Grundlæggende ejerskab og kunnen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb deze.

   Jeg har denne.

   Ik

   jeg

   heb

   har

   deze

   denne

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske personlige pronomenform for første person ental. Den bruges som subjekt, altså den person der har eller gør noget. En nyttig kontrast er jij/je for “du”. heb er nutidsformen af verbet hebben (“at have”) i første person ental: ik heb. Med andre subjekter ændres formen, for eksempel hij heeft (“han har”). deze betyder her “denne” og står alene som et demonstrativt pronomen; den bestemte genstand eller ting er ikke nærmere identificeret i den faste sætning. Som tommelfingerregel bruges deze ved ental med et de-ord og ved flertal, mens dit bruges ved ental med et het-ord. Eksempel: Deze is nieuw. — “Denne er ny.” Sætningen samles som Ik heb deze: subjektet Ik + hebben i formen heb + det demonstrative pronomen deze. Den samlede betydning er “Jeg har denne.”

2. Ik heb hem niet.

   Jeg har den ikke.

   Ik heb

   jeg har

   hem

   den

   niet

   ikke

   Uddybende forklaring

   Ik heb består af ik (“jeg”) og heb, som er nutidsformen af hebben (“at have”) i 1. person ental. Mønstret ik heb + objekt kan genbruges: Ik heb deze. = “Jeg har denne.” hem står som direkte objekt efter verbet. Det er objektformen, der svarer til subjektformen hij. I denne faste sætning betyder hem ifølge oversættelsen “den”. Et genbrugeligt mønster er ... heb hem, når objektet allerede er identificeret i sammenhængen. niet benægter udsagnet. Her står det efter objektet: Ik heb hem niet = “Jeg har den ikke.” Som øvelse kan man bruge Ik zie hem niet. = “Jeg ser den ikke.” Samlet bygges sætningen op som Ik heb (“jeg har”) + hem (“den”) + niet (“ikke”). Den betyder derfor “Jeg har den ikke.”

3. Ik kan het doen.

   Jeg kan gøre det.

   Ik kan

   jeg kan

   het

   det

   doen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her «jeg kan» og består af subjektet Ik («jeg») og verbet kan, som er nutidsformen af kunnen («at kunne»). kan bruges med én person i ental: ik kan. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv uden te. Eksempel: Ik kan zwemmen. — «Jeg kan svømme.» Her står zwemmen i infinitiv efter kan. het betyder her «det» og fungerer som objektpronomen. Formen het bruges blandt andet som nederlandsk neutrumpronomen; den konkrete ting eller sag, som det henviser til, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning. Det er ikke den bestemte artikel i denne brug, men et selvstændigt pronomen. doen betyder «at gøre» og er infinitiven af doen. Den står efter kan, fordi kunnen angiver mulighed eller evne, mens doen angiver selve handlingen. doen ændres ikke efter personen i denne infinitivkonstruktion. Som helhed bygges sætningen sådan op: Ik kan («jeg kan») + het («det») + doen («gøre»). Den betyder derfor «Jeg kan gøre det.» Modalverbet kan står på andenpladsen, objektet het kommer derefter, og infinitiven doen står til sidst. Mønsteret kan genbruges som Ik kan het + infinitiv, for eksempel Ik kan het zien. — «Jeg kan se det.»

4. Ik kan het niet doen.

   Jeg kan ikke gøre det.

   Ik

   jeg

   kan

   kan / er i stand til

   het

   det

   niet

   ikke

   doen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Ik er første persons entalspronomen og betyder “jeg”. Det bruges, når taleren omtaler sig selv som subjekt. Eksempel: Ik leer. — “Jeg lærer.” kan er den finitte nutidsform af modalverbet kunnen og betyder her “kan” i betydningen “er i stand til”. I denne sætning står det sammen med infinitiven doen: Ik kan het doen — “Jeg kan gøre det”. kan bruges med ik og med entalssubjekter som hij og zij; flertalsformen er kunnen, som i Wij kunnen helpen. — “Vi kan hjælpe.” het er her et objektpronomen, der svarer til “det”. Den konkrete referent er ikke nærmere identificeret i den faste sætning; pronomenet angiver blot det, som handlingen gælder. Het kan også være en bestemt artikel foran et substantiv, men den funktion har det ikke her. niet er nægtelsen “ikke”. Den nægter her den mulige handling som helhed: Ik kan niet ... — “Jeg kan ikke ...”. Eksempel: Ik kan niet komen. — “Jeg kan ikke komme.” doen er infinitiven “gøre”. Den står efter modalverbet kan, fordi et nederlandsk modalverbum normalt følges af en infinitiv: kan ... doen. Eksempel: Zij wil het doen. — “Hun vil gøre det.” Her er doen stadig infinitiv, mens wil bærer bøjningen. Sammen bygges sætningen op som Ik + kan + het + niet + doen: “Jeg kan ikke gøre det.” Ik er den handlende, kan udtrykker evne eller mulighed, niet nægter denne mulighed, og het doen er handlingen “gøre det”.

5. Kun je me helpen?

   Kan du hjælpe mig?

   Kun je

   kan du

   me

   mig

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Kun je er en kort spørgekonstruktion med hjælpeverbet kunnen og subjektet je (”du”). I denne form står hjælpeverbet foran subjektet, fordi sætningen er et ja/nej-spørgsmål. kunnen betyder her at have mulighed eller evne til noget; i 2. person ental ses også je kunt eller je kan i andre konstruktioner, mens kun je er en almindelig spørgeform. Eksempel: Kun je wachten? = ”Kan du vente?” me er den ubetonede objektsform af 1. person ental: ”mig”. Den betonede form er mij, for eksempel i en kontrast: Niet hem, maar mij. = ”Ikke ham, men mig.” Her er me den person, som hjælpen er rettet mod. helpen er infinitiven, grundformen af verbet ”at hjælpe”. Efter kunnen står det næste verbum i infinitiv: Kun je me helpen? Eksempel: Ik kan je helpen. = ”Jeg kan hjælpe dig.” Samlet består spørgsmålet af hjælpeverbet og subjektet Kun je, objektet me og infinitiven helpen: ”Kan du hjælpe mig?” Det er en almindelig, direkte måde at bede om hjælp på.

6. Kun je dit doen?

   Kan du gøre det her?

   Kun je

   kan du

   dit

   dette

   doen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Kun je er en genbrugelig hollandsk måde at danne et uformelt spørgsmål på: kunnen betyder “at kunne” eller “at være i stand til”. kun er nutidsformen til anden person ental sammen med je; i et spørgsmål står den finitte form før subjektet: Kun je ...? I en almindelig hovedsætning står rækkefølgen omvendt: Je kunt ... (“Du kan ...”). Formen kunt hører også til kunnen; forskellen her skyldes placeringen i spørgsmålet, ikke en ændring af betydningen. dit betyder her “dette/det her”. Det er det nære hollandske demonstrativ for et enkelt intetkønsord, når det fungerer som bestemmende ord eller selvstændigt som pronomen. Det præcise, konkrete indhold af “det her” er ikke angivet i sætningen. doen betyder “at gøre”. Det er infinitiven, og efter modalverbet kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv: kun je dit doen? (“kan du gøre det her?”). En nyttig parallel er Kun je komen? — “Kan du komme?” Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Kun je (“kan du”) + dit (“det her”) + doen (“gøre”). Derfor betyder Kun je dit doen? “Kan du gøre det her?” Det er en neutral, uformel formulering, der kan genbruges ved at udskifte dit eller doen med et andet passende led.