At ændre planer ærligt og respektfuldt | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J’ai besoin de changer nos plans et je voulais te le dire directement.

   Jeg er nødt til at ændre vores planer, og jeg ville gerne sige det direkte til dig.

   J’ai besoin de

   jeg har brug for at

   changer

   ændre

   plans

   planer

   voulais

   ville gerne

   dire

   sige

   directement

   direkte

   Uddybende forklaring

   J’ai besoin de betyder her, at taleren har brug for at gøre noget. Konstruktionen avoir besoin de + infinitiv bruges til “have brug for at + udsagnsord”: J’ai besoin de dormir = “Jeg har brug for at sove”. J’ai er nutidsformen af avoir for je, og besoin er substantivet “behov”. changer betyder “ændre”. Det står efter de i infinitiv, så handlingen præsenteres som det, taleren har brug for at gøre. Et genbrugeligt mønster er avoir besoin de changer ... = “have brug for at ændre ...”. plans betyder “planer”. Formen er flertal af plan; nos betyder “vores” og viser, at planerne tilhører eller vedrører taleren og mindst én anden person. I nos plans er plans det, der skal ændres. voulais betyder her “ville gerne” eller “havde lyst til”. Det er imperfektum af vouloir for je: je voulais. I denne sætning indleder det en tidligere eller baggrundsdannende intention, som forbindes med infinitiven dire. Formen je veux betyder derimod “jeg vil” i nutid. Je voulais te parler = “Jeg ville gerne tale med dig.” dire betyder “sige” eller “fortælle”. Det er infinitiven efter voulais: je voulais dire = “jeg ville gerne sige”. Det korte pronomen te betyder “til dig” her, mens le henviser til det, som taleren vil sige; den præcise sag eller meddelelse er ikke angivet i selve sætningen. directement betyder “direkte”. Det er et adverbium, der beskriver måden at sige noget på. Det kan placeres efter verbet i te le dire directement = “sige det direkte til dig”. Første del samler sig sådan: J’ai besoin de changer nos plans = “Jeg er nødt til at ændre vores planer” eller mere ordret “Jeg har brug for at ændre vores planer”. et binder den næste del sammen. je voulais te le dire directement betyder “jeg ville gerne sige det direkte til dig”: je er taleren, te er modtageren, le er det, der skal siges, og directement angiver måden. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg er nødt til at ændre vores planer, og jeg ville gerne sige det direkte til dig.”

2. J’apprécie que tu me le dises directement au lieu de m’envoyer un message vague.

   Jeg sætter pris på, at du siger det direkte til mig i stedet for at sende en vag besked.

   J’apprécie

   jeg sætter pris på

   dises

   siger

   directement

   direkte

   au lieu de

   i stedet for

   m’envoyer

   sende mig

   message

   besked

   vague

   vag

   Uddybende forklaring

   J’apprécie betyder her, at taleren sætter pris på noget. Formen er 1. person ental i nutid af apprécier; infinitiven er apprécier, mens j’apprécie er den bøjede form. Efter apprécier que bruges der her konjunktiv, fordi taleren værdsætter, at en handling finder sted. Eksempel: J’apprécie que tu sois ici. — Jeg sætter pris på, at du er her. dises betyder her “siger”. Det er 2. person ental af dire i konjunktiv nutid: que je dise, que tu dises. Formen passer til tu, og konjunktiven hænger her sammen med J’apprécie que. Eksempel: Je préfère que tu me dises la vérité. — Jeg foretrækker, at du siger sandheden til mig. directement betyder “direkte” og beskriver måden, der siges noget på. Det er et biord og ændrer ikke form efter personen eller det, der omtales. Her præciserer det, at noget bliver sagt direkte. au lieu de er en fast konstruktion med betydningen “i stedet for”. Den efterfølges her af infinitiv: au lieu de + infinitif. Eksempel: Il appelle au lieu d’écrire. — Han ringer i stedet for at skrive. Før en vokal bliver de til d’, som i d’écrire. m’envoyer betyder “at sende mig”. envoyer er infinitiven “sende”, og m’ er den eliderede form af objektspronomenet me foran en vokal. Her er me modtageren; det, der sendes, kommer bagefter som un message vague. Eksempel: Elle va m’envoyer un document. — Hun vil sende mig et dokument. message betyder “besked” eller “meddelelse”. Det er et hankønsord: un message, des messages. I denne sætning er det den ting, der sendes. vague betyder her “vag” eller “uklar”. Adjektivet beskriver message og står i hankøn ental: un message vague. Formen er den samme i hankøn og hunkøn i ental, mens flertal er vagues. Eksempel: une réponse vague — et vagt svar. Hele strukturen er J’apprécie que + subjekt + konjunktiv efterfulgt af kontrasten au lieu de + infinitiv. tu me le dises directement betyder, at du siger det direkte til mig, mens m’envoyer un message vague betyder at sende mig en vag besked. Samlet betyder sætningen: “Jeg sætter pris på, at du siger det direkte til mig i stedet for at sende en vag besked.”

3. Je me suis engagé dans trop de choses, et je ne veux pas arriver complètement épuisé.

   Jeg har påtaget mig for meget, og jeg vil ikke dukke op helt udmattet.

   me suis engagé dans

   har påtaget mig

   trop de

   for meget/for mange

   choses

   ting

   ne veux pas

   vil ikke

   arriver

   dukke op

   complètement

   helt

   épuisé

   udmattet

   Uddybende forklaring

   me suis engagé dans bygger på verbet s’engager dans, som her betyder at påtage sig eller binde sig til noget. Formen er passé composé: me er et refleksivt pronomen, suis er hjælpeverbet i 1. person ental, og engagé er perfektum participium. I denne formulering står participiet i den observerede maskuline entalsform. Mønsteret s’engager dans + noget kan genbruges om at påtage sig en opgave, aftale eller forpligtelse. Eksempel: Elle s’est engagée dans un nouveau projet. — Hun har påtaget sig et nyt projekt. trop de angiver en for stor mængde: for meget foran noget, der ikke tælles som enkelte enheder, eller for mange foran noget, der kan tælles. Her viser det sammen med choses, at der er flere ting, end taleren ønsker at have påtaget sig. Trop de er ikke i sig selv et tal. choses er flertal af chose, “ting”. Det er et almindeligt substantiv, som kan bruges om genstande, sager eller foretagender afhængigt af sammenhængen. Her er den generelle betydning “ting”, og flertallet passer til den mængde, der omtales. Eksempel: J’ai plusieurs choses à faire. — Jeg har flere ting, jeg skal gøre. ne veux pas kommer fra vouloir, “ville/ønske”. veux er nutid, 1. person ental, og ne ... pas gør udsagnet negativt: taleren vil ikke det, der følger. Det er veux, der er den bøjede form; det efterfølgende verbum står normalt i infinitiv. Eksempel: Je ne veux pas attendre. — Jeg vil ikke vente. arriver er infinitiv af arriver, “at ankomme” eller, som her, “at dukke op”. Efter je ne veux pas beskriver infinitiven det, taleren ikke ønsker at gøre. Subjektet er fortsat je, så meningen er, at taleren ikke vil ankomme eller dukke op i den beskrevne tilstand. Eksempel: Nous voulons arriver tôt. — Vi vil ankomme tidligt. complètement er et adverbium, der forstærker det følgende épuisé: tilstanden er fuldstændig, ikke kun delvis. Det ændrer ikke person eller tal. épuisé er et adjektiv, “udmattet”. Her beskriver det talerens tilstand ved ankomsten. Den observerede form er maskulin ental; adjektivet kan bøjes efter det, det beskriver, for eksempel épuisée i feminin ental og épuisés i maskulin eller blandet flertal. Det er épuisé, ikke arriver, der bærer denne adjektiviske bøjning. Eksempel: Elle arrive épuisée. — Hun ankommer udmattet. Samlet betyder Je me suis engagé dans trop de choses “Jeg har påtaget mig for meget”. Derefter siger et je ne veux pas arriver complètement épuisé, at taleren ikke vil dukke op helt udmattet. Hele udsagnet forbinder det, taleren allerede har påtaget sig, med et nuværende ønske om at undgå udmattelse ved ankomsten.

4. Je suis déçu, mais si on force les choses, la journée serait probablement plus difficile.

   Jeg er skuffet, men hvis vi tvinger det igennem, bliver dagen nok sværere.

   Je

   jeg

   suis

   er

   déçu

   skuffet

   si on

   hvis vi

   force

   tvinger

   les choses

   tingene

   la journée

   dagen

   serait

   ville være

   probablement

   sandsynligvis

   plus difficile

   sværere

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er et førstepersons entalspronomen. Det står her som subjekt for suis. Je suis er en almindelig konstruktion med førstepersonsformen af être (“at være”): je suis = “jeg er”. suis er nutidsformen for je; andre personer har andre former, for eksempel il est (“han er”/“det er”). déçu betyder her “skuffet”. Den observerede form er et beskrivende tillægsord i hankøn ental. Fransk lader normalt adjektiver rette sig efter det, de beskriver, men de faste tekster identificerer ikke den talendes køn. Den tilsvarende hunkønsform er déçue. Eksempel: Elle est déçue. — “Hun er skuffet.” si on indleder betingelsen “hvis vi” i denne oversættelse. si betyder “hvis”, mens on grammatisk er tredje person ental, men ofte bruges om “man” eller, som her ifølge den faste oversættelse, “vi”. Det efterfølgende verbum står derfor i tredje person ental: on force. force er nutidsformen af forcer (“at tvinge” eller “at presse igennem”) med on. Her betyder det, at man presser noget igennem. Eksempel: On force la porte. — “Vi/Man tvinger døren op.” les choses betyder “tingene”. les markerer flertal, og choses er flertal af chose (“ting”). Sammen udgør de objektet for force: det er tingene, der presses igennem. Eksempel: Il faut accepter les choses. — “Man må acceptere tingene.” la journée betyder “dagen”, nærmere den pågældende dag som et tidsforløb. journée er et hunkønsord, hvilket ses på artiklen la; flertallet er les journées. Det er ikke det samme fokus som jour, der ofte betegner en dag som kalenderenhed eller tidspunkt. Eksempel: La journée est longue. — “Dagen er lang.” serait er konditionalisformen af être for tredje person ental: il/elle/on serait = “han/hun/man/den ville være”. Sammen med la journée beskriver den et muligt resultat, ikke et fastslået resultat. I fransk står en betingelse med si normalt ikke sammen med konditionalis i selve si-leddet: her hedder det si on force, mens resultatet hedder la journée serait .... probablement betyder “sandsynligvis” og gør vurderingen mindre sikker. Det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen, men angiver talerens vurdering af sandsynligheden. plus difficile betyder “sværere”. difficile betyder “svær” eller “vanskelig”, og plus danner sammenligningen “mere ... / -ere”: difficile → plus difficile. Den modsatte sammenligning er moins difficile (“mindre svær”). Eksempel: Cette tâche est plus difficile. — “Denne opgave er sværere.” Her sammenlignes dagen under den nævnte betingelse med den relevante, ikke nærmere specificerede situation. Hele ytringen bygges sådan op: Je suis déçu = “Jeg er skuffet”. Derefter kommer betingelsen si on force les choses = “hvis vi tvinger det igennem”. Resultatet er la journée serait probablement plus difficile = “bliver dagen nok sværere” eller mere direkte “ville dagen sandsynligvis være sværere”. Samlet udtrykker ytringen, at den talende er skuffet, og vurderer, at det sandsynligvis vil gøre dagen sværere at presse situationen igennem.

5. J’aurais dû évaluer ce que je pouvais gérer avant de dire oui.

   Jeg burde have vurderet, hvor meget jeg kunne overkomme, før jeg sagde ja.

   J’aurais dû

   jeg burde have

   évaluer

   vurdere

   ce que

   det, som

   je pouvais

   jeg kunne

   gérer

   håndtere

   avant de

   før

   dire oui

   sige ja

   Uddybende forklaring

   J’aurais dû betyder her “jeg burde have”. aurais er 1. person ental af avoir i conditionnel présent, og dû er perfektum participium af devoir. Sammen med infinitiven bagefter danner de conditionnel passé: j’aurais dû + infinitiv. Konstruktionen udtrykker, at taleren ser en tidligere handling som noget, der burde være gjort. Den må ikke forveksles med j’ai dû, som normalt beskriver en nødvendig eller sandsynlig tidligere handling. évaluer betyder her at vurdere eller bedømme noget, før man træffer en beslutning. Det er infinitiv efter dû og har derfor ikke selv en bøjet personform. Eksempel: Il faut évaluer les risques. — “Man skal vurdere risiciene.” ce que betyder her “hvad” eller, i den faste oversættelses betydning, “hvor meget”. Det indleder den indlejrede del, som er objekt for évaluer: det, taleren kunne håndtere. ce que bruges foran en ledsætning, hvor det manglende led fungerer som objekt; det er ikke det samme som ce qui, hvor det manglende led fungerer som subjekt. je pouvais betyder her “jeg kunne” i betydningen havde mulighed for eller evne til. pouvais er 1. person ental i imparfait af pouvoir; infinitiven er pouvoir. Imparfait fremstiller her den daværende kapacitet eller situation som baggrund for den tidligere beslutning. Det er ikke conditionnel-formen je pourrais, som betyder “jeg ville kunne” eller “jeg kunne måske”. Eksempel: Je pouvais attendre. — “Jeg kunne vente.” gérer betyder “håndtere” eller “klare”. Det står i infinitiv efter pouvais: je pouvais gérer — “jeg kunne håndtere”. Eksempel: Elle gère bien la pression. — “Hun håndterer presset godt.” avant de betyder “før” i den franske konstruktion avant de + infinitiv. Her viser konstruktionen, at vurderingen skulle være sket før handlingen dire oui. Eksempel: Réfléchis avant de répondre. — “Tænk, før du svarer.” dire oui betyder bogstaveligt “sige ja”. dire er infinitiv af dire, “at sige”, og oui er “ja”. Efter avant de står hele infinitivkonstruktionen: avant de dire oui. I den samlede sætning forstås den underforståede person som den samme som i J’: “før jeg sagde ja”. Eksempel: Elle a dit oui. — “Hun sagde ja.” Samlet bygges sætningen sådan op: J’aurais dû évaluer angiver, hvad taleren burde have gjort; ce que je pouvais gérer specificerer, hvad vurderingen skulle omfatte; og avant de dire oui angiver, at vurderingen burde være sket før accepten. Hele betydningen er derfor: “Jeg burde have vurderet, hvor meget jeg kunne overkomme, før jeg sagde ja.”

6. Ça arrive, surtout quand tout semble urgent.

   Det sker, især når alt føles presserende.

   Ça arrive

   Det sker

   surtout

   især

   quand

   når

   tout

   alt

   semble

   ser ud til

   urgent

   presserende

   Uddybende forklaring

   Ça arrive betyder her “Det sker”. Ça er et pronomen, der henviser til en ikke nærmere identificeret situation eller hændelse, og arrive er nutidsformen af arriver i tredje person ental. Konstruktionen ça arrive kan genbruges om noget, der sker eller forekommer. surtout betyder “især”. Det er et adverbium og ændrer ikke form. quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Mønstret quand + sætning kan genbruges, for eksempel: Quand je travaille, je bois du thé. — “Når jeg arbejder, drikker jeg te.” tout betyder her “alt” og står selvstændigt som pronomen. I denne anvendelse er tout den entalsform, der bruges for “alt”; former som toute, tous og toutes forekommer i andre køn- og talforhold. semble er nutidsformen af sembler i tredje person ental. Her betyder det “ser ud til” eller “synes”, og subjektet er tout. sembler + adjektiv er et nyttigt mønster, for eksempel: Tout semble facile. — “Alt ser let ud.” urgent er et beskrivende adjektiv, der betyder “presserende” eller “hastende”. Her står det i ental og maskulin form: tout får i denne konstruktion den tilhørende maskuline entalsform urgent. Adjektivet har blandt andet formerne urgente i feminin ental og urgents/urgentes i flertal. Hele sætningen bygges sådan: Ça arrive (“Det sker”) efterfølges af surtout (“især”), og quand tout semble urgent betyder “når alt ser presserende ud”. Den samlede betydning er: “Det sker, især når alt føles presserende.”

7. Est-ce qu’on pourrait plutôt faire quelque chose de plus simple quand on se verra ?

   Kunne vi i stedet lave noget enklere, når vi mødes?

   Est-ce qu’on

   Er ...?

   pourrait

   kunne

   plutôt

   i stedet

   faire

   lave eller gøre

   quelque chose

   noget

   plus simple

   enklere

   quand

   når

   se verra

   mødes

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu’on er en almindelig fransk måde at danne et ja/nej-spørgsmål på: est-ce que markerer spørgsmålet, og on er subjektet. On betyder her vi, hvilket også fremgår af den faste oversættelse. I andre sammenhænge kan on betyde en ubestemt person eller mennesker generelt; det er ikke den betydning, der bruges her. pourrait er konditionalis af pouvoir (»at kunne«): pouvoir → pourrait (»kunne«). Her gør formen forslaget høfligt og mindre direkte end nutidsformen peut. Eksempel: On pourrait partir demain. — »Vi kunne tage af sted i morgen.« plutôt betyder her »i stedet« eller »hellere« og ændrer forslaget i retning af en alternativ mulighed. Eksempel: Prenons plutôt le train. — »Lad os hellere tage toget.« faire er infinitiven »at gøre/lave«. Efter pourrait står den i infinitiv, fordi pouvoir normalt efterfølges af den handling, som er mulig: on pourrait faire — »vi kunne gøre/lave«. Eksempel: Je peux attendre. — »Jeg kan vente.« quelque chose betyder »noget«. Det er et fast pronomenudtryk, så chose skal ikke forstås som et konkret navneord, der er nævnt i samtalen. Eksempel: Je veux quelque chose de simple. — »Jeg vil have noget enkelt.« plus simple betyder »enklere«. Simple er grundformen, og plus simple er komparativformen med plus (»mere«). Det er simple, ikke quelque chose, der beskriver egenskaben; udtrykket betyder derfor »noget, der er enklere«. Eksempel: Cette solution est plus simple. — »Denne løsning er enklere.« quand indleder en tidsledsætning og betyder »når«. Det forbinder her tidspunktet med handlingen i hovedsætningen. Eksempel: Je t’appellerai quand j’arriverai. — »Jeg ringer til dig, når jeg ankommer.« se verra er futurum af se voir, »at se hinanden« eller »at ses«: se voir → se verra. Formen verra er tredje person ental af voir i futurum; se viser den gensidige/refleksive del af udtrykket. Sammen med subjektet on og den faste oversættelse betyder det her »vi mødes«. Eksempel: On se verra demain. — »Vi ses i morgen.« Samlet er opbygningen: Est-ce qu’on pourrait (»Kunne vi ...?«) + plutôt faire quelque chose de plus simple (»i stedet lave noget enklere«) + quand on se verra (»når vi mødes«). Hele spørgsmålet foreslår altså, at de to deltagere vælger en enklere løsning, når de mødes. Konditionalisformen gør forslaget afdæmpet og høfligt.

8. Ce serait plus facile à gérer pour nous deux.

   Det ville være nemmere for os begge at håndtere.

   Ce serait

   Det ville være

   plus facile

   nemmere

   à gérer

   at håndtere

   pour nous deux

   for os begge

   Uddybende forklaring

   Ce serait betyder her “det ville være”. Ce er et demonstrativt pronomen, der fungerer som subjekt i formuleringen; selve sætningen angiver ikke præcist, hvad “det” henviser til. Serait er konditionalis af être (“at være”) i tredje person ental: être → il/elle serait. Her fremstiller konditionalis vurderingen som tænkt eller mulig snarere end som en konstatering. Eksempel: Ce serait utile. — “Det ville være nyttigt.” Plus facile betyder “nemmere” og sammenligner den foreslåede mulighed med en anden mulighed. Facile er grundformen (“let/nem”), og plus facile er komparativ med plus (“mere”). Det er facile, der bærer den beskrivende betydning; plus markerer den højere grad. Eksempel: Cette solution est plus facile. — “Denne løsning er nemmere.” À gérer betyder “at håndtere”. Gérer er infinitiven, og à forbinder her den beskrivende konstruktion med handlingen, der vurderes som nemmere: facile à gérer betyder “nem at håndtere”. Infinitiven bøjes ikke efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Le problème est difficile à gérer. — “Problemet er svært at håndtere.” Pour nous deux betyder “for os begge”. Nous betyder her “os” efter præpositionen pour; den franske form nous er skrevet ens som subjekt- og objektspronomen. Deux præciserer, at nous henviser til to personer, altså “os to” eller “os begge”. Eksempel: C’est important pour nous deux. — “Det er vigtigt for os begge.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ce serait (“det ville være”) + plus facile (“nemmere”) + à gérer (“at håndtere”) + pour nous deux (“for os begge”). Hele betydningen er derfor: “Det ville være nemmere for os begge at håndtere.” Mønstret Ce serait plus facile à + infinitiv kan genbruges til at vurdere en handling som lettere under en tænkt eller mulig omstændighed.