples — “flere eksempler”. sources betyder “kilder”. Det er flertal af source, som er et feminint substantiv: une source → plusieurs sources. Her handler det om flere kilder, hvor den samme spænding viser sig. Eksempel: Je consulte plusieurs sources. — “Jeg konsulterer flere kilder.” Samlet er strukturen Choisis une tension (“Vælg én spænding”) efterfulgt af den relative beskrivelse qui apparaît dans plusieurs sources (“som går igen i flere kilder”). qui forbinder beskrivelsen med une tension, og dans plusieurs sources angiver, hvor spændingen viser sig. Hele ytringen betyder derfor: “Vælg én spænding, der går igen i flere kilder.”

7. Je pourrai alors comparer les points de vue sans perdre l'idée principale.

   Så kan jeg sammenligne perspektiver uden at miste hovedpointen.

   Je pourrai

   jeg vil kunne

   alors

   så

   comparer

   sammenligne

   points de vue

   perspektiver

   perdre

   miste

   idée

   idé

   principale

   primære

   Uddybende forklaring

   Je pourrai betyder her «jeg vil kunne». pourrai er futur simple af pouvoir («at kunne») i første person ental: je peux (jeg kan) → je pourrai (jeg vil kunne). Det er pouvoir, ikke je, der bærer tidsformen. Eksempel: Je pourrai venir demain. — «Jeg vil kunne komme i morgen.» alors betyder her «så» og knytter denne kommende mulighed til det, der er nævnt før. Det kan også betyde «dengang» i en anden sammenhæng, men den betydning passer ikke her. comparer betyder «at sammenligne». Det står i infinitiv efter pourrai: je pourrai comparer — «jeg vil kunne sammenligne». Eksempel: Nous allons comparer deux textes. — «Vi skal sammenligne to tekster.» points de vue betyder «perspektiver» eller mere bogstaveligt «synspunkter». Udtrykket er flertal: un point de vue — «et perspektiv»; des points de vue — «perspektiver». Substantivet point er hankøn, og de vue er den faste del af udtrykket; vue hænger sammen med voir («at se»), men hele udtrykket betyder et synspunkt, ikke blot et fysisk syn. perdre betyder «at miste». Efter præpositionen sans står verbet i infinitiv: sans perdre — «uden at miste». Eksempel: Elle lit sans perdre le fil. — «Hun læser uden at miste tråden.» l'idée betyder «ideen». idée er et hunkønsord; l' er den bestemte artikel la, forkortet foran en vokallyd. I denne sætning er det den idé, der skal bevares, ikke en ubestemt eller ny idé. principale betyder her «primære» eller «centrale» i betydningen «hoved-». Det er hunkøn ental og bøjes efter idée: hankøn ental principal, hunkøn ental principale. Formen er altså adjektivet principal i hunkøn, ikke en form af substantivet idée. Eksempel: la question principale — «det vigtigste spørgsmål». Samlet er strukturen Je pourrai alors + infinitiv + ... sans + infinitiv: «Så vil jeg kunne sammenligne perspektiver uden at miste hovedpointen.» comparer les points de vue angiver handlingen, og sans perdre l'idée principale angiver, hvad der undgås. Hele sætningen udtrykker derfor en fremtidig mulighed for at sammenligne perspektiver og samtidig bevare fokus på hovedideen.

8. Cette focalisation permettra à chaque paragraphe d'étayer la même thèse.

   Dette fokus vil få hvert afsnit til at understøtte den samme påstand.

   Cette

   denne

   focalisation

   fokus

   permettra

   vil gøre det muligt

   chaque

   hvert

   paragraphe

   afsnit

   d'étayer

   at underbygge

   même

   samme

   thèse

   påstand

   Uddybende forklaring

   Cette er et demonstrativt bestemmelsesord i femininum ental og passer derfor til focalisation, som er et feminint substantiv. Det betyder her “denne”. Mønsteret er ce foran maskulinum ental, cette foran femininum ental og ces foran flertal; foran vokallyd bruges cet foran maskulinum ental. Eksempel: Cette idée est claire. — “Denne idé er klar.” focalisation er et feminint substantiv og betyder her den måde, teksten samler opmærksomheden på et bestemt fokus. Det er dette substantiv, der bestemmer formen cette; cette er ikke selv et kønsmærket substantiv. permettra er futur simple af verbet permettre (“at gøre det muligt”): permettre → il/elle permettra. Formen står i tredje person ental, fordi subjektet er Cette focalisation. En nyttig konstruktion er permettre à quelqu’un de faire quelque chose: “at gøre det muligt for nogen at gøre noget”. Eksempel: Cette méthode permettra aux élèves de progresser. — “Denne metode vil gøre det muligt for eleverne at gøre fremskridt.” chaque fordeler betydningen enkeltvis: chaque paragraphe betyder “hvert afsnit”. Det står sammen med et substantiv i ental, selv om helheden kan omfatte flere afsnit. Det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal. Eksempel: Chaque chapitre commence par une question. — “Hvert kapitel begynder med et spørgsmål.” paragraphe er et maskulint substantiv: un paragraphe, “et afsnit”. I denne sætning er det den, der får mulighed for at udføre handlingen étayer, udtrykt i konstruktionen permettre à chaque paragraphe de .... d'étayer består af præpositionen de og infinitiven étayer, “at underbygge”. de bliver til d' foran vokallyden i étayer; apostroffen er altså en elision. Verbet étayer bruges her billedligt om at støtte eller underbygge en påstand med indhold eller argumenter. Efter permettre à ... kommer netop de + infinitiv: permettre à chaque paragraphe d'étayer .... même betyder her “samme” og står foran thèse for at vise identitet: alle de omtalte afsnit underbygger én og samme påstand. Som bestemmende adjektiv har det formen même i ental og mêmes i flertal; kønnet ændrer ikke formen. Eksempel: Ils défendent la même idée. — “De forsvarer den samme idé.” thèse er et feminint substantiv og betyder her “påstand” eller “tese”. Artiklen la er indlejret i betydningen af den fulde nominalgruppe la même thèse i den franske sætningsstruktur, mens même præciserer, at påstanden er identisk. Samlet består sætningen af subjektet Cette focalisation, futurformen permettra og mønsteret à chaque paragraphe d'étayer. Derfor betyder den: “Dette fokus vil få hvert afsnit til at understøtte den samme påstand.” Konstruktionen beskriver en mulighed eller virkning, som dette fokus skaber for hvert afsnit.