At blive og repetere efter undervisningen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wat doe je na de les?

   Hvad laver du efter undervisningen?

   Wat

   hvad

   doe

   laver; gør

   je

   du

   na

   efter

   les

   undervisning; lektion

   Uddybende forklaring

   Wat betyder her “hvad” og bruges til at spørge om den information eller handling, der mangler. Det er et spørgeord; sammenlign for eksempel Wie ben je? — “Hvem er du?” doe er en bøjet form af verbet doen, “at gøre/lave”. I denne sætning betyder det naturligt “laver” i betydningen “foretager dig”. Formen doe bruges med første person ental (ik doe) og også med anden person ental, når je står efter verbet i et spørgsmål: Doe je dat vaak? — “Gør du det ofte?” I spørgsmålet er det verbets placering før subjektet, ikke en særlig betydning af selve formen doe, der viser den omvendte ordstilling. je betyder “du” og er her subjektet, altså den person spørgsmålet henvender sig til. I et almindeligt udsagn står subjektet typisk før verbet: Je doet dat. — “Du gør det.” I spørgsmålet står det finitte verbum før subjektet: doe je. na betyder “efter” og angiver her tidspunktet for det, der spørges om. Det kan bruges foran en tidsangivelse eller aktivitet: na het werk — “efter arbejdet”. les betyder her “undervisning” eller “lektion”. Det er et tælleligt navneord; den bestemte form er de les, “lektionen”. I den faste sætning står les efter de, så hele udtrykket de les betyder “undervisningen/lektionen”. Flertallet er lessen, “lektioner”. Sætningen bygges således op: Wat spørger “hvad”, doe je spørger, hvad du foretager dig, og na de les angiver tidspunktet “efter undervisningen”. Hele betydningen er derfor: “Hvad laver du efter undervisningen?”

2. Ik blijf hier en herhaal.

   Jeg bliver her og repeterer.

   Ik

   jeg

   blijf

   bliver / forbliver

   hier

   her

   herhaal

   repeterer

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det er subjektet i begge de forbundne handlinger her. Som kontrast bruges jij eller je for “du”, men formen ik ændres ikke efter køn. blijf betyder her “bliver” eller “forbliver” og er nutidsformen af blijven (“at blive/forblive”) i første person ental. I nederlandsk står stammen normalt efter ik: ik blijf. Formen blijf kan også bruges i andre betydninger af blijven, men her angiver den, at taleren fortsat opholder sig et sted. Eksempel: Ik blijf thuis. — “Jeg bliver hjemme.” hier er et stedsadverbium, der betyder “her”, altså på det sted, som taleren henviser til. Det angiver stedet for blijf; det er ikke selv en form af verbet. Modstykket daar betyder typisk “der” og henviser til et andet sted. herhaal betyder her “repeterer” eller “gentager” og er nutidsformen af herhalen (“at repetere/gentage”) i første person ental. Også dette følger mønsteret med ik + verbalstamme: ik herhaal. Eksempel: Ik herhaal de zin. — “Jeg gentager sætningen.” en forbinder de to udsagn: først det at blive her og derefter det at repetere. Begge verber har samme underforståede subjekt, ik, så subjektet behøver ikke gentages på nederlandsk. Samlet bliver Ik blijf hier en herhaal. til “Jeg bliver her og repeterer.” Sætningen svarer dermed på, hvad taleren gør: taleren bliver på det omtalte sted og repeterer.

3. Kunnen we deze ruimte nog even gebruiken?

   Kan vi bruge dette lokale lidt længere?

   Kunnen we

   kan vi

   deze

   dette

   ruimte

   lokale

   nog even

   lidt endnu

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Kunnen we: Dette er et spørgsmålsmønster med modalverbet kunnen og pronomenet we: “kan vi ...?”. kunnen betyder her “at kunne” og udtrykker mulighed eller tilladelse, ikke selve handlingen. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Kunnen we ...? I en almindelig hovedsætning står rækkefølgen omvendt: We kunnen ... — “Vi kan ...”. deze: Dette demonstrativ betyder “dette/denne” og peger på noget bestemt, som taleren identificerer i situationen. Formen deze bruges sammen med de-ord i ental og med alle substantiver i flertal; den modsvarende form ved et entals het-ord er dit. Her er den konkrete reference et lokale eller rum, som samtalen handler om, men sætningen forklarer ikke yderligere, hvilket rum det er. ruimte: Substantivet betyder “rum” eller “lokale”. Det er et de-ord: de ruimte. Et nyttigt eksempel er Deze ruimte is groot. — “Dette lokale er stort.” I den faste sætning betegner ruimte det sted, som taleren spørger om lov til at bruge. nog even: Denne korte tidskonstruktion betyder her “lidt endnu” eller “lidt længere”. nog angiver, at noget fortsætter ud over et nuværende eller forventet tidspunkt, mens even begrænser varigheden til kort tid. Et eksempel er Wacht nog even. — “Vent lidt endnu.” gebruiken: Infinitiven betyder “bruge” eller “benytte”. Efter modalverbet kunnen står den anden verbalhandling normalt i infinitiv: we kunnen de ruimte gebruiken — “vi kan bruge lokalet”. Formen gebruiken er infinitiv; den tilsvarende nutidsform for ik er gebruik, mens we har gebruiken som bøjet nutidsform, så konteksten og modalverbet er vigtige for at se, hvilken funktion formen har her. Samlet bliver Kunnen we deze ruimte nog even gebruiken? til: “Kan vi bruge dette lokale lidt længere?” Først spørges der om mulighed eller tilladelse (Kunnen we), derefter identificeres stedet (deze ruimte), og til sidst angives den ønskede, korte fortsættelse i tid (nog even) af handlingen gebruiken. Det er et almindeligt, høfligt spørgsmål om at få lov til at fortsætte med at bruge et lokale i kort tid.

4. We kunnen hier na de les blijven.

   Vi kan blive her efter undervisningen.

   We kunnen

   vi kan

   hier

   her

   na

   efter

   les

   undervisning; lektion

   blijven

   blive

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. kunnen er grundformen og er et modalverbum: i nutid hedder det ik kan, men med we hedder det we kunnen. Et modalverbum står sammen med et andet verbum, som normalt står i infinitiv. Eksempel: We kunnen morgen komen. — “Vi kan komme i morgen.” hier betyder “her” og angiver stedet. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter person eller antal. na betyder “efter”, når det angiver tidspunkt eller rækkefølge. Her indleder det tidsleddet na de les: “efter undervisningen”. Det modsatte tidsord er voor — “før”. Eksempel: Na de les ga ik naar huis. — “Efter undervisningen går jeg hjem.” les betyder her “undervisning” eller “lektion”. Det er et navneord med artiklen de: de les. I flertal hedder det lessen; den dobbelte s-skrivning hører til flertalsformen. Eksempel: De les begint om negen uur. — “Undervisningen begynder klokken ni.” blijven betyder “blive” i betydningen at forblive et sted. Det er infinitiven, som kommer efter modalverbet kunnen. Sammenlign den med gaan — “gå”: We kunnen hier blijven. betyder “Vi kan blive her”, mens et eksempel med bevægelse er We kunnen naar buiten gaan. — “Vi kan gå udenfor.” Her står gaan også i infinitiv efter kunnen, men det beskriver bevægelse i stedet for at forblive på et sted. I nutid hedder formen med we også blijven, som i We blijven hier. — “Vi bliver her.” Med ental ændres formen for eksempel til ik blijf — “jeg bliver”. Hele ytringen bygges sådan op: We kunnen angiver, at taleren og mindst én anden person kan gøre noget; hier angiver stedet; na de les angiver tidspunktet; og blijven er handlingen efter modalverbet. Derfor betyder We kunnen hier na de les blijven. “Vi kan blive her efter undervisningen.”

5. Dat is handig om te weten.

   Det er nyttigt at vide.

   Dat

   det

   handig

   nyttig

   om te weten

   at vide

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen. Her svarer det til dansk det og peger på det forhold eller den information, der omtales; den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen. Formen dat bruges blandt andet ved intetkønsord i ental og som selvstændigt pronomen; den må ikke forveksles med die, som bruges i andre demonstrative sammenhænge. handig er et beskrivende adjektiv og betyder her, at noget er nyttigt eller praktisk. Det kan gradbøjes: handig — handiger — het handigst (nyttig/praktisk — mere nyttig/praktisk — mest nyttig/praktisk). Eksempel: Deze tip is handig. — “Dette tip er nyttigt.” om te weten er en infinitivkonstruktion. weten er grundformen “at vide”, og te markerer infinitiven i denne konstruktion; om ... te bruges ofte til at udtrykke formål eller knytte en infinitiv til et andet led. Her står konstruktionen efter handig og siger, hvad der er nyttigt: at vide det. Eksempel: Het is goed om dat te weten. — “Det er godt at vide det.” Samlet består sætningen af Dat (“det”) + is handig (“er nyttigt”) + om te weten (“at vide”). Den betyder derfor: “Det er nyttigt at vide.”

6. Laten we hier samen herhalen.

   Så lad os repetere her sammen.

   Laten we

   lad os

   hier

   her

   samen

   sammen

   herhalen

   repetere

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast nederlandsk konstruktion til at foreslå eller opfordre til, at taleren og mindst én anden gør noget sammen. Den følges af et verbum i infinitiv: Laten we beginnen. = »Lad os begynde.« Her er laten ikke bedst forstået som en almindelig opfordring til at lade noget ske; hele konstruktionen svarer til dansk »lad os«. hier betyder »her« og angiver sted. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter det, der omtales. Eksempel: We werken hier. = »Vi arbejder her.« samen betyder »sammen« og viser, at handlingen udføres i fællesskab. Det er ikke det samme som alleen (»alene«). Eksempel: We leren samen. = »Vi lærer sammen.« herhalen betyder »at gentage« eller »at repetere«. Formen er infinitiv, hvilket passer efter Laten we. Verbet kan også bøjes: ik herhaal = »jeg gentager«, we herhalen = »vi gentager«. I den faste sætning står infinitiven uden te, fordi den følger denne konstruktion. Eksempel: Laten we de zin herhalen. = »Lad os gentage sætningen.« Samlet bliver Laten we + hier + samen + herhalen til »Lad os repetere her sammen.« Taleren foreslår altså, at taleren og de tiltalte gentager noget på dette sted og gør det i fællesskab.