At prøve en skjorte | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb een nieuw shirt nodig.

   Jeg har brug for en ny skjorte.

   Ik

   jeg

   heb … nodig

   har brug for

   nieuw

   ny

   shirt

   skjorte

   Uddybende forklaring

   Ik betyder "jeg" og er den nederlandske personlige form for taleren som subjekt. Den står i første person ental; i en anden person ville man for eksempel bruge jij (du). Eksempel: Ik leer Nederlands. — "Jeg lærer nederlandsk." heb ... nodig er en fast og meget anvendelig nederlandsk konstruktion for "har brug for". heb er første person ental af verbet hebben (at have), mens nodig betyder "nødvendig" eller i denne konstruktion "brug for". Konstruktionen kan genbruges med et andet objekt: Ik heb tijd nodig. — "Jeg har brug for tid." Ordstillingen er ikke den samme som i den danske oversættelse ord for ord: på nederlandsk står nodig efter det, man har brug for. nieuw betyder "ny" her og beskriver shirt. Det er grundformen af adjektivet; foran et ubestemt intetkønsord i ental bruges formen nieuw, som i een nieuw boek — "en ny bog". I andre grammatiske omgivelser kan adjektivet få formen nieuwe, for eksempel een nieuwe jas — "en ny jakke"; formen afhænger her af den nederlandske nominalgruppe, ikke af verbet. shirt er substantivet "skjorte". Det er et låneord, der bruges på nederlandsk om en skjorte eller T-shirt-lignende overdel; i denne sætning er den tilsigtede betydning fastlagt som "skjorte". Eksempel: Ik koop een shirt. — "Jeg køber en skjorte." Samlet betyder Ik heb een nieuw shirt nodig. "Jeg har brug for en ny skjorte." Ik angiver taleren, heb ... nodig udtrykker behovet, een nieuw shirt er det, behovet gælder, og een er den ubestemte artikel foran substantivet.

2. Welke kleur zoek je?

   Hvilken farve leder du efter?

   Welke

   hvilken

   kleur

   farve

   zoek

   leder efter

   je

   du

   Uddybende forklaring

   Welke betyder her “hvilken” og står foran kleur. Det er formen af det spørgende ord welk, som bruges foran et de-ord i ental eller foran flertal: welk bruges foran et het-ord i ental, mens welke bruges i de øvrige nævnte tilfælde. Her er kleur et de-ord. Eksempel: Welke film kies je? – “Hvilken film vælger du?” kleur betyder “farve”. Det er et navneord: de kleur – “farven”. Eksempel: De kleur is mooi. – “Farven er flot.” zoek kommer fra grundformen zoeken, “at lede efter”. I den faste sætning er zoek nutid i 2. person ental sammen med je. Fordi spørgsmålet har omvendt ordstilling, står verbet før subjektet: zoek je, ikke je zoekt. I en almindelig hovedsætning står formen typisk som je zoekt: Je zoekt een kleur. – “Du leder efter en farve.” je betyder her “du” og er subjektet for zoek. Det er den ubetonede form af 2. persons entalspronomen; den betonede form jij kan bruges ved kontrast eller eftertryk. Eksempel: Zoek jij een kleur? – “Er det dig, der leder efter en farve?” Sætningen bygges således op: Welke kleur betyder “hvilken farve”, og zoek je betyder “leder du efter”. Tilsammen bliver Welke kleur zoek je? til “Hvilken farve leder du efter?”

3. Iets blauws, als je dat hebt.

   Noget blåt, hvis du har det.

   Iets

   noget

   blauws

   blåt

   als je dat hebt

   hvis du har det

   Uddybende forklaring

   Iets betyder her “noget” og er et ubestemt pronomen: taleren angiver ikke en bestemt genstand. Det kan bruges alene, som i: Ik wil iets. — “Jeg vil have noget.” blauws betyder her “blåt”. Det er adjektivet blauw (“blå”) brugt efter iets; i denne konstruktion får adjektivet endelsen -s: iets blauws. Det beskriver altså en ubestemt ting med blå farve. Sammenlign: een blauwe tas — “en blå taske”, hvor blauwe står foran substantivet tas. als indleder her en betingelse og betyder “hvis”. je betyder “du”, og dat er et demonstrativt pronomen, der betyder “det” i den funktion, som den faste oversættelse angiver. hebt er formen af verbet hebben (“at have”) for je: je hebt. Eksempel: Als je tijd hebt, kom dan. — “Hvis du har tid, så kom.” Samlet betyder Iets blauws, als je dat hebt.: “Noget blåt, hvis du har det.” Først angives den ønskede, ubestemte ting med farven blå; derefter begrænses ønsket af betingelsen “hvis du har det”.

4. Hier is er een in jouw maat.

   Her er en i din størrelse.

   Hier

   her

   is er een

   der er én

   jouw

   din

   maat

   størrelse

   Uddybende forklaring

   Hier betyder “her” og angiver stedet i sætningen. Det er et stedsadverbium. Et genanvendeligt mønster er Hier is ... (“Her er ...”). is er een betyder her “der er én” som del af den præsenterende konstruktion Hier is er een (“Her er der én” / “Her er en”). is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. er er et ubetonet eksistentielt eller præsenterende element, mens een henviser til én ikke nærmere specificeret genstand i denne sammenhæng. een fastslår her ikke nødvendigvis et optalt antal som hovedpointen; konstruktionen præsenterer en genstand. jouw betyder “din” og er et possessivt ord: det knytter den følgende størrelse til den tiltalte. Sammenlign mijn (“min”) og zijn (“hans”): jouw maat betyder “din størrelse”, mens mijn maat betyder “min størrelse”. Disse possessive former bøjes ikke efter maat. maat betyder her “størrelse”, især en størrelse som tøj eller en anden genstand kan fås i. Det er et navneord, og flertalsformen er maten. I andre sammenhænge kan maat også betyde et mål eller en måleenhed, men “størrelse” er betydningen her. in jouw maat betyder “i din størrelse”. Mønstret kan genbruges som in mijn maat (“i min størrelse”) eller in zijn maat (“i hans størrelse”). Samlet betyder Hier is er een in jouw maat.: “Her er en i din størrelse.” Sætningen præsenterer en ikke nærmere navngiven genstand, som findes i den tiltaltes størrelse.

5. Mag ik het passen?

   Må jeg prøve den?

   Mag ik

   Må jeg

   het

   den

   passen

   prøve på

   Uddybende forklaring

   Mag ik: Her står det bøjede modalverbum mag først, fordi nederlandsk danner et ja/nej-spørgsmål med verbet før subjektet. mag er 1. person ental af mogen i denne form, og ik er subjektet. Sammen danner de det genbrugelige mønster Mag ik ...? = “Må jeg ...?”. Eksempel: Mag ik binnenkomen? — “Må jeg komme ind?” het: Her er het et objektpronomen med betydningen “den/det”, ikke den bestemte artikel foran et navneord. I denne sætning gengives det som “den” i den faste oversættelse. Pronomenets form angiver ikke i sig selv, hvilken konkret genstand der henvises til. passen: Her står infinitiven passen efter modalverbet mag; i denne sammenhæng betyder den “prøve på”, især om tøj eller en anden genstand. Verbet kan også beskrive, at tøj eller en størrelse passer, men det er ikke betydningen her. Eksempel: Ik pas de jas. — “Jeg prøver jakken på.” Efter mag står infinitiven uden et ekstra infinitivmærke: Mag ik deze jas passen? — “Må jeg prøve denne jakke på?” Hele sætningen følger mønstret Mag ik + objektet het + infinitiven passen. Den betyder derfor: “Må jeg prøve den?”; i denne sammenhæng er den naturlige danske gengivelse “Må jeg prøve den på?”.

6. De paskamer is hier vlakbij.

   Prøverummet er lige herovre.

   paskamer

   prøverum

   is

   er

   hier

   her

   vlakbij

   lige i nærheden

   Uddybende forklaring

   paskamer betyder her “prøverum”. Det er et sammensat navneord: pas + kamer, hvor hele ordet betegner et rum, hvor man prøver tøj. Formen er ental; flertal er paskamers. Med bestemt artikel hedder det de paskamer. is er en form af verbet zijn (“at være”). is bruges i nutid med tredje person ental: hij/zij/het is. Sammenlign zijn i grundformen med is i denne form. Eksempel: De winkel is dichtbij. — “Butikken er tæt på.” hier betyder “her” og peger på stedet i forhold til taleren eller den relevante samtalesituation. Det er et stedadverbium. Den almindelige modsætning er daar (“der”), men hier identificerer ikke i sig selv præcis, hvad stedet er; her får vi det fra de paskamer. vlakbij betyder “lige i nærheden” eller “tæt på”. I denne sætning fungerer det som et adverbium, der angiver prøverummets placering. vlakbij kan også stå efter et sted eller en person, for eksempel De winkel is vlakbij. — “Butikken er tæt på.” Samlet består udsagnet af navneordet de paskamer, verbet is og stedangivelserne hier vlakbij: “Prøverummet er lige herovre.” hier angiver området “her”, mens vlakbij præciserer, at prøverummet er tæt på. I sammenhængen med at prøve noget bruges sætningen til at vise, hvor prøverummet er.

7. Het zit echt goed.

   Den passer virkelig godt.

   Het zit

   det passer

   echt

   virkelig

   goed

   godt

   Uddybende forklaring

   Het zit er et kort, genanvendeligt mønster: zitten betyder normalt «at sidde», men om tøj eller en anden genstand betyder zitten her, at den passer eller sidder rigtigt. zit er nutid, 3. person ental, af zitten; het er et neutrum-pronomen. Oversættelsen identificerer en genstand, der passer, mens pronomenets form ikke i sig selv identificerer den konkrete genstand. Prøverumskonteksten gør tøj til en nærliggende læsning, men sætningen fastslår ikke præcist, hvilket stykke tøj der menes. echt er et forstærkende adverbium med betydningen «virkelig». Det lægger ekstra vægt på vurderingen uden selv at ændre, hvad der passer. goed betyder her «godt» i betydningen, at pasformen er god. Det står sammen med zitten i mønstret iets zit goed — «noget passer godt». I denne brug beskriver det resultatet af pasformen, ikke en persons udseende. Det er en anden konstruktion end Het staat je goed, hvor staan om tøj betyder, at det ser godt ud på nogen. Samlet bliver Het zit echt goed. til «Den passer virkelig godt.»: het zit angiver, at en genstand passer, echt forstærker udsagnet, og goed vurderer pasformen. Mønstret kan genbruges som iets zit goed eller iets zit niet goed, afhængigt af om noget passer godt eller ikke passer godt.

8. Het staat je goed.

   Den ser godt ud på dig.

   Het

   det

   staat

   står; ser ud

   je

   dig

   goed

   godt

   Uddybende forklaring

   Het står først som subjektpronomen. I denne sætning betyder det “den/det” om det, der ser godt ud, men den konkrete genstand identificeres ikke af sætningen. Formen het er et entalspronomen af neutrum; den fortæller ikke i sig selv, hvilken genstand der menes. staat er nutidsformen af staan (“stå”) i tredje person ental: staan → staat. Her bruges staan i den faste betydning “se ud på” eller “klæde”. Det er altså ikke den bogstavelige betydning “stå”, der er relevant. Mønstret er iets staat iemand goed: “noget klæder nogen / ser godt ud på nogen”. Eksempel: Deze jas staat me goed. — “Denne jakke klæder mig.” je er det ubetonede pronomen for “dig” og står her som den person, tøjet eller genstanden ser godt ud på. je kan også bruges om “jer” i andre sammenhænge; formen viser ikke forskellen mellem ental og flertal. Den betonede form jou bruges, når “dig” skal fremhæves, for eksempel i De jas staat jou goed. — “Jakken klæder netop dig.” goed er her et adverbium, “godt”, og beskriver resultatet af staat ... goed: noget ser godt ud på en person. Det er ikke en beskrivelse af en navneordsform i sætningen. Sammenlign goed med beter (“bedre”) og best (“bedst”), når der laves en gradbøjning: Deze kleur staat je beter. — “Denne farve klæder dig bedre.” Hele mønstret Het staat je goed samler sig til “Den ser godt ud på dig” eller mere idiomatisk “Den klæder dig”. Den nærliggende konstruktion Het zit echt goed bruger zitten og handler typisk om, at noget sidder eller passer godt; staan ... goed fremhæver i stedet, hvordan noget ser ud på personen.