Morgenmad i morgen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wat zullen we vandaag kopen?

   Hvad skal vi købe i dag?

   Wat

   hvad

   zullen we

   skal vi

   vandaag

   i dag

   kopen

   købe

   Uddybende forklaring

   Wat betyder her “hvad” og spørger efter det, der skal købes. Det er et spørgende pronomen, som her fungerer som objekt. Et genanvendeligt mønster er Wat kopen we? — “Hvad køber vi?” Et andet eksempel er Wat heb je nodig? — “Hvad har du brug for?” zullen we består af det modale verbum zullen og subjektet we (“vi”). I et spørgsmål står verbet før subjektet: Zullen we ...? kan bruges til at spørge, hvad vi skal gøre. Her udtrykker det sammen med kopen, at vi skal købe noget. Zullen har samme form som infinitiven, men i denne sætning er det den bøjede nutidsform for we; entalsformen er for eksempel ik zal. Efter zullen står det andet verbum normalt i infinitiv uden te: Zullen we morgen vertrekken? — “Skal vi tage af sted i morgen?” vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form: We kopen vandaag brood. — “Vi køber brød i dag.” kopen betyder “købe”. Det er infinitiven efter zullen. Uden dette hjælpeverbum har verbet blandt andet nutidsformerne we kopen — “vi køber” og ik koop — “jeg køber”. Et eksempel er Wat kopen jullie? — “Hvad køber I?” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Wat er det, der spørges om, zullen we udtrykker, hvad vi skal gøre, vandaag angiver tidspunktet, og kopen er handlingen. Derfor betyder Wat zullen we vandaag kopen? “Hvad skal vi købe i dag?”

2. We hebben dingen nodig voor het ontbijt van morgen.

   Vi skal bruge ting til morgenmaden i morgen.

   We hebben … nodig

   vi har brug for

   dingen

   ting

   voor

   til / for

   het ontbijt

   morgenmaden

   van morgen

   i morgen

   Uddybende forklaring

   We hebben … nodig er en fast nederlandsk konstruktion, der betyder “vi har brug for …” eller “vi behøver …”. hebben er nutidsformen af hebben (“at have”) efter we (“vi”); nodig står efter det, man har brug for. Konstruktionen kan genbruges: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” Ved flertal er formen stadig hebben: We hebben meer tijd nodig. — “Vi har brug for mere tid.” dingen betyder her “ting”. Det er flertal af ding; entalsformen er een ding — “en ting”. Eksempel: We kopen drie dingen. — “Vi køber tre ting.” voor angiver her formål eller anvendelse: “til”. Det peger på, hvad tingene skal bruges til. Eksempel: Dit is voor het ontbijt. — “Det er til morgenmaden.” het ontbijt betyder “morgenmaden”. ontbijt er substantivet “morgenmad”, og het er den bestemte artikel, som bruges med dette ord. Den ubestemte form er een ontbijt — “en morgenmad”, selv om den danske oversættelse i andre sammenhænge kan kræve en anden formulering. Eksempel: Het ontbijt is klaar. — “Morgenmaden er klar.” van morgen knytter “i morgen” til substantivet lige før og giver betydningen “i morgen” i udtrykket “morgenmaden i morgen” eller mere ordret “morgendagens morgenmad”. Her er morgen ikke et udsagnsord; hele forbindelsen specificerer, hvilken morgenmad der menes. Eksempel: de vergadering van morgen — “mødet i morgen”. Samlet bliver strukturen We hebben [ting] nodig voor [måltid] van morgen: “Vi har brug for ting til morgenmaden i morgen.” dingen er det, der er nødvendigt, voor het ontbijt angiver formålet, og van morgen angiver, hvilken morgenmad tidspunktet knytter sig til.

3. Dan hebben we brood en boter nodig.

   Så skal vi have brød og smør.

   Dan

   så; da

   hebben … nodig

   have brug for

   we

   vi

   brood

   brød

   boter

   smør

   Uddybende forklaring

   Dan står først og betyder her “så” eller “da” i betydningen “i så fald/derpå”. Det binder udsagnet til en situation eller et tidligere trin. Eksempel: Dan gaan we. – “Så går vi.” we er den almindelige ubetonede form af det nederlandske 1. persons flertalspronomen “vi”. Den mere betonede form er wij; we er den naturlige form i denne sætning. Eksempel: We hebben tijd. – “Vi har tid.” hebben er nutidsformen af hebben (“at have”). Sammen med we er det 1. person flertal: we hebben. I konstruktionen nodig hebben betyder det ikke blot “have”, men “have brug for” eller “behøve”. Eksempel: We hebben hulp nodig. – “Vi har brug for hjælp.” nodig indgår her i den faste konstruktion iets nodig hebben: “at have brug for noget”. Det står efter det, man har brug for, og derfor kommer brood en boter mellem hebben og nodig i den fulde sætning. Sammenlign: Ik heb water nodig. – “Jeg har brug for vand.” brood betyder “brød”. Det er et intetkønsord: het brood. I denne sætning er det det første, som we har brug for. Eksempel: We kopen brood. – “Vi køber brød.” en betyder “og” og forbinder de to navneord brood og boter. boter betyder “smør”. Det er det andet navneord, som indgår i det, we har brug for. Eksempel: Ik eet brood met boter. – “Jeg spiser brød med smør.” Hele strukturen er Dan + we + hebben + [ting] + nodig: “Så har vi brug for [ting].” Her er [ting] sammensat som brood en boter, altså “brød og smør”. Samlet udtrykker Dan hebben we brood en boter nodig. den betydning, der er angivet i den faste oversættelse: “Så skal vi have brød og smør.”

4. Hebben we ook yoghurt nodig?

   Skal vi også have yoghurt?

   Hebben we

   har vi

   ook

   også

   yoghurt

   yoghurt

   nodig

   brug for; nødvendig

   Uddybende forklaring

   Hebben we står først i et ja/nej-spørgsmål. Grundformen er hebben = “at have”, og we er subjektet “vi”. I hollandske ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum normalt før subjektet: Hebben we ...? svarer til “Har vi ...?”. I en almindelig udsagnssætning kommer subjektet først: We hebben .... ook betyder “også”. Det føjer yoghurt til noget, der allerede er relevant eller nævnt; her passer det med, at brød og smør allerede er nævnt som noget, der skal bruges. yoghurt er substantivet “yoghurt”. Det står her som det, man har brug for. Substantiver skrives ikke med stort begyndelsesbogstav på hollandsk, bortset fra begyndelsen af en sætning og egennavne. nodig betyder her “brug for” i den faste konstruktion iets nodig hebben = “at have brug for noget”. nodig står efter det, man har brug for: Ik heb water nodig. = “Jeg har brug for vand.” I andre sammenhænge kan nodig også betyde “nødvendig”, men i denne konstruktion skal det forstås som del af udtrykket “have brug for”. Hele spørgsmålet bygges således op: Hebben we (“har vi”) + ook (“også”) + yoghurt (det, der er tale om) + nodig (“brug for”). Derfor betyder Hebben we ook yoghurt nodig? “Skal vi også have yoghurt?” eller mere ordret “Har vi også brug for yoghurt?”. Konstruktionen kan genbruges med andre ting, for eksempel Hebben we melk nodig? = “Har vi brug for mælk?”

5. Ik wil het met aardbeienjam eten.

   Jeg vil spise det med jordbærsyltetøj.

   Ik wil

   jeg vil

   het

   det

   met

   med

   aardbeienjam

   jordbærsyltetøj

   eten

   spise

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her «jeg vil». wil er nutidsformen af willen i 1. person ental: ik wil. Efter willen står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik wil eten = «Jeg vil spise». Formen i flertal er for eksempel wij willen: Wij willen eten = «Vi vil spise». het betyder her «det». Her er det et personligt pronomen, som står som genstandsled; det er ikke et ubestemt pronomen. Det samme ord kan også være det bestemte kendeord foran et intetkønsord, men funktionen er anderledes dér. Eksempel: Ik zie het = «Jeg ser det». Den faste sætning identificerer ikke nærmere, hvad het henviser til. met betyder «med» og indleder her det, som noget spises sammen med: eten met ... = «spise med ...». Det er en præposition, og den forbindes her med det følgende navneord. aardbeienjam betyder «jordbærsyltetøj». Det er et sammensat nederlandsk navneord med aardbei («jordbær») og jam («syltetøj»); aardbeien- er den forbindelsesform, der indgår i sammensætningen. Eksempel: brood met aardbeienjam = «brød med jordbærsyltetøj». eten betyder «spise». Det er infinitiven af eten; efter wil står den i denne form og beskriver handlingen, som personen vil udføre. Nutidsformer er for eksempel ik eet = «jeg spiser» og wij eten = «vi spiser». Samlet er opbygningen Ik wil + het + met aardbeienjam + eten: «Jeg vil spise det med jordbærsyltetøj.» Ik er den handlende, het er genstandsleddet, met aardbeienjam angiver, hvad det spises med, og eten er infinitiven efter wil.

6. Dan halen we yoghurt en jam.

   Så lad os købe yoghurt og syltetøj.

   Dan

   så / derefter

   halen

   henter / køber

   we

   vi

   yoghurt

   yoghurt

   jam

   syltetøj

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter dette forslag til det foregående. Når et adverbial står først på nederlandsk, kommer verbet ofte før subjektet: Dan halen we .... halen er nutidsformen af halen. Grundbetydningen er at hente eller få fat i noget, men i denne sammenhæng bliver det naturligt “købe”, som den faste oversættelse viser. Formen er ikke en imperativ; we er subjektet, og hele konstruktionen fungerer her som et forslag: “så køber vi ...”. Et andet eksempel er We halen brood. — “Vi henter/køber brød,” afhængigt af situationen. we betyder “vi” og er subjektet for halen. Efter et først placeret Dan står we efter verbet, uden at det ændrer, hvem der udfører handlingen. yoghurt er substantivet “yoghurt”. Det er et lånord, der skrives på samme måde på nederlandsk og dansk i denne brug. Her er det det første, der foreslås købt. jam betyder “syltetøj”. Det er et substantiv og står efter en, som betyder “og”. I den tidligere sætning indgår ordet i sammensætningen aardbeienjam, “jordbærsyltetøj”; jam kan altså også være sidste led i en mere specifik sammensætning. Samlet bliver mønstret Dan + verb + we + substantiv + en + substantiv: “Så køber vi yoghurt og syltetøj.” På dansk gengives den foreslåede handling naturligt som “Så lad os købe yoghurt og syltetøj.”