Vælg en aktivitet ved informationsskranken | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, aan welke evenementen kunnen we nu meedoen?

   Undskyld, hvilke arrangementer kan vi deltage i nu?

   Pardon

   undskyld

   aan

   i/til

   welke

   hvilke

   evenementen

   arrangementer

   kunnen we

   kan vi

   nu

   nu

   meedoen

   deltage

   Uddybende forklaring

   Pardon er en høflig undskyldning eller indledning, som her svarer til “undskyld”. Det er en selvstændig høflighedsmarkør og ændrer ikke spørgsmålets grammatik. aan står her sammen med meedoen i mønstret aan iets meedoen: at deltage i noget. I den konkrete formulering står aan welke evenementen før verbet, men forbindelsen hører stadig sammen med meedoen. Eksempel: We doen aan de sessie mee. — “Vi deltager i sessionen.” welke betyder her “hvilke” og bruges til at spørge om et bestemt valg blandt flere muligheder. Formen står foran flertalsordet evenementen; den samme form bruges også i andre relevante konstruktioner, så den skal ikke behandles som en dansk kønsbøjning. evenementen betyder “arrangementer”. Det er flertal af evenement. Ental er een evenement, mens flertal er evenementen. kunnen we består af modalverbet kunnen og subjektet we. kunnen betyder “kunne” og står her i nutid; med we er betydningen “kan vi”. I et ja-nej- eller spørgeordsspørgsmål står verbet før subjektet: kunnen we ...?. Som modalverb efterfølges kunnen af et infinitiv, som her er meedoen. nu betyder “nu” og angiver tidspunktet for muligheden eller spørgsmålet. Eksempel: Kunnen we nu beginnen? — “Kan vi begynde nu?” meedoen betyder “deltage” eller “være med”. Det er infinitiven af det separable verbum meedoen: i en almindelig hovedsætning skilles det ofte ad, som i We doen mee — “Vi deltager/er med”. Efter modalverbet kunnen står infinitiven samlet til sidst: kunnen we meedoen. Samlet spørger Pardon, aan welke evenementen kunnen we nu meedoen? høfligt, hvilke arrangementer vi kan deltage i nu. aan welke evenementen angiver, hvad deltagelsen gælder, kunnen we udtrykker muligheden for “vi”, og meedoen placerer selve deltagelseshandlingen sidst, som det er almindeligt efter et modalverb i denne type nederlandsk spørgsmål.

2. Jullie kunnen kiezen tussen een begeleide wandeling en een danssessie.

   I kan vælge mellem en guidet gåtur og en dansesession.

   Jullie kunnen

   I kan

   kiezen

   vælge

   tussen

   mellem

   begeleide

   guidet

   wandeling

   gåtur

   danssessie

   dansesession

   Uddybende forklaring

   Jullie kunnen betyder her, at flere personer har mulighed for eller får lov til at vælge. Jullie er 2. person flertal: “I”. Kunnen er nutidsformen af modalverbet kunnen i denne person og kan bruges med et infinitiv bagefter: Jullie kunnen kiezen = “I kan vælge”. Sammenlign ik kan = “jeg kan” og wij kunnen = “vi kan”. kiezen er infinitiv og betyder “at vælge”. Efter et modalverbum som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv: Wij kunnen wachten = “Vi kan vente”. Infinitiven er den form, man slår op under i en ordbog; den ændres ikke her for at vise personen, fordi personen allerede fremgår af jullie kunnen. tussen betyder “mellem” og indleder her valgmulighederne. Mønsteret kiezen tussen A en B betyder “vælge mellem A og B”. Det er tussen, der angiver forholdet mellem valgmulighederne; en betyder “og” og forbinder de to muligheder. begeleide betyder her “guidet” eller “ledsaget”. Formen hører sammen med verbet begeleiden = “at guide/ledsage”. I een begeleide wandeling fungerer den som en egenskabsbeskrivelse af wandeling. Endelsen -e hænger sammen med den bestemte/ubestemte nominalgruppe og substantivets de-ord-status: de wandeling og derfor een begeleide wandeling. Det er ikke artiklen een alene, der udtrykker et bestemt antal. wandeling betyder “gåtur”. Det er et substantiv; den tilsvarende verbale grundform er wandelen = “at gå en tur/vandre”. I den faste sætning er wandeling den første valgmulighed, og begeleide beskriver, hvilken slags gåtur der menes. Eksempel: We maken een wandeling. = “Vi går en tur.” danssessie betyder “dansesession”. Det er et sammensat substantiv med dans og sessie; i nederlandsk skrives denne sammensætning som ét ord. I sætningen er det den anden valgmulighed. Eksempel: De danssessie begint om acht uur. = “Dansesessionen begynder klokken otte.” Samlet har sætningen mønsteret Jullie kunnen + infinitiv + tussen + mulighed A + en + mulighed B: “I kan vælge mellem en guidet gåtur og en dansesession.” Den siger, at de tiltalte har disse to muligheder at vælge imellem.

3. Hoe is de begeleide wandeling?

   Hvordan er den guidede gåtur?

   Hoe

   hvordan

   is

   er

   begeleide

   guidet

   wandeling

   gåtur

   Uddybende forklaring

   Hoe spørger om, hvordan noget er eller foregår. Her spørger det til oplevelsen eller karakteren ved gåturen. Et genanvendeligt mønster er Hoe is ...? = »Hvordan er ...?«; for eksempel: Hoe is de film? — »Hvordan er filmen?«. is er 3. person ental i nutid af zijn (»at være«). Formen bruges her, fordi subjektet er de begeleide wandeling, som er ental. Nutidsrækken er ik ben, jij bent, hij/zij/het is; infinitiven er zijn. I spørgsmålet står verbet efter spørgsmålsordet: Hoe is ...?. begeleide betyder her »guidet« eller »ledsaget«. Det er den attributive form af begeleid, som hænger sammen med verbet begeleiden (»at guide, ledsage«). Før et substantiv med det bestemte kendeord de får denne beskrivende form -e: de begeleide wandeling. Formen siger ikke i sig selv, hvem guiden er; den beskriver gåturen som en guidet gåtur. wandeling betyder »gåtur« eller »vandring«. Det er et substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav på nederlandsk, når det står først i en sætning: Wandeling. Det beslægtede verbum wandelen betyder »at gå« eller »at gå en tur«. Eksempel: We maken een wandeling. — »Vi går en tur.« Samlet består spørgsmålet af Hoe + is + den bestemte nominalgruppe de begeleide wandeling: »Hvordan er den guidede gåtur?« de markerer her en bestemt gåtur, mens begeleide beskriver typen af gåtur. Spørgsmålet beder altså om en beskrivelse af denne guidede gåtur, ikke om at vælge mellem aktiviteterne.

4. Een gids leidt de wandeling in een rustig tempo.

   En guide fører gåturen i et langsomt tempo.

   Een

   en

   gids

   guide

   leidt

   fører

   wandeling

   gåtur

   in een

   i et

   rustig

   roligt

   tempo

   tempo

   Uddybende forklaring

   Een er her den ubestemte artikel foran gids: betydningen er “en guide”, men artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Den samme form kan i andre sammenhænge være talordet “én”; her fungerer den som artikel. gids er et navneord for en person, der viser vej eller leder en aktivitet. I een gids er det subjektet, altså den person, der udfører handlingen. Eksempel: De gids wacht buiten. – “Guiden venter udenfor.” leidt er nutidsformen af leiden (“at lede/føre”) for tredje person ental: hij/zij leidt. Formen bruges her, fordi subjektet een gids er ental. Sammenlign de gids leidt med de gidsen leiden – “guiden fører” over for “guiderne fører”. wandeling er et navneord for en gåtur eller vandring. Det står med bestemt artikel i de wandeling, mens een wandeling betyder “en gåtur”. Her er det den aktivitet, som guiden leder. in een begynder præpositionsforbindelsen in een rustig tempo. Den angiver, hvilket tempo noget foregår i; på dansk svarer den her til “i et ... tempo”. Den efterfølgende nominalgruppe er een rustig tempo. rustig betyder her roligt, langsomt eller jævnt i betydningen et roligt tempo. Adjektivet står uden endelsen -e, fordi tempo er et intetkønsord i ental, og nominalgruppen er ubestemt: een rustig tempo. Med en bestemt nominalgruppe ses ofte het rustige tempo – “det rolige tempo”. tempo er et navneord for hastigheden eller rytmen, som noget foregår med. Det er et intetkønsord: het tempo. Eksempel: We lopen in een rustig tempo. – “Vi går i et roligt tempo.” Samlet er strukturen Een gids + leidt + de wandeling + in een rustig tempo: “En guide fører gåturen i et roligt/langsomt tempo.” Subjektet er guiden, leidt er handlingen, og in een rustig tempo beskriver tempoet for gåturen.

5. Dus is die makkelijk te volgen.

   Så er den nem at følge.

   Dus

   så

   is

   er

   die

   den

   makkelijk

   nem

   te volgen

   at følge

   Uddybende forklaring

   Dus betyder her “så” eller “derfor” og knytter udsagnet til noget, der allerede er sagt. Det står først i sætningen og fungerer som et forbindende adverbium. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Formen bruges sammen med et entals-subjekt; flertal ville have formen zijn. die betyder her “den”. Det er et demonstrativt pronomen, ikke et almindeligt personligt pronomen. I denne sætning står det som entalssubjekt, og den præcise genstand, det henviser til, er ikke identificeret yderligere i det givne materiale. Formen die kan også bruges i andre grammatiske sammenhænge, blandt andet ved flertal, men her viser is og den faste oversættelse ental. makkelijk betyder “nem” og er et beskrivende adjektiv. Det står efter is og beskriver subjektet. Et nyttigt mønster er iets is makkelijk te ... — “noget er nemt at ...”. te volgen betyder “at følge”. volgen er grundformen, og te markerer infinitiven i konstruktionen makkelijk te volgen. Her beskriver konstruktionen, at det er nemt at følge det, som die henviser til. Eksempel: Deze uitleg is makkelijk te volgen. — “Denne forklaring er nem at følge.” Samlet bliver mønstret Dus + [subjekt] + is + [adjektiv] + te + [infinitiv]: “Så er den nem at følge.” Udsagnet siger, at den omtalte ting er let at følge, uden at tilføje en bestemt identifikation af, hvad die henviser til.

6. Dat klinkt goed te doen voor een eerste keer.

   Det lyder overkommeligt til et første forsøg.

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   goed te doen

   overkommeligt at klare

   voor

   til

   eerste

   første

   keer

   gang

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt for det, der omtales. Formen er et neutrum ental-demonstrativ/pronomen; i denne sætning kan den samlede situation eller aktivitet være det, der vurderes, uden at et bestemt navneord bliver identificeret. Som kontrast bruges dit om et bestemt neutrum-navneord tættere på situationen, mens deze og die bruges i andre demonstrative mønstre. klinkt kommer fra infinitiven klinken (“at lyde”). Det er nutid, 3. person ental: het klinkt eller dat klinkt. Verbet beskriver her det indtryk, noget giver, ikke nødvendigvis en fysisk lyd. Eksempel: Dat klinkt interessant. — “Det lyder interessant.” goed te doen er en fast, genbrugelig konstruktion med te + infinitiv: noget er goed te doen, når det virker overkommeligt at klare. doen betyder “at gøre/klare”, mens te doen ikke er en selvstændig bøjet nutidsform. Eksempel: De oefening is goed te doen. — “Øvelsen er overkommelig at klare.” voor betyder her “til” eller “for” i betydningen knyttet til en bestemt anledning eller fase. Det står foran een eerste keer og indleder derfor den situation, som vurderingen gælder for. Eksempel: Dit is moeilijk voor beginners. — “Dette er svært for begyndere.” eerste betyder “første” og er et ordenstal, der angiver rækkefølge. Det er ikke en bøjet form af een; een er den ubestemte artikel eller talordet “én”, afhængigt af sammenhængen. I een eerste keer står adjektivet foran navneordet keer og har den almindelige -e-form. Andre ordenstal kan fx være tweede (“anden”) og derde (“tredje”). keer er et navneord, der her betyder “gang” eller “lejlighed”. Flertalsformen er keren: een keer — “en gang”; twee keren — “to gange”. I denne sætning handler een eerste keer om den første gennemførelse eller det første forsøg, ikke om en præcis numerisk optælling, der skal fremhæves. Samlet betyder Dat klinkt goed te doen voor een eerste keer: “Det lyder overkommeligt til et første forsøg.” Først vurderes den omtalte situation med Dat klinkt; derefter beskriver goed te doen, at den virker mulig at klare, og voor een eerste keer begrænser vurderingen til den første gang eller det første forsøg.

7. Hoe actief is de danssessie?

   Hvor aktiv er dansesessionen?

   Hoe actief

   Hvor aktiv

   is

   er

   danssessie

   dansesession

   Uddybende forklaring

   Hoe actief betyder her «hvor aktiv». Det er et spørgsmålsmønster: Hoe + et beskrivende ord spørger om graden af en egenskab, fx Hoe moeilijk is de oefening? — «Hvor svær er øvelsen?» actief er den ubøjede form af adjektivet «aktiv»; her står det som prædikativ efter verbet og får derfor ikke en særlig endelse. is betyder «er». Det er nutidsformen af zijn («at være») i 3. person ental. Den bruges her, fordi de danssessie fungerer som entalsgrundled. Andre former er fx ik ben («jeg er») og wij zijn («vi er»). danssessie betyder «dansesession». Det er et sammensat substantiv, dannet af dans («dans») og sessie («session»). I den faste sætning står det med den bestemte artikel de: de danssessie — «dansesessionen». Flertal er danssessies. Sammen danner Hoe actief is de danssessie? et spørgsmål om, hvor aktiv eller fysisk krævende dansesessionen er: «Hvor aktiv er dansesessionen?»

8. Het gaat sneller, met eenvoudige passen in een groep.

   Den går hurtigere med enkle trin i en gruppe.

   Het gaat

   det går

   sneller

   hurtigere

   eenvoudige

   enkle

   passen

   trin

   groep

   gruppe

   Uddybende forklaring

   Het gaat er en fast konstruktion, som her betyder “det går” eller, i den faste oversættelse, “den går”. gaat er nutidsformen af gaan i tredje person ental. Konstruktionen kan også bruges om, hvordan noget forløber: Het gaat goed. — “Det går godt.” sneller er komparativ af snel (“hurtig”): snel — sneller — het snelst (“hurtig” — “hurtigere” — “hurtigst”). Her bruges formen adverbielt til at beskrive, hvordan det går. Et eksempel er Deze route gaat sneller. — “Denne rute går hurtigere.” eenvoudige betyder her “enkle”. Grundformen er eenvoudig (“enkel”). Adjektivet står foran flertalsordet passen og får derfor den attributive endelse -e: eenvoudige passen — “enkle trin”. passen betyder her “trin” og er flertalsformen af substantivet pas (“trin”). Den samme skrivemåde kan i andre sammenhænge være en verbumsform, men her viser betydningen og placeringen efter eenvoudige, at det er substantivet. Een pas betyder “et trin”, mens passen betyder “trin” i flertal. groep betyder “gruppe”. I in een groep står det i ental efter præpositionen in, og een er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: in een kleine groep — “i en lille gruppe”. Samlet betyder Het gaat sneller “den går hurtigere” ifølge den faste oversættelse. met eenvoudige passen angiver, at det sker med enkle trin, og in een groep angiver, at aktiviteten foregår i en gruppe. Hele ytringen betyder: “Den går hurtigere med enkle trin i en gruppe.”

9. De begeleide wandeling past beter bij ons.

   Den guidede gåtur passer bedre til os.

   begeleide

   guidede

   wandeling

   gåtur

   past

   passer

   beter

   bedre

   bij ons

   til os

   Uddybende forklaring

   begeleide betyder her “guidede”. Det er en attributiv form af verbet begeleiden (“at guide, ledsage”) og beskriver wandeling. I nederlandsk får denne form her endelsen -e, fordi den står foran substantivet i denne konstruktion. Sammenlign een begeleide wandeling (“en guidet gåtur”) og de begeleide wandeling (“den guidede gåtur”); lær formen som en del af den konkrete beskrivelse, ikke som et selvstændigt udsagn om, hvem der guider. wandeling betyder “gåtur”. Det er et substantiv dannet af wandelen (“at gå en tur, vandre”), men i sætningen er wandeling selve turen, ikke handlingen udtrykt som verb. Et genbrugeligt eksempel er: We maken een wandeling. — “Vi går en tur.” past betyder her “passer”. Det er nutidsformen af passen (“at passe, være passende”) med et entals-subjekt i tredje person: de wandeling past. Formen knytter sig altså til de wandeling, ikke til begeleide. Et eksempel er: Deze tijd past goed. — “Dette tidspunkt passer godt.” beter betyder “bedre”. Det er komparativformen af goed (“god”): goed → beter → het best (“god” → “bedre” → “bedst”). Her sammenlignes den guidede gåtur med en anden mulighed, som ikke er nævnt nærmere; beter siger kun, at den passer i højere grad. bij ons betyder “til os” i denne faste betydning af passen bij: noget passer til eller er velegnet for nogen. bij er præpositionen, og ons er formen af det personlige pronomen, der betyder “os” som objekt efter præpositionen. Sammenlign bij mij (“til mig”) og bij jou (“til dig”). Hele sætningen bygges sådan: De begeleide wandeling — “den guidede gåtur” — er subjektet; past beter — “passer bedre” — udtrykker sammenligningen; og bij ons angiver, hvem den passer til. Den samlede betydning er derfor: “Den guidede gåtur passer bedre til os.”