Den rigtige bus | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De bus is hier.

   Bussen er her.

   De

   den

   bus

   bus

   is

   er

   hier

   her

   Uddybende forklaring

   De står her foran bus som den bestemte artikel: de bus betyder “bussen”. På nederlandsk bruges de med de-ord og også med alle flertalsord; bus er et de-ord. Artiklen angiver bestemthed, ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign de to bestemte artikler de og het, men lær den konkrete kombination de bus som en hel brugbar model. bus er et substantiv og betyder “bus”. En nyttig bøjningsform er bus → bussen i flertal. Eksempel: De bussen zijn hier. — “Busserne er her.” Her er bussen flertal, mens den faste sætning bruger entalsformen bus. is er nutidsformen af verbet zijn (“at være”) i tredje person ental. Formen passer til det entalsagtige subjekt de bus; andre former i nutid er for eksempel ik ben (“jeg er”) og wij zijn (“vi er”). Eksempel: De bus is laat. — “Bussen er forsinket.” hier er et stedsadverbium og betyder “her”. Det angiver stedet, men ændrer ikke formen på verbet eller substantivet. Eksempel: Ik ben hier. — “Jeg er her.” Sætningen bygges således op: de bus (“bussen”) er subjektet, is (“er”) forbinder subjektet med dets tilstand eller placering, og hier (“her”) angiver placeringen. Hele betydningen er derfor: “Bussen er her.”

2. Denk je dat dit de juiste bus is?

   Tror du, at det er den rigtige bus?

   Denk je dat

   tror du, at …

   dit

   dette

   juiste

   rigtige

   bus

   bus

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Denk je dat betyder her “tror du, at …?”. denk er nutidsformen af denken (“at tænke”) med je som subjekt. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Denk je ...? svarer til “Tror du ...?”. dat indleder den indlejrede ledsætning; i nederlandsk står det finitte verbum typisk senere i sådan en ledsætning, som i dat dit ... is. dit betyder “dette/det her” og bruges her som selvstændigt demonstrativt pronomen om den aktuelle genstand eller det aktuelle køretøj. Det modificerer ikke ordet bus direkte. Som pronomen hører dit til den nære entalsform; den tilsvarende fjerne form er dat. Ved et fælles køn-entalsord bruges ofte deze som nær form, men valg af dit her gør ikke i sig selv bus til et neutrumord. juiste betyder “rigtige” i betydningen “korrekte”. Grundformen er juist; juiste er den bøjede form foran substantivet bus med bestemmelsesordet de. Et kort eksempel er de juiste uitgang — “den rigtige udgang”. bus betyder “bus”. Det er et substantiv med bestemt artikel de: de bus. Flertalsformen er bussen, som i twee bussen — “to busser”. is betyder her “er” og er tredje person ental af zijn (“at være”). Formen zijn bruges som grundform, mens is bruges med et entals-subjekt, for eksempel De bus is hier — “Bussen er her”. Samlet bygges spørgsmålet sådan: Denk je (“tror du”) + dat (“at”) + dit (“dette/det her”) + de juiste bus (“den rigtige bus”) + is (“er”). Derfor betyder hele ytringen: “Tror du, at det er den rigtige bus?”

3. Laten we de chauffeur vragen voordat we instappen.

   Lad os spørge chaufføren, før vi stiger på.

   Laten we

   lad os

   chauffeur

   chauffør

   vragen

   spørge

   voordat

   før

   instappen

   stige på

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion til et forslag, svarende til “lad os …”. Den følges af infinitiven: Laten we vragen = “lad os spørge”. Den siger ikke i sig selv, hvor mange personer “vi” omfatter; det er talerens fælles forslag til en gruppe. chauffeur betyder “chauffør”. I den faste sætning står ordet med bestemt artikel: de chauffeur, altså “chaufføren”. de er her den form, der bruges foran dette navneord; man skal ikke forstå artiklen som et talord. vragen er infinitiven af vragen, “at spørge”. I konstruktionen Laten we + infinitiv står verbet i denne grundform. En nyttig kontrast er vragen = “spørge” og antwoorden = “svare”; de er ikke samme handling. Eksempel: We vragen de chauffeur. — “Vi spørger chaufføren.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der skal ske tidligere end noget andet. I hollandsk står det finitte verbum normalt senere i denne ledsætning: voordat we instappen = “før vi stiger på”. instappen betyder her “stige på”, passende om at gå ind i et køretøj. Det er et separabelt verb: i infinitiven skrives det samlet som instappen, mens en finit form kan stå delt, fx We stappen in. — “Vi stiger på.” Samlet består udsagnet af forslaget Laten we vragen (“lad os spørge”), målet de chauffeur (“chaufføren”) og tidsledsætningen voordat we instappen (“før vi stiger på”). Hele betydningen er derfor: “Lad os spørge chaufføren, før vi stiger på.”

4. Pardon, gaat deze bus naar het station?

   Undskyld, kører denne bus til stationen?

   Pardon

   Undskyld

   gaat

   kører

   deze

   denne

   bus

   bus

   naar

   til

   station

   station

   Uddybende forklaring

   Pardon er en høflig måde at sige “undskyld” på, for eksempel når man henvender sig til en fremmed. Det er ikke en del af selve spørgsmålets grammatik. gaat er en bøjet form af gaan (“at gå; at køre/forløbe” afhængigt af sammenhængen). Her bruges det om bussens rute: om bussen kører til et bestemt sted. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Gaat ...? En nyttig sammenligning er De bus gaat naar het station. — “Bussen kører til stationen.” deze betyder “denne” og peger på én bestemt ting tæt på eller relevant i situationen. Formen deze bruges med entalsord af de-typen og med flertalsord; bus er et entalsord med de, så man siger deze bus. Det er demonstrativets form, ikke verbets, der viser denne grammatiske tilpasning. bus er substantivet “bus”. Det er et de-ord: de bus, og derfor passer kombinationen deze bus. Et enkelt eksempel er Deze bus is vol. — “Denne bus er fuld.” naar er præpositionen “til” og angiver her destinationen for bussens rute. Den står foran bestemmelsesstedet, som i naar het station — “til stationen”. station er substantivet “station”. I den faste ytring står det efter artiklen het: het station. Artiklen er en del af den fulde nominalgruppe, selv om selve ordet station betyder “station”. Et eksempel er Het station is dichtbij. — “Stationen er tæt på.” Samlet består spørgsmålet af henvendelsen Pardon, verbet gaat, subjektet deze bus og destinationsleddet naar het station. Den normale ja/nej-spørgsmålsrækkefølge med verbet først giver Gaat deze bus naar het station?, altså “Kører denne bus til stationen?”

5. Het station is de laatste halte.

   Stationen er det sidste stoppested.

   station

   station

   laatste

   sidste

   halte

   stoppested

   Uddybende forklaring

   station betyder her “station”. Grundformen er station; i bestemt form står det som het station, fordi dette navneord har het som entalsartikel. Flertal er stations, fx: De stations zijn druk. — “Stationerne er travle.” laatste betyder “sidste” i denne sætning. Det er superlativformen af laat (“sen”), med sammenligningsrækken laat – later – laatste. Her beskriver laatste navneordet halte, ikke station. Eksempel: Dit is de laatste trein. — “Dette er det sidste tog.” halte betyder “stoppested” eller “holdeplads” for en bus eller anden transport. Det er et de-navneord: de halte; flertalsformen er haltes. Eksempel: De bus stopt bij de halte. — “Bussen standser ved stoppestedet.” I hele sætningen er Het station subjektet, is er formen af verbet zijn (“at være”) i nutid for ental, og de laatste halte er den beskrivelse, der identificerer stationen som det sidste stoppested på den relevante rute. Derfor betyder Het station is de laatste halte.: “Stationen er det sidste stoppested.”

6. Dan is dit de juiste bus.

   Så er det den rigtige bus.

   Dan

   så

   dit

   dette

   is

   er

   juiste

   rigtige

   bus

   bus

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” i betydningen “i så fald” eller “derefter”, afhængigt af sammenhængen. Her knytter det udsagnet til situationen: “Så er …”. Et genbrugeligt eksempel er: Dan nemen we de trein. — “Så tager vi toget.” dit betyder “dette” og er den neutrale entalsform af det påpegende pronomen. Formen bruges blandt andet sammen med et neutralt entalsord som het station; den peger på noget, uden at ordet alene identificerer præcis hvad. Den tilsvarende form for et fælleskønsord i ental er deze. Eksempel: Dit is het station. — “Dette er stationen.” is er formen af verbet zijn (“at være”) i tredje person ental. I denne sætning forbinder den det påpegende led med det, der identificeres som den rigtige bus. Eksempel: De bus is hier. — “Bussen er her.” juiste er en bøjet form af adjektivet juist (“rigtig”, “korrekt”). Her beskriver den bus og står med endelsen -e, som er den form, der bruges i denne navneordsgruppe med bestemt artikel: de juiste bus. Formen juist kan stå uden -e i andre konstruktioner, for eksempel Het antwoord is juist. — “Svaret er rigtigt.” bus betyder “bus”. Det er et tælleligt navneord; i flertal bliver det bussen. I denne sætning står det i ental med den bestemte artikel de, og juiste beskriver, hvilken bus der menes. Eksempel: De bus komt. — “Bussen kommer.” Samlet er mønstret Dan dit is de juiste bus: Dan (“så”) + dit (“dette”) + is (“er”) + navneordsgruppen de juiste bus (“den rigtige bus”). Hele udsagnet betyder derfor: “Så er det den rigtige bus.”

7. Laten we instappen en verder naar binnen lopen.

   Lad os stige på og gå længere ind.

   Laten we

   lad os

   instappen

   stige på

   verder

   længere; videre

   naar binnen

   indad

   lopen

   gå

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion til et forslag i 1. person flertal: “lad os …”. Efter laten we står det næste verbum i infinitiv. Eksempel: Laten we wachten. — “Lad os vente.” Konstruktionen siger ikke i sig selv, hvor mange personer we henviser til; den udtrykker et fælles forslag. instappen betyder her at stige på, passende til bussen i den foregående sætning. Det er et separabelt nederlandsk verbum: instappen kan i andre konstruktioner optræde som we stappen in; efter laten we bliver infinitiven instappen stående samlet. Eksempel: We stappen bij de volgende halte in. — “Vi stiger på ved det næste stoppested.” verder betyder her “længere” eller “videre” og angiver fortsat bevægelse i en retning. Det er et adverbium, så det beskriver bevægelsen snarere end et navneord. Eksempel: Loop verder. — “Gå videre.” naar binnen angiver retning indad: naar markerer retningen, og binnen betyder “indenfor”. Sammen bruges de om at bevæge sig ind i et rum eller længere ind i et område. Eksempel: Kom naar binnen. — “Kom indenfor.” lopen betyder her “gå” og står i infinitiv efter laten we. I andre sammenhænge kan lopen også beskrive det at gå til fods eller bevæge sig til fods; den konkrete betydning her er bestemt af oversættelsen og retningen naar binnen. Eksempel: Ik loop naar huis. — “Jeg går hjem.” Samlet følger sætningen mønstret Laten we + infinitiv + en + adverbium + retningsudtryk + infinitiv: først foreslås det, at gruppen stiger på, og derefter at gruppen går længere ind. Den naturlige samlede betydning er: “Lad os stige på og gå længere ind.”

8. Ik ga dicht bij het midden staan.

   Jeg stiller mig tæt på midten.

   Ik ga

   jeg går

   dicht bij

   tæt på

   het midden

   midten

   staan

   stå

   Uddybende forklaring

   Ik ga består af ik «jeg» og ga, nutidsformen af gaan «gå». I denne sætning skal gaan ikke alene forstås som en markør for plan eller nær fremtid. Sammen med infinitiven staan danner det konstruktionen gaan staan, som betyder at stille sig eller komme til at stå. Eksempel: Ik ga bij de deur staan. — «Jeg stiller mig ved døren.» dicht bij betyder «tæt på» og angiver en placering eller afstand. bij er her en præposition foran det sted eller den genstand, som noget er tæt på. Eksempel: De stoel staat dicht bij de deur. — «Stolen står tæt på døren.» het midden betyder «midten». het er den bestemte artikel, og midden er et substantiv for den centrale del af noget. I denne sætning er det ikke angivet, hvad midten tilhører; den relevante situation gør betydningen til «midten». Eksempel: Ga naar het midden. — «Gå hen til midten.» staan er infinitiven «at stå». Den kan beskrive en stående position, og i konstruktionen gaan staan får den sammen med gaan betydningen «stille sig» eller «komme til at stå». Eksempel: Ik ga daar staan. — «Jeg stiller mig der.» Hele sætningen bygges således op: Ik ga ... staan betyder «jeg stiller mig», mens dicht bij het midden angiver placeringen. Ik ga dicht bij het midden staan. betyder derfor: «Jeg stiller mig tæt på midten.»