Les
« Les » betyder “de” og står som bestemt flertalsartikel foran « politiques ». Den samme artikel bruges foran flertalsord som i « les employés » og « Les gens ».
politiques
« politiques » betyder politikker og er det, der beskrives som fejlslagent i « Les politiques échouent ». Det er et flertalsnavneord, der står som subjekt foran verbet; entalsformen er politique.
échouent
« échouent » betyder, at politikkerne mislykkes eller ikke fungerer. Det er en bøjet form af verbet échouer og bruges her efter subjektet « Les politiques »; mønstret « Les politiques échouent souvent » beskriver en tilbagevendende tendens.
souvent
« souvent » betyder ofte og viser, at noget sker gentagne gange. Det står efter « échouent » i « échouent souvent », en almindelig placering for et frekvensadverbium.
quand
« quand » betyder når og indleder den situation, hvor noget sker: « quand les employés ont le sentiment ». Det kan også forbinde en anden situation som i « quand ils ont réellement leur mot à dire ».
employés
« employés » betyder medarbejdere og henviser her til de ansatte, der oplever ændringerne. I « les employés » står ordet som subjekt for « ont »; entalsformen er employé.
ont
« ont » betyder har og bruges om medarbejdernes oplevelse i « ont le sentiment ». Det er en bøjet form af avoir og indgår også i « ont réellement leur mot à dire ».
le
« le » er den bestemte artikel “den” foran hankønsordet « sentiment » i « le sentiment ». Den samme form står foran « plan » i « le plan ».
sentiment
« sentiment » betyder følelse eller oplevelse i udtrykket « ont le sentiment ». Konstruktionen bruges til at beskrive, hvordan nogen oplever en situation, især før « que ».
qu'on
« qu'on » betyder at man eller at folk og indleder den indholdssætning, der beskriver medarbejdernes oplevelse. Formen er en sammentrækning af que og on og står i « qu'on leur impose les changements ».
leur
« leur » betyder dem i « qu'on leur impose les changements » og viser, hvem ændringerne bliver påtvunget. Det er her et indirekte objektpronomen, ikke et ejestedord; det står foran verbet « impose ».
impose
« impose » udtrykker, at nogen påtvinger eller gennemtvinger noget over for andre i « leur impose les changements ». Det er en bøjet form af imposer, og objektet står bagefter som « les changements ».
changements
« changements » betyder ændringer og er det, der bliver påtvunget i « impose les changements ». Det står efter verbet med den bestemte artikel « les »; entalsformen er changement.
gens
« gens » betyder mennesker eller folk. I dialogen står det både som subjekt i « Les gens sont plus susceptibles » og efter « aux » i « aux gens » som den gruppe, der får en grund.
sont
« sont » betyder er og forbinder « Les gens » med beskrivelsen « plus susceptibles ». Det er en bøjet form af être og står før et adjektiv i denne konstruktion.
plus
« plus » betyder mere og danner sammen med « susceptibles » en sammenligning i « plus susceptibles de s'adapter ». Det gør sandsynligheden stærkere end i en neutral beskrivelse.
susceptibles
« susceptibles » betyder mere tilbøjelige i « plus susceptibles de s'adapter ». Det bruges sammen med « de » og en infinitiv for at angive, hvad nogen sandsynligvis vil gøre.
s'adapter
« s'adapter » betyder at tilpasse sig og står efter « de » i « susceptibles de s'adapter ». Det er infinitiven af det refleksive verbum s'adapter og bruges her om menneskers reaktion på ændringer.
ils
« ils » betyder de og henviser i « quand ils ont réellement leur mot à dire » tilbage til « Les gens ». Det står som subjekt foran verbet « ont ».
réellement
« réellement » betyder reelt eller faktisk og fremhæver, at indflydelsen er ægte. I « ont réellement leur mot à dire » står det mellem verbet og resten af udtrykket.
mot à dire
« mot à dire » betyder indflydelse eller noget at skulle have sagt i udtrykket « leur mot à dire ». « mot » betyder ord, « à » forbinder udtrykkets dele, og « dire » betyder at sige; sammen beskriver de retten til at give sin mening til kende.
Nous
« Nous » betyder vi og er subjektet, der foreslår en handling i « Nous pourrions recueillir des suggestions ». Det står foran verbet og henviser til de to personer i samtalen.
pourrions
« pourrions » betyder kunne og bruges her til at fremsætte et forslag på en forsigtig måde. Det er en bøjet form af pouvoir og efterfølges af infinitiven « recueillir » i « Nous pourrions recueillir des suggestions ».
recueillir
« recueillir » betyder at indsamle eller indhente og handler her om at få forslag fra medarbejderne. Det står som infinitiv efter « pourrions » og tager « des suggestions » som objekt.
des
« des » er en ubestemt flertalsartikel foran « suggestions » og betyder nogle eller forslag uden nærmere bestemt antal. I « recueillir des suggestions » markerer den det, der skal indsamles.
suggestions
« suggestions » betyder forslag og er objektet for « recueillir ». Ordet bruges her om idéer eller input, som man inviterer folk til at give; entalsformen er suggestion.
avant
« avant » betyder før og angiver, at indsamlingen skal ske tidligere end færdiggørelsen af planen. I dialogen indgår det i « avant de finaliser le plan ».
de
« de » forbinder « avant » med en infinitiv i « avant de finaliser ». Her markerer det den handling, der skal ske efter “før”, og står direkte foran « finaliser ».
finaliser
« finaliser » betyder at færdiggøre eller afslutte en plan. Det er en infinitiv efter « avant de » i « avant de finaliser le plan ».
plan
« plan » betyder plan og står som det, der skal færdiggøres i « finaliser le plan ». Det bruges med den bestemte artikel « le », når der er tale om den konkrete plan i samtalen.
Cela
« Cela » betyder det eller dette og henviser her til forslaget om at indhente forslag. Det står som subjekt i både « Cela ferait ressortir des problèmes pratiques » og « Cela donne aussi aux gens ».
ferait ressortir
« ferait ressortir » betyder ville få noget til at træde frem eller bringe noget frem i lyset. « ferait » er en bøjet form af faire, mens « ressortir » er infinitiven, og sammen beskriver de den forventede virkning i « Cela ferait ressortir des problèmes pratiques ».
problèmes
« problèmes » betyder problemer eller praktiske udfordringer og er objektet i « ferait ressortir des problèmes pratiques ». Ordet står efter udtrykket for “bringe frem” og bliver nærmere beskrevet af « pratiques ».
pratiques
« pratiques » betyder praktiske og beskriver « problèmes » i « des problèmes pratiques ». Formen står efter navneordet og præciserer, at der er tale om konkrete gennemførelsesproblemer.
que
« que » betyder som eller der og forbinder « problèmes pratiques » med den beskrivende ledsætning « que nous ne voyons peut-être pas d'ici ». Det viser, at problemerne er det, som måske ikke bliver set fra det nuværende udgangspunkt.
ne
« ne » er den første del af nægtelsen i « ne voyons peut-être pas ». Sammen med « pas » gør det udsagnet negativt og viser, at problemerne måske ikke bliver set.
voyons
« voyons » betyder ser og bruges om, hvad “vi” kan se i « nous ne voyons peut-être pas d'ici ». Det er en bøjet form af voir og står med subjektet « nous ».
peut-être
« peut-être » betyder måske eller muligvis og gør udsagnet mindre sikkert. I « ne voyons peut-être pas » viser det, at talerne ikke ved med sikkerhed, om de kan se problemerne.
pas
« pas » er den anden del af nægtelsen « ne ... pas » i « ne voyons peut-être pas d'ici ». Det står efter verbet « voyons » og gør betydningen “ser ikke”.
d'ici
« d'ici » betyder herfra og angiver det sted eller perspektiv, som synligheden vurderes fra. Det er en sammentrækning af de og ici og står til sidst i « ne voyons peut-être pas d'ici ».
donne
« donne » betyder giver og beskriver i « Cela donne aussi aux gens une raison supplémentaire » den virkning, forslaget har på folk. Det er en bøjet form af donner og efterfølges af modtageren « aux gens » og det, der gives, « une raison ».
aussi
« aussi » betyder også og tilføjer en ekstra virkning til den foregående pointe. Det står efter « donne » i « donne aussi aux gens ».
aux
« aux » betyder til de og er en sammentrækning af à og les. I « aux gens » markerer det de mennesker, som får en grund.
une
« une » betyder en og er den ubestemte artikel foran « raison ». I « une raison supplémentaire » introducerer den én ekstra grund.
raison
« raison » betyder grund eller årsag og er det, som folk får i « donne aussi aux gens une raison supplémentaire ». Det står efter en konstruktion med « donner » og efterfølges her af adjektivet « supplémentaire ».
supplémentaire
« supplémentaire » betyder ekstra eller yderligere og beskriver « raison » i « une raison supplémentaire ». Det tilføjer, at der kommer endnu en grund til at interessere sig for resultatet.
se
« se » er det refleksive pronomen i « se soucier du résultat ». Det hører sammen med verbet soucier og er nødvendigt i denne faste konstruktion, der betyder at bekymre sig om eller interessere sig for noget.
soucier
« soucier » indgår sammen med « se » i « se soucier du résultat » og betyder at bekymre sig om eller gå op i resultatet. Det står som infinitiv efter « de » i « une raison supplémentaire de se soucier du résultat ».
du
« du » betyder om eller af det og er en sammentrækning af de og le. I « se soucier du résultat » forbinder det den refleksive konstruktion med det, man går op i.
résultat
« résultat » betyder resultat eller udfald og er det, som folk skal kunne interessere sig for i « se soucier du résultat ». Det står efter « du » som objekt for præpositionen.
Même
« Même » betyder selv eller endda og fremhæver, at pointen også gælder for en plan, der allerede kan fungere. Det står først i « Même un plan réalisable » for at skabe denne betoning.
un
« un » betyder en og er den ubestemte artikel foran « plan ». I « un plan réalisable » introducerer den en plan uden at identificere den nærmere.
réalisable
« réalisable » betyder gennemførlig eller realistisk at gennemføre og beskriver « plan » i « un plan réalisable ». Det angiver, at planen kan realiseres, men ikke nødvendigvis at folk allerede støtter den.
exige
« exige » betyder kræver og viser, at noget er nødvendigt for planen i « Même un plan réalisable exige que les gens se sentent impliqués ». Det er en bøjet form af exiger og efterfølges her af en ledsætning med « que ».
sentent
« sentent » betyder føler og beskriver i « que les gens se sentent impliqués », hvordan folk skal opleve deres egen rolle. Det er en bøjet form af sentir i den refleksive konstruktion se sentir og står sammen med « impliqués ».
impliqués
« impliqués » betyder involverede eller engagerede i « se sentent impliqués ». Det beskriver den tilstand, som folk skal føle sig i, og knytter sig til « les gens ».
difficile
« difficile » betyder vanskelig og indgår i « Le plus difficile » om den del, der er mest krævende. Det står sammen med « le plus » for at udpege den største udfordring.
c'est
« c'est » betyder det er og bruges til at identificere, hvad den vanskelige del består i: « c'est de garder la discussion constructive et précise ». Det er en sammentrækning af ce og est, en bøjet form af être.
garder
« garder » betyder at holde eller bevare og beskriver i « de garder la discussion constructive et précise », at diskussionen skal forblive på en bestemt måde. Det står som infinitiv efter « c'est de ».
la
« la » er den bestemte artikel foran « discussion » i « la discussion ». Den markerer den konkrete diskussion, som talerne allerede taler om.
discussion
« discussion » betyder diskussion og er det, der skal holdes konstruktivt og præcist i « garder la discussion constructive et précise ». Det står efter verbet « garder » som det direkte objekt.
constructive
« constructive » betyder konstruktiv og beskriver « discussion » i « la discussion constructive et précise ». Det angiver, at samtalen skal føre arbejdet fremad i stedet for blot at være kritisk.
et
« et » betyder og og forbinder de to beskrivelser « constructive » og « précise ». Det bruges her til at føje endnu et krav til diskussionens form.
précise
« précise » betyder præcis eller specifik og beskriver sammen med « constructive » ordet « discussion ». Det fremhæver, at samtalen skal handle om konkrete punkter, ikke kun generelle reaktioner.
Alors
« Alors » betyder så eller derfor og markerer en konklusion ud fra den foregående pointe. I « Alors, nous devrions poser des questions ciblées » indleder det det forslag, der følger.
devrions
« devrions » betyder bør og bruges til at fremsætte en anbefaling i « nous devrions poser des questions ciblées ». Det er en bøjet form af devoir og efterfølges af infinitiven « poser ».
poser
« poser » betyder at stille og bruges her om at stille spørgsmål i « poser des questions ciblées ». Det står som infinitiv efter « devrions » og tager « des questions » som objekt.
questions
« questions » betyder spørgsmål og er det, som talerne foreslår at stille. I « poser des questions ciblées » beskrives spørgsmålene nærmere af « ciblées »; entalsformen er question.
ciblées
« ciblées » betyder målrettede eller fokuserede og beskriver « questions » i « des questions ciblées ». Det viser, at spørgsmålene skal afgrænse, hvilken type feedback man ønsker.
au lieu de
« au lieu de » betyder i stedet for og bruges til at sætte to handlinger op mod hinanden i « poser des questions ciblées au lieu de demander un retour général ». « au » er en sammentrækning af à og le, « lieu » betyder sted, og « de » forbinder udtrykket med infinitiven « demander ».
demander
« demander » betyder at bede om eller anmode om og står i « au lieu de demander un retour général ». Det er en infinitiv efter « au lieu de » og tager « un retour général » som det, der efterspørges.
retour
« retour » betyder tilbagemelding eller feedback i « demander un retour général ». Her handler det ikke om at vende tilbage, men om den respons, medarbejderne bliver bedt om at give.
général
« général » betyder generel eller bred og beskriver « retour » i « un retour général ». Det står efter navneordet og markerer, at tilbagemeldingen ikke er afgrænset til bestemte spørgsmål.