Ik
“Ik” betyder “jeg” og er den person, der taler. Det står foran verbet i “Ik ben nog nooit in dit stadhuis geweest”. Brug det, når du fortæller noget om dig selv.
ben
“ben” er en bøjet form af “zijn” og betyder her “er” som del af “Ik ben nog nooit in dit stadhuis geweest”. Sammen med “geweest” beskriver det en tidligere erfaring. Formen bruges, når subjektet er “Ik”.
nog
I “nog nooit” bidrager “nog” til betydningen “aldrig før” og står lige foran “nooit”. Udtrykket bruges, når du taler om noget, der ikke er sket på noget tidligere tidspunkt.
nooit
“nooit” betyder “aldrig” og indgår i “nog nooit” i sætningen “Ik ben nog nooit in dit stadhuis geweest”. Det bruges til at afvise, at noget nogensinde er sket. Du kan bruge det, når du beskriver manglende tidligere erfaring.
in
“in” angiver, at noget befinder sig inde i et sted, her i “in dit stadhuis”. Det står foran stedet, man taler om. Brug det, når du beskriver placering inde i en bygning eller et område.
dit
“dit” betyder “dette” og peger i “dit stadhuis” på det rådhus, som samtalen handler om. Det står foran “stadhuis”. Brug mønstret “dit” plus et navneord, når du udpeger noget bestemt.
stadhuis
“stadhuis” betyder “rådhus” og er bygningen i samtalen. I “in dit stadhuis” er det stedet, personen endnu ikke har været inde i. Ordet er nyttigt, når du taler om kommunale ærinder eller en rådhusbygning.
geweest
“geweest” betyder “været” i “Ik ben nog nooit in dit stadhuis geweest”. Det står til sidst i konstruktionen med “ben” og beskriver den tidligere erfaring. Brug formen, når du fortæller, at nogen har været et sted.
Het
“Het” er den bestemte artikel foran “gebouw” i “Het gebouw is mooier dan ik had verwacht”. Her svarer det til “det” i “bygningen”. Det står foran det bestemte navneord, som sætningen handler om.
gebouw
“gebouw” betyder “bygning” og er det, der beskrives i “Het gebouw is mooier dan ik had verwacht”. Ordet bruges, når du taler om en fysisk bygning. I denne situation handler det om rådhusets bygning.
is
“is” er en form af “zijn” og betyder “er” i “Het gebouw is mooier dan ik had verwacht”. Det forbinder bygningen med beskrivelsen “mooier”. Brug det til at beskrive, hvordan en person eller ting er.
mooier
“mooier” betyder “smukkere” eller “pænere” og er sammenligningsformen af “mooi”. I “Het gebouw is mooier dan ik had verwacht” sammenlignes bygningen med talerens forventning. Mønstret “mooier dan” bruges til at sige, at noget er pænere end noget andet.
dan
“dan” betyder “end” og indleder den anden del af sammenligningen i “mooier dan ik had verwacht”. Det står efter sammenligningsordet “mooier”. Brug det til at forbinde en sammenligning med det, der sammenlignes med.
had
“had” er en form af “hebben” og betyder “havde” i “ik had verwacht”. Her står det foran “verwacht” og viser, hvad taleren tidligere forventede. Brug formen, når du omtaler en tidligere forventning.
verwacht
“verwacht” betyder “forventet” i “ik had verwacht” og er en form af “verwachten”. Sammen med “had” beskriver det en forventning, som allerede fandtes. Udtrykket kan bruges, når du sammenligner virkeligheden med det, du regnede med.
De
“De” er den bestemte artikel foran “ingang” i “De ingang is naast de fietsenstalling”. Her betyder det “den” i “indgangen”. Det står foran det bestemte navneord, som beskrives.
ingang
“ingang” betyder “indgang” og er det sted, hvis placering beskrives i “De ingang is naast de fietsenstalling”. Ordet bruges, når du taler om, hvor man går ind i en bygning. I denne situation hjælper det med at finde vej.
naast
“naast” betyder “ved siden af” i “naast de fietsenstalling”. Det angiver placering i forhold til et andet sted eller en anden ting. Brug mønstret “naast” plus et sted, når du forklarer, hvor noget ligger.
fietsenstalling
“fietsenstalling” betyder “cykelparkering” eller et område, hvor cykler står. I “naast de fietsenstalling” bruges det som stedangivelse ved indgangen. Ordet er nyttigt, når du skal finde eller beskrive et sted at parkere en cykel.
Veel
“Veel” betyder “mange” i “Veel mensen kwamen met de fiets”. Det angiver en stor mængde mennesker og står foran “mensen”. Brug det, når du beskriver, at der er mange personer eller ting.
mensen
“mensen” betyder “mennesker” og er personerne i “Veel mensen kwamen met de fiets”. Det bruges her som subjekt for det, der skete. Du kan bruge det, når du taler om personer som en gruppe.
kwamen
“kwamen” betyder “kom” i “Veel mensen kwamen met de fiets” og er en form af “komen”. Det fortæller, at menneskene ankom på denne måde. Brug det, når du beskriver, hvordan personer kom til et sted.
met
“met” betyder her “med” eller “ved hjælp af” i “met de fiets”. Sammen med “de fiets” angiver det transportmåden. Brug mønstret “met” plus et transportmiddel, når du forklarer, hvordan nogen rejser.
fiets
“fiets” betyder “cykel” i “met de fiets”. Her er cyklen det transportmiddel, som menneskene brugte. Udtrykket “met de fiets” bruges, når du siger, at nogen cykler eller rejser på cykel.
Dat
“Dat” betyder “det” og peger tilbage på den foregående oplysning i “Dat is logisch”. Det fungerer som det, samtalepartneren reagerer på. Brug det til at henvise til noget, der netop er blevet sagt.
logisch
“logisch” betyder “logisk” og giver i “Dat is logisch” betydningen “det giver mening”. Det beskriver den foregående oplysning som rimelig. Brug udtrykket, når du vil vise, at du forstår eller er enig i en forklaring.
makkelijker
“makkelijker” betyder “nemmere” og er sammenligningsformen af “makkelijk”. I “Het is makkelijker dan wachten op de bus” sammenlignes det at cykle med at vente på bussen. Mønstret “makkelijker dan” bruges til at sammenligne to handlinger eller muligheder.
wachten
“wachten” betyder “vente” i “wachten op de bus”. Det bruges sammen med “op”, når man venter på en person eller ting. I denne situation beskriver det at vente på offentlig transport.
op
“op” betyder her “på” i det faste mønster “wachten op de bus”. Det forbinder handlingen at vente med det, man venter på. Brug “wachten op” efterfulgt af personen eller tingen, der ventes på.
bus
“bus” betyder “bus” og er det, man venter på i “wachten op de bus”. Ordet bruges her som transportmiddel. Du kan bruge det, når du taler om at tage eller vente på en bus.
volgende
“volgende” betyder “næste” i “De volgende keer”. Det beskriver den kommende anledning, ikke den nuværende. Udtrykket bruges, når du taler om et fremtidigt besøg eller en fremtidig mulighed.
keer
“keer” betyder “gang” i “De volgende keer”. Sammen med “volgende” betegner det næste anledning eller besøg. Brug “de volgende keer”, når du taler om, hvad der kan ske ved næste lejlighed.
zouden
“zouden” er en form af “zullen” og bidrager i “De volgende keer zouden we hier ook naartoe kunnen fietsen” til en forsigtig mulighed eller idé. Sammen med “kunnen” og “fietsen” formulerer det et forslag om en mulig fremtidig handling. Det står før subjektet “we”, fordi “De volgende keer” står først.
we
“we” betyder “vi” og er subjektet i “zouden we hier ook naartoe kunnen fietsen”. Det viser, at forslaget gælder taleren og samtalepartneren sammen. Brug det, når du taler om en handling, som du selv udfører sammen med andre.
hier
“hier” betyder “her” og peger i “hier ook naartoe” på stedet, som samtalen handler om. Sammen med “naartoe” angiver det destinationen. Brug det, når du vil sige, at nogen bevæger sig til det sted, hvor du eller samtalen befinder sig.
ook
“ook” betyder “også” og tilføjer i “hier ook naartoe” denne mulighed til det, der allerede er nævnt. Det viser, at de også kunne cykle til stedet. Brug det, når du føjer en person, ting eller mulighed til noget tidligere.
naartoe
“naartoe” angiver bevægelse hen til et sted og betyder her “derhen” i “hier ook naartoe”. Sammen med “hier” peger det på rådhuset som destination. Brug det ved bevægelse mod et sted, især når destinationen allerede er kendt.
kunnen
“kunnen” betyder “kunne” i “zouden we hier ook naartoe kunnen fietsen”. Sammen med “zouden” gør det cykling til en mulig eller foreslået handling. Det står foran “fietsen”, som er selve handlingen.
fietsen
“fietsen” betyder “cykle” i “naartoe kunnen fietsen”. Det står efter “kunnen” og beskriver den handling, der foreslås. Brug det, når du taler om at bevæge dig på cykel.
dicht
“dicht” betyder “tæt” i “dicht bij de ingang”. Sammen med “bij” angiver det, at cyklerne skal placeres nær indgangen. Mønstret “dicht bij” bruges til at beskrive kort afstand til et sted eller en ting.
bij
“bij” betyder her “ved” eller “tæt på” i “dicht bij de ingang”. Det indgår sammen med “dicht” i stedangivelsen. Brug “dicht bij” plus et sted, når du forklarer, hvor noget skal være.
zetten
“zetten” betyder “stille” eller “placere” i “de fietsen dicht bij de ingang zetten”. Det tager her “de fietsen” som det, der placeres. Brug mønstret med noget efter verbet, når du fortæller, hvor du stiller eller placerer en ting.
Voor
“Voor” betyder her “for” i tidsudtrykket “Voor nu”. Hele udtrykket betyder “for nu” og markerer en midlertidig plan. Brug “Voor nu”, når du siger, hvad der skal ske på dette tidspunkt, uden at fastlægge en permanent plan.
nu
“nu” betyder “nu” i “Voor nu”. Sammen med “Voor” afgrænser det planen til det aktuelle tidspunkt. Brug det, når du taler om, hvad der skal ske i øjeblikket.
gaan
“gaan” betyder “gå” eller “tage af sted” i “gaan we naar binnen”. Her beskriver det bevægelsen ind i rådhuset. Brug det, når du fortæller, at nogen bevæger sig et sted hen.
naar
“naar” angiver retning i “naar binnen” og bidrager sammen med “binnen” til betydningen “indenfor”. Det viser, hvor bevægelsen går hen. Brug det foran en destination eller retning.
binnen
“binnen” betyder “indenfor” i “naar binnen”. Sammen med “naar” beskriver det, at de går ind i bygningen. Brug udtrykket, når du angiver bevægelse fra udenfor og ind.
en
“en” betyder “og” og forbinder de to handlinger i “naar binnen en zoeken we de juiste balie”. Det viser, at de først går ind og derefter leder efter skranken. Brug det til at forbinde handlinger eller oplysninger.
zoeken
“zoeken” betyder “lede efter” eller “finde” i “zoeken we de juiste balie”. Her har verbet “de juiste balie” som det, de leder efter. Brug mønstret “zoeken” plus det, du prøver at finde.
juiste
“juiste” betyder “rigtige” i “de juiste balie”. Det præciserer, at de leder efter den balie, der passer til deres ærinde. Brug mønstret “de juiste” plus et navneord, når du skal udpege den korrekte mulighed.
balie
“balie” betyder “skranke” eller “service-skranke” i “de juiste balie”. Det er det sted på rådhuset, som de skal finde. Ordet bruges, når du taler om en skranke, hvor man får hjælp eller betjening.