En notesbog i sprogundervisningen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik ben vergeten mijn notitieboek mee te nemen.

   Jeg glemte at tage min notesbog med.

   Ik

   jeg

   vergeten

   glemt

   mijn

   min

   notitieboek

   notesbog

   mee te nemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Ik er førsteperson ental: taleren henviser til sig selv. Formen er den almindelige subjektsform; sammenlign jij/je for “du” og wij/we for “vi”. Eksempel: Ik lees. = “Jeg læser.” vergeten betyder her “glemt”. Det er perfektum participium af vergeten, og formen er identisk med infinitiven vergeten. I konstruktionen ik ben vergeten står ben som hjælpeverbum i nutid, mens vergeten viser, at handlingen ses som afsluttet: “jeg har glemt” eller i den faste danske oversættelse “jeg glemte”. Eksempel: Ik ben zijn naam vergeten. = “Jeg har glemt hans navn.” Efter vergeten kan nederlandsk bruge mønsteret vergeten iets te doen: at glemme at gøre noget. Derfor står te foran infinitiven i mee te nemen. mijn er et possessivt ord, der betyder “min” her. Det står foran notitieboek og viser, at notesbogen hører til taleren. mijn ændrer ikke form efter entalets grammatiske køn; i flertal bruges det også: mijn boeken = “mine bøger”. notitieboek er et navneord for en notesbog. Det er et het-ord: het notitieboek; flertallet er notitieboeken. Eksempel: Mijn notitieboek ligt hier. = “Min notesbog ligger her.” mee te nemen kommer fra det adskillelige verbum meenemen, “tage med”. I infinitiv med te indsættes te mellem delene: mee te nemen. Det er ikke det samme som blot nemen (“tage”); mee tilføjer betydningen “med”. Eksempel: Ik probeer mijn tas mee te nemen. = “Jeg prøver at tage min taske med.” Samlet har Ik ben vergeten betydningen “jeg har glemt/jeg glemte”, og mijn notitieboek mee te nemen angiver, hvad taleren glemte at gøre. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg glemte at tage min notesbog med.”

2. Je kunt dit papier gebruiken.

   Du kan bruge dette papir.

   Je kunt

   du kan

   dit

   dette

   papier

   papir

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her “du kan” og består af pronomenet je (“du”) og modalverbet kunt, en bøjet form af kunnen (“at kunne”). Kunt bruges med je i denne konstruktion; efter et modalverb står det næste verbum normalt i infinitiv. Sammenlign: Je kunt komen. — “Du kan komme.” dit betyder “dette” og er et demonstrativt pronomen/determiner for ental ved et såkaldt het-ord. Det peger på noget, der er relativt nærværende eller aktuelt i situationen. Ved et de-ord bruges normalt deze i stedet: dit papier, men deze pen — “dette papir”, men “denne pen”. papier betyder “papir”. Det er et het-ord i nederlandsk: het papier. Derfor passer dit til papier i denne ytring. Ordet kan betegne materialet papir eller et konkret stykke papir; den faste oversættelse viser her den konkrete betydning “dette papir”. gebruiken betyder “bruge” og står her i infinitiv efter kunt. Formen er altså ikke bøjet efter je; det er kunt, der bærer bøjningen for “du kan”. Et genanvendeligt mønster er Je kunt + infinitiv: Je kunt dit boek gebruiken. — “Du kan bruge denne bog.” Hele ytringen bygges sådan op: Je kunt angiver, at du har mulighed for eller tilladelse til noget; dit papier angiver, hvad der henvises til; og gebruiken angiver handlingen. Samlet betyder Je kunt dit papier gebruiken. “Du kan bruge dette papir.”

3. Dank je. Ik wil de nieuwe woorden opschrijven.

   Tak. Jeg vil skrive de nye ord.

   Dank je

   Tak

   Ik wil

   Jeg vil

   nieuwe

   nye

   woorden

   ord

   opschrijven

   skrive ned

   Uddybende forklaring

   Dank je er en fast, uformel måde at sige «tak» på. je er her den ubetonede form af «du» som modtager af takken; den mere høflige form er u i passende sammenhænge. Eksempel: Dank je voor je hulp. — «Tak for din hjælp.» Ik wil betyder her «jeg vil» i betydningen «jeg har til hensigt at». ik er første person ental, og wil er nutidsformen af willen for ik. Ved en anden person ændres formen: Ik wil leren. — «Jeg vil lære.» Wil jij leren? — «Vil du lære?» de nieuwe woorden: nieuwe betyder «nye» og står foran woorden. Adjektivet har her endelsen -e, fordi det står attributivt foran et substantiv med det bestemte kendeord de; denne form siger ikke i sig selv, om substantivet er ental eller flertal. Den ubøjede form nieuw ses fx i een nieuw woord — «et nyt ord». Nieuwe woorden betyder «nye ord» uden bestemt kendeord. woorden betyder «ord» i flertal. Entalsformen er woord, og flertalsformen dannes her som woorden. Eksempel: Ik leer een woord. — «Jeg lærer et ord.» / Ik leer twee woorden. — «Jeg lærer to ord.» opschrijven betyder «skrive ned». Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning står den bøjede del normalt på andenpladsen, mens op og schrijven skilles ad: Ik schrijf de woorden op. — «Jeg skriver ordene ned.» Efter et modalverbum som wil står hele infinitiven samlet til sidst, som i den givne sætning: Ik wil de woorden opschrijven. Samlet består ytringen af takken Dank je og hovedsætningen Ik wil de nieuwe woorden opschrijven: «Tak. Jeg vil skrive de nye ord ned.» Ik wil udtrykker talerens hensigt, de nieuwe woorden er det, der skal skrives ned, og opschrijven angiver handlingen «skrive ned».

4. Goed idee. Ik zal ze ook opschrijven.

   God idé. Jeg vil også skrive dem.

   Goed

   god

   idee

   idé

   Ik zal

   jeg vil

   ze

   dem

   ook

   også

   opschrijven

   skrive ned

   Uddybende forklaring

   Goed betyder her “god” og står foran idee i den korte vurdering Goed idee. Adjektivet kan bøjes efter de grammatiske forhold, som sproget kræver; i denne faste vending ses formen goed. Eksempel: een goed plan — “en god plan”. idee betyder “idé”. Det er et substantiv, som kan bruges om et forslag eller en tanke. Eksempel: Dat is een goed idee. — “Det er en god idé.” Ik zal består af pronomenet ik (“jeg”) og hjælpeverbet zal, som her udtrykker talerens fremtidige hensigt: “jeg vil”. Zal er en form af zullen; sammen med et infinitiv bruges det blandt andet til at angive, hvad subjektet har til hensigt at gøre. Eksempel: Ik zal morgen komen. — “Jeg vil komme i morgen.” ze er her et objektpronomen i flertal og svarer i oversættelsen til “dem”. Det henviser i den givne betydning til de ord, som omtales i den foregående tekst. Den samme form ze kan have andre grammatiske funktioner i nederlandsk, så rollen her kommer af dens placering som genstand for handlingen og af den faste oversættelse. ook betyder “også” og tilføjer denne handling til noget, der allerede er nævnt. Eksempel: Ik leer ook. — “Jeg lærer også.” opschrijven betyder “skrive ned”. Det er et sammensat udsagnsord, hvis infinitivform er opschrijven; den konkrete betydning er at notere noget skriftligt. I en hovedsætning kan dets dele stå adskilt: Ik schrijf de woorden op. — “Jeg skriver ordene ned.” Her står op derfor ikke som en del af den observerede infinitiv, men er den adskilte del af samme udsagnsord. Samlet betyder Goed idee. “God idé.” Derefter angiver Ik zal ze ook opschrijven, at taleren vil skrive dem ned også: ik er den handlende, zal markerer hensigten, ze er det, der skrives ned, ook føjer handlingen til den tidligere nævnte skrivning, og opschrijven beskriver selve handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “God idé. Jeg vil også skrive dem.”

5. Kunnen we ze na de les nakijken?

   Kan vi tjekke dem efter timen?

   Kunnen we

   kan vi

   ze

   dem

   na

   efter

   de les

   timen

   nakijken

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Kunnen we er en kort spørgende konstruktion. Kunnen er her den finitte flertalsform af kunnen; infinitiven har samme form: kunnen. Her betyder verbet at have mulighed for eller være i stand til noget. we er første person flertal, altså taleren sammen med andre. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum foran subjektet: Kunnen we ...? svarer til We kunnen ... som udsagn. Det efterfølgende udsagnsord bliver stående i infinitiv. ze er her et ubøjet objektpronomen i flertal, svarende til dansk dem. Den konkrete reference er ikke angivet i selve sætningen; pronomenet betegner det, som talerne vil tjekke. Som subjekt bruges en anden form, zij eller den ubetonede form ze: Ze lezen het. betyder De læser det. na betyder her efter og angiver rækkefølge i tid. Det kan bruges i mønsteret na + tidsudtryk, for eksempel: na het werk — efter arbejdet. de les betyder timen eller mere direkte lektionen. les er et navneord med artiklen de; artiklen er ikke i sig selv en angivelse af antal. I na de les er betydningen, at handlingen sker efter undervisningstimen. nakijken er infinitiven af det adskillelige udsagnsord nakijken og betyder her at tjekke eller at gennemgå. Det kan bruges om at kontrollere noget eller se noget igennem. Med et modalverbum står infinitiven samlet til sidst: We kunnen de antwoorden nakijken. — Vi kan tjekke svarene. I en hovedsætning uden modalverbum bliver verbet normalt delt: We kijken de antwoorden na. — Vi tjekker svarene. Samlet består spørgsmålet af mulighedskonstruktionen Kunnen we, objektet ze, tidsleddet na de les og infinitiven nakijken: Kunnen we ze na de les nakijken? betyder derfor Kan vi tjekke dem efter timen?.

6. We kunnen ze samen lezen.

   Vi kan læse dem sammen.

   We kunnen

   vi kan

   ze

   dem

   samen

   sammen

   lezen

   læse

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. we er det personlige pronomen for “vi”, og kunnen er den finitte form af verbet kunnen (“at kunne”). I denne hovedsætning står verbet efter subjektet: We kunnen .... I et spørgsmål kan rækkefølgen vendes, som i Kunnen we ...? = “Kan vi ...?”. Det efterfølgende verbum står så i infinitiv. ze betyder her “dem”. Det er et pronomen, hvis konkrete referenter ikke identificeres nærmere i den faste sætning; dets rolle er det, der bliver læst. Den samme form kan i andre sammenhænge have en anden grammatisk funktion, så betydningen her følger af oversættelsen og af placeringen som objekt. samen betyder “sammen” og angiver, at handlingen udføres i fællesskab. Det kan genbruges i mønsteret samen + verbum, for eksempel We werken samen. = “Vi arbejder sammen.” lezen betyder “at læse”. Det er infinitiven af lezen, og efter modalverbet kunnen står infinitiven uden te: kunnen lezen = “kan læse”. Her er lezen selve handlingen; kunnen udtrykker muligheden eller evnen til at udføre den. Hele sætningen bygges således op: We er subjektet, kunnen udtrykker mulighed eller evne, ze er objektet, samen viser fælles udførelse, og lezen angiver handlingen. Derfor betyder We kunnen ze samen lezen. “Vi kan læse dem sammen.”