Grundlæggende spørgsmål om tilladelse | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik dit gebruiken?

   Må jeg bruge det her?

   Mag ik

   Må jeg

   dit

   det her

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her “må jeg?” og bruges til at spørge om tilladelse. mag er nutidsformen af mogen med subjektet ik; i et almindeligt spørgsmål står verbet før subjektet: Mag ik ...? I en hovedsætning med normal ordstilling står subjektet før verbet, for eksempel: Ik mag hier zitten. — “Jeg må sidde her.” dit er det køns- og talbestemte demonstrativ for et enkelt intetkønsord eller for noget, der omtales som “dette/det her”. I denne sætning peger det på det, som taleren vil bruge; den præcise genstand er ikke angivet. Sammenlign dit boek — “denne bog” — med deze stoel — “denne stol”; valget afhænger af substantivets grammatiske køn og tal, ikke kun af betydningen “her”. gebruiken betyder “bruge” og er infinitiven efter mag. Efter modalverber som mogen står det andet verbum normalt i infinitiv: Mag ik dit meenemen? — “Må jeg tage det her med?” Infinitiven gebruiken kan også bruges uden mag, for eksempel Ik gebruik dit elke dag. — “Jeg bruger det her hver dag.” Hele spørgsmålet er bygget sådan: Mag ik + dit + gebruiken = “Må jeg bruge det her?” Det er et neutralt spørgsmål om tilladelse til at bruge noget, som taleren henviser til med dit.

2. Mag ik hier zitten?

   Må jeg sidde her?

   Mag ik

   Må jeg

   hier

   her

   zitten

   sidde

   Uddybende forklaring

   Mag ik er en fast spørgekonstruktion med betydningen »må jeg …?«. mag er nutidsformen af det nederlandske modalverbum mogen i denne form; sammen med ik spørger den om tilladelse. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Mag ik ...?. hier betyder »her« og angiver stedet. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter det, der henvises til. zitten er infinitiven »at sidde« eller »sidde«. Efter et modalverbum står hovedverbet normalt i infinitiv: Mag ik zitten? betyder »Må jeg sidde?«. Den samme genanvendelige ramme ses i Mag ik dit gebruiken? (»Må jeg bruge det her?«) og Mag ik binnenkomen? (»Må jeg komme ind?«), hvor infinitiven udskiftes. Hele ytringen bygges således op som Mag ik + stedangivelsen hier + infinitiven zitten: »Må jeg sidde her?«.

3. Mag ik binnenkomen?

   Må jeg komme ind?

   Mag ik

   Må jeg

   binnenkomen

   komme ind

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her «må jeg …?». mag er nutidsformen af det nederlandske modalverbum mogen i første person ental: ik mag. Det bruges blandt andet til at spørge om tilladelse. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Mag ik zitten? = «Må jeg sidde?». ik er subjektet «jeg». binnenkomen betyder «komme ind» eller «gå ind». Det er infinitivformen af verbet binnenkomen; i denne sætning står den efter mag, fordi mag bærer den bøjede verbform, mens handlingen står i infinitiv. Eksempel: Je mag binnenkomen. = «Du må komme ind.» Samlet betyder Mag ik binnenkomen? «Må jeg komme ind?». Mønstret kan genbruges som Mag ik + infinitiv?, for eksempel Mag ik het zien? = «Må jeg se det?».

4. Mag ik het zien?

   Må jeg se det?

   Mag ik

   Må jeg

   het

   det

   zien

   se

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her “Må jeg ...?” og er en genbrugelig måde at bede om tilladelse på. mag er nutidsformen af verbet mogen i 1. person ental; ik er subjektet “jeg”. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum foran subjektet: Mag ik ...? svarer til “Må jeg ...?”. Samme mønster kan bruges med et andet infinitiv, for eksempel: Mag ik het lezen? — “Må jeg læse det?” het betyder her “det” og fungerer som objektpronomen. Formen het kan også stå foran et substantiv som bestemt kendeord for et intetkønsord, men i denne sætning står det selvstændigt og henviser til det, man må se. Den konkrete genstand bliver ikke identificeret nærmere i den faste sætning. zien betyder “se”. Det er infinitiven, som står efter det modale verbum mag; efter mogen bruges altså mønstret mag + subjekt + infinitiv. Formen zien er ikke bøjet efter ik her. Et andet eksempel er: Ik wil het zien. — “Jeg vil se det.” Samlet bygges sætningen op som Mag ik + het + zien: “Må jeg se det?” Den spørgende ordstilling viser, at taleren beder om tilladelse til at udføre handlingen zien, og het angiver det, der skal ses.

5. Mag ik het proberen?

   Må jeg prøve det?

   Mag ik

   Må jeg

   het

   det

   proberen

   prøve

   Uddybende forklaring

   Mag ik er en fast nederlandsk måde at spørge om tilladelse på: mag er formen af mogen for ik, og ik betyder “jeg”. Sammen svarer det her til “må jeg …?”. Efter denne hjælpeform står det næste udsagnsord normalt i infinitiv. Eksempel: Mag ik het zien? — “Må jeg se det?” het er her et selvstændigt stedord med betydningen “det”. Det er ikke den bestemte artikel i denne brug, fordi det fungerer som genstand for proberen. Stedordet angiver ikke i sig selv, hvad “det” henviser til. I den nærliggende sætning Mag ik dit hebben? er dit derimod “dette/det her”, altså en form, der peger på noget bestemt i situationen. proberen er infinitiven “at prøve”. Den står efter mag, fordi mag udtrykker tilladelsen, mens proberen udtrykker selve handlingen. Den samme infinitiv kan bruges i andre konstruktioner, for eksempel: Ik wil proberen. — “Jeg vil prøve.” Hele sætningen bygges således op: Mag ik (“Må jeg”) + het (“det”) + proberen (“prøve”). Den samlede betydning er: “Må jeg prøve det?”

6. Mag ik dit hebben?

   Må jeg få det her?

   Mag ik

   Må jeg

   dit

   det her

   hebben

   få

   Uddybende forklaring

   Mag ik består af mag, første person ental af mogen, og subjektet ik (“jeg”). Her udtrykker mag tilladelse: “må jeg …?”. I et spørgsmål står modalverbet foran subjektet. Et nyttigt mønster er Mag ik + infinitiv?, for eksempel: Mag ik binnenkomen? — “Må jeg komme ind?” dit er et demonstrativt pronomen/adjektiv i neutrum ental og betyder her “det her”. Det peger på noget, der opfattes som nært eller aktuelt. Den modsvarende form for noget på afstand er ofte dat: dat boek — “den bog dér”. Formen dit identificerer ikke i sig selv, hvad genstanden er; den henviser blot til den genstand, som situationen gør tydelig. hebben er infinitiven af hebben. Den grundlæggende betydning er “have”, men i denne tilladelsesanmodning betyder verbet naturligt “få” eller “modtage”: taleren spørger, om vedkommende må få genstanden. Efter et modalverb som mag står det andet verb i infinitiv: Mag ik dit hebben? Her er hebben ikke bøjet efter ik, fordi mag bærer den bøjede verbform. Samlet følger sætningen mønstret Mag ik + dit + hebben?: “Må jeg få det her?” Den spørger om tilladelse til at modtage den genstand, som dit peger på.