Struktur i præsentationer | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je connais bien le contenu, mais quand je le présente, ma pensée se disperse.

   Jeg kender materialet, men når jeg fremlægger det, bliver mine tanker usammenhængende.

   Je

   jeg

   connais

   kender

   bien

   godt

   le

   det

   contenu

   indhold

   quand

   når

   présente

   fremlægger

   ma

   min

   pensée

   tanke

   se disperse

   bliver usammenhængende

   Uddybende forklaring

   Je er subjektpronomenet for første person ental, altså taleren: “jeg”. Formen står foran verbet i denne sætning. Eksempel: Je comprends. = “Jeg forstår.” connais er formen af verbet connaître i nutid sammen med je: je connais. Connaître bruges her om at have kendskab til et indhold eller materiale; savoir bruges ofte om at vide en oplysning eller kunne noget. Eksempel: Je connais ce sujet. = “Jeg kender dette emne.” bien er et adverbium, der her forstærker connais: taleren kender indholdet godt eller grundigt. Det betyder ikke her adjektivet “god”. Eksempel: Je connais bien cette histoire. = “Jeg kender denne historie godt.” le er her et direkte objektspronomen, ikke en artikel. Det står foran det bøjede verbum présente og betyder “det”; i den faste sætning henviser det til le contenu. Fransk bruger le for et grammatisk hankøn ental-objekt. contenu er et hankønsnavneord, “indhold”. Grundformen er også contenu; sammen med artiklen får man le contenu. Eksempel: Le contenu est clair. = “Indholdet er klart.” quand er en tidsunderordningskonjunktion: “når”. Den indleder her situationen, hvor præsentationen foregår. Eksempel: Quand je lis, je prends des notes. = “Når jeg læser, tager jeg noter.” présente er nutidsformen af présenter, “at præsentere eller fremlægge”. Med subjektet je betyder je présente “jeg præsenterer/fremlægger”; subjektet viser, at formen her er første person ental. Eksempel: Je présente le projet. = “Jeg fremlægger projektet.” ma er et possessivt bestemmelsesord, “min”, foran et hunkønsnavneord i ental. Det er pensée, ikke taleren, der bestemmer formen: ma pensée. Possessivet ændrer ikke form efter ejerens køn. Sammenlign ma réponse = “mit svar” og mon livre = “min bog”. pensée er et hunkønsnavneord i ental, “tanke”. I denne sætning er det subjektet for den efterfølgende verbalkonstruktion. Eksempel: Ma pensée est claire. = “Min tanke er klar.” se disperse kommer af det pronominale verbum se disperser, “at blive spredt eller miste sammenhæng”. Her er pensée subjekt i tredje person ental, derfor se disperse. se står foran verbet som et pronominalt led. Eksempel: Mes idées se dispersent. = “Mine idéer bliver spredte.” Det nye eksempel har flertal, så verbet får formen dispersent; i kildesætningen er pensée ental. Samlet betyder Je connais bien le contenu “Jeg kender indholdet godt”. mais skaber kontrasten “men”. quand je le présente betyder “når jeg fremlægger det”, hvor le henviser til indholdet. Til sidst betyder ma pensée se disperse, at talerens tanke bliver usammenhængende eller spredt under fremlæggelsen. Hele ytringen svarer dermed til: “Jeg kender materialet, men når jeg fremlægger det, bliver mine tanker usammenhængende.”

2. L'anxiété peut perturber la structure d'une présentation, même quand tu es bien préparé.

   Angst kan forstyrre strukturen i en præsentation, selv når du er godt forberedt.

   L'anxiété

   angst

   peut

   kan

   perturber

   forstyrre

   structure

   struktur

   présentation

   præsentation

   même quand

   selv når

   tu es

   du er

   préparé

   forberedt

   Uddybende forklaring

   L'anxiété betyder her »angst« eller »ængstelse«. Det er et feminint entalsnavneord; her er l' en elideret form af den bestemte artikel la foran vokalen i anxiété. Eksempel: L'anxiété augmente. — »Angsten stiger.« peut kommer af pouvoir og betyder »kan« her. Det er nutidsformen i tredje person ental. Efter det bøjede peut står det følgende verbum i infinitiv: peut perturber betyder »kan forstyrre«. Eksempel: Elle peut attendre. — »Hun kan vente.« perturber er infinitivformen »at forstyrre«. Den er ubøjet efter peut; i andre sammenhænge kan verbet bøjes, for eksempel je perturbe — »jeg forstyrrer« og ils perturbent — »de forstyrrer«. structure betyder »struktur«. Her er det et feminint entalsnavneord i la structure. Eksempel: La structure est claire. — »Strukturen er tydelig.« présentation betyder »præsentation«. Det er et feminint entalsnavneord. I d'une présentation markerer de forholdet »af«: udtrykket betyder bogstaveligt »af en præsentation« og fungerer her i den samlede betydning »strukturen i en præsentation«. d'une er en elision af de foran une. même quand betyder »selv når«. quand angiver her et tidspunkt eller en situation, mens même viser, at hovedudsagnet stadig gælder i den situation. Eksempel: Je continue, même quand c'est difficile. — »Jeg fortsætter, selv når det er svært.« tu es betyder »du er«. es er nutidsformen af être for anden person ental; den er ikke en form af avoir. Eksempel: Tu es prêt. — »Du er klar.« préparé betyder her »forberedt«. Formen er et maskulint entalstillægsord, der står efter es og beskriver tu. Ved en kvindelig adressat bruges den feminine form préparée; ved flertal bruges former som préparés eller préparées, afhængigt af det relevante køn og antal. Den faste sætning viser formen préparé, men angiver ikke i sig selv adressatens køn. bien préparé betyder »godt forberedt«. Hele sætningen bygges sådan op: L'anxiété peut perturber — »Angst kan forstyrre« — efterfulgt af la structure d'une présentation — »strukturen i en præsentation«. même quand tu es bien préparé tilføjer »selv når du er godt forberedt«. Samlet betyder sætningen: »Angst kan forstyrre strukturen i en præsentation, selv når du er godt forberedt.«

3. J'ai tendance à me dépêcher lors des transitions complexes.

   Jeg har en tendens til at skynde mig gennem komplekse overgange.

   J'ai tendance à

   jeg har tendens til at

   me dépêcher

   skynde mig

   lors des

   ved eller under

   transitions

   overgange

   complexes

   komplekse

   Uddybende forklaring

   J'ai tendance à betyder her, at taleren har en tilbagevendende tilbøjelighed. J'ai er je + hjælpeverbet avoir i 1. person ental nutid; tendance er et hunkønsnavneord. Mønstret avoir tendance à + infinitiv kan genbruges om en vane eller typisk reaktion: J'ai tendance à parler vite. — Jeg har tendens til at tale hurtigt. Det beskriver en tilbøjelighed, ikke nødvendigvis noget, der sker hver gang. me dépêcher betyder at skynde sig. dépêcher står i infinitiv efter à, og me er det refleksive pronomen, der viser, at handlingen retter sig mod taleren selv. I andre personer skifter pronomenet: se dépêcher — at skynde sig, nous dépêcher i en tilsvarende konstruktion — at skynde os. Eksempel: Elle a tendance à se dépêcher. — Hun har tendens til at skynde sig. Her er se valgt, fordi subjektet er elle; pronomenet er ikke en del af verbets danske oversættelse alene, men markerer den refleksive konstruktion. lors des angiver det tidspunkt eller den situation, hvor noget sker: lors de + navneord betyder omtrent “under” eller “i forbindelse med”. des er her sammentrækningen af de og den bestemte artikel les, ikke en selvstændig angivelse af et bestemt antal. Eksempel: lors de la réunion — under mødet. lors de er ofte lidt mere formelt end det almindelige pendant i tilsvarende tidslige sammenhænge. transitions er flertalsformen af hunkønsordet transition, “overgang”. Flertallet passer til des, og ordet bruges her om overgange mellem dele af en præsentation eller en anden sammenhængende struktur. Eksempel: Les transitions sont claires. — Overgangene er tydelige. complexes er adjektivet complexe i hunkøn flertal. Det beskriver transitions, så det får samme tal og grammatisk køn: ental complexe, flertal complexes; formen complexe er den samme i hankøn og hunkøn i ental, mens flertallet har -s. Eksempel: une tâche complexe — en kompleks opgave; des tâches complexes — komplekse opgaver. Her betyder adjektivet, at overgangene er indviklede eller sammensatte, ikke blot at de er mange. Samlet følger sætningen mønstret avoir tendance à + refleksiv infinitiv + lors de + navneordsgruppe: J'ai tendance à me dépêcher angiver talerens tilbagevendende tilbøjelighed, og lors des transitions complexes angiver situationen, hvor den viser sig. Hele betydningen er derfor: “Jeg har en tendens til at skynde mig under eller i forbindelse med komplekse overgange.”

4. Mettre en évidence les transitions dans tes notes pourrait t'aider.

   Det kan måske hjælpe at fremhæve overgangene i dine noter.

   Mettre en évidence

   fremhæve; gøre tydelig

   transitions

   overgange

   notes

   noter

   pourrait

   kunne måske

   t'aider

   hjælpe dig

   Uddybende forklaring

   Mettre en évidence er en fast verbal konstruktion med betydningen at fremhæve eller gøre noget tydeligt. Mettre er infinitiven af mettre; i andre sammenhænge kan den betyde at sætte eller placere, men her handler konstruktionen om at fremhæve. Eksempel: Je mets ce mot en évidence. — »Jeg fremhæver dette ord.« transitions betyder her overgange og er flertal af transition. Flertallet ses på endelsen -s; den endelse udtales normalt ikke på fransk. Eksempel: Les transitions sont claires. — »Overgangene er tydelige.« notes er flertal af note og betyder her noter, altså nedskrevne oplysninger. I tes notes viser tes, at noterne er knyttet til den person, der tiltales; tes bruges foran et flertalsord. Eksempel: Relis tes notes. — »Læs dine noter igen.« pourrait er en bøjet form af pouvoir (»at kunne«). Det er konditionalis, 3. person ental, og betyder her »kunne måske«: formuleringen fremsætter en mulig hjælp, ikke en sikker virkning. Sammenlign peut (»kan«) med pourrait (»kunne måske«). Eksempel: Cette méthode pourrait aider. — »Denne metode kunne måske hjælpe.« t'aider består af t' og infinitiven aider. Apostroffen er en sammentrækning af objektspronomenet te foran en vokal: te aider bliver til t'aider. Pronomenet betyder her »dig«, mens aider betyder »at hjælpe«. Eksempel: Je veux t'aider. — »Jeg vil hjælpe dig.« Samlet er strukturen Mettre en évidence les transitions dans tes notes »at fremhæve overgangene i dine noter«. Hele infinitivgruppen er subjektet for pourrait t'aider: handlingen kunne måske hjælpe den person, der tiltales. dans tes notes angiver, hvor overgangene findes, og den samlede betydning er derfor: »Det kan måske hjælpe at fremhæve overgangene i dine noter.«

5. Je pourrais aussi répéter seulement les passages difficiles.

   Jeg kunne også øve mig kun på de vanskelige dele.

   Je pourrais

   jeg kunne

   aussi

   også

   répéter

   øve igen

   seulement

   kun

   passages

   dele

   difficiles

   vanskelige

   Uddybende forklaring

   Je pourrais betyder her “jeg kunne” og består af pronomenet je plus pourrais, 1. person ental af pouvoir i conditionnel présent. Formen udtrykker en mulig eller foreslået handling, ikke en sikker beslutning. Sammenlign je peux = “jeg kan” med je pourrais = “jeg kunne”. aussi betyder “også” og føjer denne mulighed til noget, der allerede er nævnt. Det står her efter verballeddet, men placeringen kan variere efter konstruktionen. répéter er infinitiven af répéter og betyder her at gentage eller øve noget igen. Efter pourrais står verbet i infinitiv: Je pourrais répéter. = “Jeg kunne øve igen.” Infinitiven ændrer ikke person; det er pourrais, der viser, hvem der kunne gøre det. seulement betyder “kun” og begrænser det, der følger: handlingen gælder kun de angivne dele. Det siger ikke i sig selv noget om, hvor mange dele der er. passages er flertal af substantivet passage, som her betyder “dele” eller “passager” i et materiale. un passage er ental, mens des passages er flertal. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne en passage eller en gennemgang, men her passer betydningen “dele” med oversættelsen. difficiles er flertal af adjektivet difficile, “vanskelig”. Adjektivet retter sig efter passages i flertal: un passage difficile / des passages difficiles. Formen difficiles viser flertal, mens difficile er ental; adjektivet har samme stavemåde i maskulinum og femininum i disse former. Samlet bliver mønstret Je pourrais + infinitiv = “Jeg kunne + gøre noget”. aussi tilføjer muligheden, seulement begrænser handlingens genstand, og les passages difficiles betyder “de vanskelige dele”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kunne også kun øve mig på de vanskelige dele.”

6. C'est efficace, puisque toutes les parties n'ont pas besoin d'être répétées autant.

   Det er effektivt, fordi ikke alle dele behøver lige meget øvelse.

   C'est

   Det er

   efficace

   effektivt

   puisque

   fordi

   toutes

   alle

   parties

   dele

   n'ont pas besoin

   behøver ikke

   d'être répétées

   at blive gentaget

   autant

   lige så meget

   Uddybende forklaring

   C'est er den faste sammentrækning af ce og est: et neutralt “det er”. est er nutidsformen af être (“at være”) i 3. person ental. Her fungerer ce som subjekt, uden at teksten alene behøver at angive et bestemt navngivet “det”. efficace betyder her “effektivt”. Adjektivet står i ental og ændrer ikke form efter maskulinum eller femininum i denne stavemåde. Det kan også bruges med et navneord: une méthode efficace = “en effektiv metode”. puisque indleder en begrundelse, som taleren fremstiller som kendt eller tydelig: “fordi/eftersom”. Det er ikke selve nægtelsen; den kommer senere i n'ont pas. toutes er femininum flertal af tout i betydningen “alle” og står sammen med parties. Formen skal derfor passe til et feminint navneord i flertal. Til sammenligning bruges tous med maskulinum flertal, mens toute er femininum ental. parties er flertal af partie, “del”. Her handler det om delene af det, der øves eller gentages; den præcise afgrænsning af delene er ikke angivet i denne sætning. Eksempel: Je répète cette partie. = “Jeg gentager denne del.” n'ont pas besoin er nægtelsen af konstruktionen avoir besoin de, “at have brug for”. ont er nutidsformen af avoir for 3. person flertal; ne ... pas omslutter verbet og gør betydningen negativ: “har ikke brug for”. Eksempel: Nous n'avons pas besoin de tout répéter. = “Vi behøver ikke at gentage alt.” d'être répétées fortsætter avoir besoin de med de foran infinitiven être. répétées er passivformen “blive gentaget”: être + perfektum participium af répéter. Partiet répétées står i femininum flertal, fordi de ting, der bliver gentaget, er parties; endelsen -ées bærer denne overensstemmelse. Den aktive variant er répéter les parties = “at gentage delene”. autant angiver her mængde eller grad i betydningen “lige så meget” eller “i samme omfang”. Det hører sammen med gentagelsen: delene behøver ikke alle at blive gentaget lige meget. Det er ikke i sig selv et selvstændigt udsagn om et bestemt antal gentagelser. Samlet betyder C'est efficace “Det er effektivt”. puisque forbinder dette med begrundelsen: toutes les parties n'ont pas besoin d'être répétées autant — “fordi ikke alle dele behøver at blive gentaget lige meget.”

7. Je veux avoir l'air préparé sans donner l'impression de réciter par cœur.

   Jeg vil gerne lyde forberedt uden at virke, som om jeg har lært det udenad.

   Je veux

   jeg vil gerne

   avoir l'air

   virke; se ud

   préparé

   forberedt

   donner l'impression de

   give indtryk af at

   réciter

   fremsige; gengive

   par cœur

   udenad

   Uddybende forklaring

   Je veux betyder her “jeg vil gerne”. veux er nutidsformen af vouloir for je; konstruktionen je veux + infinitiv bruges til at udtrykke, hvad taleren ønsker at gøre. Eksempel: Je veux comprendre. = “Jeg vil gerne forstå.” avoir l'air betyder “at virke” eller “at se ud”. Det er en fast konstruktion med avoir, som beskriver en persons eller tings fremtræden. Efter konstruktionen kan et adjektiv beskrive, hvordan nogen virker: Elle a l'air fatiguée. = “Hun ser træt ud.” Den faste oversættelse her er derfor “virke/lyde forberedt” snarere end at beskrive en faktisk lyd alene. préparé betyder her “forberedt”. Det er perfektums participium af préparer, brugt adjektivisk efter avoir l'air. Den observerede form er maskulin singularis; den feminine form er préparée, og flertalsformerne er préparés og préparées. Formen giver ikke i sig selv en sikker oplysning om talerens køn: je og den danske oversættelse angiver ikke det, og efter avoir l'air kan adjektivets overensstemmelse også påvirkes af konstruktionens brug. Her beskriver ordet den ønskede fremtræden, ikke en handling, der udføres lige nu. donner l'impression de betyder “at give indtryk af at”. Efter de kan der komme en infinitiv, som i Il donne l'impression de comprendre. = “Han giver indtryk af at forstå.” Her indleder konstruktionen den fremtræden, som taleren vil undgå at signalere. réciter betyder “at fremsige” eller “at gengive”. Det er infinitiven af verbet og står efter de i l'impression de réciter. Eksempel: Elle récite le texte. = “Hun fremsiger teksten.” par cœur betyder “udenad”. Det er et fast adverbialt udtryk, som her beskriver måden at fremsige noget på: réciter par cœur betyder “at fremsige noget udenad”. Eksempel: Je connais ce poème par cœur. = “Jeg kan dette digt udenad.” Samlet udtrykker Je veux avoir l'air préparé ønsket om at virke eller lyde forberedt. sans betyder “uden at” og forbinder dette med donner l'impression de réciter par cœur, “at give indtryk af at fremsige noget udenad”. Hele sætningen betyder: “Jeg vil gerne virke forberedt uden at give indtryk af, at jeg har lært det udenad.”

8. Cherche à utiliser des repères flexibles plutôt que des phrases fixes.

   Sigt efter fleksible pejlemærker i stedet for faste sætninger.

   Cherche à

   sigt efter at

   utiliser

   bruge

   repères

   pejlemærker

   flexibles

   fleksible

   plutôt que

   i stedet for

   phrases

   sætninger

   fixes

   faste

   Uddybende forklaring

   Cherche à er imperativ af chercher i 2. person ental: det er en opfordring til én person om at “sigte efter” eller “bestræbe sig på” noget. I denne sætning står à foran infinitiven utiliser. Sammenlign: Cherche à comprendre. — “Prøv at forstå.” Imperativen har ikke et skrevet subjekt; den henvender sig til tu. utiliser er infinitivformen “at bruge”. Efter chercher à bruges infinitiv, fordi den samme underforståede person er den, der søger at udføre handlingen. Eksempel: Elle cherche à progresser. — “Hun prøver at gøre fremskridt.” repères betyder her “pejlemærker” eller referencepunkter, som kan hjælpe én med at orientere sig. Formen er flertal af repère; den endelige -s høres normalt ikke. Eksempel: Ces repères sont utiles. — “Disse pejlemærker er nyttige.” flexibles betyder “fleksible” og beskriver repères. Adjektivet står i flertal for at passe til dette flertalsord; grundformen er flexible. I denne form er der ikke en synlig forskel mellem hankøn flertal og hunkøn flertal. Eksempel: des règles flexibles — “fleksible regler.” plutôt que introducerer det, der foretrækkes fra eller sættes i kontrast til det foregående: “i stedet for”. Det kan efterfølges af et substantiv eller af en anden handling. Eksempel: Marcher plutôt que conduire. — “At gå i stedet for at køre.” phrases er flertal af phrase og betyder her “sætninger”, altså formuleringer. Flertallet viser, at der er tale om flere sætninger, men den faste oversættelse siger ikke, hvor mange. Eksempel: des phrases courtes — “korte sætninger.” fixes betyder “faste” eller “ufleksible” og beskriver phrases. Det er flertal af fixe; her er det den form, der passer til phrases. fixe kan bruges om noget, der ikke ændres eller tilpasses. Eksempel: une règle fixe — “en fast regel.” Samlet betyder Cherche à utiliser des repères flexibles plutôt que des phrases fixes: Man opfordres til at sigte efter at bruge fleksible pejlemærker i stedet for faste sætninger. des repères flexibles er det, man bør bruge, mens des phrases fixes er det alternativ, man bør foretrække mindre. I denne sammenhæng er pointen altså at støtte sig til justerbare pejlemærker frem for at følge bestemte formuleringer ordret.