Find registreringsskranken | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik kan het bord voor het evenement aan de muur zien.

   Jeg kan se skiltet til arrangementet på væggen.

   Ik kan

   jeg kan

   zien

   se

   bord

   skilt

   voor het evenement

   til arrangementet

   aan de muur

   på væggen

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af pronomenet ik (“jeg”) og modalverbet kan, grundform kunnen. Kan er nutidsformen for første person ental; med et andet subjekt ændres formen, f.eks. wij kunnen = “vi kan”. I en hovedsætning står modalverbet tidligt, mens det andet verbum normalt står i infinitiv sidst i verbalkonstruktionen. zien betyder “se”. Det er infinitiven af zien; efter kan bruges infinitiven uden te: Ik kan het bord zien = “Jeg kan se skiltet”. Her udtrykker konstruktionen evne eller mulighed for at kunne se noget, sådan som den faste oversættelse angiver. bord betyder her “skilt”. Det bestemte led er het bord: het er den bestemte artikel, og bord er substantivet. Den bestemte form viser, at der henvises til et bestemt skilt, men artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Ordet bord kan i andre sammenhænge have andre betydninger, men her fastlægger oversættelsen betydningen “skilt”. voor het evenement betyder “til arrangementet”. voor bruges her til at angive tilknytning eller formål: skiltet er knyttet til arrangementet. het evenement er et substantiv med den bestemte artikel het; evenement er grundformen. Eksempel: Dit programma is voor het evenement. — “Dette program er til arrangementet.” aan de muur betyder “på væggen”. Præpositionen aan beskriver her placering ved eller på en lodret flade, mens de muur betyder “væggen”. Muur er grundformen, og de er den bestemte artikel for dette substantiv. Eksempel: De foto hangt aan de muur. — “Billedet hænger på væggen.” Samlet bygges sætningen sådan: Ik kan (“jeg kan”) + het bord (“skiltet”) + voor het evenement (“til arrangementet”) + aan de muur (“på væggen”) + zien (“se”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Jeg kan se skiltet til arrangementet på væggen.”

2. Er staat dat de balie boven is.

   Der står, at skranken er ovenpå.

   Er staat

   der står / det står

   de balie

   skranken

   boven

   ovenpå

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Er staat er en fast upersonlig konstruktion med betydningen »der står« eller »det står«. Her introducerer den indholdet i den efterfølgende dat-sætning; er er ikke et selvstændigt stedord med en bestemt person som reference. Mønstret er Er staat dat ... = »Der står, at ...«. de balie betyder her »skranken«. balie er grundformen, og de er den bestemte artikel, som hører til dette navneord. Ordet kan bruges om en skranke eller disk, for eksempel De balie is open. — »Skranken er åben.« boven er et stedadverbium og betyder her »ovenpå« eller »oppe«. Det angiver placeringen uden selv at bøjes efter skranken. I konteksten er den tilsigtede betydning, at skranken befinder sig på et højere niveau, ikke at den fysisk står oven på en bestemt genstand. is er nutidsformen af verbet zijn (»at være«) for tredje person ental. Her forbinder den de balie med dens placering: de balie is boven. Andre former er for eksempel ik ben (»jeg er«) og wij zijn (»vi er«); formen vælges efter subjektet og ikke efter boven. Samlet består sætningen af den upersonlige indledning Er staat, forbindelsen dat og indholdet de balie boven is. Den betyder derfor: »Der står, at skranken er ovenpå.« I den underordnede dat-sætning står verbet is til sidst, hvilket er et almindeligt nederlandsk mønster for denne type ledsætning.

3. De weg naar boven is gemakkelijk te volgen.

   Vejen op er nem at følge.

   weg

   vej

   naar boven

   opad

   gemakkelijk

   nemt

   te volgen

   at følge

   Uddybende forklaring

   weg betyder her “vej” og kan også betyde “måde” eller “retning” i andre sammenhænge. I denne sætning er det et navneord: de weg er “vejen”. Den bestemte artikel de viser, at der tales om en bestemt vej. naar boven angiver retning: “opad” eller “op”. naar bruges her til at markere bevægelse eller retning mod et højere sted, mens boven betyder “ovenpå/øverst” som retningspunkt. Som fast retningsudtryk kan naar boven derfor bruges om noget, der går opad; det betyder ikke nødvendigvis “ovenpå” i enhver sammenhæng. gemakkelijk betyder “nem” eller “let”. Det er et beskrivende tillægsord, som her beskriver, hvor let vejen er at følge. Det modsatte er moeilijk (“svær”). Eksempel: De oefening is gemakkelijk. — “Øvelsen er nem.” te volgen består af te plus infinitiven volgen, “at følge”. volgen er grundformen; te volgen bruges her efter gemakkelijk i mønstret gemakkelijk te + infinitiv, altså “nem at …”. volgen kan bruges om at følge en vej, en person eller en instruktion. Eksempel: De instructies zijn gemakkelijk te volgen. — “Instruktionerne er nemme at følge.” Samlet er De weg naar boven “vejen op”, og is gemakkelijk te volgen siger, at det er nemt at følge den. Hele sætningen betyder derfor: “Vejen op er nem at følge.”

4. Het bord helpt veel.

   Skiltet hjælper meget.

   bord

   skilt

   helpt

   hjælper

   veel

   meget

   Uddybende forklaring

   bord betyder her “skilt” og er et intetkønsord. Den ubestemte nominalgruppe er een bord, og den bestemte er het bord. Eksempel: Een bord staat daar. — “Et skilt står der.” helpt er nutidsformen af helpen (“at hjælpe”) med tredje person ental som grundled: het bord helpt. Med ik hedder formen help: ik help; infinitiven er helpen. Eksempel: De kaart helpt mij. — “Kortet hjælper mig.” veel betyder her “meget” og fungerer som adverbium, der angiver omfanget af hjælpen. I andre sammenhænge kan veel stå foran et substantiv med betydningen “meget” eller “mange”, men her beskriver det verbet helpt. Eksempel: Zij werkt veel. — “Hun arbejder meget.” Het er det bestemte kendeord foran intetkønsordet bord; sammen danner het bord betydningen “skiltet”. Derefter angiver helpt handlingen, og veel hvor omfattende hjælpen er. Hele sætningen Het bord helpt veel. betyder derfor: “Skiltet hjælper meget.”

5. De overloop is net verderop.

   Reposen er lige længere fremme.

   overloop

   repos

   is

   er

   net

   lige

   verderop

   længere fremme

   Uddybende forklaring

   overloop betyder her “repos”. Det er et substantiv; den bestemte form står ikke i selve ordet, men markeres af De foran det. Ordet kan i andre sammenhænge betegne en afsats eller et lille område ved en trappe, men her følger vi betydningen “repos” i den faste oversættelse. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Den bruges her til at forbinde reposen med dens placering. Andre nyttige former er ik ben (“jeg er”) og wij zijn (“vi er”). Eksempel: De balie is dichtbij. — “Skranken er tæt på.” net betyder her “lige” og gør stedangivelsen mere præcis: noget befinder sig lige længere fremme. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på is eller verderop. verderop betyder “længere fremme” eller “længere henne”. Det angiver en placering længere væk i den relevante retning. Det er ikke en komparativ form, der skal bøjes efter overloop; ordet fungerer her som en stedangivelse. Eksempel: De ingang is verderop. — “Indgangen er længere fremme.” Samlet bliver De overloop is net verderop. til “Reposen er lige længere fremme.” De overloop er det, der beskrives, is forbinder det med placeringen, og net verderop angiver, at placeringen er lidt længere fremme. Sætningen er en enkel nutidsoplysning om, hvor reposen ligger.

6. Dan zou de registratiebalie dichtbij moeten zijn.

   Så burde registreringsskranken være tæt på.

   Dan

   så

   zou … moeten zijn

   burde være

   de registratiebalie

   registreringsskranken

   dichtbij

   tæt på

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og står først i sætningen som en henvisning til den netop nævnte situation eller konklusion. Det kan også bruges om et tidspunkt (“dengang”), men den betydning passer ikke her. zou moeten zijn kombinerer zou med infinitiven moeten og infinitiven zijn: “burde være”. Zou er en form af zullen og bruges her til en forsigtig eller forventet vurdering, mens moeten udtrykker nødvendighed eller en logisk forventning. Sammen bliver udsagnet mindre kategorisk end is. Eksempel: Dat zou genoeg moeten zijn. — “Det burde være nok.” de registratiebalie betyder “registreringsskranken”. Balie er et navneord for en skranke eller disk, og registratie præciserer, hvad skranken bruges til. Det bestemte kendeord de viser, at der tales om en bestemt skranke, som er identificerbar i situationen; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. dichtbij betyder “tæt på” eller “i nærheden”. Det er her et stedadverbium, der beskriver registreringsskranken placering. Det kan stå efter verbet, som i De halte is dichtbij. — “Stoppestedet er tæt på.” Samlet følger sætningen mønstret Dan + zou + [subjekt] + dichtbij + moeten zijn: “Så burde registreringsskranken være tæt på.” Zou moeten zijn danner her en forsigtig forventning eller slutning om, hvor registreringsskranken befinder sig, ikke en sikker konstatering. I denne situation hænger forventningen sammen med, at et sted netop blev beskrevet som længere fremme.

7. Laten we gaan voordat de rij langer wordt.

   Lad os gå, før køen bliver længere.

   Laten we

   lad os

   gaan

   gå

   voordat

   før

   rij

   kø

   langer

   længere

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion til et forslag, svarende til “lad os …”. Den følges af et infinitiv: Laten we gaan betyder “lad os gå”. Konstruktionen angiver et fælles forslag, men den siger ikke i sig selv noget om antallet af andre personer. gaan er infinitiven “at gå”. Den kan bruges efter Laten we: Laten we wachten — “Lad os vente.” I den faste sætning er det gaan, der udtrykker selve handlingen. voordat indleder en ledsætning om noget, der skal ske før noget andet: “før”. Eksempel: Was je handen voordat je eet — “Vask hænder, før du spiser.” Her forbinder voordat forslaget om at gå med en tidsmæssig ramme i den næste del. rij betyder her “kø”, altså en række mennesker eller ting, der venter. Ordet har de-ord: de rij. Eksempel: De rij is lang — “Køen er lang.” langer er komparativformen af adjektivet lang: lang — “lang”, langer — “længere”. Den beskriver her, at køen får større længde. Komparativformen er knyttet til adjektivet lang, ikke til substantivet rij. Eksempel: De rij wordt langer — “Køen bliver længere.” I voordat de rij langer wordt er de rij det, der bliver længere, og langer beskriver den nye tilstand. wordt er en form af worden, “at blive”; sammen giver langer wordt betydningen “bliver længere”. Hele sætningen samler derfor forslaget Laten we gaan med tidsleddet voordat de rij langer wordt: “Lad os gå, før køen bliver længere.”

8. Ik houd het formulier klaar.

   Jeg holder formularen klar.

   Ik

   jeg

   houd

   holder

   formulier

   formular

   klaar

   klar

   Uddybende forklaring

   Ik er et personligt pronomen i 1. person ental: “jeg”. Det bruges som subjekt, altså den person der udfører handlingen. Til sammenligning er jij eller u “du” i forskellige tiltaleformer. houd er nutidsformen af houden (“at holde”) sammen med ik: ik houd. Formen houdt bruges ikke her; den hører blandt andet sammen med 3. person ental, som i hij houdt. Eksempel: Ik houd de deur open. – “Jeg holder døren åben.” formulier betyder “formular”. Det er et navneord med bestemt artikel het: het formulier. Flertalsformen er formulieren, som i twee formulieren – “to formularer”. klaar betyder her “klar” i betydningen gjort parat eller holdt tilgængelig. Sammen med houden indgår det i det separable verbum klaarhouden: iets klaarhouden betyder “at holde noget klar”. I den bøjede sætning står verbets dele adskilt: houd ... klaar, mens objektet står imellem dem. Eksempel: Zij houdt koffie klaar. – “Hun holder kaffe klar.” Hele sætningen bygges således: Ik er subjektet, houd er den bøjede del af klaarhouden, het formulier er det, der holdes, og klaar angiver resultatet eller tilstanden. Derfor betyder Ik houd het formulier klaar. “Jeg holder formularen klar.”