Enkle handlinger og valg i hjemmet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Open de deur, alsjeblieft.

   Åbn døren, tak.

   Open

   åbn

   deur

   dør

   alsjeblieft

   tak

   Uddybende forklaring

   Open betyder her “åbn” og er imperativformen af openen (“at åbne”). Den bruges til en direkte opfordring; subjektet er normalt underforstået som “du”. Sammenlign den almindelige nutidsform je opent (“du åbner”), hvor verbet har en anden form. deur betyder “dør”. Grundformen er substantivet deur; i den faste ytring står det med den bestemte artikel de: de deur = “døren”. På nederlandsk bruges de blandt andet foran dette substantiv; man kan derfor ikke vælge artikel ud fra dansk alene. alsjeblieft er en høflig markør, der her svarer til “tak” eller “venligst” i en anmodning. Den står efter selve opfordringen og gør tonen høfligere. I andre sammenhænge kan ordet også bruges ved overdragelse af noget, men her er betydningen den høflige afslutning på anmodningen. Samlet følger ytringen mønstret imperativ + bestemt nominalgruppe + høflig markør: Open de deur, alsjeblieft. betyder “Åbn døren, tak.” Den direkte opfordring retter sig til den person, der hører ytringen.

2. Sluit het raam, alsjeblieft.

   Luk vinduet, tak.

   Sluit

   luk

   raam

   vindue

   alsjeblieft

   venligst

   Uddybende forklaring

   Sluit er imperativ af verbet sluiten — “at lukke”. Formen bruges til en direkte opfordring eller kommando; subjektet “du” er normalt underforstået. Et eksempel er: Sluit de deur. — “Luk døren.” raam betyder “vindue”. Flertalsformen er ramen: Het raam is open. — “Vinduet er åbent.” Her står raam sammen med het, fordi dette navneord bruger bestemt artikel het i ental. Artiklen udtrykker bestemthed her; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. alsjeblieft er en høflig tilføjelse til en anmodning og betyder her omtrent “venligst” eller “please”. Det kan stå efter anmodningen, som her, og gør tonen venligere. Et eksempel er: Open de deur, alsjeblieft. — “Åbn døren, tak.” Sætningen er bygget sådan: imperativen Sluit + den bestemte genstandsbetegnelse het raam + den høflige tilføjelse alsjeblieft. Samlet betyder Sluit het raam, alsjeblieft. “Luk vinduet, tak.”

3. Zet het aan, alsjeblieft.

   Tænd det, tak.

   Zet het aan

   Tænd det / slå det til

   alsjeblieft

   tak

   Uddybende forklaring

   Zet het aan er en opfordring. Zet er imperativformen af zetten; her er den den bøjede del af det separable udsagnsord aanzetten, som betyder „tænde” eller „slå til”. I denne imperativ står zet først, mens partiklen aan står til sidst: Zet het aan. I infinitiv står delene samlet: aanzetten. Het er her det nederlandske personlige pronomen for ental intetkøn og fungerer som objekt: „det”. Den faste sætning identificerer ikke, hvad „det” konkret henviser til. Eksempel: Zet het licht aan. — „Tænd lyset.” Alsjeblieft er en høflig tilføjelse, der i denne anmodning svarer til „tak”. Ordet kan også bruges, når man rækker noget til nogen, men her markerer det høflighed i opfordringen. Hele ytringen bygges således op som imperativ + objekt + den separerede partikel: Zet het aan, alsjeblieft. — „Tænd det, tak.”

4. Zet het uit, alsjeblieft.

   Sluk det, tak.

   Zet … uit

   sluk

   het

   det

   alsjeblieft

   tak

   Uddybende forklaring

   Zet og uit hører sammen som det adskillelige hollandske verbum uitzetten i betydningen “slukke”. I den faste sætning står verbet i imperativ: zet er bydeformen af zetten, og partikelleddet uit står senere i sætningen. Mønstret kan genbruges som Zet ... uit — “Sluk ...”. I den givne nabosætning ses det tilsvarende modsatte mønster: Zet het aan betyder “Tænd det”, hvor aan er partiklen i tænd-konstruktionen. Het er her et hollandsk pronomen i ental med betydningen “det” og fungerer som objekt for handlingen. Den faste tekst og oversættelsen fastslår ikke, hvad “det” konkret henviser til, så referenten bør ikke fastslås ud fra ordets placering alene. I andre sammenhænge kan het have andre grammatiske funktioner, men her er det objektet for Zet ... uit. Alsjeblieft er en fast høflig formulering, der betyder “tak” eller “vær venlig”. Den bruges her til at gøre imperativen høflig og kan stå efter en anmodning, som i denne sætning. Samlet består ytringen af imperativen Zet, objektet het og den adskilte partikel uit, efterfulgt af den høflige formulering alsjeblieft: “Sluk det, tak.”

5. Geef me dit, alsjeblieft.

   Giv mig dette, tak.

   Geef

   giv

   me

   mig

   dit

   dette

   alsjeblieft

   tak

   Uddybende forklaring

   Geef er imperativformen af geven (at give). Den bruges her til en direkte anmodning til én eller flere personer: “Giv …”. I andre sammenhænge er geeft en nutidsform, for eksempel i Hij geeft me water — “Han giver mig vand”. me betyder “mig” og er den ubetonede objektsform af ik (jeg). Her er personen, der modtager noget, det indirekte objekt: Geef me ... svarer til “Giv mig ...”. Den betonede form mij kan bruges ved fremhævelse eller kontrast, men me er den almindelige korte form i denne anmodning. dit betyder “dette” og bruges som henvisende pronomen eller bestemmende ord ved et entalsord af het-typen. Formen står her alene og henviser derfor til noget, der allerede er identificerbart i situationen; den præcise genstand er ikke angivet i sætningen. Sammenlign dit boek — “denne bog” — med deze stoel — “denne stol”. dit og deze vælges altså ikke kun efter ental, men også efter ordets grammatiske type. alsjeblieft er en høflig formulering, der gør anmodningen venligere. I denne sætning svarer den ifølge den faste oversættelse til “tak”. Den kan også oversættes med “vær venlig” eller “please”, når den står i en anmodning. For eksempel: Kom binnen, alsjeblieft. — “Kom indenfor, tak.” Samlet bygges sætningen op sådan: imperativet Geef angiver handlingen, me angiver modtageren, dit angiver det, der skal gives, og alsjeblieft tilføjer høflighed. Hele betydningen er derfor: “Giv mig dette, tak.”

6. Ik neem dit.

   Jeg tager dette.

   Ik

   jeg

   neem

   tager

   dit

   dette

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for “jeg” og fungerer her som subjektet, altså den, der udfører handlingen. Det ændrer sig efter person og tal: ik = jeg, jij/je = du, wij/we = vi. neem er nutidsformen af verbet nemen (“tage”). Formen neem bruges sammen med ik: ik neem. Verbet er uregelmæssigt, så stammen ændrer sig i nutid; sammenlign nemen (grundform), ik neem og hij neemt (“han tager”). Eksempel: Ik neem de trein. = “Jeg tager toget.” dit er et demonstrativt ord, der betyder “dette” og peger på noget, som taleren præsenterer som nært eller aktuelt. Det står her som genstand for neem. En nyttig kontrast er dat = “det” om noget, der præsenteres som fjernere: Ik neem dat. = “Jeg tager det.” Sætningen bygges således op: Ik (jeg) + neem (tager) + dit (dette). Samlet betyder Ik neem dit. “Jeg tager dette.” Den korte nutidsform kan bruges som en enkel erklæring om, hvad taleren vælger eller tager i den aktuelle situation.