Binnen
«Binnen» betyder her indenfor og angiver, at følelsen gælder bygningens indre. Det står først i «Binnen voelt dit gebouw heel schoon aan.» og kan genbruges som en stedangivelse, når man beskriver noget indendørs.
voelt
«voelt» betyder her føles og beskriver bygningens oplevede egenskab. Det er en bøjet form af voelen og bruges sammen med «aan» i «Binnen voelt dit gebouw heel schoon aan.» til at beskrive, hvordan noget virker eller føles. Mønstret er nyttigt, når man giver en umiddelbar vurdering af et sted.
dit
«dit» betyder dette og peger på den bygning, der tales om lige nu. Det står foran «gebouw» i «dit gebouw» og bruges på samme måde foran et konkret nævnt eller synligt sted eller en ting.
gebouw
«gebouw» betyder bygning og er det sted, hvis indre beskrives i dialogen. Det står efter «dit» i «dit gebouw» og kan genbruges som genstand for beskrivelser af udseende, størrelse eller tilstand. Man kan bruge ordet, når man taler om en offentlig eller privat bygning.
heel
«heel» betyder her meget og forstærker beskrivelsen «schoon». Det står foran tillægsordet i «heel schoon» og kan genbruges foran en beskrivelse, når man vil gøre vurderingen stærkere. Her bruges det til at udtrykke en tydelig positiv vurdering af bygningen.
schoon
«schoon» betyder ren og beskriver bygningen som ren indvendigt. Det står efter «heel» i «heel schoon» og indgår i beskrivelsen «Binnen voelt dit gebouw heel schoon aan.» Det kan bruges, når man vurderer renligheden i et rum eller en bygning.
aan
«aan» er her en partikel i udtrykket, der beskriver, hvordan noget føles eller virker. Den hører sammen med «voelt» i den fulde sætning «Binnen voelt dit gebouw heel schoon aan.» og har ikke en selvstændig betydning som en almindelig stedpræposition her. Konstruktionen er nyttig, når man beskriver en oplevelse eller et indtryk.
Door
«Door» betyder her på grund af og angiver årsagen til, at hallen føles åben. Det står foran årsagen i «Door het hoge plafond» og kan genbruges i mønstret «Door + årsag», når man forklarer, hvad der skaber en virkning. Her forbindes loftets højde med oplevelsen af rummet.
het
«het» er det bestemte kendeord i «het hoge plafond» og «het evenement». Det står foran et bestemt navneord og bruges her, fordi der henvises til et konkret loft og et bestemt arrangement. Formen kan genbruges foran et bestemt navneord, når det hører til samme type ord som «plafond» eller «evenement».
hoge
«hoge» betyder høj og beskriver loftet i «het hoge plafond». Formen står mellem kendeordet og navneordet og kan genbruges i mønstret «het + hoge + navneord», når man beskriver et bestemt objekt. Her forklarer beskrivelsen, hvorfor hallen opleves som åben.
plafond
«plafond» betyder loft og er den del af bygningen, hvis højde nævnes som årsag til rummets åbne følelse. Det står i «het hoge plafond» og kan genbruges, når man taler om en bygnings indretning eller rumhøjde. Det bruges naturligt i en beskrivelse af et lokale.
de
«de» er det bestemte kendeord i «de hal», «de inschrijvingsbalie» og «de trap». Det står foran konkrete navneord, som allerede er identificerede i situationen. Det kan genbruges foran et bestemt sted, en bestemt skranke eller en bestemt trappe.
hal
«hal» betyder hal eller lobby og betegner det åbne område i bygningen. Det står efter «de» i «de hal» og kan genbruges, når man taler om et større indgangs- eller gennemgangsområde i en bygning. Her beskriver det det sted, hvor samtalen foregår.
open
«open» betyder åben og beskriver, hvordan hallen føles. Det står som beskrivelse i «Door het hoge plafond voelt de hal open aan.» og placeres mellem «voelt» og «aan» i denne konstruktion. Det kan bruges, når man beskriver rummets atmosfære eller indtryk.
Laten
«Laten» betyder her lad os og indleder et forslag om at gøre noget sammen. Det står i «Laten we de inschrijvingsbalie voor het evenement vinden.» og også i «Laten we de trap nemen; die is hier.» Efter «Laten we» kommer den handling, man foreslår.
we
«we» betyder vi og viser, at taleren foreslår en fælles handling. Det står efter «Laten» i «Laten we de trap nemen; die is hier.» og kan genbruges som subjekt, når taleren inkluderer sig selv og mindst én anden person. Her bruges det til at foreslå, at de sammen finder eller tager noget.
inschrijvingsbalie
«inschrijvingsbalie» betyder registreringsskranke og betegner den skranke, hvor arrangementet registreres. Det står som det konkrete mål i «Laten we de inschrijvingsbalie voor het evenement vinden.» og kan genbruges som genstand for verber som «vinden». Det er nyttigt i en reception eller ved et arrangement.
voor
«voor» betyder her til eller for og forbinder skranken med det arrangement, den hører til. Det står i «voor het evenement» og kan genbruges foran en person, ting eller begivenhed, som noget er beregnet til eller knyttet til. Her præciserer det, hvilken registreringsskranke de leder efter.
het evenement
«het evenement» betyder arrangementet og betegner den bestemte begivenhed, som registreringen gælder. Hele udtrykket står efter «voor» i «voor het evenement», så forbindelsen viser, hvilket arrangement skranken er til. Det kan genbruges, når man henviser til en konkret begivenhed, som allerede er relevant i samtalen.
vinden
«vinden» betyder finde og er den handling, de foreslår at udføre. Det står efter «Laten we» i «Laten we de inschrijvingsbalie voor het evenement vinden.» og kan genbruges med det, man vil finde, placeret før «vinden». Her bruges det til at lede efter en bestemt skranke i en bygning.
Ik
«Ik» betyder jeg og viser, at taleren selv udfører handlingen. Det står først i «Ik bekijk de gebouwgids bij de muur.» før verbet. Det kan genbruges som subjekt, når man fortæller, hvad man selv gør eller vil undersøge.
bekijk
«bekijk» betyder her ser på eller tjekker og beskriver, at taleren undersøger bygningsguiden. Det er en bøjet form af bekijken og står før genstanden i «Ik bekijk de gebouwgids bij de muur.» Det kan genbruges med det, man ser på eller undersøger, som efterfølgende genstand. Her bruges det for at finde oplysninger om bygningen.
gebouwgids
«gebouwgids» betyder bygningsguide eller bygningsoversigt og er den informationskilde, taleren tjekker. Det står efter «bekijk» i «Ik bekijk de gebouwgids bij de muur.» og kan genbruges som navn på en guide eller oversigt over et bygnings indretning. Situationen er typisk en lobby, reception eller offentlig bygning.
bij
«bij» betyder ved og angiver placeringen af bygningsguiden i forhold til muren. Det står i «bij de muur» og kan genbruges foran et sted eller en genstand, der fungerer som nærmeste placering. Her hjælper det den anden person med at finde guiden.
muur
«muur» betyder væg og er det sted, som bygningsguiden står ved. Det står efter «bij de» i «bij de muur» og kan genbruges, når man angiver, hvor noget befinder sig i et rum. Her bruges det som et synligt stedmærke i lobbyen.
Er
«Er» indleder her den upersonlige konstruktion «Er staat dat...», som på dansk svarer til, at der står eller står skrevet, at noget er tilfældet. Det henviser ikke til et bestemt fysisk sted i denne sætning. Konstruktionen bruges, når man gengiver information fra en tekst, oversigt eller meddelelse.
staat
«staat» betyder her står eller står skrevet og henviser til den information, der står i bygningsguiden. Det er en bøjet form af staan og bruges i «Er staat dat de inschrijvingsbalie boven is.» sammen med «dat» for at introducere indholdet. Det kan genbruges, når man fortæller, hvad en skriftlig information siger.
dat
«dat» betyder her at og introducerer indholdet af det, der står i guiden. Det står efter «Er staat» i «Er staat dat de inschrijvingsbalie boven is.» og kan genbruges før den sætning, der gengiver en oplysning. Her forbinder det kilden med beskeden om skrankens placering.
boven
«boven» betyder her ovenpå eller ovenpå en øvre etage og angiver, hvor skranken er. Det står i «de inschrijvingsbalie boven is» og bruges som stedangivelse sammen med «is». Det er nyttigt, når man giver en enkel besked om, at noget befinder sig højere oppe i en bygning.
is
«is» betyder her er og forbinder registreringsskranken med dens placering «boven». Det er en bøjet form af zijn og afslutter indholdet i «Er staat dat de inschrijvingsbalie boven is.» Det kan genbruges i sætninger, der angiver, hvor en person eller ting befinder sig.
Zullen
«Zullen» bruges her til at spørge, om de skal tage en af to mulige veje op. Det står først i spørgsmålet «Zullen we de roltrap of de trap nemen?» og danner sammen med «we» et forslag til en fælles beslutning. Det kan bruges, når man høfligt foreslår en handling for sig selv og en anden.
roltrap
«roltrap» betyder rulletrappe og er den ene mulighed, de overvejer at tage. Det står efter «de» i «de roltrap» og forbindes med den anden mulighed gennem «of». Det kan bruges, når man taler om transport mellem etager i en offentlig bygning.
of
«of» betyder eller og forbinder de to valgmuligheder «de roltrap» og «de trap». Det står i «de roltrap of de trap» og kan genbruges mellem to alternativer, når man beder nogen vælge. Her bruges det til at spørge, hvilken vej de skal tage op.
trap
«trap» betyder her trappe og betegner den almindelige trappe, som står over for rulletrappen i spørgsmålet. Det står i «de trap» og bruges igen i «Laten we de trap nemen; die is hier.» Det kan bruges, når man taler om en trappe som vej mellem etager.
nemen
«nemen» betyder her tage og beskriver valget af rulletrappen eller trappen som vej op. Det står efter «we» i «Zullen we de roltrap of de trap nemen?» og efter «de trap» i «Laten we de trap nemen; die is hier.» Det kan genbruges med en konkret transportvej eller rute som genstand.
die
«die» henviser her tilbage til «de trap» og betyder den i «die is hier». Det står som stedord i «Laten we de trap nemen; die is hier.» i stedet for at gentage «de trap». Det kan bruges til at pege tilbage på en allerede nævnt konkret ting.
hier
«hier» betyder her og angiver, at trappen er tæt på talerne. Det står i «die is hier» og bruges som stedangivelse sammen med «is». Det er nyttigt, når man viser eller bekræfter placeringen af noget i den aktuelle situation.
houten
«houten» betyder af træ og beskriver trappens materiale i «de houten trap». Det står mellem «de» og «trap» og kan genbruges foran et navneord, når man angiver, hvad noget er lavet af. Her bidrager beskrivelsen til indtrykket af stedet.
deze
«deze» betyder denne og peger på det sted, som talerne befinder sig i. Det står foran «plek» i «deze plek» og kan genbruges, når man peger på eller fremhæver et bestemt nært sted. Her handler det om netop det sted, hvor den træbeklædte trappe er.
plek
«plek» betyder sted og betegner det område, som føles varmt. Det står efter «deze» i «deze plek» og kan genbruges, når man taler om et bestemt område eller en bestemt lokalitet. Her beskriver det den samlede atmosfære i bygningen.
warm
«warm» betyder varm og beskriver stedets oplevede atmosfære, ikke kun en fysisk temperatur. Det står i «Door de houten trap voelt deze plek warm aan.» mellem «voelt» og «aan». Det kan bruges, når man beskriver, hvordan et rum eller et sted føles for de personer, der er der.