At ændre planer ærligt og respektfuldt | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med At ændre planer ærligt og respektfuldt kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

J’ai besoin de changer nos plans et je voulais te le dire directement.

sje bø-zwæn dø sjan-sje no plan æ sjø vu-læ tø lø di:r di-ræk-tø-man Jeg er nødt til at ændre vores planer, og jeg ville gerne sige det direkte til dig.

J’apprécie que tu me le dises directement au lieu de m’envoyer un message vague.

sjap-re-si kø ty mø lø diz di-ræk-tø-man o ljø dø man-vwa-je øn me-sasj vag Jeg sætter pris på, at du siger det direkte til mig i stedet for at sende en vag besked.

Je me suis engagé dans trop de choses, et je ne veux pas arriver complètement épuisé.

sjø mø swiz an-ga-sje dan tro dø sjos æ sjø nø vø pa za-ri-ve kom-plæt-man e-pwi-ze Jeg har påtaget mig for meget, og jeg vil ikke dukke op helt udmattet.

Je suis déçu, mais si on force les choses, la journée serait probablement plus difficile.

sjø swi de-sy, mæ si on fors le sjos, la sjur-ne sø-ræ pro-ba-blø-man ply di-fi-sil Jeg er skuffet, men hvis vi tvinger det igennem, bliver dagen nok sværere.

J’aurais dû évaluer ce que je pouvais gérer avant de dire oui.

sjo-ræ dy e-va-lü-e sø kø sjø pu-væ sje-re a-van dø di:r wi Jeg burde have vurderet, hvor meget jeg kunne overkomme, før jeg sagde ja.

Ça arrive, surtout quand tout semble urgent.

sa a-riv, syr-tu kan tu sanbl yr-sjan Det sker, især når alt føles presserende.

Est-ce qu’on pourrait plutôt faire quelque chose de plus simple quand on se verra ?

æs-kon pu-ræ ply-to fær kel-kø sjos dø ply sæmpl kan ton sø vø-ra Kunne vi i stedet lave noget enklere, når vi mødes?

Ce serait plus facile à gérer pour nous deux.

sø sø-ræ ply fa-sil a sje-re pur nu dø Det ville være nemmere for os begge at håndtere.

Ord for ord

J’ai I “J’ai” betyder her, at taleren har et behov. Sammen med “J’ai besoin de” bruges det til at sige, at man har brug for at gøre noget; en ny brug er “J’ai besoin de temps” om at have brug for tid.

besoin “Besoin” betyder behov i udtrykket “J’ai besoin de changer”, altså at have brug for at ændre noget. Mønstret er “avoir besoin de” efterfulgt af et navneord eller en infinitiv, som i “J’ai besoin d’aide” i et nyt eksempel.

de I “J’ai besoin de changer” forbinder “de” udtrykket for behov med infinitiven “changer”. Mønstret “avoir besoin de + infinitiv” bruges, når man siger, hvad man har brug for at gøre.

changer “Changer” betyder at ændre i “changer nos plans”. Det er en infinitiv efter “avoir besoin de”; den kan bruges med et objekt, som i “changer une réservation” i et nyt eksempel.

nos “Nos” betyder vores foran det flertallige “plans”. Det viser, at planerne tilhører eller vedrører taleren og den anden person; et nyt eksempel er “nos idées” om vores idéer.

plans “Plans” betyder planer i “changer nos plans”. Formen står i flertal, fordi der tales om flere fælles planer; den kan bruges efter verber som “changer” eller “organiser”.

et “Et” forbinder to dele af samme udsagn: “changer nos plans” og “je voulais te le dire directement”. Det svarer til dansk “og” og bruges til at føje en ny handling eller information til.

je “Je” betyder jeg som subjekt i “je voulais te le dire directement”. Det står foran det bøjede verbum; et nyt eksempel er “je comprends” om “jeg forstår”.

voulais “Voulais” udtrykker her, hvad taleren gerne ville eller havde til hensigt at gøre: “je voulais te le dire”. Formen bruges til en intention eller baggrund i fortiden og står sammen med en infinitiv, som i “je voulais partir” i et nyt eksempel.

te “Te” er den uformelle modtager i “te le dire”: at sige det til dig. Det står foran de andre objektpronominer og infinitiven; et nyt mønster er “te répondre” om at svare dig.

le “Le” betyder det i “te le dire” og henviser til sagen eller informationen, som taleren vil sige. Det står foran infinitiven “dire” sammen med modtageren “te”.

dire “Dire” betyder at sige eller fortælle i “te le dire directement”. Her er det en infinitiv efter “voulais”; et nyt eksempel er “dire la vérité” om at sige sandheden.

directement “Directement” betyder direkte i både “te le dire directement” og “me le dises directement”. Det beskriver måden, man kommunikerer på, for eksempel når man taler åbent med en person i stedet for at sende en uklar besked.

J’apprécie “J’apprécie” betyder jeg sætter pris på i “J’apprécie que tu me le dises directement”. Det bruges til at vise, at man værdsætter en andens handling; et nyt eksempel er “J’apprécie ton aide” om at sætte pris på din hjælp.

que “Que” indleder ledsætningen “que tu me le dises directement”, som forklarer, hvad taleren sætter pris på. Efter verber som “J’apprécie” kan “que” forbinde vurderingen med en hel handling.

tu “Tu” betyder du som uformelt subjekt i “tu me le dises directement”. Det bruges mellem personer, der taler uformelt sammen, og står foran det bøjede verbum i ledsætningen.

me “Me” betyder mig som modtager i “tu me le dises”: du siger det til mig. Det står foran “le” og verbet; et nyt eksempel er “me répondre” om at svare mig.

dises “Dises” betyder siger eller fortæller i “que tu me le dises directement”. Formen bruges her efter “que” og har “tu” som subjekt; et nyt mønster er “que tu me dises la vérité” om at du siger sandheden til mig.

au lieu de “Au lieu de” betyder i stedet for i “au lieu de m’envoyer un message vague”. Hele udtrykket sammenligner den valgte handling med en anden mulighed: “au” er den sammentrukne form af “à le”, “lieu” betyder sted, og “de” indleder den handling, man ikke vælger.

m’envoyer “M’envoyer” betyder at sende mig i “m’envoyer un message vague”. “M’” er “me” foran vokalen i “envoyer”, og udtrykket bruges efter “au lieu de” med den ting, der sendes, bagefter.

un “Un” betyder en eller et i “un message vague”. Det står foran entalsordet “message” og introducerer her én ubestemt besked.

message “Message” betyder besked i “un message vague”. Det kan bruges om en skriftlig eller digital meddelelse; et nyt eksempel er “envoyer un message” om at sende en besked.

vague “Vague” betyder vag eller uklar i “un message vague”. Det beskriver en besked, der ikke giver en tydelig forklaring, og står efter navneordet “message” i denne sætning.

suis “Suis” er hjælpeverbet i “je me suis engagé”, hvor taleren fortæller, hvad han har påtaget sig. Det står sammen med det refleksive “me” og “engagé” i en afsluttet handling; et nyt eksempel er “je me suis trompé” om at have taget fejl.

engagé “Engagé” betyder her påtaget sig eller engageret sig i “je me suis engagé dans trop de choses”. Sammen med “je me suis” beskriver det, at taleren har sagt ja til for mange ting; mønstret kan bruges med “s’engager dans” efterfulgt af et område eller en aktivitet.

dans “Dans” betyder i eller ind i i “s’engager dans trop de choses”. Her introducerer det de aktiviteter eller opgaver, som taleren har påtaget sig; et nyt eksempel er “s’engager dans un projet” om at engagere sig i et projekt.

trop “Trop” betyder for mange i “trop de choses”. Det står foran “de” og et flertalligt navneord for at vise, at mængden overstiger det, man kan håndtere; et nyt eksempel er “trop de travail” om for meget arbejde.

choses “Choses” betyder ting i “trop de choses” og henviser her til de mange forpligtelser, taleren har taget på sig. Det står i flertal efter “de”.

ne “Ne” er den første del af nægtelsen i “je ne veux pas arriver”. Sammen med “pas” gør det ønsket negativt; “ne” står foran det bøjede verbum “veux”.

veux “Veux” betyder vil eller ønsker i “je ne veux pas arriver”. Sammen med “ne ... pas” siger taleren, hvad han ikke ønsker at gøre; et nyt eksempel er “je veux partir” om at ville gå.

pas “Pas” er den anden del af nægtelsen i “je ne veux pas arriver”. Det står efter det bøjede verbum “veux”, mens infinitiven “arriver” kommer bagefter.

arriver “Arriver” betyder at ankomme eller dukke op i “arriver complètement épuisé”. Her beskriver det, hvordan taleren ikke ønsker at møde op; et nyt eksempel er “arriver à l’heure” om at ankomme til tiden.

complètement “Complètement” betyder helt eller fuldstændigt i “complètement épuisé”. Det forstærker graden af tilstanden og står foran adjektivet “épuisé”.

épuisé “Épuisé” betyder udmattet i “arriver complètement épuisé”. Det beskriver talerens tilstand ved ankomsten og kan bruges efter verber som “être” eller “arriver”.

déçu “Déçu” betyder skuffet i “Je suis déçu”. Det beskriver B’s følelse efter ændringen af planerne; et nyt eksempel er “Je suis déçu par la décision” om at være skuffet over beslutningen.

mais “Mais” betyder men og forbinder skuffelsen med en mere forstående vurdering i “Je suis déçu, mais...”. Det bruges til at markere en modsætning eller nuancering mellem to udsagn.

si “Si” betyder hvis i “si on force les choses”. Det indleder betingelsen for vurderingen af dagen; et nyt mønster er “si on attend” om hvis vi venter.

on “On” betyder vi i “si on force les choses”, fordi de to personer taler om en fælles handling. Det står som subjekt foran det bøjede verbum; et nyt eksempel er “on peut attendre” om at vi kan vente.

force “Force” betyder tvinger eller presser igennem i “on force les choses”. Sammen med “les choses” handler udtrykket om at gennemføre noget trods vanskeligheder; et nyt eksempel er “ne force pas les choses” om ikke at presse situationen.

les “Les” betyder de eller det bestemte flertal i “les choses”. Det står foran det flertallige navneord og gør det til en bestemt gruppe eller sag.

la “La” betyder den eller det bestemte ental i “la journée”. Det står foran det feminine entalsord “journée” og henviser her til den dag, de taler om.

journée “Journée” betyder dagen som forløb eller oplevelse i “la journée serait probablement plus difficile”. Det bruges her om, hvordan hele dagen vil blive; et nyt eksempel er “une longue journée” om en lang dag.

serait “Serait” betyder ville være i “la journée serait probablement plus difficile”. Det præsenterer en forventet eller tænkt følge af betingelsen “si on force les choses”; det kan bruges med et adjektiv som “serait compliqué” i et nyt eksempel.

probablement “Probablement” betyder sandsynligvis i “serait probablement plus difficile”. Det viser, at vurderingen er sandsynlig, men ikke sikker, og står her mellem verbet og sammenligningen.

plus “Plus” betyder mere i “plus difficile” og “plus simple”. Sammen med et adjektiv danner det en sammenligning, så “plus difficile” betyder sværere og “plus simple” enklere.

difficile “Difficile” betyder vanskelig eller svær i “plus difficile”. Det beskriver dagen som mere krævende, og det kan stå efter “plus” for at lave en sammenligning.

J’aurais “J’aurais” indgår i “J’aurais dû évaluer” og betyder jeg burde have. Sammen med “dû” bruges det til at se tilbage på noget, taleren mener, han burde have gjort; et nyt eksempel er “J’aurais dû vérifier” om at jeg burde have tjekket.

dû “Dû” bidrager i “J’aurais dû évaluer” med idéen om en pligt eller handling, som burde have fundet sted. Sammen med “J’aurais” efterfølges det af en infinitiv, her “évaluer”.

évaluer “Évaluer” betyder at vurdere eller bedømme i “évaluer ce que je pouvais gérer”. Her handler vurderingen om talerens kapacitet før en aftale; et nyt eksempel er “évaluer le temps nécessaire” om at vurdere den nødvendige tid.

ce “Ce” betyder det, som eller hvad i konstruktionen “ce que je pouvais gérer”. Sammen med “que” introducerer det det, der skal vurderes, nemlig hvor meget taleren kunne håndtere.

pouvais “Pouvais” betyder kunne i “ce que je pouvais gérer” og viser den kapacitet, taleren havde på det tidspunkt. Det står med subjektet “je” og infinitiven “gérer”; et nyt eksempel er “je pouvais attendre” om at jeg kunne vente.

gérer “Gérer” betyder at håndtere i “ce que je pouvais gérer”. Det tager her “ce que” som det, der skal håndteres; et nyt eksempel er “gérer plusieurs tâches” om at håndtere flere opgaver.

avant “Avant” betyder før i “avant de dire oui”. Sammen med “de” efterfølges det af en infinitiv og angiver, at vurderingen skulle ske før en anden handling.

oui “Oui” betyder ja i udtrykket “dire oui”. Her handler det om at sige ja til en aftale eller forpligtelse; et nyt eksempel er “dire oui à une proposition” om at sige ja til et forslag.

Ça “Ça” betyder det eller sådan noget i “Ça arrive” og henviser til situationen med at tage for meget på sig. Det bruges som et almindeligt subjekt i samtale, når man kommenterer på en situation.

arrive “Arrive” betyder sker i “Ça arrive”, ikke blot ankommer. Hele udtrykket bruges til at berolige eller anerkende, at den slags situationer kan forekomme; et nyt eksempel er “Ça arrive à tout le monde” om at det sker for alle.

surtout “Surtout” betyder især i “surtout quand tout semble urgent”. Det fremhæver den situation, hvor noget sker hyppigere eller er særligt relevant, her når alt føles presserende.

quand “Quand” betyder når i “quand tout semble urgent”. Det indleder en tidsmæssig eller situationsmæssig ledsætning, som forklarer, hvornår noget sker.

tout “Tout” betyder alt eller alting i “tout semble urgent”. Det fungerer som subjekt for “semble” og samler alle de ting eller opgaver, der opleves som presserende.

semble “Semble” betyder synes eller virker i “tout semble urgent”. Det udtrykker en oplevelse eller vurdering snarere end et sikkert faktum; et nyt mønster er “ça semble possible” om at det virker muligt.

urgent “Urgent” betyder presserende eller akut i “tout semble urgent”. Det beskriver, hvordan alle ting opleves i situationen, og står efter “semble”.

Est-ce “Est-ce” er begyndelsen på spørgsmålsformen “Est-ce qu’on pourrait...”. Sammen med resten gør den sætningen til et høfligt ja-nej-spørgsmål uden at ændre forslagets indhold.

qu’on “Qu’on” er “que” plus “on” i spørgsmålet “Est-ce qu’on pourrait...”. Det forbinder spørgsmålsmarkøren med subjektet “on”, som her betyder vi.

pourrait “Pourrait” betyder kunne i det høflige forslag “Est-ce qu’on pourrait plutôt faire quelque chose de plus simple”. Formen gør spørgsmålet mindre direkte; den kan bruges i nye forslag som “Pourrait-on attendre ?”.

plutôt “Plutôt” betyder i stedet eller hellere i “pourrait plutôt faire quelque chose de plus simple”. Det viser, at taleren foreslår en ny mulighed i stedet for den oprindelige plan.

faire “Faire” betyder at gøre eller lave i “faire quelque chose de plus simple”. Det er infinitiven efter “pourrait” og tager “quelque chose” som det, man vil gøre.

quelque chose “Quelque chose” betyder noget i “faire quelque chose de plus simple”. Hele udtrykket fungerer som det, man vil gøre; “quelque” bidrager med idéen om noget ubestemt, og “chose” betyder ting. Et nyt eksempel er “J’ai quelque chose à te dire” om at have noget at sige dig.

simple “Simple” betyder enkel i “quelque chose de plus simple”. Sammen med “plus” beskriver det det foreslåede alternativ som enklere end den oprindelige plan; det står efter “de” i denne konstruktion.

se “Se” er det refleksive eller gensidige pronomen i “on se verra”. Sammen med “voir” betyder “se voir” her at se hinanden eller mødes, og “se” står foran det bøjede verbum.

verra “Verra” betyder vil se i “quand on se verra”, som i denne samtale naturligt betyder når vi mødes. Det står med “on” og det gensidige “se”; et nyt eksempel er “On se verra demain” om at vi ses i morgen.

facile “Facile” betyder let eller nem i “plus facile à gérer”. Sammen med “plus” sammenligner det den nye plan med den oprindelige, og “à gérer” forklarer, hvad der bliver nemmere.

à I “facile à gérer” forbinder “à” adjektivet med infinitiven “gérer” og betyder omtrent at håndtere. Mønstret “être facile à + infinitiv” bruges til at sige, at noget er let at gøre.

pour “Pour” betyder for i “pour nous deux” og angiver, hvem den nye plan bliver nemmere for. Det står foran den gruppe, der får fordel af eller vurderes i forhold til handlingen.

nous “Nous” betyder os i “pour nous deux”. Sammen med “deux” henviser det til begge personer i samtalen; et nyt eksempel er “pour nous” om for os.

Grammatikpunkter

plus + adjectif

plus simple

ply sæmpl

enklere

På fransk dannes komparativ ofte med plus foran adjektivet: plus simple, plus difficile, plus facile.

se + avoir/être au passé composé

Je me suis engagé

sjø mø swiz an-ga-sje

Jeg forpligtede mig

Refleksive verber i passé composé bruger être; me bliver stående foran hjælpeverbet.

Fransk Ordforråd

apprécier Verbum

a-pre-sje sætte pris på J’apprécie

arriver Verbum

a-ri-ve dukke op eller ankomme

au lieu de Præposition

o ljø dø i stedet for

avoir besoin de Frase

a-vwar bø-zwæn dø have brug for J’ai besoin de

J’ai besoin de changer nos plans

changer Verbum

sjan-sje ændre

dire Verbum

di:r sige dises

directement Adverbium

di-ræk-tø-man direkte

message Substantiv

me-sasj besked

plan Substantiv

plan plan plans

s’engager Verbum

san-ga-sje påtage sig eller binde sig Je me suis engagé

vague Adjektiv

vag vag

vouloir Verbum

vu-lwar ville gerne voulais

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

ændre

Vis Svar

changer

direkte

Vis Svar

directement

besked

Vis Svar

message

ville gerne

Vis Svar

voulais