At høre og øve en sætning igen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kun je dat nog een keer zeggen?

   Kan du sige det igen?

   Kun je

   kan du

   dat

   det

   nog een keer

   igen

   zeggen

   sige

   Uddybende forklaring

   Kun je betyder her “kan du”. Det er et ja/nej-spørgsmål med verbet kunnen (“at kunne”): kun er en bøjet nutidsform af kunnen, og je betyder “du”. I dette spørgsmål står den finitte verbform før subjektet: Kun je ...? Sammenlign Je kunt ... (“Du kan ...”), hvor subjektet står først. Efter kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv. dat betyder “det” her. Det er et nederlandsk påpegende pronomen for ental i den neutrale klasse; den konkrete ting eller ytring, der henvises til, er ikke nærmere angivet i selve sætningen. Eksempel: Ik begrijp dat. — “Jeg forstår det.” nog een keer er en genanvendelig måde at sige “igen” eller “én gang til” på i denne sammenhæng. nog bidrager med betydningen “yderligere/igen”, mens een keer betyder “en gang”; sammen udtrykker de gentagelse. Udtrykket behøver ikke forstås som en præcis optælling af, hvor mange gange noget allerede er blevet sagt. Eksempel: Zeg het nog een keer. — “Sig det én gang til.” zeggen betyder “at sige”. Det er infinitiven efter den finitte form kun af kunnen i Kun je ...? Nutidsformen med et subjekt som “jeg” er zeg: Ik zeg het. — “Jeg siger det.” Hele sætningen bygges sådan: Kun je + dat + nog een keer + zeggen = “Kan du sige det igen?” Den spørger, om samtalepartneren kan gentage den pågældende ytring.

2. Ik zal het nog een keer zeggen.

   Jeg siger det én gang til.

   Ik zal

   jeg vil

   het

   det

   nog een keer

   én gang til

   zeggen

   sige

   Uddybende forklaring

   Ik zal består af pronomenet ik og hjælpeverbet zal. ik betyder «jeg», og zal er nutidsformen af zullen i 1. person ental. Sammen bruges de her til at udtrykke, hvad taleren vil gøre: «jeg vil …». Efter zal står hovedverbet normalt i infinitiv, ofte sidst i sætningen. Eksempel: Ik zal morgen komen. — «Jeg kommer i morgen» eller «Jeg vil komme i morgen.» het er her et personligt objektspronomen med betydningen «det». Det henviser til det, der skal siges, men den konkrete referent er ikke identificeret i den faste sætning. Det er altså ikke her den bestemte artikel «det» foran et navneord, men et selvstændigt pronomen. nog een keer er en genbrugelig konstruktion med betydningen «én gang til» eller «igen». nog bidrager her med idéen «endnu en gang», mens een keer betyder «én gang» i denne tidsmæssige vending. Som samlet mønster kan man bruge nog een keer + infinitiv, når man vil bede om eller meddele en gentagelse. Eksempel: Lees het nog een keer. — «Læs det én gang til.» zeggen betyder «sige» og er infinitivformen, som står efter zal. Den nuværende form i 1. person ental er ik zeg, mens 3. person ental har hij/zij zegt; infinitiven ændres altså ikke efter zal. Eksempel: Ik zeg het nu. — «Jeg siger det nu.» Hele sætningen bygges sådan: Ik zal angiver, at taleren vil gøre noget; het er det, der skal siges; nog een keer angiver, at handlingen gentages; og zeggen er selve handlingen. Derfor betyder Ik zal het nog een keer zeggen. «Jeg siger det én gang til» eller mere direkte «Jeg vil sige det én gang til.» Konstruktionen er neutral og kan genbruges ved andre handlinger ved at erstatte zeggen med et andet infinitivverbum.

3. Nu begrijp ik het.

   Nu forstår jeg det.

   Nu

   nu

   begrijp

   forstår

   ik

   jeg

   het

   det

   Uddybende forklaring

   Nu betyder her “nu” og placerer forståelsen i det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå andre steder, men i denne sætning står det først som tidsadverbial. begrijp er nutidsformen af begrijpen (“at forstå”) i 1. person ental: ik begrijp = “jeg forstår”. Formen begrijp viser ikke alene personen; subjektet ik gør det. Et nyttigt mønster er ik begrijp .... ik er det nederlandske personlige pronomen for 1. person ental, “jeg”. Når et tidsadverbial står først, kommer verbet i denne hovedsætning før subjektet: Nu begrijp ik .... Det er derfor ikke en ændring af betydningen af ik, men en ændring af ordstillingen. het er her pronomenet “det” og fungerer som genstandsled for begrijp: det, som taleren forstår. I denne faste sætning identificerer oversættelsen ikke en mere specifik slags “det”; pronomenets konkrete reference må derfor komme fra sammenhængen. het kan også være en bestemt artikel i nederlandsk, men her står det selvstændigt efter verbet og betyder “det”. Sammen bliver mønstret Nu + verb + ik + het: “Nu forstår jeg det.” Det er en genbrugelig nederlandsk hovedsætningsstruktur, hvor et tidsudtryk først medfører, at verbet står før subjektet. For eksempel: Vandaag lees ik het boek. — “I dag læser jeg bogen.”

4. Laten we de zin samen oefenen.

   Lad os øve sætningen sammen.

   Laten we

   lad os

   de zin

   sætningen

   samen

   sammen

   oefenen

   øve

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion, der betyder “lad os …”. Den bruges til at foreslå, at taleren og mindst én anden person gør noget sammen. laten er her ikke et selvstændigt “lade” i den danske oversættelse; sammen med we danner det en opfordring, og det følgende udsagnsord står i infinitiv. Mønster: Laten we + infinitiv. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” de zin betyder her “sætningen”. zin er grundformen for dette navneord, og de er den bestemte artikel, der hører til formen i denne sætning. Ordet zin kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, blandt andet “mening”, men her identificerer den faste oversættelse det som en sætning. Eksempel: Ik lees de zin. — “Jeg læser sætningen.” samen betyder “sammen” og angiver, at handlingen udføres i fællesskab. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter personen. Eksempel: Wij werken samen. — “Vi arbejder sammen.” oefenen betyder “øve” og står her i infinitiv efter konstruktionen Laten we. Grundformen er oefenen; i nutid får den for eksempel formen ik oefen, mens wij oefenen beholder infinitivens endelse. Eksempel: Wij oefenen de uitspraak. — “Vi øver udtalen.” Samlet bliver Laten we + de zin + samen + oefenen til “Lad os øve sætningen sammen.” Taleren foreslår altså en fælles øvelse af den bestemte sætning.

5. Het eerste deel is nog steeds moeilijk voor mij.

   Den første del er stadig svær for mig.

   eerste

   første

   deel

   del

   is

   er

   nog steeds

   stadig

   moeilijk

   svær

   voor mij

   for mig

   Uddybende forklaring

   eerste betyder her “første” og er et ordenstal: det angiver placeringen som nummer ét i en rækkefølge. Formen eerste bruges også i andre sammenhænge som attributiv form, for eksempel i het eerste deel. Eksempel: Zij is de eerste. — “Hun er den første.” deel betyder “del”. Det er et tælleligt navneord: ental er het deel, og flertal er de delen. I denne sætning er deel hovedordet i nominalgruppen het eerste deel; het og eerste står sammen med dette neutrale entalsord. is er nutidsformen af verbet zijn (“at være”) for tredje person ental. Her forbinder den subjektet het eerste deel med beskrivelsen moeilijk: “den første del er svær”. Eksempel: Het boek is interessant. — “Bogen er interessant.” nog steeds er en fast, nyttig adverbial konstruktion med betydningen “stadig” eller “fortsat”. Den viser, at tilstanden fortsætter på det relevante tidspunkt. Eksempel: Het regent nog steeds. — “Det regner stadig.” moeilijk betyder her “svær” eller “vanskelig” og beskriver het eerste deel. Adjektivet kan sammenlignes: moeilijk — “svær”, moeilijker — “sværere”, het moeilijkst — “sværest”. Eksempel: Deze oefening is moeilijker. — “Denne øvelse er sværere.” voor mij betyder “for mig”. mij er den betonede form af pronomenet ik efter præpositionen voor; i mindre betonede sammenhænge findes også me. Her angiver udtrykket, hvem delen opleves som svær for, uden at ændre sætningens subjekt. Eksempel: Dit is gemakkelijk voor mij. — “Dette er let for mig.” Hele strukturen er Het eerste deel + is + nog steeds moeilijk + voor mij: “Den første del er stadig svær for mig.” Sætningen siger, at netop den første del fortsat opleves som vanskelig af taleren.

6. We kunnen dat deel langzaam oefenen.

   Vi kan øve den del langsomt.

   We kunnen

   vi kan

   dat

   den

   deel

   del

   langzaam

   langsomt

   oefenen

   øve

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. kunnen er nutidsformen af kunnen (“at kunne”) med we; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Sammenlign: Ik kan oefenen = “Jeg kan øve mig”, We kunnen oefenen = “Vi kan øve os”. Formen kunnen bruges her med we, mens kan bruges med ik og hij/zij i nutid. dat betyder her “den” og står foran deel. Det er et demonstrativt ord, der bruges foran et entalsord af intetkøn; deel har intetkøn, som det ses i het deel. dat deel betyder “den del”, mens dit deel betyder “denne del”. deel betyder “del”. Det er et substantiv med intetkøn: het deel. Flertal er delen (“dele”). I kombinationen dat deel hjælper substantivets køn og tal med at vælge dat. langzaam betyder her “langsomt” og beskriver måden, der øves på. Formen fungerer som et adverbium foran infinitiven oefenen; den siger altså ikke, at selve delen er langsom. Som tillægsord kan langzaam også beskrive et substantiv, for eksempel een langzaam proces = “en langsom proces”. oefenen betyder “at øve”. Det er infinitiven, som står efter kunnen. I denne sætning er betydningen at øve den omtalte del; verbet kan også bruges i andre sammenhænge, for eksempel We oefenen de uitspraak = “Vi øver udtalen”. Samlet bygges sætningen sådan op: We kunnen (“vi kan”) + dat deel (“den del”) + langzaam oefenen (“øve langsomt”). Hele betydningen er derfor: “Vi kan øve den del langsomt.”