Ankomst til rådhuset på cykel | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik ben nog nooit in dit stadhuis geweest.

   Jeg har aldrig været inde på dette rådhus før.

   Ik

   jeg

   ben

   er

   nog nooit

   aldrig før

   in

   i / inde i

   dit

   dette

   stadhuis

   rådhus

   geweest

   været

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske 1. persons entalspronomen. Det står her som den, der har erfaringen. Til sammenligning betyder jij “du”; pronomenet ændrer ikke form efter køn. ben er nutidsformen af zijn (“at være”) i 1. person ental: ik ben. Den bruges også som hjælpeverbum i perfektum, når hovedverbet er zijn: Ik ben thuis geweest. — “Jeg har været hjemme.” nog nooit er en fast, nyttig måde at sige “aldrig før” eller “aldrig indtil nu”. nog bidrager her med idéen “endnu/indtil nu”, mens nooit betyder “aldrig”; sammen udtrykker de, at erfaringen ikke har fundet sted på noget tidspunkt før nu. Eksempel: Ik heb dat nog nooit gezien. — “Jeg har aldrig set det før.” in angiver her stedet, hvor personen har været: “i/inde i”. I andre sammenhænge kan den samme præposition også beskrive placering i eller inden for et område. Eksempel: Zij werkt in Amsterdam. — “Hun arbejder i Amsterdam.” dit betyder “dette” og står foran et intetkønsord i ental. stadhuis er et sådant het-ord: het stadhuis, så man bruger dit, ikke deze. Det er ikke i sig selv en talangivelse; ental kommer fra den grammatiske form af substantivet. Ved flertal bruges for eksempel deze stadhuizen — “disse rådhuse”. stadhuis betyder “rådhus”. Det er et sammensat substantiv af stad (“by”) og huis (“hus”), men som helhed betegner det rådhuset som bygning eller institution. Eksempel: Het stadhuis is groot. — “Rådhuset er stort.” geweest er perfektum participium af zijn (“at være”). I den observerede konstruktion står det sammen med ben: ben geweest svarer til “har været”. geweest er ikke en form af det nærliggende substantiv; det er verbets participium. Eksempel: Wij zijn in Utrecht geweest. — “Vi har været i Utrecht.” Samlet er strukturen Ik ben nog nooit in dit stadhuis geweest: Ik er den erfarende person, ben ... geweest danner perfektum af “at være”, nog nooit gør erfaringen negativ frem til nu, og in dit stadhuis angiver stedet. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har aldrig været inde på dette rådhus før.”

2. Het gebouw is mooier dan ik had verwacht.

   Bygningen er pænere, end jeg havde forventet.

   gebouw

   bygning

   mooier

   pænere

   dan

   end

   verwacht

   forventet

   Uddybende forklaring

   gebouw betyder her “bygning”. Substantivets grundform er gebouw; den bestemte entalsforbindelse er het gebouw, og flertallet er de gebouwen. Det er et intetkønsord i ental, hvilket blandt andet ses i artiklen het; artiklen er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal. mooier betyder her “pænere”. Det er komparativ af mooi (“pæn”), dannet med -er: mooi → mooier → mooist. Komparativen sammenligner bygningens udseende med et sammenligningsgrundlag, som fremgår af den efterfølgende del; den siger ikke alene, hvad grundlaget er. dan betyder “end” i denne sammenligning. Mønstret er A is mooier dan B — “A er pænere end B”. Her er B ikke et enkelt ord, men ledsætningen ik had verwacht, som angiver sammenligningsgrundlaget. verwacht betyder her “forventet” og er perfektum participium af verbet verwachten (“forvente”). I den samlede verbalkonstruktion had verwacht er had datidsformen af hebben, mens verwacht er participiet. Konstruktionen svarer her til “havde forventet” og placerer forventningen før det tidspunkt, der beskrives. Samlet består sætningen af Het gebouw (“bygningen”), is mooier dan (“er pænere end”) og ik had verwacht (“jeg havde forventet”). Hele betydningen er derfor: “Bygningen er pænere, end jeg havde forventet.”

3. De ingang is naast de fietsenstalling.

   Indgangen er ved siden af cykelparkeringen.

   ingang

   indgang

   naast

   ved siden af

   fietsenstalling

   cykelparkering

   Uddybende forklaring

   ingang betyder her “indgang”. Det er et nederlandsk de-ord: bestemt ental er de ingang, og flertal er de ingangen. Eksempel: De ingang is open. — “Indgangen er åben.” naast betyder “ved siden af” og beskriver en rumlig placering. Et nyttigt mønster er naast + substantiv, som i naast de fietsenstalling — “ved siden af cykelparkeringen”. Det beskriver placering, ikke bevægelse hen imod stedet. fietsenstalling betyder “cykelparkering” eller et sted, hvor cykler parkeres eller opbevares. Det er et sammensat substantiv af fietsen (“cykler”) og stalling (“parkering/opbevaring”), men hele sammensætningen fungerer som ét substantiv. Det bruges her med den bestemte artikel de: de fietsenstalling. I hele sætningen er De ingang det, hvis placering beskrives. is betyder “er”, og naast de fietsenstalling angiver placeringen. Samlet betyder De ingang is naast de fietsenstalling.: “Indgangen er ved siden af cykelparkeringen.”

4. Veel mensen kwamen met de fiets.

   Mange mennesker kom på cykel.

   Veel

   mange

   mensen

   mennesker

   kwamen

   kom

   met de fiets

   på cykel

   fiets

   cykel

   Uddybende forklaring

   Veel betyder her “mange” og står foran flertalsordet mensen. Det er den almindelige form for en stor, ikke nærmere angivet mængde. En nyttig sammenligning er veel – meer – het meest (“mange/meget” – “flere/mere” – “flest/mest”), afhængigt af hvad der sammenlignes. mensen betyder “mennesker”. Det er flertal af mens (“menneske”): één mens, men veel mensen. Formen mensen viser altså flere personer, hvilket også passer med oversættelsens “mange mennesker”. kwamen betyder her “kom” i datid. Det er datidsformen i flertal af verbet komen (“at komme”): komen – kwam (ental) – kwamen (flertal). Eksempel: De kinderen kwamen laat. = “Børnene kom sent.” Formen siger, at flere personer kom; den angiver ikke i sig selv, hvordan eller hvornår på dagen de kom. met de fiets er den samlede transportkonstruktion “på cykel” eller mere bogstaveligt “med cyklen”. På nederlandsk bruges met sammen med et transportmiddel for at angive, hvordan man rejser: met de trein = “med tog”, og met de fiets = “på cykel”. de er her bestemt artikel, ikke en angivelse af et bestemt antal. fiets betyder “cykel”. Det er et substantiv med bestemt artikel de: de fiets; flertallet er fietsen: de fietsen. I den faste vending met de fiets er cyklen transportmidlet, ikke et objekt som nogen nødvendigvis bringer eller giver. Samlet bygges sætningen sådan op: Veel mensen (“mange mennesker”) er den, der handler, kwamen (“kom”) placerer handlingen i datid, og met de fiets (“på cykel”) angiver transportmidlet. Hele ytringen betyder derfor: “Mange mennesker kom på cykel.”

5. Dat is logisch.

   Det giver mening.

   Dat is

   Det er

   logisch

   logisk; fornuftigt

   Uddybende forklaring

   Dat is består af dat og is. Her svarer dat til dansk "det" og peger på en allerede forstået situation eller på et udsagn; den konkrete reference er ikke angivet i den faste sætning. is er nutidsformen af verbet zijn ("at være") i 3. person ental. Eksempel: Dat is goed. = "Det er godt." Mønstret Dat is + ... kan genbruges til at vurdere noget. logisch beskriver her situationen eller udsagnet som forståeligt og fornuftigt. Adjektivets grundform er logisch; efter zijn står det som prædikativ og får ikke en særskilt endelse i denne konstruktion. Det kan også stå foran et substantiv, hvor bøjningen følger andre hollandske regler: een logisch antwoord = "et logisk svar". Det modsatte er onlogisch = "ulogisk". Samlet betyder Dat is logisch. "Det giver mening." Dat is angiver, at man vurderer den forståede situation, og logisch angiver vurderingen. Sætningen er en almindelig, neutral måde at tilslutte sig, at noget hænger fornuftigt sammen.

6. Het is makkelijker dan wachten op de bus.

   Det er nemmere end at vente på bussen.

   Het is

   det er

   makkelijker

   nemmere

   dan

   end

   wachten

   vente

   bus

   bus

   Uddybende forklaring

   Het is betyder her “det er”. Het fungerer som grammatisk subjekt i den upersonlige vurdering; det peger ikke nødvendigvis på en bestemt ting. is er nutidsformen af zijn for tredje person ental. Et genbrugeligt mønster er Het is + beskrivende ord, for eksempel: Het is belangrijk. — “Det er vigtigt.” makkelijker betyder her “nemmere”. Det er komparativformen af makkelijk (“nem, let”): makkelijk → makkelijker → het makkelijkst. Endelsen -er sammenligner denne mulighed med den anden mulighed, der kommer efter dan. dan betyder “end” i denne sammenligning. Mønstret er A is [komparativ] dan B: Deze route is korter dan die route. — “Denne rute er kortere end den rute.” wachten betyder “at vente”. Det er infinitiven af verbet wachten; efter dan står den her som den aktivitet, der sammenlignes med den første mulighed. På nederlandsk bruges mønstret wachten op + noget/nogen for “vente på noget/nogen”. I den fulde sætning er op de bus derfor den del, der angiver, hvad man venter på. bus betyder “bus”. I de bus står substantivet i ental med den bestemte artikel de. Flertalsformen er bussen (“busser”); den skal ikke forveksles med entalsformen i denne sætning. Samlet bygges ytringen sådan op: Het is makkelijker — “Det er nemmere” — sammenlignes gennem dan med aktiviteten wachten op de bus — “at vente på bussen”. Hele betydningen er derfor: “Det er nemmere end at vente på bussen.”

7. De volgende keer zouden we hier ook naartoe kunnen fietsen.

   Næste gang kunne vi også cykle herhen.

   De volgende keer

   næste gang

   zouden we

   kunne vi

   hier

   her

   ook

   også

   naartoe

   herhen

   kunnen

   kunne

   fietsen

   cykle

   Uddybende forklaring

   De volgende keer betyder her “næste gang”. volgende er bøjningsformen af adjektivet volgend. Endelsen -e bruges her, fordi adjektivet står foran det bestemte, entalige fælleskønsord keer med artiklen de; det er altså ikke artiklen alene, der bestemmer formen. Som genbrugeligt mønster kan man sige de volgende dag — “den næste dag”. zouden we betyder her “kunne vi” i en foreslået eller hypotetisk mulighed. zouden er en form af zullen i datid, brugt her med subjektet we; den tilsvarende entalsform er zou, som i ik zou. we betyder “vi”. Når tidsudtrykket står først, kommer det finitte verbum foran subjektet: De volgende keer zouden we .... hier betyder “her”. Det peger på et sted, men selve formen angiver ikke, hvem eller hvad der er på stedet. I dette udsagn bidrager hier sammen med naartoe til betydningen “herhen”. Et nyttigt modsætningspar er hier “her” og daar “der”. ook betyder “også” og føjer denne mulighed til noget andet. I den faste sætning står det efter hier og før naartoe: hier ook naartoe. Placeringen kan ændre sig, når et andet led fremhæves. naartoe betyder “hen til et sted” og angiver bevægelse mod et sted. Sammen med hier bidrager det til retningen i “herhen”; i den observerede sætning står ook imellem de to ord. kunnen er infinitiven af verbet kunnen, “at kunne”. Her står den sammen med det finitte zouden i mønstret zouden ... kunnen, som i denne sammenhæng svarer til “kunne ...”. Infinitiven står længere til højre i sætningen, mens zouden er det finitte verbum. fietsen er infinitiven af verbet fietsen, “at cykle”. Den beskriver selve aktiviteten og står efter modalverbet kunnen. Eksempel: We kunnen morgen fietsen. — “Vi kan cykle i morgen.” Samlet bygges udsagnet sådan op: De volgende keer angiver tidspunktet; zouden we præsenterer en mulighed for “vi”; ook tilføjer denne mulighed; og hier ... naartoe fietsen betyder “cykle herhen”, selv om ook står mellem de to retningsord. Hele betydningen er derfor: “Næste gang kunne vi også cykle herhen.”

8. Dan kunnen we de fietsen dicht bij de ingang zetten.

   Så kan vi stille cyklerne tæt på indgangen.

   Dan

   så

   kunnen we

   kan vi

   fietsen

   cykler

   dicht bij

   tæt på

   ingang

   indgang

   zetten

   stille eller placere

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og markerer resultatet af det, der er nævnt før: “Så kan vi …”. Det kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge, men den betydning er ikke den relevante her. kunnen we består af verbet kunnen og subjektet we (“vi”). kunnen er nutidsformen for flertal; sammenlign ik kan (“jeg kan”) og wij/we kunnen (“vi kan”). Efter Dan står verbet før subjektet, fordi den indledende del optager første plads: Dan kunnen we .... Som modalverb får kunnen det næste verbum i infinitiv til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Kunnen we gaan? — “Kan vi gå?” I fietsen er formen et substantiv, ikke infinitiven af verbet “at cykle”. Den bestemte artikel de og placeringen som det, der bliver placeret, viser betydningen “cyklerne”. Ental er fiets, flertal er fietsen. Infinitiven fietsen findes også som verbum, for eksempel i We gaan fietsen — “Vi skal cykle”, men det er ikke funktionen i denne sætning. dicht bij betyder “tæt på” og angiver placering. Mønstret iets dicht bij iets zetten kan genbruges om at placere noget tæt på noget andet. Eksempel: Zet de tas dicht bij de deur. — “Stil tasken tæt på døren.” ingang betyder “indgang”. I de ingang er de den bestemte artikel, så udtrykket betyder “indgangen”; artiklen angiver bestemthed, ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: De ingang is daar. — “Indgangen er der.” zetten er infinitiven af zetten og betyder her “stille” eller “placere”. Det er dette verbum, der beskriver handlingen med cyklerne. Efter modalverbet kunnen står infinitiven uden te: We kunnen de fietsen zetten — “Vi kan stille cyklerne.” Samlet betyder Dan kunnen we de fietsen dicht bij de ingang zetten: “Så kan vi stille cyklerne tæt på indgangen.” Dan angiver resultatet, kunnen we udtrykker mulighed, de fietsen er det, der placeres, dicht bij de ingang angiver placeringen, og zetten er handlingen. Konstruktionen kan genbruges som Dan kunnen we [noget] [et sted] zetten.

9. Voor nu gaan we naar binnen en zoeken we de juiste balie.

   Indtil videre, lad os gå indenfor og finde den rigtige skranke.

   Voor nu

   indtil videre

   gaan we

   lad os gå

   naar binnen

   indenfor

   zoeken

   søge efter; finde

   juiste

   rigtige

   balie

   skranke

   Uddybende forklaring

   Voor nu betyder her “indtil videre” og afgrænser forslaget til det nuværende tidspunkt. Det er en nyttig tidsramme, som kan genbruges foran en handling: Voor nu blijven we hier. — “Indtil videre bliver vi her.” gaan we består af verbet gaan (“gå”) i nutid og pronomenet we (“vi”). gaan har grundformen gaan; i denne form står det med we i første person flertal. Sammen med resten af sætningen indgår det i et forslag om at gå et sted hen, men gaan we alene betyder ikke nødvendigvis “lad os gå” i alle sammenhænge. I en hovedsætning står verbet her før subjektet: Gaan we naar buiten? — “Går vi udenfor?” naar binnen angiver bevægelse indad eller til et indendørs sted. naar markerer retning, mens binnen her betyder “indenfor”. Det kan bruges som en samlet, genanvendelig retningsangivelse: We gaan naar binnen. — “Vi går indenfor.” zoeken er grundformen af verbet “at lede efter” eller “at søge”. I den faste sætning kommer verbet efter en, og derefter gentages inversionen med zoeken we: zoeken står altså før subjektet we. Formen zoeken bruges både som infinitiv og som nutidsform med we; den ændres ikke her på grund af flertal. I denne sammenhæng er handlingen at lede efter den bestemte skranke, ikke blot at gå derhen. juiste er et beskrivende adjektiv med betydningen “rigtig” eller “korrekt”. Det står foran balie og har formen juiste i denne nominalgruppe. Den almindelige grundform, som man typisk angiver i ordbøger, er juist; juiste er den form, der bruges her foran substantivet med de. Et nyttigt modsætningspar er de juiste balie — “den rigtige skranke” og de verkeerde balie — “den forkerte skranke”. balie er et substantiv for en skranke eller disk, hvor man for eksempel henvender sig. Det er et de-ord: de balie; flertallet er balies. I denne sætning står det efter de juiste som det sted eller mål, man vil finde. Hele sætningen bygges således op: Voor nu sætter tidsrammen; gaan we naar binnen angiver, at vi går indenfor; og en zoeken we de juiste balie føjer den næste handling til. Den samlede betydning er: “Indtil videre, lad os gå indenfor og finde den rigtige skranke.”