At finde en plads i toget | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het voelt koel in de trein.

   Det føles køligt inde i toget.

   voelt

   føles

   koel

   kølig

   trein

   tog

   Uddybende forklaring

   voelt er nutidsformen af voelen i 3. person ental: ik voel, jij voelt, hij/zij/het voelt. Her bruges het som subjekt i den upersonlige konstruktion het voelt ..., altså “det føles ...”; het peger ikke nødvendigvis på et bestemt navngivet objekt. koel betyder her, at temperaturen opleves som lav eller behageligt kold. Adjektivet står efter verbet og beskriver situationen: Het voelt koel. Som prædikativ ændres koel ikke efter het. Sammenlign koud (“kold”), som normalt er en stærkere beskrivelse end koel (“kølig”). Eksempel: De kamer voelt koel. — “Værelset føles køligt.” trein er substantivet “tog”. I den faste vending in de trein betyder det “i toget” eller “inde i toget”. Den bestemte artikel de hører til dette substantiv; flertal er treinen, som i de treinen (“togene”). Hele sætningen bygges sådan: Het + voelt giver den upersonlige betydning “det føles”, koel beskriver temperaturfornemmelsen, og in de trein angiver stedet. Derfor betyder Het voelt koel in de trein. “Det føles køligt inde i toget.”

2. Verder naar binnen zijn vrije plaatsen.

   Der er ledige pladser længere inde.

   Verder naar binnen

   længere inde

   zijn

   er

   vrije

   ledige

   plaatsen

   pladser

   Uddybende forklaring

   Verder naar binnen betyder her “længere inde”. verder er komparativformen af ver (“langt”): ver – verder – verst (“langt” – “længere” – “længst”). naar binnen angiver retning mod det indre og kan i denne sætning indgå i en angivelse af, hvor noget befinder sig. Eksempel: Loop verder naar binnen. – “Gå længere ind.” zijn betyder her “er”. Det er den finitte nutidsform, der bruges med et flertals-subjekt: ik ben, jij bent, hij/zij is, wij/jullie/zij zijn. Her står subjektet efter verbet, men zijn passer stadig til vrije plaatsen. Eksempel: De stoelen zijn vrij. – “Stolene er ledige.” vrije betyder her “ledige” i betydningen ikke optagede eller tilgængelige. Adjektivets grundform er vrij (“ledig/fri”); foran dette flertalsord står formen vrije. Eksempel: Er zijn vrije stoelen. – “Der er ledige stole.” plaatsen betyder “pladser”. Grundformen er plaats (“plads”), og plaatsen er flertal. I denne sammenhæng kan ordet forstås som pladser i toget, herunder siddepladser, men den faste oversættelse angiver blot “pladser”. Eksempel: Ik zoek een plaats. – “Jeg leder efter en plads.” Samlet står stedsleddet Verder naar binnen først. Derefter kommer zijn (“er”), og så kommer subjektet vrije plaatsen (“ledige pladser”). Når et andet led står først på nederlandsk, står verbet ofte før subjektet: Verder naar binnen zijn vrije plaatsen. Det giver betydningen: “Der er ledige pladser længere inde.”

3. Ik wil graag zitten na al dat lopen.

   Jeg vil gerne sidde efter al den gåtur.

   Ik

   jeg

   wil graag

   vil gerne

   zitten

   sidde

   na

   efter

   al

   al / hele

   dat

   det

   lopen

   gåen / gåtur

   Uddybende forklaring

   Ik betyder "jeg" og er første person ental: den, der taler, omtaler sig selv. Formen står her som subjekt. Til sammenligning er jij "du" og hij/zij henholdsvis "han/hun" i tilsvarende subjektfunktioner. wil graag er en almindelig måde at udtrykke et venligt eller ønsket "vil gerne" på. wil er nutidsformen af willen ("ville") med ik; andre former er for eksempel jij wilt og wij willen. graag betyder her "gerne" og gør ønsket mindre rent volitionelt og mere til et ønske om at gøre noget. I mønstret Ik wil graag + infinitiv kan du udskifte infinitiven: Ik wil graag slapen. — "Jeg vil gerne sove." zitten betyder her "sidde" og er infinitiven efter wil. Efter et modalverbum som willen står det næste verbum på nederlandsk normalt i infinitiv. zitten kan også bruges om det at være siddende, ikke kun om selve bevægelsen at sætte sig. Eksempel: Ik wil zitten. — "Jeg vil sidde." na betyder "efter" og angiver her, at det at sidde ønskes på et tidspunkt efter den nævnte aktivitet. Det kan også bruges med et tidspunkt eller en begivenhed, for eksempel na het werk — "efter arbejdet". al betyder her "alt" eller "hele" i betydningen en samlet mængde. Det er ikke selve substantivet, men et bestemmende ord, som fremhæver hele den efterfølgende mængde eller aktivitet. I al dat lopen forstærker det derfor idéen om hele den gåen, der allerede er foregået. dat er et demonstrativt bestemmende ord med betydningen "det" eller "den/det dér". Her står det sammen med lopen, der fungerer som et intetkønsord: het lopen — "det at gå". Derfor passer dat til denne konstruktion; demonstrativets form vælges efter det ord eller den nominaliserede aktivitet, det bestemmer, ikke efter den talendes køn. lopen betyder her "at gå" og bruges som en nominaliseret infinitiv, altså som navnet på aktiviteten "det at gå" eller "gåen". Som almindeligt verbum er infinitiven også lopen: Ik loop. — "Jeg går." I het lopen bliver aktiviteten behandlet som en ting eller samlet aktivitet, og efter al dat får man betydningen "al den gåen" eller mere naturligt på dansk "hele den gåtur" i den faste oversættelse. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik er subjektet, wil graag udtrykker ønsket, og zitten er den handling, taleren gerne vil udføre. na placerer denne handling efter al dat lopen, altså efter hele gåturen eller al den gåen. Hele betydningen er derfor: "Jeg vil gerne sidde efter al den gåtur."

4. Deze stoelen zijn comfortabel.

   Disse sæder er behagelige.

   Deze

   disse

   stoelen

   sæder

   zijn

   er

   comfortabel

   behagelige

   Uddybende forklaring

   Deze betyder her “disse” og er den demonstrative form, der bruges med flertal og med fælleskønsord i ental. I ental bruges deze med et fælleskønsord, mens dit bruges med et intetkønsord. Eksempel: Deze tafel is groot. — “Dette bord er stort.” stoelen betyder her “sæder” i den faste oversættelse og er flertal af stoel (“stol/sæde”). Endelsen -en danner flertallet i dette ord: één stoel, men twee stoelen. Her er stoelen det flertalssubjekt, som beskrives. zijn er nutidsformen af zijn (“at være”) for flertal, her med subjektet deze stoelen. Formen bruges for eksempel også med de stoelen, zij og jullie; med jij hedder nutidsformen normalt bent, ikke zijn. Eksempel: De stoelen zijn nieuw. — “Stolene er nye.” comfortabel betyder “behagelig/komfortabel” og beskriver stolene eller sæderne. Formen står efter zijn som prædikativt adjektiv og ændres ikke for flertal: De stoel is comfortabel og De stoelen zijn comfortabel. Det er stoelen, ikke comfortabel, der viser flertallet. Samlet består udsagnet af demonstrativet Deze + flertals-subjektet stoelen, verbet zijn og egenskaben comfortabel: “Disse sæder er behagelige.”

5. De rit voelt ook rustig.

   Togturen føles også rolig.

   rit

   tur

   voelt

   føles

   ook

   også

   rustig

   rolig

   Uddybende forklaring

   rit betyder her en tur eller rejse, især selve strækningen eller oplevelsen af at blive transporteret. Det er et de-ord: de rit; flertal er ritten. Eksempel: De rit duurt lang. — “Turen varer længe.” voelt er nutidsformen af voelen (“at føle”) for et entalssubjekt som de rit. I denne konstruktion betyder voelen ikke nødvendigvis, at nogen rører ved noget; det beskriver, hvordan noget opleves: De kamer voelt koud. — “Værelset føles koldt.” Sammenlign med voelen i Ik voel de wind. — “Jeg mærker vinden,” hvor en person registrerer noget direkte. ook betyder “også” og føjer dette udsagn til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke selve udsagnet om, hvordan turen føles. Eksempel: De trein is ook rustig. — “Toget er også roligt.” rustig er et beskrivende tillægsord med betydningen “rolig” eller “fredelig”. Efter voelen står det som beskrivelse af subjektets oplevelse. I De rit voelt rustig får tillægsordet ikke en ekstra endelse; det står efter udsagnsordet som prædikativ. Et nyttigt modstykke er druk (“travl” eller “livlig”): De rit voelt druk. — “Turen føles travl.” Samlet består udsagnet af de rit (“turen”), voelt (“føles”), ook (“også”) og rustig (“rolig”): “Turen føles også rolig.” Mønstret iets voelt + bijvoeglijk naamwoord kan genbruges til at beskrive, hvordan noget opleves, for eksempel Het eten voelt vers. — “Maden føles frisk.”

6. Kun je het stationsscherm vanaf daar zien?

   Kan du se stationsskærmen derfra?

   Kun je

   kan du

   stationsscherm

   stationsskærm

   vanaf daar

   derfra

   zien

   se

   Uddybende forklaring

   Kun je er en fast spørgekonstruktion med kunnen i 2. person ental: je kunt eller, som her i et spørgsmål, kun je. Den spørger om mulighed eller evne. Eksempel: Kun je wachten? — Kan du vente? stationsscherm betyder her skærmen på eller ved stationen, altså en stationsskærm. Det er et sammensat navneord: station + scherm. Flertallet er stationsschermen, med -en på hele ordet. Eksempel: Het stationsscherm is duidelijk. — Stationsskærmen er tydelig. vanaf daar angiver udgangspunktet for synet: fra det sted, der omtales som daar — her oversat med “derfra”. vanaf betyder “fra” med fokus på et startpunkt, mens daar er et stedsadverbium for “der”. Eksempel: Vanaf daar zie je de brug. — Derfra kan man se broen. zien er grundformen “se”. Efter kun står verbet i infinitiv: kun je ... zien? Eksempel: Kun je de trein zien? — Kan du se toget? Hele spørgsmålet bygges således op: Kun je + het stationsscherm + vanaf daar + zien? Det betyder: “Kan du se stationsskærmen derfra?” het hører til navneordet stationsscherm; den faste oversættelse identificerer det konkrete synlige mål som stationsskærmen. Spørgsmålet spørger om muligheden for at se den fra det angivne sted.

7. We hebben nog drie haltes.

   Vi har tre stop endnu.

   We

   vi

   hebben

   har

   nog

   endnu

   drie

   tre

   haltes

   stop

   Uddybende forklaring

   We betyder “vi” og er et personligt pronomen for første person flertal. Det henviser her til taleren sammen med mindst én anden deltager, sådan som den faste oversættelse angiver. Sammenlign ik (“jeg”) med we (“vi”). Eksempel: We wachten hier. — “Vi venter her.” hebben er nutidsformen af verbet hebben (“at have”). Formen bruges her med we: ik heb, men we hebben; med tredje person ental hedder det for eksempel hij heeft. I denne sætning udtrykker hebben sammen med den følgende mængde, hvor mange stop der stadig er tilbage. Eksempel: We hebben nog tijd. — “Vi har stadig tid.” nog betyder her “endnu” eller “stadig” og viser, at de tre stop ikke er passeret endnu. I kombinationen nog drie haltes får det betydningen “tre stop endnu” eller mere naturligt “tre stop tilbage”. Det er ikke det samme som al (“allerede”): We hebben al drie haltes gehad. betyder “Vi har allerede kørt tre stop.” drie er talordet “tre”. Det angiver antallet af haltes og ændrer ikke form efter tal eller køn. Andre kardinaltal kan sættes ind i samme mønster, for eksempel nog twee haltes — “to stop endnu”. haltes betyder “stop” i betydningen transportstop. Det er flertalsformen af halte (“stop”); ental er derfor een halte, mens flertal er drie haltes. Eksempel: De volgende halte is dichtbij. — “Det næste stop er tæt på.” Hele mønsteret er we hebben nog + antal + flertalsnavneord: We hebben nog drie haltes. We angiver gruppen, hebben siger, at gruppen har noget tilbage, og nog drie haltes angiver, hvad der mangler. Den samlede betydning er: “Vi har tre stop endnu” eller naturligt “Vi har tre stop tilbage.”

8. Dan kunnen we even rusten voordat we uitstappen.

   Så kan vi hvile os lidt, før vi står af.

   Dan

   så; derefter

   kunnen we

   kan vi

   even

   lidt; et øjeblik

   rusten

   hvile

   voordat

   før

   uitstappen

   stå af

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til den foregående oplysning om, at der stadig er tre stop: når den betingelse eller det tidspunkt er nået, kan handlingen ske. Det kan også betyde “derefter” i en rækkefølge. kunnen we består af modalverbet kunnen og subjektet we (“vi”). kunnen står her i nutid og betyder “kan” i betydningen have mulighed for eller være i stand til. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: We kunnen rusten = “Vi kan hvile”. kunnen ændrer form efter subjektet, for eksempel ik kan, men we kunnen. even er her en lille tids- eller afdæmpningspartikel. Sammen med rusten gør den udsagnet til “hvile lidt” eller “hvile et øjeblik”; den skal ikke forstås som en præcis tidsangivelse. rusten er infinitiven af rusten, “at hvile”. Efter kunnen bliver infinitiven stående uden te: We kunnen rusten = “Vi kan hvile”. Uden modalverbet kan man for eksempel sige We rusten = “Vi hviler”. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I den type ledsætning står verbet typisk sidst: voordat we uitstappen = “før vi står af”. uitstappen er infinitiven af det adskillelige verbum uitstappen, “at stå af” eller “at stige ud”. I en almindelig hovedsætning deles verbet: We stappen uit = “Vi står af”. Her står infinitiven samlet til sidst i ledsætningen, fordi den er afhængig af voordat. Hele udsagnet samler sig sådan: Dan (“så”) + kunnen we (“kan vi”) + even rusten (“hvile lidt”) + voordat we uitstappen (“før vi står af”). Den naturlige samlede betydning er: “Så kan vi hvile os lidt, før vi står af.”