At sidde forrest i klassen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Zit je hier altijd?

   Sidder du altid her?

   Zit

   sidder

   je

   du

   hier

   her

   altijd

   altid

   Uddybende forklaring

   Zit er den bøjede form af det nederlandske verbum zitten i nutid. Her betyder det at sidde eller være siddende. Formen zit bruges både med ik og med je/jij i nutid: ik zit og je zit. I et ja-nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Zit je ...?. je er her det ub betonede personlige pronomen for anden person ental, altså “du”. Den betonede form jij kan bruges ved kontrast, for eksempel Zit jij hier? — “Er det dig, der sidder her?” hier er et stedadverbium og betyder “her”, altså på dette sted. Det kan bruges i mønsteret ... zit hier eller i spørgsmålet Zit je hier?. altijd betyder “altid” og angiver, at noget gælder hver gang eller ved enhver relevant lejlighed. Det står her efter je og før den stedlige del hier. Det kan også bruges i en konstatering: Je zit altijd hier. — “Du sidder altid her.” Hele spørgsmålet er bygget som Zit je hier altijd?: verbet zit står først, derefter subjektet je, og så kommer oplysningerne om sted og hyppighed. Den faste oversættelse er “Sidder du altid her?” Spørgsmålet undersøger, om den anden person plejer at sidde på dette sted hver gang eller regelmæssigt i den relevante situation.

2. Ik zit graag vooraan.

   Jeg kan godt lide at sidde forrest.

   Ik

   jeg

   zit

   sidder

   graag

   gerne

   vooraan

   forrest

   Uddybende forklaring

   Ik betyder her “jeg” og er den første persons entalspronomen, altså talerens subjekt. Det er formen, der bruges om den, der taler; flertalsformen er wij eller we (“vi”). Eksempel: Ik luister. — “Jeg lytter.” zit er nutidsformen af verbet zitten (“at sidde”). Her passer den til ik: ik zit. I nutid har ental typisk zit, mens flertal har zitten, for eksempel Wij zitten. — “Vi sidder.” Formen zit kan også bruges med nogle andre entalssubjekter, så subjektet viser, hvem der sidder. graag er et adverbium, der udtrykker, at man gerne vil eller synes om at gøre noget. Sammen med et verbum som zitten giver det betydningen “gerne sidde” eller mere naturligt “godt kunne lide at sidde”. Eksempel: Ik lees graag. — “Jeg kan godt lide at læse.” vooraan betyder “forrest” eller “på den forreste plads”. Det er et stedsadverbium, som angiver placering, uden at der behøver stå et bestemt navneord efter det. Den nyttige modsætning er achteraan (“bagerst”). Eksempel: Zij zit achteraan. — “Hun sidder bagerst.” Samlet består sætningen af subjektet Ik, verbet zit, præferenceadverbiet graag og stedsadverbiet vooraan. Den naturlige betydning er: “Jeg kan godt lide at sidde forrest.”

3. Ik kan de leraar goed horen.

   Jeg kan høre læreren tydeligt.

   Ik kan

   jeg kan

   de leraar

   læreren

   goed

   tydeligt

   horen

   høre

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet ik (“jeg”) og den finitte form kan af verbet kunnen (“kunne”). kan bruges blandt andet til at udtrykke evne eller mulighed. Efter et modalverb som kan står det andet verbum i infinitiv: Ik kan horen — “Jeg kan høre”. Andre nyttige former er hij kan (“han kan”) og wij kunnen (“vi kan”); formen ændres altså også efter person og tal. de leraar betyder “læreren”. leraar er grundformen for “lærer”, og de er den bestemte artikel, som her gør betydningen bestemt: en bestemt lærer. Artiklen de angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Flertalsformen er leraren, for eksempel de leraren — “lærerne”. goed betyder her “tydeligt” eller “godt” i forbindelse med at høre. Det er et adverbium, der beskriver, hvordan hørelsen fungerer, ikke et tillægsord, der beskriver læreren. Som tillægsord kan goed også betyde “god”, for eksempel een goede leraar — “en god lærer”; foran et navneord får tillægsordet her formen goede. horen betyder “høre”. Det er infinitiven, altså grundformen, og står efter kan. I en nutidsform uden modalverb kan man for eksempel sige Ik hoor de leraar — “Jeg hører læreren”. Samlet bygges sætningen sådan: Ik kan + de leraar + goed + horen: “Jeg kan høre læreren tydeligt.” Modalverbet kan angiver evne eller mulighed, de leraar er den bestemte person, der høres, horen er handlingen, og goed angiver, at hørelsen foregår tydeligt.

4. Het is hier makkelijk om vragen te stellen.

   Det er nemt at stille spørgsmål her.

   Het is

   det er

   hier

   her

   makkelijk

   nemt

   om … te

   at …

   vragen

   spørgsmål

   stellen

   stille

   Uddybende forklaring

   Het is betyder her “det er”. het er et upersonligt pronomen i denne konstruktion; det henviser ikke til et bestemt navneord. Formen is er nutid af zijn (“at være”): ik ben, jij bent, hij/zij/het is. hier betyder “her” og angiver stedet. Eksempel: Ik woon hier. — “Jeg bor her.” makkelijk betyder her “nemt”. Det er den ubøjede form af adjektivet “nem”; i denne type upersonlige sætning står det som prædikativ efter is. Det kan også bruges foran et navneord, hvor formen kan følge nederlandsk bøjning, for eksempel een makkelijke oefening — “en nem øvelse”. om ... te indleder her en infinitivkonstruktion: om står før konstruktionen, mens te står lige før infinitiven. Sammen svarer mønstret omtrent til dansk “at ...”. Konstruktionen Het is makkelijk om ... betyder “Det er nemt at ...”. vragen betyder “spørgsmål” i denne sætning. Formen er flertal af vraag (“spørgsmål”); ental er een vraag, flertal vragen. Den samme form vragen kan i andre sammenhænge også være verbet vragen (“at spørge”), men her er den et navneord, fordi den indgår i udtrykket vragen stellen. stellen er infinitiven af stellen, som blandt andet betyder “at stille” eller “at sætte”. I den faste kombination vragen stellen betyder den “at stille spørgsmål”. Efter te står infinitiven som te stellen. Eksempel: Zij stelt een vraag. — “Hun stiller et spørgsmål.” Her er stelt den bøjede nutidsform, mens stellen er grundformen. Sammen bliver vragen stellen til “at stille spørgsmål”. Hele mønstret Het is makkelijk om vragen te stellen betyder derfor “Det er nemt at stille spørgsmål”, og hier placerer handlingen her: “Det er nemt at stille spørgsmål her.”

5. Laten we de volgende keer samen zitten.

   Lad os sidde sammen næste gang.

   Laten we

   lad os

   volgende

   næste

   keer

   gang

   samen

   sammen

   zitten

   sidde

   Uddybende forklaring

   Laten we bruges som en fast måde at foreslå noget på: “lad os …”. laten er grundformen og betyder blandt andet “lade”; i denne konstruktion står we som subjekt, og det følgende verbum står i infinitiv. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Konstruktionen udtrykker et forslag, ikke en beskrivelse af noget, der allerede sker. volgende betyder her “næste” i udtrykket de volgende keer. Det hænger sammen med volgend, “følgende”; den viste -e-form bruges foran dette navneord i denne bestemte nominalgruppe. Eksempel: de volgende dag — “den næste dag.” keer er et navneord for en anledning eller gentagelse, og i denne sammenhæng betyder det “gang”. Dets flertal er keren. de volgende keer betyder derfor “næste gang”, ikke et bestemt antal gange. samen er et biord og betyder “sammen”. Det beskriver her, at deltagerne udfører handlingen i fællesskab. Eksempel: We werken samen. — “Vi arbejder sammen.” zitten er infinitiven af verbet “sidde”. I denne sætning bruges infinitiven efter Laten we; den beskriver den foreslåede handling. Afhængigt af sammenhængen kan zitten også beskrive det at være siddende eller befinde sig et sted, men den faste oversættelse her er “sidde”. Eksempel: Ik zit hier. — “Jeg sidder her.” Samlet består sætningen af forslagskonstruktionen Laten we, tidsudtrykket de volgende keer, biordet samen og infinitiven zitten: “Lad os sidde sammen næste gang.”

6. Dat zou ik graag willen.

   Det vil jeg gerne.

   Dat

   det

   zou ik

   ville jeg

   graag

   gerne

   willen

   ville; ønske

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen. Det peger på noget, som allerede er forstået i situationen, men den konkrete reference identificeres ikke yderligere i sætningen. zou ik består af zou, en bøjet form af zullen, og pronomenet ik “jeg”. Sammen udtrykker de her et høfligt eller mindre direkte ønske svarende til “ville jeg”. Når Dat står først som et foranstillet led, kommer det finitte verbum zou før subjektet ik. Uden dette foranstillede led er den almindelige rækkefølge for eksempel Ik zou ... — “Jeg ville ...”. graag er et adverbium, der betyder “gerne”. Her viser det, at ønsket er positivt. Det er ikke selve verbet “ville”; det tilføjer betydningen “gerne”. Eksempel: Ik help je graag. — “Jeg hjælper dig gerne.” willen er infinitiven af det nederlandske verbum willen, “ville; ønske”. Efter zou står det i infinitiv: zou ... willen — “ville ...”. willen bøjes ikke efter ik i denne konstruktion; zou er den finitte verbform. Eksempel: Ik zou dat willen. — “Jeg ville gerne have det.” Mønstret Dat zou ik graag willen betyder ordret omtrent “Det ville jeg gerne ville”, men den naturlige danske betydning er “Det vil jeg gerne.” Dat betyder “det”, zou ik udtrykker “ville jeg”, og graag willen udtrykker at ville noget gerne. Hele sætningen er derfor en høflig måde at sige, at man gerne vil gøre eller vælge det, som dat henviser til.

7. Voorin zitten helpt me om me te concentreren.

   Det hjælper mig med at koncentrere mig at sidde forrest.

   Voorin

   forrest

   zitten

   sidde

   helpt

   hjælper

   om me te concentreren

   at koncentrere mig

   Uddybende forklaring

   Voorin betyder her “forrest” eller “på den forreste plads”. Det er et stedsadverbium; det beskriver placeringen af handlingen, ikke personen, der sidder der. zitten er infinitiven “at sidde”. Sammen med Voorin danner det her en infinitivisk subjektgruppe: Voorin zitten = “at sidde forrest”. På nederlandsk kan en sådan hel handling fungere som subjekt. helpt er nutidsformen af helpen (“at hjælpe”). Formen har endelsen for tredje person ental. Her behandles Voorin zitten som én samlet handling, der hjælper taleren. me er objektet og betyder “mig”; det er ikke en del af verbets grundform. om me te concentreren er konstruktionen om + objekt/pronomen + te + infinitiv. Den bruges her til at udtrykke, hvad hjælpen gør muligt: “med at koncentrere mig” eller mere ordret “at koncentrere mig”. concentreren er infinitiven “at koncentrere”, mens me viser, at den person, der koncentrerer sig, er taleren. Et tilsvarende eksempel er: Dit helpt me om te leren. — “Det hjælper mig med at lære.” Hele strukturen er: Voorin zitten (at sidde forrest) + helpt me (hjælper mig) + om me te concentreren (med at koncentrere mig). Derfor betyder hele ytringen: “Det hjælper mig med at koncentrere mig at sidde forrest.”