At bo tæt på og komme til undervisning | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Waar woon je?

   Hvor bor du?

   Waar

   hvor

   woon

   bor

   je

   du

   Uddybende forklaring

   Waar betyder «hvor» og spørger her til et sted. Det kan bruges i andre stedsspørgsmål, for eksempel: Waar werk je? — «Hvor arbejder du?». woon kommer fra grundformen wonen, «at bo». I denne sætning er det nutidsformen i spørgsmålet «bor». Med je står verbet efter spørgsmagsordet: Waar woon je? I en almindelig hovedsætning med je er formen normalt je woont, men i denne type spørgsmål står woon foran je, og den afsluttende -t falder bort: Je woont hier. — «Du bor her.»; Waar woon je? — «Hvor bor du?». je betyder «du» og er her subjektet, altså den person der bor et sted. Det er den uformelle entalsform «du»; den svarer ikke til flertalsformen «I». Samlet følger spørgsmålet mønstret Waar + verballed + subjekt: Waar woon je? betyder «Hvor bor du?». Det er et neutralt spørgsmål om, hvilket sted du bor.

2. Ik woon vlakbij.

   Jeg bor i nærheden.

   Ik

   jeg

   woon

   bor

   vlakbij

   i nærheden

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen, der fungerer som subjekt. I en anden person kan man for eksempel bruge jij (“du”): Jij woont hier. betyder “Du bor her.” woon er nutidsformen af verbet wonen (“at bo”) i første person ental: ik woon. Formen i tredje person ental er woont, som i Hij woont hier. (“Han bor her.”). Endelsen -t hører altså til woont, ikke til woon efter ik. vlakbij betyder her “i nærheden” eller “lige i nærheden” og fungerer som et stedsadverbial. Det angiver, at personen bor tæt på et sted, som ikke er nævnt i denne sætning. Et eksempel er De winkel is vlakbij. — “Butikken er lige i nærheden.” Sammen bliver Ik + woon til “jeg bor”, og vlakbij tilføjer stedet: “Jeg bor i nærheden.”

3. Hoe kom je hier?

   Hvordan kommer du herhen?

   Hoe

   hvordan

   kom

   kommer

   je

   du

   hier

   herhen

   Uddybende forklaring

   Hoe spørger om måde: “hvordan”. Det står først og åbner et spørgsmål om, hvordan handlingen foregår. Sammenlign hoe med waar (“hvor”), som spørger om sted, ikke måde. kom er en bøjet form af verbet komen (“at komme”). I denne sætning er det nutid i 2. person ental, fordi subjektet er je. I et ja/nej-spørgsmål eller en hovedsætning med omvendt ordstilling står verbet før subjektet: Kom je morgen? — “Kommer du i morgen?” je er det ubetonede personlige pronomen for “du”. Den betonede form er jij, for eksempel Jij komt vroeg — “Du kommer tidligt.” Her står je efter verbet, fordi nederlandsk bruger omvendt ordstilling i dette spørgsmål. hier betyder “her” og angiver stedet eller målet, der forbindes med at komme. I den faste oversættelse gengives kombinationen komen + hier naturligt som “komme herhen”. hier er ikke selve verbet og ændres ikke efter personen. Tilsammen betyder Hoe + kom + je + hier: “Hvordan kommer du herhen?” Spørgsmålet spørger om måden eller transporten, som den anden person bruger for at komme til dette sted. Den naturlige grundstruktur er Hoe + verbumsform + subjekt + sted: “Hvordan kommer du herhen?”

4. Ik fiets op zonnige dagen.

   Jeg cykler på solrige dage.

   Ik

   jeg

   fiets

   cykler

   op

   på

   zonnige

   solrige

   dagen

   dage

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første persons entalspronomen. Det bruges som subjekt for den person, der udfører handlingen. Sammenlign med je/jij (“du”) i Hoe kom je hier?. fiets betyder her “cykler”. Det er nutidsformen af fietsen (“at cykle”) med ik; i denne form har verbet ingen særskilt personsendelse. Eksempel: Ik fiets naar school. — “Jeg cykler til skole.” op betyder her “på” og indleder tidsudtrykket op zonnige dagen. Det er ikke en del af verbet fietsen. Eksempel: Op maandag werk ik. — “Om mandagen arbejder jeg.” zonnige betyder her “solrige”. Grundformen er adjektivet zonnig (“solrig”). Formen med -e står foran dagen, som er flertal. Endelsen -e viser dog ikke alene flertal, fordi den også bruges i andre sammenhænge, blandt andet foran et entalsord med bestemt bestemmelse. Eksempel: een zonnige dag — “en solrig dag”. dagen betyder “dage”. Grundformen er substantivet dag (“dag”), og dagen er flertalsformen: dag → dagen. Her er det især substantivets form, der viser flertal; der står ikke et særskilt talord. Sætningen bygges sådan: Ik angiver den handlende, fiets angiver handlingen, og op zonnige dagen angiver, hvornår handlingen finder sted. Hele betydningen er derfor: “Jeg cykler på solrige dage.”

5. Wat doe je op regenachtige dagen?

   Hvad gør du på regnvejrsdage?

   Wat

   hvad

   doe

   gør

   je

   du

   op

   på

   regenachtige

   regnfulde

   dagen

   dage

   Uddybende forklaring

   Wat betyder her “hvad” og bruges til at spørge om det, nogen gør. Det står først som spørgeord. Et nyttigt mønster er Wat ...? = “Hvad ...?” doe er nutidsformen af verbet doen (“at gøre”) for 2. person ental sammen med je/jij: je doet i en almindelig hovedsætning, men doe je efter spørgeordet her. I Wat doe je...? kommer verbet før subjektet; det er den almindelige ordrækkefølge i et ja/nej-spørgsmål eller efter et spørgeord, når spørgeordet står først. Eksempel: Wat doe je morgen? — “Hvad gør du i morgen?” je betyder “du” og er her subjektet, altså den person der gør noget. je er den ubetonede form, mens jij kan bruges med særlig betoning. I den faste vending doe je står subjektet efter verbet på grund af spørgsmålets ordrækkefølge. op betyder her “på” og indleder tidsudtrykket op ... dagen: “på ... dage”. Det er den samme præposition som i op zonnige dagen — “på solrige dage”. regenachtige betyder “regnfulde/regnvejrende” her og beskriver dagen. Grundformen er adjektivet regenachtig; foran dette flertalsord står det med endelsen -e: regenachtige dagen. Det beskriver dage med regn og er ikke selve verbet “regner”. dagen betyder “dage”. Grundformen er dag (“dag”), og dagen er flertalsformen. Sammen med regenachtige danner det regenachtige dagen = “regnfulde dage”. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Wat (“hvad”) + doe je (“gør du”) + op regenachtige dagen (“på regnfulde dage”). Derfor betyder Wat doe je op regenachtige dagen? “Hvad gør du på regnfulde dage?”

6. Ik neem de bus als het regent.

   Jeg tager bussen, når det regner.

   neem

   tager

   bus

   bus

   als het regent

   når det regner

   Uddybende forklaring

   neem er nutidsformen af nemen (“at tage”) sammen med ik: ik neem = “jeg tager”. Det er ikke infinitiven nemen; i nutid ændres verbets form efter personen. Eksempel: Ik neem de trein. — “Jeg tager toget.” bus betyder “bus”. I den faste sætning står det med bestemt artikel: de bus = “bussen”. Det er substantivet bus, ikke verbet, der betegner transportmidlet. als het regent betyder her “når det regner”. als indleder betingelsen eller tidspunktet, og i denne sammenhæng viser den, hvornår handlingen finder sted. het er det upersonlige subjekt, som bruges i vejrudtrykket; det henviser ikke til en bestemt ting. regent er nutidsformen af regenen (“at regne”) i tredje person ental. Eksempel: Ik blijf thuis als het regent. — “Jeg bliver hjemme, når det regner.” Hele sætningen bygges sådan: Ik neem de bus = “Jeg tager bussen”, og als het regent tilføjer tidspunktet eller vejrforholdet “når det regner”. Samlet betyder Ik neem de bus als het regent. “Jeg tager bussen, når det regner.”