Tilmelding til en gåtur | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Hoeveel kost het om aan de wandeltocht mee te doen?

   Hvor meget koster det at deltage i gåarrangementet?

   Hoeveel

   hvor meget

   kost

   koster

   wandeltocht

   vandretur; gåarrangement

   mee te doen

   at deltage

   Uddybende forklaring

   Hoeveel spørger efter en mængde eller et beløb: “hvor meget”. Her spørges der specifikt om prisen, ikke om et bestemt antal personer eller genstande. Sammenlign hoeveel (“hvor meget/hvor mange”) med hoe laat (“hvad tid” om klokkeslæt). kost betyder her “koster” og er nutidsformen af verbet kosten (“at koste”) i ental. Det bruges her sammen med het, som fungerer som et foreløbigt subjekt, mens infinitivleddet om ... mee te doen angiver den handling, hvis pris der spørges om. Eksempel: Het kost vijf euro. — “Det koster fem euro.” wandeltocht er et sammensat navneord. wandel- knytter sig til det at gå, og tocht betyder en tur eller rejse. Her betyder hele ordet “vandretur” eller “gåarrangement”. Sammensatte navneord skrives ofte som ét ord på nederlandsk. Eksempel: De wandeltocht begint om negen uur. — “Vandreturen begynder klokken ni.” mee te doen er infinitivkonstruktionen af det adskillelige verbum meedoen, som her betyder “at deltage”. I denne konstruktion står mee før te doen: mee te doen. Andre former er for eksempel doet mee (“deltager”) og deed mee (“deltog”). Eksempel: Ik doe mee aan de tocht. — “Jeg deltager i turen.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Hoeveel kost het spørger om prisen, om ... te indleder infinitivleddet, aan de wandeltocht angiver arrangementet, man deltager i, og mee te doen udtrykker selve deltagelsen. Tilsammen betyder det: “Hvor meget koster det at deltage i gåarrangementet?”

2. Het is gratis voor inwoners van de stad.

   Det er gratis for byens indbyggere.

   Het is

   Det er

   gratis

   gratis

   voor

   for

   inwoners

   indbyggere

   van

   af

   de stad

   byen

   Uddybende forklaring

   Het is bruger het som grammatisk subjekt i denne upersonlige konstruktion: sammen med is, nutidsformen af zijn i 3. person ental, betyder det her “det er”. Det konkrete, der beskrives, kommer bagefter. Et genanvendeligt mønster er Het is + beskrivelse, for eksempel: Het is koud. — “Det er koldt.” gratis beskriver, at der ikke skal betales. Ordet ændrer ikke form efter ental eller flertal i denne brug. Eksempel: De toegang is gratis. — “Adgangen er gratis.” voor betyder “for” og indleder her den gruppe, som tilbuddet gælder for. Det er en præposition: gratis voor + gruppe betyder “gratis for + gruppe”. inwoners betyder “indbyggere” her. Det er flertal af inwoner (“indbygger”): één inwoner, twee inwoners. Endelsen -s markerer flertal i dette ord; den skal ikke forveksles med en del af stammen. van betyder “af” eller “fra” og forbinder inwoners med det sted, de hører til. I mønstret inwoners van ... betyder det “indbyggere i/af ...”. de stad betyder “byen”. de er den bestemte artikel, og stad er et substantiv i ental; flertallet er steden (“byer”). I denne sætning er det ikke bare en vilkårlig by, men den bestemte by, som udtrykket henviser til. Sætningen bygges således op: Het is (“Det er”) + gratis (“gratis”) + voor (“for”) + inwoners (“indbyggere”) + van de stad (“af byen”). Hele betydningen er derfor: “Det er gratis for byens indbyggere.”

3. We willen ons samen inschrijven.

   Vi vil gerne tilmelde os sammen.

   We willen

   vi vil gerne

   ons

   os

   samen

   sammen

   inschrijven

   tilmelde sig

   Uddybende forklaring

   We willen betyder her “vi vil” og bruges til at udtrykke, hvad subjektet ønsker eller har til hensigt at gøre. we er 1. person flertal, og willen er nutidsformen af willen (“ville/ønske”) for we og andre flertalsformer. I en hovedsætning står det andet verbum ofte som infinitiv sidst: We willen leren. – “Vi vil lære.” ons betyder “os” her og er den refleksive form, der hører til we: handlingen retter sig tilbage mod subjektet. I den faste vending zich inschrijven (“at tilmelde sig”) bliver zich til ons, når subjektet er we. Sammenlign: Zij schrijven zich in. – “De tilmelder sig.” samen betyder “sammen” og angiver, at handlingen udføres i fællesskab. Det ændrer ikke formen på subjektet eller verbet. Eksempel: We werken samen. – “Vi arbejder sammen.” inschrijven betyder “at tilmelde sig” i denne sammenhæng. Det er infinitiven i den refleksive konstruktion zich inschrijven; med we bruges ons inschrijven. Verbet er et separabelt verbum: uden et modalt verbum kan præfikset stå adskilt, som i We schrijven ons in. – “Vi tilmelder os.” Efter willen står infinitiven samlet til sidst: We willen ons inschrijven. Hele sætningen bygges sådan: We er den, der ønsker handlingen, willen udtrykker ønsket, ons inschrijven er den handling, som subjektet selv skal udføre, og samen siger, at den udføres sammen. Derfor betyder We willen ons samen inschrijven. “Vi vil gerne tilmelde os sammen.”

4. Schrijf alstublieft jullie namen, adressen en telefoonnummers op dit formulier.

   Skriv venligst jeres navne, adresser og telefonnumre på denne formular.

   Schrijf

   skriv

   alstublieft

   venligst

   jullie

   jeres

   namen

   navne

   adressen

   adresser

   telefoonnummers

   telefonnumre

   dit

   denne

   formulier

   formular

   Uddybende forklaring

   Schrijf er imperativformen af det hollandske verbum schrijven (at skrive). Den bruges her til en direkte anmodning til én eller flere personer, hvor subjektet ikke står udtrykt. En høflig variant kan bygges som Schrijf ... + alstublieft. alstublieft betyder her “venligst” og gør anmodningen høfligere. Det er en fast høflighedsform, som ofte står sammen med en anmodning eller ved en overlevering. jullie betyder “jeres” her: det angiver, at navnene, adresserne og telefonnumrene tilhører de personer, der tiltales. Formen er den samme som flertalsformen “I/jer” og ændres ikke efter kønnet på det, der ejes. Sammenlign mønstret jullie naam “jeres navn” og jullie namen “jeres navne”. namen er flertal af naam (“navn”). Her markerer -en flertal, og vokalen ændres samtidig: naam → namen. Eksempel: Vul je naam in. – “Udfyld dit navn.” adressen er flertal af adres (“adresse”): adres → adressen. Det står som endnu et led i den opremsning, der er omfattet af skriveanmodningen. telefoonnummers er flertal af telefoonnummer (“telefonnummer”): telefoonnummer → telefoonnummers. Det er et sammensat substantiv, hvor telefoon præciserer, hvilken slags nummer der menes. Eksempel: Noteer je telefoonnummer. – “Notér dit telefonnummer.” dit betyder “denne” og står foran et entalsord af typen het-woord. Det peger her på den formular, som skrivehandlingen skal udføres på. Flertalsformen er deze, som i deze formulieren – “disse formularer”. formulier betyder “formular” og er et entalssubstantiv: het formulier. I forbindelsen op dit formulier betyder op sammen med formulier, at oplysningerne skal skrives på denne formular. Eksempel: Schrijf je adres op het formulier. – “Skriv din adresse på formularen.” Samlet er strukturen: Schrijf + de høflige markør alstublieft + ejeren jullie + den opremsede genstand namen, adressen en telefoonnummers + stedet/underlaget op dit formulier. Hele ytringen betyder derfor: “Skriv venligst jeres navne, adresser og telefonnumre på denne formular.”

5. Moeten we ook een e-mailadres invullen?

   Skal vi også skrive en e-mailadresse?

   Moeten we

   skal vi

   ook

   også

   e-mailadres

   e-mailadresse

   invullen

   udfylde; skrive ind

   Uddybende forklaring

   Moeten we består af hjælpeverbet moeten og pronomenet we. moeten betyder her, at taleren spørger, om det er nødvendigt eller forventet at gøre noget; det er ikke blot et spørgsmål om mulighed. Grundformen er moeten. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Moeten we ...? svarer i almindelig ordrækkefølge til We moeten ... (»vi skal ...«). Eksempel: Moeten we wachten? — »Skal vi vente?« ook betyder »også« og føjer dette punkt til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke, hvem der skal udføre handlingen, eller om handlingen er nødvendig. e-mailadres er et sammensat navneord: e-mail + adres, altså en elektronisk postadresse. I denne sætning er det det, der skal udfyldes. På nederlandsk skrives sammensatte navneord ofte som ét ord; bindestregen er en del af den observerede stavemåde her. Eksempel: Vul je e-mailadres in. — »Skriv din e-mailadresse ind.« invullen er et udsagnsord, der betyder at udfylde eller skrive oplysninger ind i et felt eller en formular. Det er infinitiven, og efter moeten bruges netop infinitiven: we moeten ... invullen. Verbet er et deleligt udsagnsord i andre konstruktioner: We vullen het formulier in. — »Vi udfylder formularen.« Her står in dog samlet med verbet, fordi formen er infinitiv efter moeten. Samlet følger sætningen mønstret Moeten we ook X invullen?: »Skal vi også udfylde/skrive X ind?« Her er X een e-mailadres, så spørgsmålet er, om vi også skal skrive en e-mailadresse ind. Den nærliggende formular-kontekst gør dette til et spørgsmål om, hvorvidt dette ekstra felt skal udfyldes; spørgsmålet fastslår ikke i sig selv svaret.

6. Dat deel is optioneel.

   Den del er valgfri.

   Dat

   den/det dér

   deel

   del

   is

   er

   optioneel

   valgfri

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “den/det dér” og står foran deel. I nederlandsk bruges dat som demonstrativ foran et entalsord af het-typen; deel er et sådant intetkønsord. Som kontrast bruges die typisk foran et entalsord af de-typen eller i flertal. Den præcise ting, som dat henviser til, fastslås ikke yderligere af denne sætning. deel betyder “del”. Grundformen er deel, og flertalsformen er delen. Et nyttigt eksempel er: Een deel is optioneel. — “En del er valgfri.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Den forbinder her emnet Dat deel med en beskrivelse. Eksempel: Het deel is kort. — “Delen er kort.” optioneel betyder “valgfri” i denne sætning. Det er et beskrivende adjektiv, og efter is står det prædikativt uden en ekstra -e: Het deel is optioneel. Foran et navneord kan adjektivets form derimod afhænge af bestemmelse og ordtype, for eksempel een optioneel deel — “en valgfri del”. Samlet består sætningen af demonstrativ + navneord (Dat deel), verbet is og den prædikative beskrivelse optioneel: “Den del er valgfri.”

7. Wat stuur je als we er een toevoegen?

   Hvad sender du, hvis vi tilføjer en?

   Wat

   hvad

   stuur

   sender

   je

   du

   als

   hvis

   we

   vi

   er een

   en (sådan en)

   toevoegen

   tilføje

   Uddybende forklaring

   Wat betyder her “hvad” og står først som spørgeord for det, der sendes. Det kan også bruges i andre spørgsmål, f.eks. Wat lees je? — “Hvad læser du?” stuur kommer fra verbet sturen, “at sende”. I Wat stuur je ...? står verbet før subjektet på grund af den hollandske spørgeordstilling. Med je som subjekt har verbet normalt formen je stuurt, men når je står umiddelbart efter verbet i denne omvendte rækkefølge, bortfalder -t: je stuurt, men stuur je?. je betyder “du” og er subjektet for stuur. Det er den ubetonede form af andenpersons ental; den betonede form er jij. Her er je den, der sender. als indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis” i denne sætning. Et genbrugeligt mønster er als ..., “hvis ...”. we betyder “vi” og er subjektet i betingelsesledsætningen. Det omfatter taleren og mindst én anden person. er een henviser her til et eksemplar eller en ting af en type, som kan forstås af sammenhængen, men som ikke nævnes med et selvstændigt substantiv. er bærer denne henvisende/partitive funktion, mens een markerer den ubestemte entalsform; tilsammen kan de ofte gengives med “en” eller “en sådan en”. Den faste tekst identificerer ikke, hvilken konkret ting der menes. Eksempel: Ik voeg er een toe. — “Jeg tilføjer en.” toevoegen betyder “at tilføje” og står her i infinitiv i ledsætningen. Verbet er separabelt: i en hovedsætning hedder det f.eks. We voegen er een toe — “Vi tilføjer en.” I den indledte ledsætning bliver infinitiven samlet til sidst: als we er een toevoegen. Hele spørgsmålet er bygget sådan: Wat stuur je (“Hvad sender du?”) + als we er een toevoegen (“hvis vi tilføjer en”). Derfor betyder det samlet: “Hvad sender du, hvis vi tilføjer en?”

8. We sturen het programma van het volgende evenement.

   Vi sender programmet for det næste arrangement.

   We

   vi

   sturen

   sende

   programma

   program

   volgende

   næste

   evenement

   arrangement

   Uddybende forklaring

   We er det hollandske personlige pronomen for første person flertal: “vi”. Det er den almindelige ubetonede form; den betonede variant er wij. Formen viser flere talende, men ikke grammatisk køn. sturen betyder her “sende”. I sætningen er det nutidsformen for første person flertal af verbet sturen; i hollandsk er denne flertalsform identisk med infinitiven sturen. Eksempel: We sturen een bericht. – “Vi sender en besked.” Nutid kan også bruges om en aftalt fremtid, men den faste oversættelse angiver her betydningen “sender”. programma betyder “program”. Det er et tælleligt intetkønsord: ental er het programma, og flertal er de programma's. Artiklen het gør entalsfrasen bestemt; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. volgende betyder her “næste” i betydningen den, der kommer efter den aktuelle eller allerede nævnte. Det er den bøjede form af adjektivet volgend; foran dette bestemte het-ord i ental får adjektivet endelsen -e: het volgende evenement. Eksempel: de volgende trein – “det næste tog”. evenement betyder “arrangement” eller “begivenhed”. Det er et intetkønsord i ental, så den bestemte form er het evenement. I denne sætning er evenement det arrangement, som volgende identificerer som det næste. Sammen danner het programma “programmet”. Forbindelsen van het volgende evenement betyder i den faste oversættelse “for det næste arrangement”; her angiver van relationen mellem programmet og arrangementet, ikke nødvendigvis fysisk oprindelse. Hele sætningen bliver derfor: “Vi sender programmet for det næste arrangement.”