Ansvarlig omskrivning af kilder | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je crains que mes paraphrases restent trop proches des sources.

   Jeg er bekymret for, at mine omskrivninger ligger for tæt på kilderne.

   Je crains que

   jeg er bekymret for, at

   mes paraphrases

   mine omskrivninger

   restent

   forbliver

   trop proches

   for tæt på

   des sources

   kilder

   Uddybende forklaring

   Je crains que betyder her, at taleren er bekymret for noget. crains er nutidsformen i 1. person ental af craindre “at frygte/bekymre sig”, og je crains que efterfølges normalt af konjunktiv, fordi det følgende indhold fremstilles som noget, taleren frygter eller er usikker på. Det er ikke det samme som at fastslå, at det faktisk er tilfældet. mes paraphrases betyder “mine omskrivninger”. paraphrase er et hunkønsord; flertalsformen er paraphrases. mes er den flertalsform af ejestedordet, der bruges foran både hankøns- og hunkønsord i flertal. Eksempel: mes phrases betyder “mine sætninger”. restent betyder her “forbliver” eller “bliver ved med at være”. Det er 3. person flertal af rester “at forblive”. I denne konstruktion er det konjunktiv efter Je crains que; i netop denne form er konjunktiv og nutidsindikativ skrevet ens: ils restent. Subjektet er mes paraphrases, så verbet står i flertal. trop proches beskriver, at noget er “for tæt”. proches er flertalsformen af adjektivet proche “tæt/nær” og bøjes her efter mes paraphrases. trop betyder “for” i betydningen “i overdreven grad”, ikke blot “meget”. Sammenlign proche “tæt” med trop proche “for tæt”. des sources betyder “kilderne” i den faste oversættelse her. sources er flertal af hunkønsordet source “kilde”. des er her sammentrækningen af de og les, altså en bestemt flertalsforbindelse; den skal ikke forstås som et ubestemt antal. Forbindelsen proches des sources betyder “tæt på kilderne”. Samlet bygges sætningen sådan op: Je crains que markerer bekymringen, mes paraphrases er det, bekymringen handler om, restent udtrykker, at de fortsat har en egenskab, og trop proches des sources beskriver egenskaben og dens relation til kilderne. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg er bekymret for, at mine omskrivninger ligger for tæt på kilderne.”

2. Un bon test consiste à vérifier si la structure de la phrase a changé.

   En nyttig test er, om sætningsstrukturen er blevet ændret.

   bon

   god; nyttig

   test

   test

   consiste à

   består i at

   vérifier

   kontrollere; undersøge

   si

   om hvorvidt

   structure

   struktur

   phrase

   sætning

   a changé

   har ændret sig

   Uddybende forklaring

   bon står her foran test og betyder “nyttig/god” i vurderingen af testen. Adjektivet bøjes efter det ord, det beskriver: un bon test, men fx une bonne méthode. Det er altså bon, ikke test, der bærer adjektivets form. test er et maskulint substantiv og betyder en test eller prøve. un er den maskuline, entals ubestemte artikel foran test; her skal den ikke forstås som en særskilt angivelse af tallet én. Eksempel: Ce test est simple. — “Denne test er enkel.” consiste à indleder mønstret consister à + infinitiv, som angiver, hvad noget består i. Her er det testen, der består i den følgende handling. Efter à står infinitiven vérifier, ikke en bøjet verbform. Eksempel: Le travail consiste à comparer deux textes. — “Arbejdet består i at sammenligne to tekster.” vérifier er infinitiven “at kontrollere” eller “at undersøge”. Den bruges her om at undersøge, om en bestemt tilstand gælder. Den nært beslægtede voir betyder derimod mere generelt “at se”, så vérifier fremhæver kontrol eller efterprøvning. si forbinder her en undersøgelse med et ja/nej-forhold og betyder “om hvorvidt”. I denne konstruktion er det ikke det betingende “hvis”. Eksempel: Je vérifie si le fichier est correct. — “Jeg undersøger, om filen er korrekt.” structure betyder “struktur” og er et feminint substantiv: la structure. I la structure de ... markerer de forholdet “strukturen i/af ...”. Adjektivet ville derfor få feminin form, hvis et adjektiv beskrev dette substantiv, fx une structure claire — “en klar struktur”. phrase betyder her “sætning” og er også feminint: la phrase. Udtrykket la structure de la phrase betyder “sætningens struktur” eller “strukturen i sætningen”. de forbinder de to substantiver; det er ikke en del af substantivet phrase. a changé er passé composé af changer: hjælpeverbet a er tredje person ental af avoir, og changé er perfektum participium af changer. I denne sætning betyder helheden, at strukturen har ændret sig. Formen angiver ikke selv, hvem der eventuelt har fremkaldt ændringen. Eksempel: La phrase a changé. — “Sætningen har ændret sig.” Samlet bygges udsagnet sådan op: Un bon test er subjektet, consiste à vérifier siger, hvad testen går ud på, og si la structure de la phrase a changé er det, der undersøges. Hele sætningen betyder derfor: “En nyttig test er, om sætningsstrukturen er blevet ændret.”

3. Parfois, je change le vocabulaire, mais je conserve la logique originale.

   Nogle gange ændrer jeg ordforrådet, men beholder den oprindelige logik.

   Parfois

   nogle gange

   change

   ændrer

   vocabulaire

   ordforråd

   mais

   men

   conserve

   beholder

   logique

   logik

   originale

   oprindelig

   Uddybende forklaring

   Parfois betyder her “nogle gange” og angiver, at handlingen sker lejlighedsvis. Det er et tidsadverbium og kan bruges i andre placeringer: Je lis parfois le soir. — “Jeg læser nogle gange om aftenen.” change er første person ental i nutid af changer — “at ændre”. Sammen med je betyder je change “jeg ændrer”. Endelsen og stavningen i change hører til verbets bøjning; vocabulaire er ikke verbets grundform. Eksempel: Je change la phrase. — “Jeg ændrer sætningen.” vocabulaire betyder “ordforråd”. Det er et hankønsord: le vocabulaire. I denne sætning er det det, der ændres, altså verbets direkte objekt. Eksempel: Le vocabulaire est simple. — “Ordforrådet er enkelt.” mais betyder “men” og forbinder her to dele med en kontrast: noget ændres, men noget andet bevares. conserve er første person ental i nutid af conserver — “at beholde” eller “at bevare”. Sammen med je betyder je conserve “jeg beholder”. Det er et andet verbum end change, selv om begge står i første person ental. Eksempel: Je conserve cette idée. — “Jeg bevarer denne idé.” logique betyder her “logik”. Som substantiv er det et hunkønsord: la logique. Det er det direkte objekt for conserve. Ordet kan også være et tillægsord i andre sammenhænge, men her er la logique en navneordsforbindelse. originale betyder “oprindelig” her og beskriver logique. Grundformen som tillægsord er original; originale er hunkøn ental, fordi det føjer sig til det hunkønnede entalsord logique. Det er altså tillægsordet originale, ikke substantivet logique, der bærer denne køns- og taltilpasning. Eksempel: une version originale — “en oprindelig version”. Hele sætningen bygges sådan op: Parfois angiver hyppigheden; je change le vocabulaire betyder “jeg ændrer ordforrådet”; og efter mais kommer kontrasten je conserve la logique originale, “jeg beholder den oprindelige logik”. Den samlede betydning er: “Nogle gange ændrer jeg ordforrådet, men beholder den oprindelige logik.”

4. La paraphrase peut alors encore dépendre trop fortement de la source.

   Så kan omskrivningen stadig være alt for afhængig af kilden.

   paraphrase

   omskrivning

   peut

   kan

   alors

   så; i den situation

   encore

   stadig

   trop fortement

   alt for stærkt

   dépendre

   afhænge

   source

   kilde

   Uddybende forklaring

   paraphrase er et hunkønsord og betyder en omskrivning eller omformulering. Her er det subjektet i sætningen. Det kan bruges i en enkel kontrast: une paraphrase fidèle — en tro omskrivning. peut er 3. person ental i nutid af pouvoir og betyder her “kan”. Formen står sammen med infinitiven dépendre: La paraphrase peut dépendre... — “Omskrivningen kan afhænge ...”. pouvoir kan også bøjes sådan: je peux, tu peux, il/elle peut. Eksempel: Elle peut attendre. — Hun kan vente. alors betyder her “så” eller “i den situation”. Det knytter udsagnet til den situation, der allerede er omtalt, uden selv at angive en ny handling. Eksempel: Alors, je recommence. — Så begynder jeg igen. encore betyder “stadig” i denne sammenhæng. Det viser, at den beskrevne mulighed eller tilstand fortsat gælder. Placeringen i peut alors encore dépendre ændrer ikke, hvem der afhænger af hvad; den markerer fortsættelse. Eksempel: Le problème existe encore. — Problemet findes stadig. trop fortement er et adverbialt udtryk: fortement betyder “stærkt”, og trop gør graden overdreven, altså “for stærkt” eller mere naturligt her “alt for meget”. Det er afhængigheden, der beskrives som overdreven, ikke kilden. fortement hænger sammen med adjektivet fort — stærk — men er her adverbiet, der beskriver verbet. Eksempel: Il réagit trop fortement. — Han reagerer alt for kraftigt. dépendre er infinitiven “at afhænge”. Den bruges normalt med de: dépendre de quelque chose — at afhænge af noget. Efter peut står verbet i infinitiv, fordi peut bærer bøjningen for person og tid. Eksempel: Le résultat dépend du contexte. — Resultatet afhænger af konteksten. source er et hunkønsord, der betyder “kilde”. I den faste sætning står det med den bestemte artikel la og præpositionen de: de la source — af kilden. Det kan også bruges om en informationskilde: Cette source est fiable. — Denne kilde er pålidelig. Samlet bliver strukturen La paraphrase peut alors encore dépendre trop fortement de la source: Subjektet “omskrivningen” får modalverbet peut, som gør dépendre til en mulighed. alors betyder “så” i den aktuelle situation, encore betyder “stadig”, og trop fortement angiver, at afhængigheden er for stor. de la source angiver, hvad omskrivningen afhænger af. Derfor betyder hele udsagnet: “Så kan omskrivningen stadig være alt for afhængig af kilden.”

5. Je devrais probablement fermer l’article avant de commencer à rédiger.

   Jeg bør nok lukke artiklen, før jeg begynder at skrive et udkast.

   Je devrais

   jeg bør

   probablement

   sandsynligvis

   fermer

   lukke

   l’article

   artiklen

   avant de

   før at

   commencer à

   begynde at

   rédiger

   skrive et udkast

   Uddybende forklaring

   Je devrais betyder her, at taleren vurderer noget som tilrådeligt: “jeg bør”. devrais er 1. person ental af devoir i conditionnel présent; sammenlign je dois (“jeg skal/jeg må”) med je devrais (“jeg bør”). Formen angiver altså taleren som subjekt og en mere afdæmpet anbefaling end en direkte nødvendighed. Eksempel: Tu devrais vérifier le texte. — “Du bør kontrollere teksten.” probablement betyder “sandsynligvis” og lægger en vurdering af sandsynlighed til udsagnet. Det ændrer ikke selve handlingen fermer, men viser, at taleren ikke fremstiller beslutningen helt kategorisk. fermer er infinitiven “at lukke”. Den kan bruges om at lukke noget fysisk eller om at afslutte/lukke et dokument eller en tekst i den relevante sammenhæng. Eksempel: Je vais fermer le document. — “Jeg vil lukke dokumentet.” l’article betyder her “artiklen”. article er et hankønsord i ental. Det bestemte kendeord er normalt le, men le bliver til l’ foran en vokallyd, som i l’article; apostroffen markerer denne elision. Det er ordet article, ikke l’, der bærer betydningen “artikel”. avant de betyder “før at” eller naturligt på dansk “før”. Konstruktionen står foran en infinitiv og angiver, at den følgende handling sker senere end den første: fermer ... avant de commencer .... Eksempel: Lis le texte avant de répondre. — “Læs teksten, før du svarer.” Her er det samme underforståede subjekt, der udfører begge handlinger. commencer à er mønstret “begynde at”. commencer er det leksikalske verbum, mens à forbinder det med den følgende infinitiv. I commencer à rédiger er betydningen “begynde at skrive et udkast”. Eksempel: Elle commence à travailler. — “Hun begynder at arbejde.” rédiger betyder at formulere eller skrive en tekst, ofte med vægt på at udarbejde den skriftligt. I denne sætning gengives det som “skrive et udkast”, fordi den faste oversættelse angiver denne tilsigtede tekstlige aktivitet. Infinitiven efter à ændres ikke efter person; det er commencer, der senere ville få personbøjning, for eksempel je commence. Samlet bygges sætningen sådan op: Je devrais probablement angiver talerens sandsynlige anbefaling, fermer l’article er den anbefalede handling, og avant de commencer à rédiger placerer begyndelsen på skrivearbejdet efter lukningen. Hele betydningen er derfor: “Jeg bør nok lukke artiklen, før jeg begynder at skrive et udkast.”

6. Cela peut t’obliger à reconstruire l’idée avec tes propres mots.

   Det kan tvinge dig til at rekonstruere idéen med dine egne ord.

   Cela

   det

   peut

   kan

   t’obliger

   tvinge dig

   reconstruire

   rekonstruere

   l’idée

   idéen

   propres

   egne

   mots

   ord

   Uddybende forklaring

   Cela er et kønsneutralt demonstrativt pronomen og betyder her «det» eller «dette». Det kan henvise til noget, der allerede er kendt i sammenhængen, men den faste sætning identificerer ikke præcist, hvad det er. I modsætning til et substantiv ændres cela ikke efter grammatisk køn eller tal. peut er nutidsformen af pouvoir i tredje person ental. Her udtrykker den mulighed eller potentiel virkning: «kan». Formen peut bruges med et efterfølgende infinitiv: cela peut aider betyder «det kan hjælpe». Pouvoir kan også bøjes som je peux («jeg kan») og nous pouvons («vi kan»); det er verbet pouvoir, ikke det følgende infinitiv, der bærer person- og talbøjningen. t’obliger består af objektspronomenet te, der er forkortet til t’ foran en vokal, og infinitiven obliger. te er her «dig», og obliger betyder «tvinge» eller «forpligte». Et nyttigt mønster er obliger quelqu’un à + infinitiv: Cette règle oblige les élèves à vérifier. — «Denne regel tvinger eleverne til at kontrollere.» I den faste sætning er t’ den person, som handlingen påvirker; det siger ikke, at personen selv udfører verbet obliger. reconstruire er en infinitiv og betyder «rekonstruere» eller «bygge op igen». Efter obliger ... à angiver den den handling, som personen bliver tvunget til at udføre. Infinitiven har ikke person- eller talbøjning i denne konstruktion: à reconstruire betyder «til at rekonstruere», mens den bøjede form for eksempel er je reconstruis — «jeg rekonstruerer». l’idée er substantivet idée med den bestemte artikel l’; apostroffen skyldes, at la forkortes foran vokalen i idée. Idée er hunkøn og ental, hvilket blandt andet ses i den bestemte artikel la i en form uden forkortelse: la même idée — «den samme idé». Her betyder hele l’idée «idéen». propres er flertalsformen af adjektivet propre i betydningen «egen». Det bøjes efter det substantiv, det beskriver: propre i ental og propres i flertal. I denne sætning står det sammen med mots, som er hankøn flertal; derfor er propres flertal. Konstruktionen ses propres mots eller tes propres mots fremhæver, at ordene er personens egne, ikke blot ord generelt. Propre kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, blandt andet «ren», så betydningen «egen» kommer her fra konstruktionen og sammenhængen. mots er flertal af substantivet mot, «ord». Det stumme s markerer normalt flertal i skriften, men ændrer ikke nødvendigvis udtalen. un mot betyder «et ord», og des mots betyder «ord» eller «nogle ord». Her er mots genstanden for præpositionen avec: avec tes propres mots betyder «med dine egne ord». Samlet bygges sætningen sådan op: Cela peut — «det kan» — efterfølges af t’obliger à reconstruire, «tvinge dig til at rekonstruere». Objektet for denne rekonstruktion er l’idée, «idéen», og måden angives med avec tes propres mots, «med dine egne ord». Hele ytringen betyder derfor: «Det kan tvinge dig til at rekonstruere idéen med dine egne ord.»

7. Je devrais aussi citer les affirmations, même si la formulation est différente.

   Jeg bør også citere påstande, selv når formuleringen er anderledes.

   Je devrais

   jeg bør

   aussi

   også

   citer

   citere

   affirmations

   påstande

   même si

   selv om

   formulation

   formulering

   différente

   anderledes

   Uddybende forklaring

   Je devrais betyder her “jeg bør”. devrais er 1. person ental af devoir i conditionnel présent. Formen kan blandt andet udtrykke et råd eller en forpligtelse på en mindre direkte måde end nutidsformen: Je dois citer... = “Jeg skal citere...”, mens Je devrais citer... = “Jeg bør citere...”. Efter devoir står det næste verbum normalt i infinitiv. aussi betyder “også” og føjer denne handling til noget, der allerede er relevant. Her står det efter den bøjede form devrais. citer betyder “at citere”. Det er infinitiven efter devrais. Eksempel: Il devrait vérifier la source. = “Han burde kontrollere kilden.” les affirmations betyder her “påstande”. affirmation er et feminint substantiv, og affirmations er flertal. Artiklen les bruges med flertal, når substantivet er bestemt eller forstås generelt; den danske oversættelse kan derfor naturligt have ubestemt form: “påstande”. Ental er une affirmation, mens flertal blandt andet kan være des affirmations eller les affirmations, afhængigt af sammenhængen. même si betyder “selv om” eller “selv når” og indleder en indrømmende ledsætning. På fransk følges même si normalt af indikativ, ikke konjunktiv. Her står est, 3. person ental af être i præsens. la formulation betyder “formuleringen”. formulation er et feminint substantiv i ental, hvilket ses i sammenhængen med den bestemte artikel la. Ordet kan bruges om den måde, en idé eller tekst er formuleret på: La formulation est claire. = “Formuleringen er klar.” différente betyder her “anderledes”. Det er den feminine entalsform af adjektivet différent, fordi det beskriver la formulation. Formen ændres altså ikke på grund af verbet est, men for at stemme overens med substantivet: un texte différent = “en anderledes tekst”, une formulation différente = “en anderledes formulering”. Sætningen bygges således op: Je devrais aussi citer les affirmations siger, at taleren bør citere påstande også. même si la formulation est différente tilføjer indrømmelsen “selv når formuleringen er anderledes”. Samlet betyder den: “Jeg bør også citere påstande, selv når formuleringen er anderledes.”

8. C’est essentiel, parce que les idées aussi doivent être attribuées.

   Det er afgørende, fordi idéer også kræver kildeangivelse.

   C’est

   det er

   essentiel

   afgørende

   parce que

   fordi

   les idées

   idéer

   aussi

   også

   doivent

   skal

   être attribuées

   blive kildeangivet

   Uddybende forklaring

   C’est består af ce og est, hvor apostroffen viser fransk elision. Her bruges det til at vurdere en situation som helhed: “Det er …”. Est er nutidsformen af être i tredje person ental. Eksempel: C’est important. — “Det er vigtigt.” essentiel er et beskrivende adjektiv og betyder her “afgørende”. I C’est essentiel står det i den maskuline entalsform, som også bruges med det neutrale ce i denne type konstruktion. Andre bøjningsformer er essentielle i feminin ental samt essentiels og essentielles i flertal. Eksempel: Cette règle est essentielle. — “Denne regel er afgørende.” parce que er en fast underordnende forbindelse, der indleder en begrundelse: “fordi”. Den efterfølges af en hel sætning. Eksempel: Je reste parce qu’il pleut. — “Jeg bliver, fordi det regner.” les idées betyder her “idéer”. Idée er grundformen og er et feminint substantiv. Les er den bestemte artikel i flertal; den ændrer ikke substantivets køn. Ental er une idée eller l’idée afhængigt af, om idéen er ubestemt eller bestemt. Eksempel: Une idée peut être utile. — “En idé kan være nyttig.” aussi betyder “også” og føjer idéer til det, der allerede omtales som noget, der skal have kildeangivelse. Eksempel: Les exemples aussi doivent être vérifiés. — “Eksempler skal også kontrolleres.” doivent er nutidsformen af devoir for tredje person flertal. Med les idées som subjekt udtrykker det her et krav eller en nødvendighed: “skal”. Eksempel: Les sources doivent être vérifiées. — “Kilderne skal kontrolleres.” être attribuées er en passiv infinitiv. Être er infinitiven af “at være”, og attribuées kommer fra verbet attribuer, “tilskrive” eller “angive som tilhørende en kilde”. Endelsen -ées viser feminin flertal og stemmer overens med les idées; det er participiet, ikke être, der bærer denne kongruens. I denne sammenhæng handler tilskrivningen om kildeangivelse. Eksempel: Cette idée doit être attribuée à son auteur. — “Denne idé skal tilskrives sin ophavsmand.” Samlet består sætningen af vurderingen C’est essentiel, efterfulgt af begrundelsen parce que les idées aussi doivent être attribuées: “Det er afgørende, fordi idéer også kræver kildeangivelse.” Konstruktionen devoir + être + perfektum participium kan genbruges til krav i passiv form, for eksempel Les données doivent être protégées — “Dataene skal beskyttes.”