Brød og appelsinjuice i butikken | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Hoeveel sneetjes brood moeten we kopen?

   Hvor mange skiver brød skal vi købe?

   Hoeveel

   hvor mange

   sneetjes

   skiver

   brood

   brød

   moeten we

   skal vi

   kopen

   købe

   Uddybende forklaring

   Hoeveel spørger her efter et antal og står foran det, der tælles: Hoeveel sneetjes ...? betyder “hvor mange skiver ...?”. Det bruges typisk foran et flertalsord, når man spørger om et antal. Eksempel: Hoeveel appels koop je? — “Hvor mange æbler køber du?” sneetjes betyder her “skiver”, nærmere bestemt brødskiver. Entalsformen er sneetje, og flertalsformen er sneetjes. Sneetje er en diminutivform af snee; endelsen -tje er en del af ordformen, men den danske betydelse her er stadig naturligt “skive”. Eksempel: Ik eet twee sneetjes brood. — “Jeg spiser to skiver brød.” brood betyder “brød”. Her angiver det, hvad skiverne er skiver af. Antallet udtrykkes med det tællelige ord sneetjes, ikke med brood. moeten we samler modalverbet og subjektet: moeten er nutidsformen af moeten med subjektet we, og we betyder “vi”. Med et entalssubjekt står nutidsformen normalt som moet, som i Moet hij kopen? — “Skal han købe?” I denne sætning bidrager moeten sammen med kopen med betydningen “skal købe”. kopen betyder “købe”. Det er infinitiven efter modalverbet moeten. Efter et modalverb står den anden verbale handling typisk i infinitiv: We moeten wachten. — “Vi skal vente.” Samlet er opbygningen Hoeveel + sneetjes brood + moeten we + infinitiven kopen. Derfor betyder hele sætningen: “Hvor mange skiver brød skal vi købe?”

2. Vier sneetjes in totaal.

   Fire skiver i alt.

   Vier

   fire

   sneetjes

   skiver

   in totaal

   i alt

   Uddybende forklaring

   Vier betyder her tallet fire. Talordet står foran substantivet og angiver antallet; det bøjes ikke efter køn eller kasus på nederlandsk. Eksempel: vier appels = »fire æbler«. sneetjes betyder »skiver« her. Det er flertal af sneetje, »skive«; sneetje er en diminutivform af snee og bruges blandt andet om en skive brød. Flertalsformen ender her på -s: één sneetje, men twee sneetjes. Eksempel: Ik eet twee sneetjes brood. = »Jeg spiser to skiver brød.« in totaal betyder »i alt« og tilføjer den samlede mængde. Det er en fast, genanvendelig måde at præcisere, at tallet gælder hele mængden, ikke kun en del af den. Eksempel: Drie kopjes in totaal. = »Tre kopper i alt.« Sammen bliver Vier sneetjes in totaal. til »Fire skiver i alt.« Vier angiver mængden, sneetjes angiver hvad der tælles, og in totaal markerer totalen. I den givne sammenhæng er den samlede mængde fire skiver.

3. Twee voor mij en twee voor jou.

   To til mig og to til dig.

   Twee

   to

   voor mij

   til mig

   en

   og

   twee

   to

   voor jou

   til dig

   Uddybende forklaring

   Twee betyder her tallet to. Formen er den samme uanset, hvem der får tingene. Den står først og gentages senere, fordi den samme mængde tildeles en anden person. voor mij betyder her “til mig” i betydningen “beregnet til mig” eller “min andel”. voor bruges blandt andet om, hvem noget er bestemt til. mij er den betonede form af førstepersonspronomenet efter en præposition; i mindre betonede sammenhænge ses også me. Eksempel: Dit is voor mij. — “Dette er til mig.” en forbinder to ligeordnede dele og betyder “og”. Her forbinder det de to fordelinger: først den ene andel og derefter den anden. Det andet twee har samme betydning og funktion som det første: tallet to. Gentagelsen gør det tydeligt, at den anden person også får to. voor jou betyder her “til dig” eller “beregnet til dig”. jou er den betonede andenpersonsform efter voor; den mindre betonede form je kan også bruges i andre sammenhænge. Eksempel: Dit is voor jou. — “Dette er til dig.” Samlet følger ytringen mønsteret twee voor mij en twee voor jou: “to til mig og to til dig”. Den fordeler altså to enheder til taleren og to enheder til modtageren. Sammen med den nævnte total på fire passer fordelingen med fire enheder i alt.

4. Dat zou genoeg moeten zijn. We hebben nog sinaasappelsap nodig.

   Det burde være nok. Vi mangler stadig appelsinjuice.

   Dat

   det

   zou

   ville / burde

   genoeg

   nok

   moeten

   skulle / burde

   zijn

   være

   We

   vi

   hebben … nodig

   have brug for

   nog

   stadig

   sinaasappelsap

   appelsinjuice

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og viser til noget, der allerede er forstået, for eksempel en situation eller en mængde; den præcise referent fremgår ikke af selve sætningen. Som nederlandsk demonstrativ har dat bestemte grammatiske begrænsninger, blandt andet brug ved ental af neutrumord, men her kan det også pege på en hel situation. Eksempel: Dat is genoeg. = “Det er nok.” zou er den entallige form af zullen i datids-/betinget brug. Her står den som finit hjælpeverbum og udtrykker sammen med moeten en forsigtig vurdering: “burde”. Ved flertal bruges normalt zouden, for eksempel Dat zouden goede redenen zijn. = “Det ville være gode grunde.” genoeg betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Det kan stå selvstændigt eller foran et navneord: genoeg tijd = “nok tid”. I den faste sætning beskriver det, at den relevante mængde eller situation er tilstrækkelig. moeten er infinitiven af moeten, “at skulle”. Sammen med zou får det her betydningen “burde”: zou moeten + infinitiv. Eksempel: Dat zou moeten werken. = “Det burde virke.” zijn er infinitiven af zijn, “at være”. Her er det det verbum, som modaliteten i zou moeten gælder for, og det forbinder Dat med vurderingen genoeg. We betyder “vi” og er et pronomen i første person flertal. Det angiver taleren sammen med mindst én anden person, uden at sætningen fastslår det præcise antal. Eksempel: We gaan nu. = “Vi går nu.” hebben ... nodig er en almindelig nederlandsk konstruktion, der betyder “have brug for”. I We hebben ... nodig er hebben den finitte nutidsform til we; formen er identisk med infinitiven hebben (“at have”). nodig betyder her “nødvendig” som del af konstruktionen. Eksempel: Ik heb water nodig. = “Jeg har brug for vand.” nog betyder her “stadig” eller “endnu”. Det viser, at behovet fortsat gælder på dette tidspunkt. Det er ikke det samme som meer, der betyder “mere” eller “flere”. sinaasappelsap er et sammensat navneord: sinaasappel betyder “appelsin”, og sap betyder “juice” eller “saft”. Hele ordet betyder “appelsinjuice” og skrives som én nederlandsk sammensætning. Eksempel: Ik drink sinaasappelsap. = “Jeg drikker appelsinjuice.” Samlet betyder Dat zou genoeg moeten zijn “Det burde være nok”: zou moeten gør vurderingen forsigtig, zijn betyder “være”, og genoeg angiver tilstrækkelighed. We hebben nog sinaasappelsap nodig betyder “Vi mangler stadig appelsinjuice”, mere bogstaveligt “Vi har stadig brug for appelsinjuice”. Her udtrykker hebben ... nodig behovet, mens nog viser, at behovet stadig består.

5. Kun je het sinaasappelsap vinden?

   Kan du finde appelsinjuicen?

   Kun je

   kan du

   sinaasappelsap

   appelsinjuice

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Kun je er en høflig, uformel måde at spørge én person på, om vedkommende kan eller vil gøre noget. Det er spørgsmålsrækkefølgen af je kunt/je kan: verbet står før subjektet i dette ja/nej-spørgsmål. kunnen betyder “at kunne”; i nutid ses blandt andet ik kan, jij/je kunt og wij kunnen. I daglig nederlandsk bruges je kan også ofte. Eksempel: Kun je helpen? — “Kan du hjælpe?” sinaasappelsap er et sammensat navneord: sinaasappel betyder “appelsin”, og sap betyder “juice” eller “saft”. Som helhed betyder det “appelsinjuice”. Sammensatte navneord skrives her i ét ord, og det sidste led, sap, er hovedleddet. Eksempel: Ik drink sinaasappelsap. — “Jeg drikker appelsinjuice.” vinden er grundformen af verbet “at finde”. Efter kunnen står det andet verbum i infinitiv, så handlingen udtrykkes som kun je ... vinden — “kan du ... finde”. I en almindelig hovedsætning kan verbet bøjes efter subjektet, for eksempel Ik vind het sap. — “Jeg finder juicen.” Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsformen Kun je, genstanden het sinaasappelsap og infinitiven vinden: “Kan du finde appelsinjuicen?” het er den bestemte artikel foran dette het-ord; den konkrete betydning er den appelsinjuice, som samtalen allerede handler om. Spørgsmålet spørger om muligheden eller villigheden til at finde den.

6. Nog niet. Laten we naar het volgende schap kijken.

   Ikke endnu. Lad os se på den næste hylde.

   Nog niet

   ikke endnu

   Laten we

   lad os

   volgende

   næste

   schap

   hylde

   kijken

   se

   Uddybende forklaring

   Nog niet betyder her «ikke endnu». nog betyder «endnu/stadig» i denne tidslige brug, mens niet er nægtelsen «ikke». Sammen bruges de til at sige, at noget ikke er sket eller ikke gælder på nuværende tidspunkt. Eksempel: Nog niet klaar. – «Ikke færdig endnu.» Laten we er en fast måde at foreslå noget sammen på: «lad os …». laten er grundformen «lade», men i denne konstruktion står laten sammen med we og efterfølges normalt af et infinitivisk verbum. Det er ikke en almindelig oversættelse af et dansk imperativ til én person. Eksempel: Laten we beginnen. – «Lad os begynde.» volgende betyder «næste» og står her foran substantivet schap. Det er den beskrivende form, der angiver det, der kommer efter det aktuelle eller tidligere nævnte. Sammenlign volgend i andre grammatiske omgivelser; volgende er den form, der bruges her foran dette substantiv med det bestemte kendeord het. schap betyder «hylde», her en hylde i en butik. Det er et intetkønssubstantiv og får derfor het i ental: het schap. Flertalsformen er schappen: de schappen – «hylderne». kijken betyder «se/kigge». Det er grundformen, som følger efter Laten we. Med naar betyder kijken naar «se på/kigge på»: We kijken naar de kaart. – «Vi ser på kortet.» Her er naar derfor med til at angive det, som blikket rettes mod; kijken alene behøver ikke have netop denne konstruktion. Samlet består ytringen af tidsudtrykket Nog niet og forslaget Laten we naar het volgende schap kijken: «Ikke endnu. Lad os se på den næste hylde.» I den sidste del står naar het volgende schap som det, man ser på, mens kijken er verbet i konstruktionen Laten we … kijken.

7. Laten we iemand vragen die hier werkt.

   Lad os spørge en, der arbejder her.

   Laten we

   lad os

   iemand

   en person; nogen

   vragen

   spørge

   die

   som; der

   hier

   her

   werkt

   arbejder

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion, der betyder “lad os” og bruges til at foreslå en fælles handling. Den efterfølges her af infinitiven vragen. Den angiver ikke i sig selv, hvor mange andre personer der deltager. iemand betyder “en person” eller “nogen”, uden at personen er identificeret. Det er et ubestemt pronomen. Det kan bruges, når taleren ikke angiver hvem: Ik zoek iemand. – “Jeg leder efter nogen.” vragen er infinitiven af vragen, “at spørge”. I denne konstruktion står den i infinitiv, fordi Laten we indleder forslaget. vragen kan også tage den person, man spørger: Ik vraag hem iets. – “Jeg spørger ham om noget.” die er her et relativt pronomen, som indleder en beskrivende ledsætning. Det knytter informationen hier werkt til den ubestemte person, men selve sætningen identificerer ikke personen nærmere. Som subjekt i nutid står verbet bagefter i ental: iemand die werkt – “en person, der arbejder”. hier betyder “her”, altså på det sted, der er relevant i situationen. Stedet bliver ikke specificeret yderligere i den faste sætning. werkt er nutidsformen af werken, “at arbejde”. Formen er tredje person ental og passer her til die, som henviser til iemand: hij werkt, zij werkt, iemand werkt. Flertalsformen er werken: zij werken – “de arbejder”. Samlet bygges sætningen sådan op: Laten we (“lad os”) + iemand vragen (“spørge en person”) + die hier werkt (“som arbejder her”). Hele udsagnet betyder derfor: “Lad os spørge en, der arbejder her.” Konstruktionen kan genbruges med andre infinitiver, for eksempel Laten we iemand bellen. – “Lad os ringe til nogen.”