Forberedelse til et vandrearrangement | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb het formulier ingevuld.

   Jeg har udfyldt formularen.

   Ik heb

   jeg har

   formulier

   formular

   ingevuld

   udfyldt

   Uddybende forklaring

   Ik heb er en kort konstruktion med subjektet Ik (“jeg”) og hjælpeverbet heb (“har”). Sammen bruges den her til at danne perfektum: heb + perfektum participium. heb er nutidsformen af hebben for ik; det er altså hjælpeverbet, der viser personen. Eksempel: Ik heb betaald. = “Jeg har betalt.” formulier betyder “formular” og er her det direkte objekt for handlingen. Med artiklen het bliver udtrykket het formulier (“formularen”). Ordet har flertalformen formulieren: de formulieren = “formularerne”. ingevuld er perfektum participium af invullen (“udfylde, indtaste oplysninger i”). I denne sætning beskriver det den afsluttede udfyldning. I konstruktionen hebben + ingevuld står participiet efter hjælpeverbet: Ik heb het formulier ingevuld. Eksempel: Zij heeft het formulier ingevuld. = “Hun har udfyldt formularen.” Her ændres participiet ikke efter subjektets køn eller tal. Hele sætningen bygges således: Ik heb viser “jeg har”, het formulier er det, der er blevet udfyldt, og ingevuld angiver den afsluttede handling. Derfor betyder den samlet: “Jeg har udfyldt formularen.”

2. Kunnen we meedoen aan het volgende wandelevenement?

   Kan vi deltage i det næste vandrearrangement?

   Kunnen we

   kan vi …?

   meedoen

   deltage

   volgende

   næste

   wandelevenement

   vandrearrangement

   Uddybende forklaring

   Kunnen we står først som et spørgsmål: kunnen er infinitiven af kunnen og bruges her som modalverbum med betydningen at have mulighed for eller være i stand til. I et ja/nej-spørgsmål står modalverbet før subjektet: Kunnen we ...? = »Kan vi ...?« Pronomenet we betyder »vi« og er subjektet. I en almindelig hovedsætning kommer subjektet normalt før verbet, for eksempel We kunnen meedoen. = »Vi kan deltage.« meedoen betyder her »deltage«. Det er et separabelt nederlandsk verbum: i en hovedsætning kan det optræde som we doen mee, mens infinitiven efter kunnen står samlet: we kunnen meedoen. Det bruges ofte med aan for at angive det, man deltager i: meedoen aan een wedstrijd = »deltage i en konkurrence«. I den faste sætning kommer aan lige efter meedoen. volgende betyder her »næste« eller »følgende«. Formen hænger sammen med adjektivet volgend; foran det bestemte intetkønsord het wandelevenement får adjektivet denne -e-form: het volgende .... Det er ikke en sammenligning som »mere næste«, men en tidsmæssig eller rækkefølgemæssig angivelse af det arrangement, der kommer efter det relevante nuværende eller tidligere arrangement. Eksempel: de volgende trein = »det næste tog«. wandelevenement er et sammensat navneord: wandel henviser til vandring, og evenement betyder »arrangement« eller »begivenhed«. Hele ordet betyder »vandrearrangement«. Det er et intetkønsord, derfor bruges het: het wandelevenement; flertal er wandelevenementen. Som eksempel kan man sige Het evenement begint om negen uur. = »Arrangementet begynder klokken ni.« Samlet består spørgsmålet af modalverbet og subjektet Kunnen we, deltagelsesverbet meedoen aan, samt den bestemte nominalgruppe het volgende wandelevenement. Derfor betyder hele ytringen: »Kan vi deltage i det næste vandrearrangement?«

3. Ja, jullie kunnen meedoen aan het volgende wandelevenement.

   Ja, I kan deltage i det næste vandrearrangement.

   jullie kunnen

   I kan

   meedoen aan

   deltage i

   volgende

   næste

   wandelevenement

   vandrearrangement

   Uddybende forklaring

   jullie kunnen betyder her “I kan”: jullie er det nederlandske pronomen for anden person i flertal, og kunnen er den tilsvarende nutidsform af kunnen (“at kunne”) efter dette subjekt. I ental bruges for eksempel ik kan (“jeg kan”) og jij kunt eller jij kan (“du kan”). meedoen aan betyder “deltage i”. Det er en fast verbal konstruktion, hvor meedoen betyder “deltage”, og aan forbinder deltagelsen med arrangementet. Eksempel: Wij doen mee aan de wedstrijd. — “Vi deltager i konkurrencen.” volgende betyder “næste” og står her foran navneordet wandelevenement. Det er en beskrivende form, der angiver det arrangement, som kommer efter det relevante nuværende eller tidligere arrangement. wandelevenement betyder “vandrearrangement”. Det er et sammensat navneord med betydningen et arrangement i forbindelse med vandring. Samlet bliver Ja, jullie kunnen meedoen aan het volgende wandelevenement. til “Ja, I kan deltage i det næste vandrearrangement.” Den faste danske oversættelse bruger “I” i flertal, så den er forenelig med jullie; den betyder ikke “jeg”.

4. Moeten we iets meenemen?

   Skal vi have noget med?

   Moeten we

   skal vi

   iets

   noget

   meenemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Moeten we betyder her “skal vi”. Moeten er infinitiven og den nutidige flertalsform af modalverbet moeten; sammen med we danner det et spørgsmål om, hvad vi skal gøre. I et hovedspørgsmål står verbet før subjektet: Moeten we ...? svarer til den mere almindelige ordstilling We moeten ... i en fremsættende sætning. We er den ubetonede form af pronomenet “vi”; den betonede form er wij. Formen viser første person flertal, men fortæller ikke i sig selv præcis, hvem gruppen består af. iets betyder “noget”. Det er et ubestemt pronomen, der bruges, når genstanden ikke identificeres nærmere. En nyttig modsætning er niets — “ingenting”. Eksempel: Ik neem iets mee. — “Jeg tager noget med.” meenemen betyder “tage med”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning uden modalverbum kan det deles, som i Neem een flesje water mee. — “Tag en lille flaske vand med.” Efter modalverbet moeten står infinitiven samlet: we moeten iets meenemen. Samlet spørger Moeten we iets meenemen?, om vi skal tage noget med. Den faste danske betydning er derfor “Skal vi have noget med?”.

5. Neem alstublieft een flesje water mee.

   Tag venligst en vandflaske med.

   Neem … mee

   tag med

   alstublieft

   venligst

   flesje

   lille flaske

   water

   vand

   Uddybende forklaring

   Neem … mee er den adskilte konstruktion fra verbet meenemen, som betyder «tage med». Her er Neem imperativformen, der bruges som en direkte opfordring til én eller flere personer; formen markerer ikke selv antallet. Partikelleddet mee står sidst. Et eksempel er: Ik neem een paraplu mee. — «Jeg tager en paraply med.» alstublieft gør opfordringen høflig og svarer her til «venligst». Det ændrer ikke handlingen, som udtrykkes af Neem … mee. flesje betyder her «lille flaske». Det er diminutiven af fles («flaske»); endelsen -je danner den diminutive form. Et eksempel er: een kopje — «en lille kop». flesje er stadig et selvstændigt navneord, ikke en del af verbet meenemen. water betyder «vand». Her står det som navneord efter flesje i udtrykket een flesje water og angiver, at flasken indeholder vand. Når man taler om stoffet generelt, bruges water normalt uden flertalsform. Samlet er strukturen Neem alstublieft een flesje water mee: imperativen Neem … mee omslutter genstanden een flesje water, mens alstublieft gør opfordringen høflig. Hele betydningen er: «Tag venligst en lille flaske vand med.»

6. Jullie kunnen een grote tas bij de balie achterlaten.

   I kan stille en stor taske ved skranken.

   Jullie kunnen

   I kan

   grote

   stor

   tas

   taske

   bij

   ved

   balie

   skranke

   achterlaten

   efterlade

   Uddybende forklaring

   Jullie kunnen betyder her “I kan”. Jullie er 2. person flertal, altså flere personer, og kunnen er infinitiven af kunnen (“at kunne”); efter jullie har verbet formen kunnen. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det andet verbum kommer til sidst: Jullie kunnen wachten. — “I kan vente.” grote beskriver størrelsen på tas: “stor”. Grundformen er groot, og grote er den bøjede form, der står foran et entalsnavneord med de-ord eller foran et navneord med bestemt artikel. Her står tas som et de-ord efter den ubestemte artikel een, så adjektivet får endelsen -e: een grote tas — “en stor taske”. Sammenlign: de tas is groot — “tasken er stor”. Her er grote altså adjektivet, ikke en form af tas. tas betyder “taske”. Det er et navneord; flertalsformen er tassen. Eksempel: De tas is groot. — “Tasken er stor.” bij betyder her “ved” eller “på et sted ved”. Det indleder stedleddet bij de balie; det udtrykker placering, ikke bevægelse hen til stedet. Eksempel: Ik wacht bij de balie. — “Jeg venter ved skranken.” balie betyder “skranke”. I den faste sætning står det med artiklen de: de balie. Navneordet står her i ental; flertalsformen er balies. Eksempel: De balies zijn open. — “Skrankerne er åbne.” achterlaten betyder “efterlade” eller “lade ligge”. Det er et selvstændigt verbum i infinitiv. Sammen med kunnen står det i infinitiv til sidst: Jullie kunnen de tas achterlaten. — “I kan efterlade tasken.” I denne sætning handler achterlaten om at lade tasken blive ved skranken, ikke om blot at bære den derhen. Hele sætningen bygges sådan: Jullie kunnen angiver, at flere personer har mulighed for eller tilladelse til noget; een grote tas er det, der efterlades; og bij de balie angiver stedet. achterlaten afslutter den infinitive del. Derfor betyder hele ytringen: “I kan stille en stor taske ved skranken.”

7. Ik heb een klein flesje water bij me.

   Jeg har en lille vandflaske med.

   heb

   har

   klein

   lille

   flesje

   lille flaske

   water

   vand

   bij me

   med mig

   Uddybende forklaring

   heb er 1. person ental i nutid af hebben — “at have”. Formen bruges sammen med ik: ik heb. I andre nutidsformer ændres verbet, for eksempel jij hebt og wij hebben. Eksempel: Ik heb een tas. — “Jeg har en taske.” klein betyder her “lille” og beskriver flesje. Adjektivet står foran navneordet. Som nyttig kontrast er groot “stor”; i den givne kontekst beskriver grote en stor taske, mens klein her beskriver en lille flaske. flesje betyder “lille flaske”. Det er en diminutivform af fles (“flaske”): endelsen -je giver her betydningen “lille” eller en lille genstand. Eksempel: Een flesje water staat op tafel. — “En lille flaske vand står på bordet.” water betyder “vand”. Det står efter flesje og præciserer, hvilken slags flaske der menes: en flaske vand. Eksempel: Ik drink water. — “Jeg drikker vand.” bij me er en fast sted-/besiddelseskonstruktion, der her betyder “med mig” eller “hos mig”. me er den ubetonede objektsform af pronomenet “jeg”; den betonede form er mij. I denne sætning viser konstruktionen, at vandflasken er hos taleren. Eksempel: Mijn sleutel is bij me. — “Min nøgle er hos mig.” Samlet består sætningen af Ik heb (“jeg har”), een klein flesje water (“en lille flaske vand”) og bij me (“med mig/hos mig”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg har en lille vandflaske med.”

8. Ik laat mijn tas hier achter voordat we beginnen.

   Jeg stiller min taske her, før vi begynder.

   laat … achter

   efterlade

   tas

   taske

   hier

   her

   voordat

   før

   beginnen

   begynde

   Uddybende forklaring

   laat ... achter betyder her “stiller/efterlader”. Det er den adskilte form af verbet achterlaten i nutid med ik: ik laat ... achter. I en anden sætning kan man fx sige: Ik laat mijn jas thuis achter. — “Jeg efterlader min jakke derhjemme.” Ordet achter står derfor sidst i verbalkonstruktionen, selv om laat står tidligere. tas betyder “taske”. Grundformen er tas; med bestemt artikel bruges de tas, og flertal er tassen. I den faste sætning er mijn tas den ting, der bliver efterladt: mijn betyder “min” og knytter tasken til taleren. hier betyder “her” og angiver stedet for handlingen. Det beskriver i denne sætning, hvor tasken bliver stillet eller efterladt. voordat betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der sker tidligere end hovedsætningen. Det kan bruges som mønsteret voordat + sætning, fx Voordat we eten, wassen we onze handen. — “Før vi spiser, vasker vi vores hænder.” beginnen betyder “begynde”. I we beginnen er det nutidsformen med subjektet we; formen ser ud som infinitiven, men her fungerer den som det finitte verbum i ledsætningen. Sammenlign ik begin — “jeg begynder” — og we beginnen — “vi begynder”. Hele sætningen bygges sådan: Ik laat mijn tas hier achter betyder “Jeg stiller/efterlader min taske her”. Ledsætningen voordat we beginnen betyder “før vi begynder”. Tilsammen bliver betydningen: “Jeg stiller min taske her, før vi begynder.”

9. Ik heb er zin in.

   Jeg glæder mig til det.

   Ik

   jeg

   heb … er zin in

   har lyst til det

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen, altså den person, der taler. Det står også som subjekt i andre sætninger, for eksempel: Ik lees. — “Jeg læser.” heb er nutidsformen af verbet hebben — “at have” — for ik: ik heb. Andre personer får andre former, for eksempel jij hebt — “du har”. Her er heb dog ikke bedst forstået som almindeligt ejerskab; det indgår i den faste konstruktion zin hebben in. er zin in er den del af konstruktionen, der sammen med heb udtrykker, at man ser frem til noget eller har lyst til noget. I denne sætning peger er og in ikke på et bestemt navngivet ord i selve sætningen; den faste form kan bruges, når det, man ser frem til, allerede er kendt eller forstået af samtalen. Konstruktionen kan genbruges sådan: Ik heb er zin in. — “Jeg glæder mig til det.” Samlet bliver Ik heb er zin in. derfor “Jeg glæder mig til det.” Mønstret er subject + hebben + er zin in; med et konkret efterfølgende mål kan nederlandsk også bruge zin hebben in + substantiv, for eksempel Ik heb zin in koffie. — “Jeg har lyst til kaffe.”