Behov og ønsker | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb wat hulp nodig.

   Jeg har brug for lidt hjælp.

   Ik heb … nodig

   jeg har brug for; jeg behøver

   wat

   lidt; noget

   hulp

   hjælp

   Uddybende forklaring

   Ik heb ... nodig er en fast nederlandsk konstruktion, der betyder “jeg har brug for ...” eller “jeg behøver ...”. heb er nutidsformen af verbet hebben for ik; infinitiven er hebben. I denne konstruktion står nodig senere i sætningen, efter det, man har brug for. Eksempel: Ik heb tijd nodig. — “Jeg har brug for tid.” wat betyder her “lidt” eller “noget” og angiver en ubestemt mængde. Det bruges naturligt foran et stof- eller masseord som hulp (“hjælp”); det fastslår ikke et bestemt antal. I den parallelle sætning Ik heb wat water nodig har wat samme funktion foran water (“vand”). hulp er substantivet “hjælp”. Det er et masseord i denne betydning, så man taler her om hjælp uden at angive et antal. Et nyttigt beslægtet ord er verbet helpen, “at hjælpe”, men hulp og helpen er forskellige ordklasser: hulp er et substantiv, mens helpen er et verbum. Sammenbygning: Ik heb giver “jeg har”, wat hulp giver “lidt hjælp”, og nodig fuldender konstruktionen nodig hebben, “have brug for”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg har brug for lidt hjælp.” Konstruktionen kan genbruges med andre ting, for eksempel Ik heb water nodig. — “Jeg har brug for vand.”

2. Ik heb wat water nodig.

   Jeg har brug for lidt vand.

   Ik heb

   jeg har

   wat

   lidt

   water

   vand

   nodig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. Det er første person ental af hebben (“at have”): ik heb, jij hebt, hij/zij heeft. Sammen med nodig indgår det i det genbrugelige mønster iets nodig hebben = “at have brug for noget”. wat angiver her en ikke-nærmere angivet mængde og svarer i denne sætning til “lidt”. Det er ikke spørggeordet “hvad” i denne brug. I andre sammenhænge kan wat dog betyde “hvad”. water betyder “vand”. Det bruges her som et stofnavn uden bestemt tællerangivelse. En mængde kan for eksempel angives med een glas water = “et glas vand”. nodig betyder her “nødvendig” eller “nødvendigt”. Først sammen med hebben får konstruktionen betydningen “have brug for”: Ik heb hulp nodig = “Jeg har brug for hjælp”. I mønstret Ik heb ... nodig står det, man har brug for, mellem heb og nodig. Hele sætningen bygges således: Ik heb (“jeg har”) + wat water (“lidt vand”) + nodig (“nødvendigt”). Den samlede betydning er: “Jeg har brug for lidt vand.”

3. Ik wil deze hebben.

   Jeg vil have den her.

   wil

   vil

   deze

   denne her; denne genstand

   hebben

   have

   Uddybende forklaring

   wil er nutidsformen af willen for 1. person ental sammen med ik: ik wil betyder «jeg vil» eller, som her, «jeg ønsker». Formen ændrer sig efter personen: ik wil, men jij wilt og hij wil. Eksempel: Ik wil koffie. — «Jeg vil gerne have kaffe.» deze bruges her selvstændigt om den genstand, man peger på eller vælger: «denne her». Som demonstrativ står deze ved ental med et de-ord og ved flertal; ved et ental med et het-ord bruges normalt dit. I den næste sætning står die, «den der», så forskellen viser nærhed eller valg i situationen: deze er «denne her», mens die er «den der». Den konkrete genstand bliver ikke identificeret yderligere i de givne oplysninger. hebben er infinitiven «at have». Efter willen står den anden verbform i infinitiv, så mønstret willen + infinitiv kan bruges til at sige, hvad man ønsker at gøre eller få: Ik wil slapen. — «Jeg vil sove.» I den faste sætning danner wil ... hebben sammen betydningen «vil have»; hebben alene betyder ikke «vil». Samlet består Ik wil deze hebben. af ik wil («jeg vil/ønsker»), deze («denne her») og infinitiven hebben («have»). Den naturlige betydning er derfor: «Jeg vil have den her.»

4. Ik wil die hebben.

   Jeg vil have den der.

   wil

   vil

   die

   den der

   hebben

   have

   Uddybende forklaring

   wil betyder her “vil” og er 1. person ental i nutid af willen: ik wil. Efter wil står normalt et andet verbum i infinitiv, når man udtrykker, hvad man ønsker at gøre eller have. Eksempel: Ik wil gaan. — “Jeg vil gå.” die er et påpegende pronomen og betyder her “den der”. Det peger på noget, der ikke er markeret som “den her”; den konkrete genstand identificeres af den faste oversættelse, men dens navn fremgår ikke af sætningen. I nederlandsk står die blandt andet for fælleskønsord i ental og for flertal; formen deze bruges tilsvarende om noget nærmere taleren. Eksempel: Ik kies die. — “Jeg vælger den der.” hebben betyder “have” her. Det er infinitiven, som følger efter wil; den bærer ikke selv nutidsbøjningen i denne konstruktion. Dens grundform er også hebben, mens 1. person ental i nutid er ik heb, når verbet bruges som det finitte verbum. Eksempel: Ik wil een fiets hebben. — “Jeg vil have en cykel.” Sætningen bygges op som Ik wil + die + hebben: “Jeg vil have den der.” Ik er subjektet, wil udtrykker ønsket, die er det påpegende objekt, og hebben angiver, hvad taleren vil. Konstruktionen kan genbruges ved at udskifte objektet eller infinitiven, for eksempel Ik wil die kopen. — “Jeg vil købe den der.”

5. Ik vind deze leuk.

   Jeg kan godt lide den her.

   Ik

   jeg

   vind

   finder; kan lide i denne konstruktion

   deze

   denne her

   leuk

   rar eller sjov

   vind … leuk

   kan godt lide

   Uddybende forklaring

   Ik er første persons entalspronomen og betyder “jeg”. Det er den, der oplever eller udtrykker vurderingen i sætningen. Et nyttigt kontrastpar er ik “jeg” og jij/je “du”. vind er første person ental i nutid af vinden “at finde”. I konstruktionen iets leuk vinden betyder det ikke fysisk “finde”, men “synes godt om noget” eller “kunne lide noget”. Formen følger subjektet: ik vind, mens infinitiven er vinden. Eksempel: Ik vind de film leuk. — “Jeg kan godt lide den film.” deze er et påpegende pronomen/determiner, der betyder “denne her” i den tilsigtede betydning. På nederlandsk bruges deze ved ental med de-ord og også ved flertal; ved et ental med et-ord bruges normalt dit. Den præcise genstand, som deze henviser til, er ikke identificeret i den faste sætning. leuk er et beskrivende adjektiv. Her betyder det, at den pågældende ting vurderes positivt: “rar”, “sjov” eller mere naturligt i hele konstruktionen “noget, man kan lide”. Det kan også beskrive personer, planer eller aktiviteter, for eksempel Dat is leuk. — “Det er sjovt/Det er hyggeligt.” Den genbrugelige konstruktion iets leuk vinden svarer til “at kunne lide noget”. I denne sætning er deze det, som vurderes, og leuk er vurderingen: Ik vind deze leuk. betyder derfor “Jeg kan godt lide den her.” Det er ikke en påstand om, at taleren bogstaveligt finder genstanden; vinden får denne vurderende betydning sammen med leuk. Samlet bygges sætningen op som subjektet Ik + verbet vind + den påpegende genstand deze + vurderingen leuk. Resultatet er: “Jeg kan godt lide den her.”

6. Ik vind het niet leuk.

   Jeg kan ikke lide det.

   Ik

   jeg

   vind

   synes om / kan lide

   het

   det

   niet

   ikke

   leuk

   sjovt / godt

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg”. Det er den hollandske form for første person ental. Den står her som den, der synes noget om eller ikke synes om noget. vind er nutidsformen i første person ental af vinden. I denne konstruktion betyder vinden “at kunne lide” eller “at synes om”, ikke den konkrete betydning “at finde” i enhver sammenhæng. Sammenlign: Ik vind deze leuk. betyder “Jeg kan godt lide den her.” het betyder her “det”. Det er et pronomen, som henviser til en ting eller et forhold, men den præcise referent er ikke identificeret i den faste sætning. het kan også fungere som bestemt kendeord i andre konstruktioner; her står det selvstændigt som det, der vurderes. niet betyder “ikke” og markerer negationen. I denne sætning gør det vurderingen negativ: Ik vind het leuk betyder “Jeg kan lide det”, mens Ik vind het niet leuk betyder “Jeg kan ikke lide det”. leuk er et beskrivende ord, der her betyder “godt” eller “rart” i betydningen noget, man kan lide. Det står efter het som den egenskab, der tillægges det. I denne brug ændres leuk ikke efter het. Et kort eksempel er Dat is leuk. — “Det er sjovt/rart.” Hele mønstret er Ik vind het niet leuk: “Jeg synes, det ikke er godt/rart” eller naturligt på dansk “Jeg kan ikke lide det.” Ik angiver den, der vurderer, vind udtrykker vurderingen, het er det, der vurderes, niet vender vurderingen til en negativ, og leuk angiver den egenskab, som afvises.