At finde registreringsskranken | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Binnen voelt dit gebouw heel schoon aan.

   Indenfor føles denne bygning meget ren.

   Binnen

   indenfor

   voelt … aan

   føles

   dit

   denne

   gebouw

   bygning

   heel

   meget

   schoon

   ren

   Uddybende forklaring

   Binnen betyder her “indenfor” og fungerer som et stedsadverbium. Det kan stå først for at angive, hvor oplevelsen gælder. Eksempel: Binnen is het warm. — “Indenfor er der varmt.” voelt ... aan hører sammen som det adskillelige verbum aanvoelen, “at føles”. I den finitte form står voelt på anden plads i hovedsætningen, mens partiklen aan står sidst: Het voelt prettig aan. — “Det føles behageligt.” Formen voelt er nutid, 3. person ental, af aanvoelen. dit betyder “denne/dette” og er den neutrale entalsform af det demonstrative pronomen/adjektiv. Det passer her sammen med gebouw, som er et intetkønsord med artiklen het: dit gebouw. Den modsvarende form foran et de-ord i ental er normalt deze, men formen vælges ikke ud fra nærhed alene; den afhænger også af substantivets grammatiske klasse. gebouw betyder “bygning”. Det er et intetkønsord: het gebouw, flertal de gebouwen. I den faste sætning er det den bygning, der beskrives. heel betyder “meget” og forstærker her adjektivet schoon: heel schoon — “meget ren”. Det er ikke selve adjektivet og bærer ikke bøjningen. schoon betyder her “ren”. Det er et adjektiv, der beskriver, hvordan bygningen føles. Efter voelen ... aan står beskrivelsen uden en særlig endelse i dette udsagn: Het gebouw voelt schoon aan. Eksempel: De kamer voelt schoon aan. — “Værelset føles rent.” Samlet bygges sætningen sådan op: Binnen angiver stedet, voelt ... aan udtrykker den oplevede egenskab, dit gebouw identificerer det, der beskrives, og heel schoon angiver graden. Derfor betyder hele udsagnet: “Indenfor føles denne bygning meget ren.”

2. Door het hoge plafond voelt de hal open aan.

   Det høje loft får lobbyen til at føles åben.

   Door

   på grund af

   hoge

   høj

   plafond

   loft

   voelt … aan

   føles

   hal

   lobby

   open

   åben

   Uddybende forklaring

   Door indleder her en årsagsforbindelse: door + en navneordsgruppe betyder “på grund af …”. Eksempel: Door de regen blijf ik thuis. — “På grund af regnen bliver jeg hjemme.” hoge er bøjningsformen af tillægsordet hoog (“høj”). Foran et bestemt navneord får tillægsordet normalt endelsen -e: het hoge plafond. Den bestemte artikel het og navneordets køn/ordklasse er relevante her; det er ikke plafond, der bøjes som tillægsord. Sammenlign een hoog plafond — “et højt loft” — med het hoge plafond — “det høje loft”. plafond betyder “loft” og er et navneord med artiklen het: het plafond. Det betegner her loftet i lobbyen, ikke etageadskillelsen eller en øvre grænse. voelt ... aan er den delte, separable konstruktion af aanvoelen, her i formen voelt ... aan. Den bruges om, hvordan noget opleves eller virker. Het voelt koud aan. — “Det føles koldt.” Ved et udsagnsord med et adskilleligt forled står aan ofte sidst i hovedsætningen, mens den bøjede form voelt står tidligere. Voelt er nutidsformen til voelen for tredje person ental; aanvoelen er den form, der giver betydningen “føles/virker”. hal betyder “lobby” eller “forhal”. Det er et navneord med artiklen de: de hal. I denne sætning er de hal det, der opleves som åbent. open betyder “åben”. Her står det efter voelt ... aan som en beskrivelse af den oplevede tilstand: lobbyen virker åben eller rummelig. Det ændres ikke efter de hal i denne konstruktion. Eksempel: De ruimte voelt rustig aan. — “Rummet føles roligt.” Samlet består sætningen af årsagen Door het hoge plafond (“på grund af det høje loft”) og hovedsætningen voelt de hal open aan (“føles lobbyen åben”). Den samlede betydning er: “Det høje loft får lobbyen til at føles åben.”

3. Laten we de inschrijvingsbalie voor het evenement vinden.

   Lad os finde registreringsskranken til arrangementet.

   Laten we

   lad os

   inschrijvingsbalie

   registreringsskranke

   voor

   til

   evenement

   arrangement

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion til et forslag eller en opfordring: “lad os …”. laten er grundformen, og we er subjektet “vi”; her betyder konstruktionen ikke bogstaveligt “tillade os”. Den efterfølges normalt af et verbum i infinitiv. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” inschrijvingsbalie er et sammensat navneord: inschrijving betyder registrering eller tilmelding, og balie betyder skranke eller ekspeditionsdisk. Sammen betegner det en skranke, hvor man registrerer eller tilmelder sig. Eksempel: De inschrijvingsbalie is naast de ingang. — “Registreringsskranken er ved siden af indgangen.” voor er her et forholdsord, der forbinder skranken med det arrangement, den er beregnet til: “til arrangementet”. Den samme form kan få andre betydninger i andre sammenhænge, men den faste oversættelse støtter denne betydning her. Eksempel: Dit bord is voor het evenement. — “Dette bord er til arrangementet.” evenement er et navneord, der betyder “arrangement” eller “event”. I den faste ytring står det med het, som er den bestemte artikel foran dette navneord i ental. Eksempel: Het evenement begint om acht uur. — “Arrangementet begynder klokken otte.” vinden er infinitiven af vinden og betyder her “finde” i betydningen at lokalisere noget. Den står efter Laten we; konstruktionen foreslår altså, at taleren og modtageren sammen lokaliserer noget. Eksempel: Ik kan de balie vinden. — “Jeg kan finde skranken.” Det adskiller sig fra zoeken, som betyder “søge” eller “lede efter” og fokuserer på selve søgningen. Samlet består ytringen af forslagskonstruktionen Laten we, infinitiven vinden, objektet de inschrijvingsbalie og tilføjelsen voor het evenement. Meningen bliver derfor: “Lad os finde registreringsskranken til arrangementet.”

4. Ik bekijk de gebouwgids bij de muur.

   Jeg tjekker bygningsoversigten ved væggen.

   Ik

   jeg

   bekijk

   tjekker; ser på

   gebouwgids

   bygningsoversigt

   bij

   ved

   muur

   væg

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det bruges som subjekt, altså den person der udfører handlingen. Eksempel: Ik lees. – “Jeg læser.” bekijk er nutidsformen af verbet bekijken med ik som subjekt. I denne sætning betyder det at se på eller kontrollere noget omhyggeligt. Formen bekijk viser både nutid og første person ental; infinitiven er bekijken, og datidsformen er bekeek. Eksempel: Ik bekijk de kaart. – “Jeg ser på kortet.” gebouwgids er et sammensat navneord: gebouw betyder “bygning”, og gids betyder “guide” eller “oversigt”. Her betegner hele ordet en oversigt over en bygning. Som navneord skrives sammensætningen i ét ord. Eksempel: De gebouwgids ligt hier. – “Bygningsoversigten ligger her.” bij er en præposition, der her angiver placering tæt ved eller ved siden af noget. Den står i konstruktionen bij de .... Eksempel: De stoel staat bij de muur. – “Stolen står ved væggen.” muur betyder “væg”. Formen er ental; flertallet er muren. I bij de muur er de bestemt artikel foran dette navneord, så udtrykket betyder “ved væggen”. Eksempel: De muur is wit. – “Væggen er hvid.” Sætningen bygges op som Ik + bekijk + de gebouwgids + bij de muur: subjektet “jeg” udfører handlingen “ser på/tjekker”, genstanden er bygningsoversigten, og bij de muur angiver, at handlingen foregår ved væggen. Samlet betyder den: “Jeg tjekker bygningsoversigten ved væggen.”

5. Er staat dat de inschrijvingsbalie boven is.

   Der står, at registreringsskranken er ovenpå.

   Er staat dat

   Der står, at

   inschrijvingsbalie

   registreringsskranke

   boven

   ovenpå

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Er staat dat bruges her som en fast måde at gengive skriftlig information på: “Der står, at …”. staat er 3. person ental i nutid af staan; i denne konstruktion betyder det ikke bogstaveligt, at noget står. Eksempel: Er staat dat de ingang links is. — “Der står, at indgangen er til venstre.” inschrijvingsbalie er et sammensat navneord: inschrijving betyder registrering/tilmelding, og balie er en skranke eller disk. Sammensætningen betyder derfor registreringsskranke. Flertal er inschrijvingsbalies. boven er et stedadverbium og betyder her “ovenpå” eller “oppe”. Det står uden et separat præpositionsled, når stedet kan forstås af situationen. Det kan også bruges i andre korte stedangivelser, for eksempel De kantoren zijn boven. — “Kontorerne er ovenpå.” is er 3. person ental i nutid af zijn (“at være”). Det knytter registreringsskranken sammen med dens placering: de inschrijvingsbalie is boven. Formen is bruges med et entals-subjekt; med flertal bruges nutidsformen zijn, for eksempel De balies zijn boven. — “Skrankerne er ovenpå.” Samlet består ytringen af informationsrammen Er staat dat, efterfulgt af indholdet de inschrijvingsbalie boven is. Den siger, at den skriftlige information angiver, at registreringsskranken befinder sig ovenpå: “Der står, at registreringsskranken er ovenpå.”

6. Zullen we de roltrap of de trap nemen?

   Skal vi tage rulletrappen eller trappen?

   Zullen we

   Skal vi

   de roltrap

   rulletrappen

   of

   eller

   de trap

   trappen

   nemen

   tage

   Uddybende forklaring

   Zullen we består af zullen og we. Her bruges zullen ikke først og fremmest om fremtid, men til at foreslå en fælles handling: “skal vi …?” We betyder “vi” og er subjektet. Mønstret kan genbruges som Zullen we + infinitiv?, for eksempel: Zullen we wachten? — “Skal vi vente?” de roltrap er “rulletrappen”. Roltrap er et substantiv med kønnet de; den bestemte artikel de hører altså til dette ord. Ordet betegner en bevægelig trappe, ikke en almindelig trappe. Et eksempel er: De roltrap is beneden. — “Rulletrappen er nedenunder.” of betyder “eller” og forbinder de to valgmuligheder i spørgsmålet. Det bruges til at præsentere alternativer, for eksempel: Koffie of thee? — “Kaffe eller te?” de trap betyder her “trappen”, altså den almindelige trappe som alternativ til rulletrappen. Trap er et de-substantiv. I andre sammenhænge kan trap også betegne en enkelt trappe eller et trappesystem; den konkrete betydning her følger af kontrasten til roltrap. nemen er infinitiven “tage”. I dette udtryk betyder den ikke nødvendigvis at tage en genstand med, men at vælge og benytte en transportmulighed eller rute: de trap nemen — “tage trappen”. Infinitiven står efter zullen we i dette forslag. Som almindeligt eksempel: We nemen de bus. — “Vi tager bussen.” Hele strukturen er Zullen we [mulighed A] of [mulighed B] nemen? Først foreslås en fælles handling med Zullen we, derefter nævnes rulletrappen og trappen som alternativer, og nemen angiver, at man skal vælge og benytte én af dem. Hele sætningen betyder derfor: “Skal vi tage rulletrappen eller trappen?”

7. Laten we de trap nemen; die is hier.

   Lad os tage trappen; de er lige her.

   Laten we

   lad os

   trap

   trappe

   nemen

   tage

   die

   den/det

   is

   er

   hier

   her

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion, der betyder “lad os …”. laten står her i imperativformen, mens we er subjektet; det efterfølgende verbum står i infinitiv. Mønsteret er Laten we + infinitiv: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” trap betyder “trappe”. Den står her som entalsformen trap med bestemt artikel i de trap; flertalsformen er trappen. I den faste sætning er det denne trappe, der foreslås taget. nemen betyder “tage” og er infinitivformen. I udtrykket de trap nemen bruges det om at vælge eller benytte trappen som rute. Den samme infinitiv bruges efter Laten we: Laten we de bus nemen. — “Lad os tage bussen.” die er her et demonstrativt pronomen, der svarer til “den”. Det henviser i denne sætning til de trap, som er et entalsord med de; den konkrete henvisning støttes også af den faste oversættelse. Die kan også stå foran et substantiv, men her står det selvstændigt som subjekt for den næste del. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Formen bruges her, fordi die henviser til én trappe: De trap is hier. — “Trappen er her.” hier betyder “her” og angiver stedet. I is hier beskriver det, hvor trappen befinder sig. Samlet består sætningen af forslaget Laten we de trap nemen — “Lad os tage trappen” — efterfulgt af begrundelsen eller stedoplysningen die is hier — “den er her”. Hele betydningen er derfor: “Lad os tage trappen; den er lige her.”

8. Door de houten trap voelt deze plek warm aan.

   De trætrapper får stedet til at føles varmt.

   Door

   på grund af

   houten

   af træ

   trap

   trappe

   voelt … aan

   føles

   deze

   denne

   plek

   sted

   warm

   varm

   Uddybende forklaring

   Door står her foran årsagen og betyder “på grund af” eller “som følge af”. Her knytter det den følgende nominalgruppe til den oplevede varme. houten betyder “af træ” og hænger sammen med hout (“træ”). Det beskriver materialet i trap. Materiale- eller stofadjektiver som houten har her formen med -en; den form bruges også i een houten stoel = “en træstol”. Det er altså ikke kun bestemthed med de, der forklarer endelsen. trap betyder her “trappe”. Det er et entalsord med bestemt form de trap. Den foregående kontekst og oversættelsen støtter betydningen “trappen”. Eksempel: De trap is steil. = “Trappen er stejl.” voelt er nutidsformen af voelen (“at føle”) i 3. person ental. Sammen med aan danner det den adskillelige konstruktion aanvoelen: noget voelt ... aan = “føles” eller “opleves”. Aan står her efter warm, fordi verbet er adskilleligt. Eksempel: De kamer voelt koud aan. = “Rummet føles koldt.” deze betyder “denne” og står her foran plek. I nederlandsk bruges deze med entalord af de-typen og med flertal; den tilsvarende form til et entalord af het-typen er dit. Eksempel: deze stoel = “denne stol”, men dit huis = “dette hus”. plek betyder “sted” eller “plads”. Det er et entalsord af de-typen: de plek. Her er deze plek det sted, der beskrives som varmt. warm betyder “varm”. Efter aanvoelen står adjektivet prædikativt og får ikke -e: voelt warm aan. Til sammenligning har attributiv brug ofte -e: de warme plek = “det varme sted”. Hele sætningen bygges således: Door de houten trap angiver årsagen, deze plek er det sted, der beskrives, og voelt warm aan siger, hvordan stedet opleves. Den samlede betydning er: “På grund af trætrappen føles dette sted varmt.”