At afgrænse et akademisk argument | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med At afgrænse et akademisk argument kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Mon essai s'appuie sur des recherches, mais l'argument central manque de clarté.

Mong næ-sæ sa-pwi syr de re-sjær-sj, mæ lar-gy-mang sang-tral mangk dø klar-te. Min opgave bygger på forskning, men hovedargumentet virker uklart.

Les éléments de preuve sont pertinents, mais la thèse doit être délimitée plus nettement.

Le ze-le-mang dø prøv song pær-ti-nang, mæ la tæz dwa tær de-li-mi-te ply næt-mang. Belæggene er relevante, men påstanden skal afgrænses skarpere.

Je crois que j'essaie de répondre à trop de questions.

Zjø krwar kø zjæsæ dø re-pongdr a tro dø kæs-sjong. Jeg tror, at jeg prøver at besvare for mange spørgsmål.

Cela arrive souvent quand le sujet est intéressant, mais vaste.

Sø-la a-riv su-vang kang lø sy-zjæ eŋ-te-re-sang, mæ vast. Det sker ofte, når emnet er interessant, men bredt.

Comment puis-je le délimiter sans le rendre trop simpliste ?

Ko-mang pwi-zj lø de-li-mi-te sang lø rangdr tro sæng-plist. Hvordan kan jeg afgrænse det uden at gøre det for forsimplet?

Choisis une tension qui apparaît dans plusieurs sources.

Sjwa-zi yn tang-sjong ki a-pa-ræ dang ply-zjør surs. Vælg én spænding, der går igen i flere kilder.

Je pourrai alors comparer les points de vue sans perdre l'idée principale.

Zjø pu-ræ a-lor kong-pa-re le puæng dø vy sang pærdr li-de præng-si-pal. Så kan jeg sammenligne perspektiver uden at miste hovedpointen.

Cette focalisation permettra à chaque paragraphe d'étayer la même thèse.

Sæt fo-ka-li-za-sjong pær-mæ-tra a sjak pa-ra-graf de-ta-je la mæm tæz. Dette fokus vil få hvert afsnit til at understøtte den samme påstand.

Ord for ord

Mon «Mon» betyder “min” i «Mon essai» og viser, at essayet knytter sig til den talende. Det står foran substantivet i mønstret «Mon» + substantiv. I en akademisk samtale kan du bruge det, når du præsenterer din egen tekst eller dit eget projekt.

essai «essai» betyder “essay” eller “opgave” i «Mon essai». Sammen med «Mon» betegner det den tekst, som taleren arbejder med. Ordet bruges her, når en studerende taler om sin akademiske tekst.

s'appuie I «s'appuie sur des recherches» betyder «s'appuie» “bygger på” eller “støtter sig til”. Formen bruges sammen med «sur» og det grundlag, som teksten bygger på. I akademisk skrivning kan du bruge mønstret «s'appuie sur» + grundlag.

sur I «s'appuie sur des recherches» forbinder «sur» teksten med det materiale, den bygger på. Her betyder det “på” som del af udtrykket “bygge på”. Mønstret «s'appuie sur» bruges, når du angiver et grundlag eller en kilde.

des «des» i «des recherches» markerer et ubestemt flertal og bidrager til betydningen “forskning” eller “undersøgelser”. Det står foran flertalsordet «recherches». Mønstret «des» + flertal bruges, når man omtaler flere eller ikke nærmere specificerede ting.

recherches «recherches» betyder “forskning” eller “undersøgelser” i «des recherches». Sammen med «s'appuie sur» angiver det det forskningsmateriale, essayet bygger på. I en akademisk samtale bruges ordet, når man beskriver tekstens forskningsgrundlag.

mais «mais» betyder “men” og markerer modsætningen mellem, at essayet bygger på forskning, og at argumentet mangler klarhed. Det forbinder de to dele af sætningen. Du kan bruge «mais» til at føje en begrænsning eller kontrast til en oplysning.

l'argument «l'argument» betyder “argumentet” i «l'argument central». «l'» er den bestemte artikel foran «argument», hvor artiklen er trukket sammen før vokalen. I en akademisk samtale bruges udtrykket, når man henviser til tekstens centrale påstand eller ræsonnement.

central «central» betyder “central” eller “hoved-” i «l'argument central». Det beskriver, hvilket argument der er tale om: det vigtigste argument i essayet. Mønstret «argument central» kan bruges, når du afgrænser en teksts hovedidé.

manque I «manque de clarté» betyder «manque» “mangler”. Det beskriver, at argumentet ikke har tilstrækkelig klarhed. Mønstret «manque de» + substantiv bruges til at sige, hvad der mangler.

de I «manque de clarté» forbinder «de» verbet «manque» med det, der mangler. Her bidrager det til udtrykket “mangle klarhed”, ikke til en selvstændig betydning af “på”. Mønstret «manque de» + substantiv er nyttigt, når du beskriver en mangel.

clarté «clarté» betyder “klarhed” i «manque de clarté». Det er den egenskab, som essayets centrale argument mangler. I feedback på akademiske tekster kan ordet bruges, når en idé eller formulering ikke fremstår tydeligt.

Les «Les» betyder “de” og er den bestemte artikel i «Les éléments de preuve». Den viser, at der henvises til bestemte elementer af bevismaterialet. Mønstret «Les» + flertalsord bruges, når man omtaler bestemte ting i flertal.

éléments «éléments» betyder “elementer” i «Les éléments de preuve». Her betegner det de enkelte dele, som tilsammen udgør belæggene. Mønstret «éléments de» + substantiv bruges til at beskrive bestanddele af noget.

preuve «preuve» betyder “bevis” eller “belæg” i udtrykket «éléments de preuve». Sammen med «éléments de» henviser det til materiale, der kan støtte en påstand. I akademisk argumentation bruges ordet, når man taler om evidens.

sont «sont» betyder “er” i «Les éléments de preuve sont pertinents». Det forbinder belæggene med vurderingen «pertinents». Mønstret «X sont Y» bruges, når man beskriver flere ting med en egenskab.

pertinents «pertinents» betyder “relevante” om «Les éléments de preuve». Det siger, at belæggene har forbindelse til argumentet og kan bruges i vurderingen. I akademisk feedback kan du bruge mønstret «sont pertinents», når du vurderer materiale.

la «la» betyder “den” i «la thèse» og står foran det bestemte substantiv «thèse». Det viser, at der henvises til en bestemt tese i essayet. Mønstret «la» + substantiv bruges, når et bestemt enkeltstående forhold omtales.

thèse «thèse» betyder “tese” eller “påstand” i «la thèse». Her er det den påstand, som belæggene skal støtte, og som skal afgrænses tydeligere. I akademisk vejledning bruges ordet, når man taler om tekstens centrale krav eller position.

doit «doit» betyder “skal” eller “må” i «la thèse doit être délimitée». Det udtrykker, at tesen har brug for en bestemt ændring. Mønstret «doit» + infinitiv bruges til at angive et krav eller en nødvendig handling.

être «être» betyder “være” i «doit être délimitée». Det står efter «doit» og indgår i formuleringen af den tilstand, tesen skal bringes i. Mønstret «doit être» bruges, når man beskriver, hvad noget skal være eller blive.

délimitée «délimitée» betyder “afgrænset” i «être délimitée». Formen beskriver den ønskede ændring af «la thèse», så påstanden får tydeligere grænser. I akademisk vejledning bruges den, når en tese skal gøres mere præcis.

plus I «plus nettement» betyder «plus» “mere” og gør graden af tydelighed stærkere. Sammen med «nettement» betyder udtrykket, at afgrænsningen skal være skarpere. Mønstret «plus» + adverbium bruges til at sammenligne eller øge graden af en måde at gøre noget på.

nettement «nettement» betyder “tydeligt” eller “skarpt” i «plus nettement». Det angiver, hvordan tesen skal afgrænses. I akademisk feedback kan ordet bruges, når man efterlyser en klarere formulering eller afgrænsning.

Je «Je» betyder “jeg” og er den talendes subjekt i «Je crois». Det viser, hvem der fremsætter vurderingen. Mønstret «Je» + verbum bruges, når du taler om din egen tanke, erfaring eller handling.

crois «crois» betyder “tror” eller “mener” i «Je crois que». Det introducerer talerens egen vurdering af situationen. Mønstret «Je crois que» bruges, når du udtrykker en opfattelse uden at fremstille den som et ubestrideligt faktum.

que «que» betyder “at” i «Je crois que j'essaie». Det forbinder «Je crois» med indholdet af den tanke, som følger. Mønstret «Je crois que» bruges til at introducere en hel sætning med en vurdering.

j'essaie «j'essaie» betyder “jeg prøver” i «j'essaie de répondre». Formen beskriver den talendes forsøg på at udføre den handling, der følger efter «de». Mønstret «j'essaie de» + infinitiv bruges, når du fortæller, hvad du forsøger at gøre.

répondre «répondre» betyder “besvare” eller “svare” i «répondre à trop de questions». Det er handlingen, som taleren forsøger at udføre i forhold til spørgsmålene. Mønstret «répondre à» + spørgsmål eller anden modtager bruges, når du angiver, hvad du svarer på.

à I «répondre à trop de questions» forbinder «à» handlingen «répondre» med de spørgsmål, der skal besvares. Her er det en fast del af mønstret «répondre à». I en samtale om en tekst kan mønstret bruges til at angive, hvilke spørgsmål et argument forsøger at besvare.

trop «trop» betyder “for mange” i «trop de questions». Det viser, at antallet af spørgsmål overstiger det hensigtsmæssige for essayets fokus. Mønstret «trop de» + substantiv bruges, når der er mere af noget, end situationen kan rumme.

questions «questions» betyder “spørgsmål” i «trop de questions». Her er det de mange spørgsmål, som essayet forsøger at besvare. I akademisk planlægning bruges ordet, når man identificerer, hvad en tekst prøver at undersøge.

Cela «Cela» betyder “det” i «Cela arrive souvent». Det henviser til den netop beskrevne situation, nemlig at forsøge at besvare for mange spørgsmål. Mønstret «Cela arrive» bruges, når du kommenterer på en situation, der allerede er nævnt.

arrive «arrive» betyder “sker” i «Cela arrive souvent». Det beskriver, at den nævnte situation forekommer. Mønstret «Cela arrive quand» bruges til at forklare, under hvilke omstændigheder noget sker.

souvent «souvent» betyder “ofte” i «Cela arrive souvent». Det viser, at problemet ikke er en enkeltstående hændelse, men noget der regelmæssigt kan forekomme. I vejledning kan ordet bruges til at beskrive et tilbagevendende mønster.

quand «quand» betyder “når” i «quand le sujet est intéressant, mais vaste». Det introducerer den situation, hvor problemet ofte opstår. Mønstret «quand» + sætning bruges til at angive, hvornår eller under hvilke forhold noget sker.

le «le» betyder “den” eller “det” i «le sujet». Det står foran det bestemte emne, som samtalen handler om. Mønstret «le» + substantiv bruges, når man henviser til et bestemt maskulint ord.

sujet «sujet» betyder “emne” i «le sujet». Her er det emnet for essayet, som både er interessant og bredt. I akademisk planlægning bruges ordet, når man taler om det område, en tekst undersøger.

est «est» betyder “er” i «le sujet est intéressant». Det forbinder emnet med beskrivelsen «intéressant» og senere «vaste». Mønstret «X est Y» bruges til at beskrive en egenskab ved et bestemt emne.

intéressant «intéressant» betyder “interessant” i «le sujet est intéressant». Det beskriver emnets appel, samtidig med at emnet kan være for bredt. I en akademisk samtale bruges ordet til at anerkende, hvorfor et emne er værd at arbejde med.

vaste «vaste» betyder “bredt” eller “omfattende” i «le sujet est intéressant, mais vaste». Det forklarer, hvorfor et interessant emne stadig kan have brug for en tydeligere afgrænsning. Ordet bruges om et emne, der omfatter meget stof eller mange mulige spørgsmål.

Comment «Comment» betyder “hvordan” i spørgsmålet «Comment puis-je le délimiter». Det spørger efter måden at afgrænse emnet på. Mønstret «Comment puis-je» bruges, når du beder om råd til, hvordan du kan udføre en handling.

puis-je «puis-je» betyder “kan jeg?” i «Comment puis-je le délimiter». Det er den spørgende form, hvor «je» står efter verbet. Mønstret «Comment puis-je» bruges til høfligt at spørge om en mulig fremgangsmåde.

délimiter «délimiter» betyder “afgrænse” i «le délimiter». Det handler her om at gøre essayets emne eller argument smallere uden at gøre det for simpelt. Mønstret «délimiter» + objekt bruges, når du angiver, hvad der skal have tydeligere grænser.

sans «sans» betyder “uden” i «sans le rendre trop simpliste». Det introducerer en handling eller et resultat, som taleren vil undgå. Mønstret «sans» + infinitiv bruges, når du beskriver, hvad der ikke skal ske samtidig med en anden handling.

rendre «rendre» betyder “gøre” eller “gøre til” i «le rendre trop simpliste». Det beskriver, at en ændring kan give objektet en bestemt egenskab. Mønstret «rendre» + objekt + adjektiv bruges, når du forklarer, hvilket resultat en handling får.

simpliste «simpliste» betyder “forsimplet” i «le rendre trop simpliste». Det er det uønskede resultat, som den studerende vil undgå ved at afgrænse argumentet. I akademisk vejledning bruges ordet, når en forklaring bliver for enkel i forhold til emnets kompleksitet.

Choisis «Choisis» betyder “vælg” i «Choisis une tension». Det er et direkte råd til den studerende om at udvælge ét fokus. I vejledning kan du bruge formen, når du giver en person en konkret anbefaling om næste skridt.

une «une» betyder “en” i «une tension». Det står foran det enkelte fokus, som den studerende skal vælge. Mønstret «une» + substantiv bruges, når man introducerer én ubestemt ting eller idé.

tension «tension» betyder “spænding” i «une tension qui apparaît dans plusieurs sources». Her er det et spændingsforhold eller et problem, der går igen i materialet. I en akademisk analyse kan ordet bruges, når man udvælger et centralt forhold at undersøge.

qui «qui» betyder “som” eller “der” i «une tension qui apparaît». Det knytter beskrivelsen «apparaît dans plusieurs sources» til «une tension». Mønstret substantiv + «qui» + verbum bruges til at tilføje en beskrivelse af substantivet.

apparaît «apparaît» betyder “viser sig” eller “optræder” i «apparaît dans plusieurs sources». Det siger, at den samme spænding kan findes i flere kilder. Mønstret «apparaît dans» bruges, når et tema eller forhold viser sig i et bestemt materiale.

dans «dans» betyder “i” i «dans plusieurs sources». Det angiver, hvor spændingen optræder. Mønstret «apparaît dans» + kilde eller materiale bruges til at angive, hvor et forhold kan findes.

plusieurs «plusieurs» betyder “flere” i «plusieurs sources». Det angiver mere end én kilde uden at fastlægge det præcise antal. Mønstret «plusieurs» + flertalsord bruges, når man henviser til flere eksemplarer eller steder.

sources «sources» betyder “kilder” i «plusieurs sources». Her er det de forskellige forskningskilder, hvor den samme spænding kan optræde. I akademisk arbejde bruges ordet, når man taler om materialet, som analysen bygger på.

pourrai «pourrai» betyder “vil kunne” i «Je pourrai alors comparer». Det udtrykker, at den studerende forventer at kunne sammenligne perspektiver efter at have valgt én spænding. Mønstret «pourrai» + infinitiv bruges til at beskrive en mulig handling i det næste skridt.

alors «alors» betyder “så” eller “derefter” i «Je pourrai alors comparer». Det forbinder valget af én spænding med den følgende mulighed for at sammenligne. I en forklaring kan «alors» bruges til at vise en konsekvens eller rækkefølge.

comparer «comparer» betyder “sammenligne” i «comparer les points de vue». Det beskriver den analytiske handling, som bliver mulig efter en tydeligere afgrænsning. Mønstret «comparer» + de synspunkter eller andre genstande bruges, når ligheder og forskelle undersøges.

points «points» betyder “punkter” som del af udtrykket «points de vue», der betyder “synspunkter”. Her handler ordet ikke om fysiske punkter, men om forskellige perspektiver. Mønstret «points de vue» bruges, når man sammenligner perspektiver eller holdninger.

vue «vue» indgår i udtrykket «points de vue», som betyder “synspunkter”. Sammen med «points de» bidrager det til betydningen af forskellige perspektiver på emnet. Udtrykket «points de vue» er nyttigt, når du beskriver eller sammenligner flere perspektiver.

perdre «perdre» betyder “miste” i «sans perdre l'idée principale». Det beskriver det, den studerende skal undgå, mens perspektiverne sammenlignes. Mønstret «sans perdre» + objekt bruges, når man vil bevare noget under en anden handling.

l'idée «l'idée» betyder “ideen” i «l'idée principale». «l'» er den bestemte artikel, der er trukket sammen foran «idée». I denne sammenhæng henviser udtrykket til den centrale tanke, som essayet skal holde fast i.

principale «principale» betyder “vigtigste” eller “primære” i «l'idée principale». Det præciserer, at det er hovedideen, som ikke må gå tabt. Mønstret «idée principale» bruges, når man udpeger den centrale tanke i en tekst eller forklaring.

Cette «Cette» betyder “denne” i «Cette focalisation». Det peger tilbage på den netop foreslåede fokusering på én spænding. Mønstret «Cette» + substantiv bruges, når du henviser til en bestemt idé eller handling, som allerede er nævnt.

focalisation «focalisation» betyder “fokusering” i «Cette focalisation». Her handler det om at samle essayet om én spænding, så argumentet bliver tydeligere. I akademisk vejledning kan ordet bruges til at beskrive den valgte koncentration af analysen.

permettra «permettra» betyder “vil gøre det muligt” i «permettra à chaque paragraphe d'étayer». Det beskriver den forventede virkning af fokuseringen på essayets afsnit. Mønstret «permettra à» + aktør + «de» + infinitiv bruges til at angive, hvad en ændring gør muligt.

chaque «chaque» betyder “hver” eller “hvert” i «chaque paragraphe». Det fordeler virkningen på hvert enkelt afsnit i essayet. Mønstret «chaque» + substantiv bruges, når noget gælder for de enkelte dele én for én.

paragraphe «paragraphe» betyder “afsnit” i «chaque paragraphe». Her er det hver enkelt del af essayets struktur, som skal støtte den samme tese. I tekstvejledning bruges ordet, når man taler om, hvordan argumentet organiseres afsnit for afsnit.

d'étayer «d'étayer» betyder “at underbygge” eller “at understøtte” i «d'étayer la même thèse». «d'» er den sammentrukne form af «de» foran «étayer». Mønstret «permettre à ... d'étayer» bruges til at beskrive, hvordan noget gør det muligt at støtte en tese.

même «même» betyder “samme” i «la même thèse». Det understreger, at alle afsnit skal støtte én fælles tese og ikke forskellige påstande. Mønstret «la même» + substantiv bruges, når man vil fastholde identiteten af det, der gentages eller deles.

Grammatikpunkter

s'appuyer sur + nom

L'argument central s'appuie sur des éléments de preuve pertinents.

Lar-gy-mang sang-tral sa-pwi syr de ze-le-mang dø prøv pær-ti-nang.

Hovedargumentet bygger på relevante belæg.

Det refleksive verbum s'appuyer tager præpositionen sur foran det, man bygger på.

répondre à + nom

La thèse répond à des questions vastes.

La tæz re-pong a de kæs-sjong vast.

Tesens besvarer brede spørgsmål.

Verbet répondre tager præpositionen à foran det, man svarer på.

Fransk Ordforråd

argument central Frase

ar-gy-mang sang-tral hovedargument l'argument central

délimiter Verbum

de-li-mi-te afgrænse

élément de preuve Frase

e-le-mang dø prøv belæg; beviselement éléments de preuve

essai Substantiv

æ-sæ essay

manquer de clarté Frase

mang-ke dø klar-te mangle klarhed manque de clarté

pertinent Adjektiv

pær-ti-nang relevant pertinents

question Substantiv

kæs-sjong spørgsmål questions

recherche Substantiv

rø-sjær-sj forskning recherches

répondre à Frase

re-pongdr a besvare; svare på

s'appuyer sur Frase

sa-pwi-je syr bygge på; støtte sig til s'appuie sur

thèse Substantiv

tæz påstand; tese la thèse

vaste Adjektiv

vast bred; omfattende

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

afgrænse

Vis Svar

délimiter

essay

Vis Svar

essai

forskning

Vis Svar

recherches

relevant

Vis Svar

pertinents