Medarbejdernes opbakning til ændringer | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Les politiques échouent souvent quand les employés ont le sentiment qu'on leur impose les changements.

   Politikker mislykkes ofte, når medarbejderne føler, at ændringer bliver påtvunget dem.

   politiques

   politikker

   échouent

   mislykkes

   souvent

   ofte

   quand

   når

   employés

   medarbejdere

   ont le sentiment

   har følelsen

   leur

   dem

   impose

   påtvinger

   changements

   ændringer

   Uddybende forklaring

   politiques er her substantivet politique i flertal: “politikker”. Formen i ental er politique, og flertallet markeres med -s. Her er ordet subjekt for échouent; det er ikke adjektivet “politisk” i denne sætning. échouent er nutidsformen i 3. person flertal af échouer (“at mislykkes”). Den passer til det flertallige subjekt les politiques. En nyttig kontrast er la politique échoue = “politikken mislykkes” over for les politiques échouent = “politikkerne mislykkes”. souvent betyder “ofte” og angiver, hvor hyppigt noget sker. Det ændrer ikke verbets person eller tal. quand betyder “når” og indleder her en tids- eller betingelseslignende ledsætning: hovedudsagnet gælder, når den situation, der følger, er til stede. Eksempel: Quand il pleut, je reste ici. = “Når det regner, bliver jeg her.” employés er flertalsformen af substantivet employé, “medarbejder”. les employés betyder “medarbejderne”; den bestemte artikel les viser, at der er tale om en bestemt gruppe i sammenhængen. Formen employés er maskulin flertal eller en blandet gruppe; den fortæller ikke alene, hvilke personer gruppen konkret består af. ont le sentiment er en fast, genbrugelig konstruktion med avoir: avoir le sentiment que... betyder “at have følelsen af, at ...” eller mere naturligt “at føle, at ...”. ont er 3. person flertal af avoir, hvis grundform er avoir; ental er for eksempel il a. Konstruktionen efterfølges her af qu'on ..., som indleder indholdet af følelsen. leur er et indirekte objektspronomen i flertal og betyder her “dem”. Det står foran verbet: on leur impose... = “man påtvinger dem ...”. leur ændrer ikke form efter grammatisk køn; ved ét indirekte objekt bruges lui, mens flertal bruger leur. impose kommer fra imposer, “at påtvinge” eller “at pålægge”. I on leur impose les changements er on subjektet, og les changements er det, der bliver påtvunget; leur er modtageren. Formen impose er 3. person ental i nutid. Den kan også være identisk med 3. person ental i konjunktiv, så den skrevne form alene afgør ikke modus; her er den konkrete funktion at udtrykke, hvad “man” påtvinger dem. changements er flertalsformen af substantivet changement, “ændring”. les changements betyder “ændringerne”. Det er objektet for impose: det er ændringerne, der bliver påtvunget medarbejderne. Et tilsvarende entalsmønster er on impose le changement = “man påtvinger ændringen”. Samlet bygges sætningen sådan op: Les politiques échouent souvent betyder “Politikker mislykkes ofte”. quand les employés ont le sentiment que... tilføjer “når medarbejderne føler, at ...”. Indholdet af denne følelse er on leur impose les changements: “man påtvinger dem ændringerne”. Hele betydningen er derfor: “Politikker mislykkes ofte, når medarbejderne føler, at ændringer bliver påtvunget dem.”

2. Les gens sont plus susceptibles de s'adapter quand ils ont réellement leur mot à dire dans le processus.

   Folk er mere tilbøjelige til at tilpasse sig, når de reelt har indflydelse på processen.

   Les gens

   folk

   sont

   er

   plus susceptibles

   mere tilbøjelige

   de s'adapter

   at tilpasse sig

   quand

   når

   ils

   de

   ont … leur mot à dire

   have noget at skulle have sagt

   réellement

   reelt

   processus

   proces

   Uddybende forklaring

   Les gens betyder her “folk” eller “mennesker”. gens er et flertalsnavneord. Les er den bestemte flertalsartikel, men i denne generelle formulering gør den ikke nødvendigvis gruppen til en på forhånd identificeret eller specifik gruppe. sont er 3. person flertal i nutid af être (“at være”). Det passer med subjektet Les gens. Nyttig formkæde: je suis, il/elle est, ils/elles sont. plus susceptibles betyder her “mere tilbøjelige” eller “mere tilbøjelige til”. susceptible kan i konstruktionen être susceptible de + infinitiv betyde “tilbøjelig til” eller “sandsynlig til”. plus gør beskrivelsen komparativ: der angives en større tilbøjelighed, selv om sammenligningsleddet ikke nævnes direkte. susceptibles står i flertal; ental er susceptible, mens flertal får -s. Et nyttigt modstykke er moins susceptibles (“mindre tilbøjelige”). de s'adapter er infinitiven efter susceptible de. Grundformen er det pronominale verbum s'adapter (“at tilpasse sig”); s' er en elideret form af se foran en vokal. I denne konstruktion står infinitiven efter de. Eksempel: Elle s'adapte rapidement. — “Hun tilpasser sig hurtigt.” quand indleder en ledsætning om den situation eller det tidspunkt, hvor noget gælder, og betyder “når”. Mønstret quand + sætning kan genbruges til at forbinde en hovedsætning med en sådan omstændighed. ils er et personligt pronomen i 3. person flertal og fungerer som subjekt i ledsætningen. Her henviser det til Les gens, hvilket også stemmer med den danske oversættelses “de”. Formen ils angiver flertal, men identificerer ikke personerne mere præcist. ont er 3. person flertal i nutid af avoir (“at have”). Her indgår det i udtrykket avoir son/leur mot à dire, som betyder at have noget at skulle have sagt eller have indflydelse. ont passer til subjektet ils. leur mot à dire indgår her i det faste udtryk avoir son mot à dire, “at have noget at skulle have sagt”. leur betyder her “deres” og er possessivformen for en flertalsbesidder; mot står i ental, så formen er leur mot, ikke leurs mot. Det betyder ikke nødvendigvis, at personerne deler én stemme: udtrykket siger samlet, at de har mulighed for at give deres mening eller påvirke beslutningen. Eksempel: Les employés ont leur mot à dire. — “Medarbejderne har noget at skulle have sagt.” réellement er et adverbium og betyder “reelt” eller “virkeligt”. Her præciserer det, at indflydelsen faktisk er til stede; det ændrer ikke selve betydningen af avoir ... leur mot à dire. processus er navneordet “proces”. Sammen med dans le danner det dans le processus, “i processen”. dans angiver her placering inden for en sammenhæng, og le markerer processen som den relevante bestemte proces i formuleringen. Samlet har sætningen strukturen Les gens sont plus susceptibles de s'adapter quand ils ont réellement leur mot à dire dans le processus: “Folk er mere tilbøjelige til at tilpasse sig, når de reelt har indflydelse på processen.” Først beskrives folk og deres større tilbøjelighed til at tilpasse sig; quand indleder derefter den situation, hvor denne større tilbøjelighed gælder.

3. Nous pourrions recueillir des suggestions avant de finaliser le plan.

   Vi kunne indhente forslag, før vi færdiggør planen.

   Nous pourrions

   vi kunne

   recueillir

   indhente

   suggestions

   forslag

   avant de

   før

   finaliser

   færdiggøre

   plan

   plan

   Uddybende forklaring

   Nous pourrions kombinerer pronomenet nous (første person flertal) med pourrions, konditionalisformen af pouvoir (“at kunne”). Her udtrykker formen et muligt forslag: “vi kunne”, ikke en konstatering af, at noget allerede sker. Formen følger subjektet: je pourrais, nous pourrions. Eksempel: Nous pourrions commencer demain. — “Vi kunne begynde i morgen.” recueillir står i infinitiv efter pourrions. Det betyder her “at indsamle” eller “at indhente”, nemlig forslag fra andre. Eksempel: Nous voulons recueillir des avis. — “Vi vil indhente synspunkter.” suggestions er flertal af substantivet suggestion, “forslag”. Formen viser flere forslag, men angiver ikke et bestemt antal. Entalsformen er une suggestion, mens flertallet her står med des: des suggestions — “forslag”. avant de er en konstruktion foran en infinitiv og betyder “før”. I denne sætning kommer infinitiven finaliser lige efter. Den underforståede aktør er nous, altså den samme som i hovedsætningen. Eksempel: Avant de répondre, nous réfléchissons. — “Før vi svarer, tænker vi os om.” finaliser er infinitiv og betyder her “at færdiggøre” eller “at afslutte”. Fordi avant de betyder “før”, sker denne handling efter indhentningen af forslag. Eksempel: Nous devons finaliser le document. — “Vi skal færdiggøre dokumentet.” plan er substantivet “plan”. I gruppen le plan står det i ental, og le markerer hankøn og bestemt form: “planen”. Flertalsformen er les plans. Her henviser den bestemte form til den plan, der er relevant i sammenhængen. Samlet bygges sætningen op sådan: Nous pourrions åbner et muligt forslag, recueillir des suggestions angiver, at man kunne indhente forslag, og avant de finaliser le plan placerer færdiggørelsen af planen bagefter. Hele betydningen er: “Vi kunne indhente forslag, før vi færdiggør planen.”

4. Cela ferait ressortir des problèmes pratiques que nous ne voyons peut-être pas d'ici.

   Det ville bringe praktiske problemer frem, som vi måske ikke kan se herfra.

   Cela

   Det

   ferait ressortir

   ville få frem

   des problèmes

   problemer

   pratiques

   praktiske

   que

   som

   nous

   vi

   ne voyons

   ikke ser

   peut-être

   måske

   d'ici

   herfra

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen, her med betydningen «det». Det peger på en allerede omtalt handling eller situation uden selv at angive et bestemt grammatisk køn eller tal. Formen er uforanderlig; den bøjes altså ikke efter et muligt henført substantiv. ferait ressortir betyder her «ville få frem» eller «ville tydeliggøre». Ferait er tredje person ental af faire i conditionnel présent, mens ressortir står i infinitiv. Mønstret faire + infinitiv viser, at subjektet får noget til at ske: Cela ferait ressortir... svarer til «Det ville få ... frem». Conditionnel-formen fremstiller virkningen som mulig eller betinget, ikke som et fast konstateret resultat. des problèmes betyder «problemer». Problème er et maskulint substantiv; des er en ubestemt artikel i flertal og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Ental er un problème, flertal des problèmes. pratiques betyder her «praktiske» og beskriver problèmes. Adjektivets grundform er pratique; pratiques er flertalsformen. Den synlige flertalsform er den samme for maskulinum og femininum, men her står den sammen med det maskuline flertalsord problèmes. que indleder en relativsætning, som knytter yderligere information til problèmes. Her fungerer que som objekt for voyons: det er problemerne, der ikke bliver set. Et genbrugeligt mønster er un problème que je comprends — «et problem, som jeg forstår». nous betyder «vi» og er subjekt for voyons. Det er første person flertal og kan omfatte taleren sammen med andre; den konkrete sammensætning af gruppen fremgår ikke af sætningen. ne voyons er begyndelsen på den franske nægtelse ne ... pas. Voyons er første person flertal i nutid af voir («at se»), og det senere pas fuldender nægtelsen: nous ne voyons pas — «vi ser ikke». I denne sætning står peut-être mellem voyons og pas, men nægtelsen omfatter stadig verbet. peut-être er et adverbium, der betyder «måske». Det gør udsagnet mindre sikkert: taleren siger ikke uden forbehold, at problemerne ikke kan ses, men at det måske er tilfældet. d'ici betyder «herfra». Det er den faste sammentrækning af de og ici, altså «fra her». Her angiver det udgangspunktet for det, man kan se; ici betyder «her». Samlet bygges sætningen sådan op: Cela er den mulige årsag, ferait ressortir angiver en mulig frembringelse eller tydeliggørelse, og resultatet er des problèmes pratiques. Relativsætningen que nous ne voyons peut-être pas d'ici præciserer, at vi måske ikke kan se disse praktiske problemer fra dette sted eller perspektiv. Hele betydningen er derfor: «Det ville bringe praktiske problemer frem, som vi måske ikke kan se herfra.»

5. Cela donne aussi aux gens une raison supplémentaire de se soucier du résultat.

   Det giver også folk mere grund til at gå op i resultatet.

   Cela

   det

   donne

   giver

   aussi

   også

   gens

   folk

   raison

   grund

   supplémentaire

   yderligere

   se soucier

   gå op i

   résultat

   resultat

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen, som her betyder “det” og fungerer som subjekt. Formen er ental; den angiver ikke i sig selv præcist, hvad “det” henviser til. I den faste oversættelse gengives det tilsvarende med “det”. Til sammenligning bruges ce ofte foran et substantiv, mens cela kan stå selvstændigt. donne er nutidsformen af verbet donner (“at give”) i tredje person ental. Det er altså cela, der giver noget. Eksempel: Cette idée donne de l’espoir. — “Denne idé giver håb.” aussi betyder “også” og føjer denne oplysning til noget, der allerede er nævnt. Placeringen efter verbet er almindelig i denne type udsagn. Det ændrer ikke selve handlingen donne, men tilføjer betydningen “også”. gens er et pluralisord for “folk” eller “mennesker”. I aux gens er det modtageren af det, der gives: “til folk”. gens bruges normalt om mennesker som en gruppe; det er ikke en entalsform. Eksempel: Les gens comprennent. — “Folk forstår.” raison er et feminint substantiv, der betyder “grund” eller “årsag”. Her er det noget, folk får: une raison, “en grund”. Det kan bruges i mønsteret une raison de + infinitiv: une raison de venir — “en grund til at komme”. supplémentaire er et beskrivende adjektiv, der betyder “yderligere” eller “ekstra”. Her beskriver det raison, så betydningen er “en yderligere grund”. Formen supplémentaire bruges både med ental hankøn og ental hunkøn; flertalsformen er supplémentaires. se soucier er en refleksiv verbalforbindelse, der betyder “at bekymre sig om” eller, som her, “at gå op i”. Efter une raison de står den i infinitiv: une raison de se soucier... — “en grund til at gå op i ...”. Den refleksive del se hører til verbet og skal ikke behandles som et almindeligt selvstændigt objekt. Eksempel: Elle se soucie du résultat. — “Hun går op i resultatet.” résultat er et maskulint substantiv og betyder “resultat”. I du résultat er du sammentrækningen af de og le, så forbindelsen betyder “om resultatet” i denne anvendelse. Substantivet står i ental her. Sætningen samles sådan: Cela donne aussi betyder “det giver også”. Det, der gives, er aux gens une raison supplémentaire: “folk en yderligere grund”. Denne grund er de se soucier du résultat, altså “til at gå op i resultatet”. Hele betydningen bliver derfor: “Det giver også folk mere grund til at gå op i resultatet.”

6. Même un plan réalisable exige que les gens se sentent impliqués.

   En plan, der kan fungere, kræver stadig, at folk føler sig involverede.

   Même

   selv

   plan

   plan

   réalisable

   mulig at gennemføre

   exige

   kræver

   gens

   folk

   se sentent

   føler sig

   impliqués

   involverede

   Uddybende forklaring

   Même betyder her “selv” og markerer, at udsagnet også gælder for et tilfælde, der måske kunne virke tilstrækkeligt i sig selv. Mønstret même + substantiv kan genbruges: Même ce choix est difficile. — “Selv dette valg er svært.” plan er et maskulint substantiv i ental og betyder “plan”. Den bestemte form er le plan, og flertallet er les plans. I denne sætning står un plan, fordi der introduceres en plan uden at gøre den til en allerede identificeret bestemt plan. réalisable betyder her “mulig at gennemføre”. Det er et adjektiv, der beskriver plan; dets grundform er også réalisable. Formen er den samme i maskulinum og femininum i ental, mens flertal får réalisables: un projet réalisable, des solutions réalisables. Det skal ikke forveksles med réalisé, som betyder “gennemført” eller “realiseret”. exige er nutidsformen af exiger, “at kræve”. Formen er 3. person ental og passer til det entalsagtige subjekt Même un plan réalisable: il exige, elle exige; verbets flertal er ils exigent eller elles exigent. Konstruktionen exiger que efterfølges her af que les gens se sentent ...; se sentent er derfor ikke en del af selve verbet exige. les gens betyder “folk” eller “mennesker”. gens er et substantiv, der normalt bruges i flertal, og det står her med den bestemte artikel les. Det er dette flertals-substantiv, der udløser flertalsformen i den følgende verbalkonstruktion. se sentent betyder her “føler sig”. Det kommer af se sentir, “at føle sig”, og er 3. person flertal i præsens konjunktiv: que les gens se sentent. Den refleksive del se viser, at følelsen beskrives hos subjektet selv. Sammenlign i en anden sætning: Je me sens prêt. — “Jeg føler mig klar.” impliqués betyder “involverede” og beskriver les gens. Det er perfektum participium/adjektivformen af impliquer i maskulinum flertal: ental impliqué, femininum ental impliquée, femininum flertal impliquées. Her har formen flertalsendelsen -s og bruges efter se sentir: se sentir impliqué = “at føle sig involveret”. Samlet er strukturen Même + substantivgruppe + kræve-verb + que + subjekt + se sentir + adjektiv: Même un plan réalisable exige que les gens se sentent impliqués. Den betyder: “Selv en plan, der kan fungere, kræver stadig, at folk føler sig involverede.” Même fremhæver planens egenskab, exige que angiver det, der kræves, og se sentent impliqués angiver den tilstand, folk skal føle sig i.

7. Le plus difficile, c'est de garder la discussion constructive et précise.

   Det svære er at holde diskussionen konstruktiv og konkret.

   Le plus difficile

   det sværeste

   c'est

   det er

   garder

   at holde

   la discussion

   diskussionen

   constructive

   konstruktiv

   précise

   præcis

   Uddybende forklaring

   Le plus difficile betyder her “det sværeste”. difficile er grundformen “svær”; med le plus dannes superlativformen “den mest svære” / naturligt “det sværeste”. Adjektivet står her som en selvstændig, nominaliseret beskrivelse, så le fungerer som bestemt artikel. Eksempel: Le plus important, c’est de commencer. — “Det vigtigste er at begynde.” c’est er den faste form af ce est, som i denne sætning svarer til “det er”. Den bruges til at præsentere eller identificere det, der kommer efter, i mønstret Le plus ..., c’est de ... — “Det mest ..., er at ...”. garder er infinitiven “at holde” eller “at bevare”. Efter c’est og de bruges infinitivkonstruktionen de garder: “at holde”. Infinitiven angiver handlingen uden at markere en bestemt person eller tid. Eksempel: C’est difficile de garder le calme. — “Det er svært at bevare roen.” la discussion betyder “diskussionen”. discussion er et feminint substantiv, og la er den feminine entalsform af den bestemte artikel. I andre sammenhænge kan den ubestemte form være une discussion — “en diskussion”. constructive betyder her “konstruktiv”. Formen er feminin ental og følger la discussion, som den beskriver. Grundformen i ordbøger angives ofte som constructif (maskulin) og constructive (feminin). Eksempel: une remarque constructive — “en konstruktiv bemærkning”. précise betyder her “præcis” eller, i den faste danske oversættelse, “konkret”. Det er feminin ental af adjektivet précis; précise beskriver også la discussion og står derfor i samme køn og tal. Eksempel: une réponse précise — “et præcist svar”. Her betyder ordet ikke nødvendigvis “detaljeret” i enhver mulig sammenhæng; det beskriver denne diskussion som klar og konkret. Samlet følger sætningen mønstret Le plus + adjektiv, c’est de + infinitiv: Le plus difficile (“det sværeste”) identificerer den udfordring, og c’est de garder la discussion constructive et précise forklarer den som at holde diskussionen konstruktiv og konkret. Hele betydningen er derfor: “Det sværeste er at holde diskussionen konstruktiv og konkret.”

8. Alors, nous devrions poser des questions ciblées au lieu de demander un retour général.

   Så bør vi stille målrettede spørgsmål i stedet for at bede om generel feedback.

   Alors

   så

   nous devrions

   vi bør

   poser

   stille

   questions

   spørgsmål

   ciblées

   målrettede

   au lieu de

   i stedet for

   demander

   bede om

   retour

   feedback

   général

   generel

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som en overgang til en konklusion eller anbefaling. Det kan også betyde “dengang” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke her. nous devrions består af pronomenet nous (“vi”) og konditionalisformen devrions af verbet devoir (“at skulle/burde”). Her udtrykker formen en anbefaling: “vi bør”. Sammenlign nous devons (“vi skal/er nødt til”) med nous devrions (“vi bør” eller “vi burde”), som normalt lyder mindre direkte. Eksempel: Nous devrions vérifier le texte. — “Vi bør kontrollere teksten.” poser betyder her “at stille” i forbindelsen poser une question eller poser des questions, altså “at stille et spørgsmål” eller “at stille spørgsmål”. Infinitiven står efter devrions: nous devrions poser — “vi bør stille”. Poser kan også betyde “at lægge” eller “at sætte” i andre forbindelser, men her er det betydningen “stille” et spørgsmål. questions er flertalsformen af question, “spørgsmål”. Den almindelige franske konstruktion er poser une question / poser des questions; verbet er altså poser, ikke et særligt verbum svarende til dansk “spørge” i denne konstruktion. Eksempel: Elle pose une question importante. — “Hun stiller et vigtigt spørgsmål.” ciblées betyder “målrettede” her. Det er femininum flertal af adjektivet ciblé, fordi det beskriver questions, som er femininum flertal. Formen følger derfor både køn og tal: un commentaire ciblé, une question ciblée, des questions ciblées. Adjektivets grundform er ciblé, ikke question. au lieu de er en fast konstruktion, der betyder “i stedet for”. Den efterfølges her af infinitiven demander: au lieu de demander — “i stedet for at bede om”. Eksempel: Il écoute au lieu de répondre. — “Han lytter i stedet for at svare.” demander betyder her “at bede om”. Med demander kan man blandt andet bede om noget: demander un conseil — “bede om et råd”. Det er ikke det samme som poser une question: poser une question fokuserer på at stille et spørgsmål, mens demander un retour fokuserer på at bede om feedback. retour betyder her “feedback” eller “tilbagemelding”. I denne betydning bruges det med un: un retour. Ordet kan have andre betydninger i andre sammenhænge, blandt andet “tilbagevenden”, men her er det den vurdering eller reaktion, man beder om. général betyder “generel”. Det er hankønsformen ental af adjektivet; den beskriver retour, som er hankøn ental. Sammenlign un retour général med une remarque générale, hvor adjektivet får femininumsformen générale. Adjektivets grundform er général, og det er ikke en form af substantivet retour. Hele strukturen er Alors, nous devrions poser des questions ciblées au lieu de demander un retour général. Først kommer konklusionsmarkøren “så”, derefter anbefalingen “vi bør stille”. des questions ciblées betyder “målrettede spørgsmål”, mens au lieu de demander un retour général angiver alternativet: “i stedet for at bede om generel feedback”. Samlet: “Så bør vi stille målrettede spørgsmål i stedet for at bede om generel feedback.”