Grundlæggende beskeder og hjælp | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Zeg het nog een keer, alstublieft.

   Sig det igen, tak.

   Zeg

   sig

   het

   det

   nog een keer

   igen

   alstublieft

   tak

   Uddybende forklaring

   Zeg er imperativ af det nederlandske verbum zeggen («at sige»). Imperativen bruges til en direkte opfordring eller anmodning. Den kan kombineres med alstublieft for at formulere en høflig anmodning. het er her et nederlandsk objektpronomen, der betyder «det», og det er objekt for Zeg. Den konkrete ting eller ytring, som pronomenet henviser til, identificeres ikke i den faste sætning. I nabosætningen bruges samme pronomen i Schrijf het op: «Skriv det ned.» nog een keer er et genbrugeligt udtryk for gentagelse og betyder her «igen». nog bidrager med betydningen «endnu», mens keer betegner en anledning eller forekomst; sammen med nog een danner ordene dette almindelige gentagelsesudtryk. Eksempel: Lees het nog een keer. — «Læs det igen.» alstublieft er en høflig formulering, der gør anmodningen venligere. I den faste oversættelse gengives den som tak. Den kan stå efter anmodningen, som her. Samlet består sætningen af imperativen Zeg, objektet het, gentagelsesudtrykket nog een keer og den høflige afslutning alstublieft: «Sig det igen, tak.»

2. Schrijf het op, alstublieft.

   Skriv det ned, tak.

   Schrijf … op

   skriv ... ned

   het

   det

   alstublieft

   venligst

   Uddybende forklaring

   Schrijf ... op er en adskillelig verbal konstruktion. Schrijf er imperativ af schrijven (at skrive). I imperativ udelades subjektet normalt, så formen fungerer som en direkte opfordring. op er her verbets adskilte partikel; sammen betyder opschrijven “at skrive ned”, ikke blot “at skrive” og “op” hver for sig. I en hovedsætning står partiklen typisk sidst: Schrijf het adres op. — “Skriv adressen ned.” Dette er et nyt eksempel og fastslår ikke, hvad het henviser til i den givne sætning. het er her et personligt pronomen som direkte objekt og betyder “det”. Formen er neutrum ental i nederlandsk; dens konkrete referent identificeres ikke af den givne sætning eller oversættelse. Den bruges altså til at henvise til noget, som modtageren allerede kan identificere, uden at dette specificeres her. alstublieft gør opfordringen høflig og svarer her til “tak” eller “venligst”. Det står efter selve opfordringen i den givne sætning. Som helhed bygges udsagnet op sådan: imperativen Schrijf giver opfordringen, partiklen op fuldender betydningen “skrive ned”, het er det uspecificerede objekt “det”, og alstublieft tilføjer en høflig tone. Derfor betyder hele udsagnet: “Skriv det ned, tak.”

3. Laat het me zien, alstublieft.

   Vis mig det, tak.

   Laat

   vis

   het

   det

   me

   mig

   zien

   se

   alstublieft

   tak / venligst

   Uddybende forklaring

   Laat er imperativformen af verbet laten («at lade»). I denne konstruktion betyder laat ikke blot «lad», men indleder mønstret Laat ... zien: «vis ...». Imperativen bruges til en anmodning eller opfordring. Eksempel: Laat me binnen. — «Lad mig komme ind.» het er et pronomen, der her betyder «det» og fungerer som det, der bliver vist. Formen het bruges blandt andet som objektsform for et intetkønsord eller en tidligere nævnt ting; den konkrete ting er ikke yderligere identificeret i denne sætning. Eksempel: Ik zie het. — «Jeg ser det.» me er den ubundne objektsform af førstepersonspronomenet og betyder «mig». Her er det modtageren: noget bliver vist til mig. Den fulde form mij kan også bruges, især med eftertryk, mens me er den almindelige ubundne form. Eksempel: Geef me het boek. — «Giv mig bogen.» zien er infinitiven af verbet zien («at se»). Efter laat står den i infinitiv og indgår sammen med laat i betydningen «vis». Det er altså zien, der har grundformen zien; laat er den bøjede imperativform af laten. Eksempel: Ik wil het zien. — «Jeg vil se det.» alstublieft er en høflig formulering, der gør anmodningen venligere og her svarer til «tak» eller «venligst». Den står efter selve anmodningen. I mindre formelle situationer bruges også alsjeblieft. Samlet består ytringen af Laat + det, der skal vises (het) + modtageren (me) + infinitiven zien: «Vis det til mig». alstublieft føjer den høflige anmodning «tak» til, så hele betydningen bliver «Vis mig det, tak.»

4. Help me, alstublieft.

   Hjælp mig, tak.

   Help

   hjælp!

   me

   mig

   alstublieft

   tak

   Uddybende forklaring

   Help er imperativ af helpen, “at hjælpe”. Den korte imperativ bruges her som en direkte anmodning: Help me! betyder “Hjælp mig!”. Et genanvendeligt spørgsmål er Kun je me helpen? — “Kan du hjælpe mig?” me er den ubetonede objektsform af det personlige pronomen, der har ik som subjektsform: ik = “jeg”, me = “mig”. Her er me den, der modtager hjælpen. I en fremhævet kontrast bruges ofte mij: Hij helpt me. — “Han hjælper mig.” alstublieft er en høflig formular, som her føjer en venlig anmodning til ytringen og svarer til “tak” i den faste danske oversættelse. I andre anmodninger kan den også gengives med “venligst”, afhængigt af sammenhængen. Den kan stå efter selve anmodningen, som i Laat het me zien, alstublieft. — “Vis mig det, tak.” Samlet består ytringen af imperativen Help, objektet me og den høflige tilføjelse alstublieft: “Hjælp mig, tak.”

5. Hoe kan ik helpen?

   Hvordan kan jeg hjælpe?

   Hoe

   hvordan

   kan ik

   kan jeg

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Hoe betyder her „hvordan” og spørger til måden eller fremgangsmåden. Det er et spørgeord; sammenlign wat („hvad”), som spørger til en ting eller et indhold. Eksempel: Hoe gaat het? – „Hvordan går det?” kan ik består af modalverbet kan og pronomenet ik („jeg”). kan er nutidsformen af kunnen („at kunne”) for første og tredje person ental; det udtrykker her mulighed eller evne. I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet, men i dette spørgsmål står spørgeordet først: Hoe kan ik ...? Eksempel: Kan ik helpen? – „Kan jeg hjælpe?” helpen betyder „hjælpe”. Det er infinitiven af verbet helpen; efter modalverbet kan står infinitiven uden te: kan ... helpen. Eksempel: Ik kan je helpen. – „Jeg kan hjælpe dig.” Samlet danner Hoe kan ik helpen? et spørgsmål med mønsteret Hoe kan ik + infinitiv? Det spørger, på hvilken måde taleren kan hjælpe, og svarer på dansk til „Hvordan kan jeg hjælpe?” Formuleringen er almindelig og høflig i en hjælpesituation.

6. Bel me later, alstublieft.

   Ring til mig senere, tak.

   Bel

   Ring

   me

   mig

   later

   senere

   alstublieft

   tak

   Uddybende forklaring

   Bel er imperativ af bellen — «at ringe». Imperativen bruges her til en direkte opfordring til én person. Sammenlign bellen (at ringe) med den høflige infinitivkonstruktion U kunt bellen (De kan ringe). me er den ubetonede objektsform af første persons personlige pronomen og betyder «mig» i denne sætning. Den står som den, der modtager handlingen: «ring til mig». En betonet form, mij, kan bruges ved kontrast eller eftertryk, men me er den almindelige korte form i denne opfordring. later er et tidsadverbium og betyder «senere». Det angiver, hvornår opfordringen skal udføres, uden at fastlægge et bestemt tidspunkt. Eksempel: Ik bel later. — «Jeg ringer senere.» alstublieft er en høflighedsmarkør. I denne anmodning fungerer den som «tak» i den faste danske oversættelse, eller mere direkte «venligst». Den kan også bruges i andre høflige situationer, så den konkrete funktion afhænger af sammenhængen. Samlet består ytringen af imperativen Bel, objektet me og tidsadverbiet later: «Ring til mig senere». alstublieft gør anmodningen høflig, så hele ytringen betyder «Ring til mig senere, tak.»