Skynd dig til toget | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het is vandaag echt druk op de weg.

   Der er virkelig meget trafik på vejen i dag.

   Het is

   der er …

   vandaag

   i dag

   echt

   virkelig

   druk

   travl; tæt af trafik

   op

   på

   weg

   vej

   Uddybende forklaring

   Het is er den upersonlige konstruktion med verbet zijn (at være). is er nutidsformen til 3. person ental af zijn; het fungerer her som et formelt subjekt og henviser ikke til en bestemt ting. Konstruktionen kan bruges til at beskrive en situation eller tilstand: Het is koud. — Det er koldt. vandaag er et tidsadverbium med betydningen “i dag”. Det placerer situationen i den aktuelle dag og kan stå først eller senere i sætningen: Vandaag is het druk. — I dag er der travlt. echt betyder her “virkelig” og forstærker beskrivelsen druk. Det står foran det adjektiv, som det forstærker. Det kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “ægte”, men den betydning passer ikke her. druk er et adjektiv. I denne sætning beskriver det ikke, at nogen har meget arbejde, men at der er stor tæthed eller meget trafik på vejen. Adjektivet har samme grundform i denne konstruktion; druk er grundformen, og den modsatte beskrivelse kan være rustig (“rolig”), afhængigt af situationen. op er en præposition, der her forbinder situationen med stedet de weg: op de weg betyder “på vejen”. Præpositionen skal vælges sammen med den relation, man vil udtrykke; den betyder ikke altid det samme i alle forbindelser. weg er et substantiv med betydningen “vej”. Den bestemte form i sætningen er de weg; weg er selve substantivets grundform. Flertalsformen er wegen (“veje”). Sætningen bygges således op: Het is angiver en situation, vandaag angiver tidspunktet, echt druk beskriver situationens intensitet, og op de weg angiver stedet. Samlet betyder Het is vandaag echt druk op de weg.: “Der er virkelig meget trafik på vejen i dag.”

2. De spits is begonnen.

   Myldretiden er begyndt.

   spits

   myldretiden

   begonnen

   begyndt

   Uddybende forklaring

   spits betyder her “myldretiden”, altså det tidsrum hvor trafikken typisk er særlig tæt. Det er et navneord; den bestemte form de spits betyder “myldretiden”. I andre sammenhænge kan spits også betegne en spids eller top, men den betydning passer ikke her. begonnen er perfektum participium af beginnen (“begynde”). Formen er uregelmæssig: beginnen – begon – begonnen. Sammen med is bruges den til at danne perfektum: is begonnen = “er begyndt”. Hele ytringen bygges som De spits is begonnen: De spits er det, der er begyndt, og is begonnen udtrykker, at begyndelsen allerede er sket. Derfor betyder sætningen “Myldretiden er begyndt.”

3. Kunnen we de volgende trein nog halen?

   Kan vi stadig nå det næste tog?

   Kunnen we

   kan vi

   volgende

   følgende; næste

   trein

   tog

   nog

   stadig; endnu

   halen

   nå

   Uddybende forklaring

   Kunnen we danner et spørgsmål med modalverbet kunnen og subjektet we (“vi”). I et ja/nej-spørgsmål står modalverbet foran subjektet; i en almindelig hovedsætning står rækkefølgen typisk we kunnen. Kunnen er infinitivformen, som også bruges efter denne omstilling: We kunnen de trein halen. betyder “Vi kan nå toget.” volgende beskriver trein og betyder her “næste”. Det er adjektivformen i forbindelsen de volgende trein; de hører til den bestemte nominalgruppe, mens volgende giver rækkefølgen. Et nyttigt modstykke er vorige (“forrige”): de vorige trein = “det forrige tog”. trein er substantivet “tog”. I de volgende trein er det den bestemte nominalgruppes kerne. Et genanvendeligt mønster er de + adjektiv + substantiv, for eksempel de lange trein = “det lange tog”. nog betyder her “stadig” eller “endnu” og viser, at muligheden stadig gælder på dette tidspunkt. I denne sætning står det efter nominalgruppen de volgende trein og før infinitiven halen: de trein nog halen = “stadig nå toget”. Det er ikke selve spørgsmålsordet og betyder ikke “næste”; den betydning ligger i volgende. halen betyder her “nå” i betydningen nå frem til eller indhente noget i tide, ikke den mere konkrete betydning “hente”. Det er infinitiven af halen, og efter modalverbet kunnen står det uden te: We kunnen de trein halen. = “Vi kan nå toget.” Samlet bliver mønstret Kunnen we + [de volgende trein] + [nog] + halen?: “Kan vi stadig nå det næste tog?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt det fortsat er muligt at nå toget. Den naturlige rækkefølge i en meddelelse er We kunnen de volgende trein nog halen; spørgsmålsformen flytter kunnen foran we og beholder halen til sidst.

4. Dat moet lukken. Het station is vlak voor ons.

   Det burde vi kunne. Stationen ligger lige foran os.

   Dat

   det

   moet lukken

   burde kunne lade sig gøre

   Het station

   stationen

   vlak voor ons

   lige foran os

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen i neutrum ental. Her betyder det “det” og peger på den situation eller det resultat, der tales om; selve sætningen nævner ikke et bestemt navneord som referent. Sammenlign dit for noget nært: Dat is goed. = “Det er godt.” moet lukken består af hjælpeverbet moet og det selvstændige verbum lukken. Moeten betyder grundlæggende “skal/måtte”, og moet er nutidsformen til tredje person ental. I denne faste brug betyder moet lukken idiomatisk, at noget forventes at lykkes eller være muligt: “burde kunne lade sig gøre”. Lukken har her betydningen “lykkes”, ikke den mere konkrete betydning “lukke”. Et genbrugeligt mønster er Dat moet lukken. = “Det burde kunne lade sig gøre.” Het station er den bestemte nominalgruppe “stationen”. Het er den bestemte artikel, og station er navneordet. Artiklen er en del af den form, man lærer for dette navneord: het station; med ubestemt artikel hedder det een station = “en station”. vlak voor ons angiver placering. Vlak voor betyder her “lige foran”, hvor vlak forstærker nærheden eller den præcise placering, og voor er præpositionen “foran”. Ons er pronomenet “os”, altså første person flertal som genstand for præpositionen. Det er ikke det samme som subjektformen wij/we, som betyder “vi”. Eksempel: De ingang is voor ons. = “Indgangen er foran os.” Samlet betyder Dat moet lukken “Det burde vi kunne” eller mere ordret “Det må lykkes”; derefter identificerer Het station is vlak voor ons det relevante sted: “Stationen ligger lige foran os.” Is er nutidsformen af zijn (“at være”), og forbindelsen mellem de to dele er, at den synlige station gør det forventede mål muligt. I naturlig dansk gengives hele udtalelsen derfor som: “Det burde vi kunne. Stationen ligger lige foran os.”

5. Ik kan de ingang nu zien.

   Jeg kan se indgangen nu.

   Ik kan

   jeg kan

   de ingang

   indgangen

   nu

   nu

   zien

   se

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan”. kan er den bøjede form af kunnen i nutid for ik: ik kan, jij kunt/kan, hij kan. Efter kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv uden te, som i zien senere i sætningen. Eksempel: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” de ingang betyder her “indgangen”. ingang er et substantiv; flertalsformen er ingangen. Artiklen de hører til dette substantiv, men viser ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: De ingang is open. — “Indgangen er åben.” nu betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det kan også stå andre steder i en sætning, for eksempel: Nu kan ik de ingang zien. — “Nu kan jeg se indgangen.” zien er infinitiven “at se”. Den står her efter modalverbet kan. Nutidsformen for “jeg ser” er ik zie, mens infinitiven efter kan er zien: Ik kan de ingang zien. — “Jeg kan se indgangen.” Samlet består sætningen af subjektet Ik, modalverbet kan, genstanden de ingang, tidsordet nu og infinitiven zien. Den betyder derfor: “Jeg kan se indgangen nu.” Den siger, at taleren på dette tidspunkt er i stand til at se indgangen.

6. Laten we rechtstreeks naar het perron gaan.

   Lad os gå direkte til perronen.

   Laten we

   lad os

   rechtstreeks

   direkte

   naar

   til

   het perron

   perronen

   gaan

   gå

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion, der bruges til at foreslå eller opfordre taleren og mindst én anden til at gøre noget sammen: “lad os …”. Den efterfølges normalt af et infinitiv, som i gaan. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal personer ud over, at taleren er inkluderet. rechtstreeks betyder her “direkte” eller “ligeud”. Det er et adverbium, så det beskriver måden, handlingen udføres på. Det står ikke for selve destinationen; destinationen kommer efter naar. naar er præpositionen for bevægelse i retning af eller til en destination. Mønstret naar + sted kan genbruges, for eksempel: We gaan naar school. — “Vi går i skole.” het perron betyder “perronen”. perron er substantivet, og het er den bestemte artikel foran dette substantiv. Den bestemte form viser, at der menes et bestemt perron, ikke blot et hvilket som helst perron. perron er et het-ord; artiklen følger derfor ikke af betydningen “perron”, men af substantivets grammatiske køn. gaan er infinitiven “at gå” eller “at tage af sted”. I konstruktionen Laten we står verbet i infinitiv: Laten we + infinitiv, for eksempel Laten we wachten. — “Lad os vente.” Samlet bygges sætningen sådan op: Laten we (“lad os”) + rechtstreeks (“direkte”) + naar het perron (“til perronen”) + gaan (“gå”). Den samlede betydning er: “Lad os gå direkte til perronen.”

7. De trein komt al binnen.

   Toget kører allerede ind.

   trein

   tog

   komt … binnen

   kommer ind

   al

   allerede

   Uddybende forklaring

   trein betyder her “tog”. Det er et substantiv med flertal treinen: de trein – de treinen. I nederlandsk bruges den bestemte artikel de med dette ord; artiklen står i den fulde sætning foran trein. komt er nutidsformen af komen for tredje person ental. Her beskriver komen bevægelse ind mod stedet, ikke blot det at være på vej generelt. Sammen med binnen danner det den separable konstruktion binnenkomen (“komme ind”): i en hovedsætning står den bøjede del på verbets plads, mens binnen står senere i sætningen. Eksempel: De bus komt binnen. – “Bussen kommer ind.” binnen betyder “ind” eller “indenfor” i denne konstruktion. Det er den del, der viser retningen ind i et rum eller område; det er ikke togets navn eller en del af substantivet trein. al betyder “allerede”. Det markerer, at indkøringen sker nu eller er i gang på et tidligere tidspunkt end forventet. Eksempel: De trein is al hier. – “Toget er allerede her.” I den faste sætning står al mellem komt og binnen. Samlet består sætningen af De trein (“toget”), komt ... binnen (“kommer ind”) og al (“allerede”). Den betyder derfor: “Toget kører allerede ind.”

8. Blijf dicht bij me, dan stappen we samen in.

   Hold dig tæt på, så går vi om bord sammen.

   Blijf

   bliv

   dicht

   tæt

   bij me

   tæt på mig

   dan

   så

   stappen … in

   gå om bord

   we

   vi

   samen

   sammen

   Uddybende forklaring

   Blijf er imperativformen af blijven, “blive” eller “forblive”. Den er dannet som verbets stamme og viser ikke selv person eller tal; den samme form kan derfor bruges ved en opfordring til én eller flere personer. Her er opfordringen, i overensstemmelse med oversættelsens “dig”, “bliv tæt på mig”. Eksempel: Blijf hier. — “Bliv her.” dicht betyder her “tæt”. Sammen med bij danner det mønstret dicht bij (“tæt på”). Det er ikke en komparativ form; komparativen er dichter (“tættere”). Eksempel: Kom dichter bij. — “Kom tættere på.” bij me betyder “tæt på mig”. bij er en præposition, og me er den ubeklemte form af førstepersons entalspronomenet; den trykstærke form er mij. I dicht bij me bidrager dicht med betydningen “tæt”, mens bij me angiver, hvem eller hvad nærheden gælder. dan betyder her “så” og forbinder opfordringen med den efterfølgende handling. Mønstret ..., dan ... kan bruges til “..., så ...”. Eksempel: Blijf rustig, dan lukt het. — “Forhold dig roligt, så lykkes det.” stappen ... in er den adskilte form af verbet instappen, “stige om bord” eller “gå om bord”. stappen er her nutidsformen med subjektet we, og partiklen in står senere i sætningen. Eksempel: We stappen in. — “Vi går om bord.” we betyder “vi” og er subjektet for stappen. Det er førsteperson flertal. I denne hovedsætning står det efter det finitte verbum, fordi dan står først: dan stappen we ... in. Det er inversion i en hovedsætning, ikke en ledsætningsordstilling. samen betyder “sammen” og angiver, at handlingen udføres i fællesskab. Det ændrer ikke verbets person eller tal. Eksempel: We reizen samen. — “Vi rejser sammen.” Samlet er strukturen Blijf dicht bij me (“Bliv tæt på mig”), dan (“så”), stappen we ... in (“går vi om bord”) og samen (“sammen”). Hele ytringen betyder derfor: “Bliv tæt på mig, så går vi om bord sammen.”