Vælg en kortere kø ved kassen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Hebben we nog iets nodig?

   Har vi brug for noget andet?

   Hebben we

   har vi

   nog

   endnu / mere

   iets

   noget

   nodig

   nødvendigt / brug for

   Uddybende forklaring

   Hebben we betyder her “har vi” og danner et ja/nej-spørgsmål. Grundformen er hebben (“at have”); i et spørgsmål står verbet før subjektet: Hebben we ...? = “Har vi ...?” I en almindelig meddelelsessætning står rækkefølgen typisk omvendt: We hebben ... = “Vi har ...”. nog betyder her “endnu” eller, i denne sammenhæng, “mere/derudover”. Det spørger altså, om der stadig er noget, som mangler, snarere end blot om noget eksisterer. Betydningen afhænger af sammenhængen; her passer den til spørgsmålet om yderligere behov. iets betyder “noget”. Det er et ubestemt pronomen, så det nævner ikke, hvad tingen er. Et nyttigt modstykke er niets = “ingenting”: Ik zie iets. = “Jeg ser noget.” nodig betyder her “nødvendigt” og indgår sammen med hebben i den almindelige nederlandske konstruktion iets nodig hebben = “at have brug for noget”. Ordet er et adjektiv, men i denne konstruktion beskriver det, at noget er nødvendigt for personen eller gruppen. Sammenlign We hebben hulp nodig. = “Vi har brug for hjælp.” Samlet bliver mønsteret Hebben we + nog + iets + nodig?: “Har vi stadig brug for noget?” Den faste danske oversættelse “Har vi brug for noget andet?” gengiver her den samme praktiske betydning: om der er noget yderligere, der er nødvendigt. Det er et kort, neutralt spørgsmål, som kan genbruges ved at udskifte iets med et konkret substantiv, for eksempel Hebben we water nodig? = “Har vi brug for vand?”

2. Ik denk dat dit alles is.

   Jeg tror, det er det hele.

   Ik denk

   jeg tror

   dat

   at

   dit

   dette; det her

   alles

   alt; det hele

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Ik denk betyder her “jeg tror”. denk er første person ental i nutid af denken (“at tænke”). Mønstret Ik denk dat ... bruges til at udtrykke en vurdering eller antagelse. Eksempel: Ik denk dat hij komt. — “Jeg tror, at han kommer.” dat indleder den underordnede sætning og svarer her til “at”. dit betyder “dette” eller “det her”. Som selvstændigt demonstrativt pronomen henviser det til noget, der grammatisk behandles som neutrum; den konkrete genstand er ikke navngivet i sætningen. alles betyder “alt” og kan her gengives som “det hele”. Det er et selvstændigt pronomen for en samlet helhed. Eksempel: Alles is klaar. — “Alt er klart.” is er tredje person ental i nutid af zijn (“at være”). alles behandles grammatisk som ental, så man bruger is, ikke en flertalsform. Sammenlign ik ben — “jeg er” og wij zijn — “vi er”. I den underordnede sætning er dit subjektet, alles beskriver, hvad subjektet er, og is står til sidst. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg tror, det er det hele.”

3. Dan gaan we naar de kassa.

   Så går vi til kassen.

   Dan

   så; derefter

   gaan

   går; bevæger sig

   we

   vi

   naar

   til; hen til

   kassa

   kasse; betalingssted

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og kan vise, hvad der sker som næste trin. Når et tids- eller rækkefølgeord står først, kommer det finitte verbum ofte før subjektet på nederlandsk: Dan gaan we .... Det er almindelig ordfølge i en hovedsætning og gør ikke sætningen til et spørgsmål. gaan er grundformen “at gå” og betyder her at bevæge sig eller tage et sted hen. Formen gaan bruges med we i nutid: ik ga, men we gaan; den bruges også med jullie og med zij, når zij er flertal. Entalsformen zij får derimod gaat. Eksempel: We gaan naar huis. — “Vi går hjem.” we betyder “vi” og er subjektet, altså den eller de personer, der bevæger sig. Det er en subjektform; den tilsvarende objektform er ons, som i Hij ziet ons. — “Han ser os.” naar angiver retning mod et sted og svarer ofte til “til” eller “hen til”. Mønstret naar + sted kan genbruges, for eksempel naar school — “til skole”. Det beskriver retningen, ikke nødvendigvis ankomsten. kassa er et substantiv for en kasse eller et betalingssted i en butik. Med bestemt artikel hedder det de kassa; i denne sætning står substantivet efter præpositionen, så hele stedleddet er naar de kassa — “til kassen”. Samlet betyder Dan gaan we naar de kassa.: “Så går vi til kassen.” Først markeres næste trin med Dan, derefter kommer verbet gaan foran subjektet we, fordi Dan står først, og til sidst angiver naar de kassa, hvor gruppen bevæger sig hen.

4. De rij is lang.

   Køen er lang.

   rij

   kø

   is

   er

   lang

   lang

   Uddybende forklaring

   rij betyder her “kø”, altså en række mennesker eller ting, som venter. Flertalsformen er rijen; bestemt form er de rij, som i den faste sætning. Eksempel: De rij is kort. — “Køen er kort.” is er formen af verbet zijn (“at være”) for tredje person ental i nutid. Formen bruges blandt andet med hij, zij og entalsnavneord: De rij is lang. — “Køen er lang.” I andre personer ændres verbet, for eksempel ik ben (“jeg er”) og wij zijn (“vi er”). lang betyder her “lang” og beskriver køens længde. Det er grundformen af adjektivet; den modsatte beskrivelse er kort (“kort”). Eksempel: De rij is korter. — “Køen er kortere.” Her er korter komparativformen af kort, ikke en form af lang. Sammen danner De rij is lang en enkel struktur: et navneord med bestemt artikel (de rij) + is + et beskrivende adjektiv (lang). Den betyder “Køen er lang.”

5. Bij de kassa daar is de rij korter.

   Der er en kortere kø ved kassen derovre.

   kassa

   kasse

   daar

   derovre

   rij

   kø

   korter

   kortere

   Uddybende forklaring

   kassa betyder her “kasse” eller “checkout”. Det er et navneord med fælleskøn: de kassa. Med præpositionen bij (“ved/hos”) får man mønstret bij de kassa = “ved kassen”. Eksempel: Ik wacht bij de kassa. — “Jeg venter ved kassen.” daar betyder her “derovre”. Det er et stedsadverbium, så det bøjes ikke efter køn eller tal. I denne sætning angiver det, hvilken kasse der menes, og står efter kassa: de kassa daar = “kassen derovre”. rij betyder “kø”. Det er et navneord med fælleskøn: de rij. Formen er ental; flertalsformen er rijen. Eksempel: De rij is lang. — “Køen er lang.” korter er komparativformen af adjektivet kort (“kort”): kort → korter (“kortere”) → het kortst (“kortest”). Det er korter, ikke rij, der udtrykker sammenligningen. Her sammenlignes køens længde med en anden kø eller et andet relevant sammenligningsgrundlag, som ikke behøver at blive nævnt. Bij de kassa daar danner stedleddet “ved kassen derovre”. is er en form af zijn (“at være”) og forbinder stedleddet med beskrivelsen. de rij er den kø, der beskrives, og korter siger, at den er kortere end sammenligningsgrundlaget. Hele sætningen betyder derfor: “Der er en kortere kø ved kassen derovre.” Et genbrugeligt mønster er Bij [sted] daar is de [ting] [komparativ] — “Ved [stedet] derovre er [tingen] [komparativ].”

6. Laten we daar in de rij gaan staan.

   Lad os stille os i kø derovre.

   Laten we

   lad os

   daar

   derovre

   rij

   kø

   gaan staan

   stille sig

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion til et forslag med betydningen »lad os …«. laten står her i formen laten, og we er subjektet »vi«. Konstruktionen efterfølges af den handling, som foreslås. daar betyder her »derovre« eller »på det sted«, i overensstemmelse med oversættelsen og konteksten. Det er et stedord for sted; det angiver ikke i sig selv, hvilket bestemt sted der er tale om, men her forstås stedet som det, der allerede er udpeget i situationen. rij er substantivet »kø«, altså en række mennesker eller ting, der venter. Det står i den faste præpositionsforbindelse in de rij, »i køen«. de er bestemt artikel; den gør ikke rij til et ubestemt eksempel, men viser, at der henvises til den relevante kø. gaan staan betyder her »gå hen og stille sig« eller mere naturligt »stille sig«. gaan står i infinitiv efter Laten we, og staan er den anden infinitiv. Sammen udtrykker de, at man bevæger sig hen for at indtage en stående plads; i in de rij gaan staan bliver betydningen »stille sig i kø«. Det er ikke det samme som kun staan, der blot beskriver at stå. Eksempel: Laten we daar wachten. — »Lad os vente derovre.« Her bruges den samme forslagsskabelon, men handlingen er wachten (»vente«). Hele ytringen bygges sådan op: Laten we + daar + in de rij + gaan staan: »Lad os derovre stille os i kø.« På naturligt dansk bliver det »Lad os stille os i kø derovre.«