At finde toilettet i pausen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Hoe lang duurt de pauze?

   Hvor lang er pausen?

   Hoe lang

   hvor lang

   duurt

   varer

   pauze

   pause

   Uddybende forklaring

   Hoe lang spørger om varighed: bogstaveligt omtrent “hvor lang”, men i denne sætning betyder det “hvor længe” eller “hvor lang tid”. Det er en fast, genanvendelig spørgeform til tidsmæssig længde. Eksempel: Hoe lang duurt de les? — “Hvor længe varer timen?” duurt kommer fra verbet duren og betyder her “varer”. Formen duurt er nutid, 3. person ental; den bruges, fordi subjektet de pauze er ental. Infinitiven er duren: De pauze duurt tien minuten. — “Pausen varer ti minutter.” pauze er substantivet “pause”. I den faste sætning står det med den bestemte artikel de: de pauze — “pausen”. Artiklen og substantivet danner subjektet, altså det, hvis varighed der spørges til. I nederlandsk spørgsmål kommer spørgeleddet Hoe lang først, og det finitte verbum duurt står derefter foran subjektet de pauze: Hoe lang duurt de pauze? Samlet spørger sætningen derfor: “Hvor lang er pausen?” eller mere direkte “Hvor længe varer pausen?”

2. De pauze duurt tien minuten.

   Pausen varer ti minutter.

   pauze

   pause

   duurt

   varer

   tien

   ti

   minuten

   minutter

   Uddybende forklaring

   pauze betyder her »pause«. Det er et navneord; med den bestemte artikel får man de pauze = »pausen«. En nyttig flertalsform er pauzes = »pauser«. duurt er nutidsformen af duren i 3. person ental. Den bruges om, hvor længe noget varer; subjektet er de pauze, som er ental. Eksempel: De les duurt een uur. — »Lektionen varer en time.« tien er talordet »ti«. Det ændrer ikke form efter det navneord, der tælles. minuten er flertal af minuut = »minut«. Efter et tal større end ét bruges flertal: tien minuten = »ti minutter«. Eksempel: De film duurt twintig minuten. — »Filmen varer tyve minutter.« Sætningen bygges op som De pauze + duurt + tien minuten: subjektet »pausen« efterfølges af verbet »varer« og varigheden »ti minutter«. Derfor betyder hele udsagnet: »Pausen varer ti minutter.«

3. Waar is het toilet?

   Hvor er toilettet?

   Waar

   hvor

   is

   er

   toilet

   toilet

   Uddybende forklaring

   Waar betyder “hvor” og bruges til at spørge om et sted eller en placering. I dette spørgsmål står det først i mønstret Waar is ...?, som betyder “Hvor er ...?”. Eksempel: Waar is het station? — “Hvor er stationen?” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Her beskriver den, hvor noget befinder sig. is bruges altså med et entals-subjekt i tredje person; andre personer har andre former, for eksempel Ik ben (“jeg er”) og Jij bent (“du er”). Med et flertals-subjekt bruges zijn, for eksempel Waar zijn de toiletten? — “Hvor er toiletterne?” toilet betyder “toilet” og er et navneord. I denne sætning står det som het toilet, hvor het er den bestemte artikel ved dette intetkønnede entalsord. Flertalsformen er toiletten (“toiletterne”). Det er toilet, der er navneordet; het markerer den bestemte form her. Samlet bliver Waar + is + het toilet til Waar is het toilet? — “Hvor er toilettet?”. Ordstillingen er et stedsspørgsmål: spørgsmålsordet står først, derefter verbet og så det, man spørger efter. Mønstret kan genbruges som Waar is het ...? — “Hvor er ...?”.

4. Ga de kamer uit en ga naar rechts.

   Gå ud af lokalet og drej til højre.

   Ga

   gå

   kamer

   rum eller værelse

   ga

   gå

   naar rechts

   til højre

   Uddybende forklaring

   Ga er imperativ af gaan og betyder “gå”. Imperativen bruges her til en direkte instruktion. Eksempel: Ga naar buiten. — “Gå udenfor.” kamer betyder “rum” eller “værelse”. I de kamer står substantivet med den bestemte artikel de, så udtrykket betyder “rummet” eller “værelset”. Eksempel: De kamer is groot. — “Værelset er stort.” I de kamer uit står uit efter den nominale gruppe de kamer. Det er en efterstillet præposition, som angiver bevægelse ud af det nævnte rum; derfor betyder de kamer uit “ud af rummet”. Eksempel: Hij loopt de winkel uit. — “Han går ud af butikken.” Dette er et nyt eksempel på samme mønster. Det andet ga er også imperativ af gaan. Sammen med en indleder det den næste instruktion. Infinitiven gaan kan for eksempel stå i Ik wil naar rechts gaan. — “Jeg vil gå til højre.” naar rechts betyder “til højre”. naar angiver retning, og rechts betyder “højre”. En nyttig kontrast er naar links — “til venstre”. Eksempel: Draai naar links. — “Drej til venstre.” Samlet betyder Ga de kamer uit en ga naar rechts “Gå ud af lokalet, og drej til højre”, i overensstemmelse med den faste oversættelse. en forbinder de to instruktioner: først bevægelse ud af rummet og derefter bevægelse mod højre. Ytringen er en direkte instruktion.

5. Ik denk dat ik het kan vinden.

   Jeg tror, jeg kan finde det.

   Ik

   jeg

   denk

   tror

   dat

   at

   het

   det

   kan

   kan

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Ik er første persons ental og fungerer som subjekt: taleren siger noget om sig selv. Formen er den almindelige subjektsform; sammenlign fx ik med jij i Jij denkt — “Du tænker”. denk betyder her “tror” eller “mener”. Det er nutidsformen af denken for første person ental: ik denk; andre personer får fx hij denkt. I mønstret ik denk dat ... udtrykker det talerens vurdering, ikke en sikker konstatering. Eksempel: Ik denk dat hij thuis is. — “Jeg tror, at han er hjemme.” dat er en underordnende konjunktion med betydningen “at”. Den indleder her den underordnede sætning, som udgør indholdet af denk. I nederlandsk står verbet i sådan en underordnet sætning typisk mod slutningen; derfor kommer kan vinden efter subjektet og objektet. het betyder her “det” og er et selvstændigt stedord som objekt for vinden, ikke en artikel foran et navneord. Formen het bruges blandt andet som tredje persons entalsform for et intetkønnet refererende element, men den konkrete ting, der henvises til, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning. Eksempel: Ik zie het. — “Jeg ser det.” kan er nutidsformen af modalverbet kunnen for første person ental. Her udtrykker det mulighed eller evne: taleren mener, at det er muligt for taleren at finde det. Efter kunnen står det andet verb normalt i infinitiv uden te, som i Ik kan komen. — “Jeg kan komme.” vinden betyder “finde” og er infinitiv, altså grundformen efter kan. Det beskriver den handling, som taleren mener er mulig. I andre tider kan samme verbum få andre former, fx vond i datid, men her er infinitiven nødvendig efter modalverbet. Samlet består sætningen af Ik denk — “Jeg tror” — og indholdet dat ik het kan vinden — “at jeg kan finde det”. I den underordnede sætning er ik igen subjekt, het er objekt, kan er modalverbum, og vinden er den efterfølgende infinitiv. Hele betydningen er derfor: “Jeg tror, jeg kan finde det.”

6. Ik zal hier wachten voordat de les weer begint.

   Jeg vil vente her, før lektionen begynder igen.

   Ik zal

   jeg vil

   wachten

   vente

   hier

   her

   voordat

   før

   les

   lektion

   weer

   igen

   begint

   begynder

   Uddybende forklaring

   Ik zal betyder her, at taleren vil vente. zal er 1. person ental i nutid af hjælpeverbet zullen; sammen med infinitiven wachten bruges det blandt andet til at udtrykke fremtid eller en besluttet handling. Sammenlign Ik zal komen — »Jeg vil komme«. I en hovedsætning står infinitiven normalt senere i sætningen, mens zal står på verbets anden plads. wachten er infinitiven »at vente«. Efter zal bruges denne grundform, ikke en bøjet nutidsform. Eksempel: Wij zullen wachten — »Vi vil vente«. hier er et stedadverbium, »her«. Det angiver stedet for ventningen; det er ikke en del af verbet wachten. Eksempel: Ik werk hier — »Jeg arbejder her«. voordat betyder »før« og indleder en ledsætning, der angiver, at én begivenhed sker tidligere end en anden. I den efterfølgende nederlandske ledsætning står det finitte verbum til sidst: voordat de les begint — »før lektionen begynder«. Det adskiller sig fra nadat — »efter at«. les betyder »lektion« eller »undervisningstime«. I den faste vending er det et tælleligt substantiv med den bestemte artikel de: de les. Flertal er lessen: de lessen — »lektionerne«. weer betyder her »igen«: noget sker på ny. Eksempel: De les begint weer — »Lektionen begynder igen«. Det er ikke det samme som meer, der betyder »mere«. begint betyder her »begynder« og er 3. person ental i nutid af beginnen. Formen følger subjektet de les: de les begint. Andre nyttige former er ik begin — »jeg begynder« og wij beginnen — »vi begynder«. I ledsætningen står begint efter subjektet og de øvrige led, fordi voordat har indledt en ledsætning. Samlet består udsagnet af Ik zal ... wachten — »Jeg vil ... vente« — og stedangivelsen hier, efterfulgt af tidsleddet voordat de les weer begint — »før lektionen begynder igen«. Hele betydningen er derfor: »Jeg vil vente her, før lektionen begynder igen.«