Is
“Is” betyder “er” og bruges her til at spørge, om rapporten er klar, som i “Is het rapport klaar?”. Det er en form af “zijn” og står først i spørgsmålet. Formen kan genbruges, når man spørger om en persons eller tings tilstand.
het
“het” er det bestemte kendeord foran “rapport” i “het rapport”. I “Het is bijna klaar.” og “Het zou nu in je inbox moeten staan.” fungerer “Het” som stedordet “det”. Læg mærke til, om “het” står foran et navneord eller henviser til noget, der allerede er nævnt.
rapport
“rapport” betyder en rapport i “het rapport”. Det står efter det bestemte kendeord “het”. Ordet kan bruges om et dokument, man færdiggør, sender eller taler om på en arbejdsplads.
klaar
“klaar” betyder “klar” eller “færdig” om rapporten og filen i dialogen. Det bruges efter “is” i “Is het rapport klaar?” og “Het is bijna klaar.”. Formen er nyttig, når man fortæller, at en opgave eller et dokument er færdigt.
bijna
“bijna” betyder “næsten” og viser, at noget endnu ikke er helt færdigt i “Het is bijna klaar.”. Det står foran “klaar” og begrænser udsagnet. Det kan bruges, når en opgave eller proces nærmer sig afslutningen.
Stuur
“Stuur” betyder “send” og er en direkte, høflig anmodning i “Stuur me het bestand als het klaar is, alsjeblieft.”. Det står først i anmodningen, efterfulgt af modtageren “me” og det, der skal sendes. Formen kan bruges, når man beder nogen sende en fil eller en besked.
me
“me” betyder “mig” og angiver modtageren i “Stuur me het bestand”. Det står mellem “Stuur” og det, der skal sendes. Det kan genbruges i en anmodning, når man vil sige, hvem der skal modtage noget.
bestand
“bestand” betyder “fil” i “het bestand”. Det er det, der skal sendes, og senere omtales et nyt bestand i “het nieuwe bestand”. Ordet kan bruges om en digital fil, der sendes eller vedhæftes.
als
“als” betyder “når” i betingelsen “als het klaar is”. Her angiver det tidspunktet, hvor filen skal sendes, når den er klar. Det står foran en ledsætning og kan genbruges til at knytte en handling til en betingelse eller et tidspunkt.
alsjeblieft
“alsjeblieft” betyder “venligst” og gør anmodningen høflig i “Stuur me het bestand als het klaar is, alsjeblieft.”. Det står her til sidst i anmodningen. Det kan bruges, når man beder en anden om noget i en venlig tone.
Ik
“Ik” betyder “jeg” og viser, hvem der udfører eller oplever handlingen i “Ik heb net de laatste pagina afgemaakt.”. Det står først i flere sætninger, blandt andet “Ik heb het nodig”. Formen bruges, når taleren fortæller om sine egne handlinger, behov eller vurderinger.
heb
“heb” er formen af “hebben”, der bruges sammen med “Ik”. I “Ik heb het nodig” indgår det i udtrykket for at have brug for noget, og i “Ik heb net de laatste pagina afgemaakt” hjælper det med at udtrykke en afsluttet handling. Det kan genbruges sammen med et objekt i disse konstruktioner.
net
“net” betyder “lige” eller “netop” i “Ik heb net de laatste pagina afgemaakt.”. Det viser, at handlingen skete kort før det tidspunkt, der tales om. Det står foran den del, der beskriver den afsluttede handling, og kan bruges til at fortælle, at noget lige er sket.
de
“de” er det bestemte kendeord foran “laatste pagina” i “de laatste pagina”. Det markerer, at der er tale om en bestemt side, nemlig den sidste. Det kan genbruges foran et bestemt navneord, når man taler om noget identificerbart.
laatste
“laatste” betyder “sidste” i “de laatste pagina”. Det præciserer, hvilken side der menes, og står foran “pagina”. Formen kan bruges, når man angiver det sidste element i en række eller rækkefølge.
pagina
“pagina” betyder “side” i “de laatste pagina”. Det er den del af rapporten, som taleren lige har gjort færdig. Ordet kan bruges om en side i et dokument, en rapport eller en bog.
afgemaakt
“afgemaakt” betyder “gjort færdig” i “Ik heb net de laatste pagina afgemaakt.”. Det beskriver, at den sidste side er blevet færdiggjort og står efter “heb” i denne konstruktion. Formen kan bruges, når man fortæller, at en konkret opgave eller del af et dokument er afsluttet.
nodig
“nodig” betyder “nødvendig” eller “har brug for” som del af “Ik heb het nodig”. Her beskriver “nodig”, at taleren har brug for rapporten eller filen; hele betydningen ligger i konstruktionen med “heb” og “het”. Konstruktionen kan genbruges med et objekt, man har brug for.
voordat
“voordat” betyder “før” i “voordat de vergadering begint”. Det forbinder behovet for filen med et tidspunkt, der ligger tidligere end mødestarten. Det kan bruges foran en ledsætning, der angiver, hvad der skal ske først.
vergadering
“vergadering” betyder “møde” i “de vergadering”. Det er mødet, som skal begynde, før filen skal være tilgængelig. Ordet kan bruges på en arbejdsplads om et planlagt møde.
begint
“begint” betyder “begynder” i “de vergadering begint”. Formen bruges med “de vergadering” som det, der starter. Den kan genbruges, når man fortæller, hvornår et møde eller en anden planlagt aktivitet starter.
voeg
“voeg” betyder her “tilføjer” som del af “Ik voeg het nieuwe bestand nu toe”. Sammen med “toe” bruges konstruktionen om at føje en fil til en besked, så den bliver vedhæftet. Formen kan bruges, når man beskriver, at man tilføjer noget konkret.
nieuwe
“nieuwe” betyder “nye” i “het nieuwe bestand”. Det beskriver filen som en ny version eller fil og står foran “bestand”. Formen kan genbruges foran et navneord, når man vil fremhæve, at noget er nyt.
nu
“nu” betyder “nu” og angiver det aktuelle tidspunkt i “Ik voeg het nieuwe bestand nu toe.” og “Het zou nu in je inbox moeten staan.”. Det står tæt på den handling eller tilstand, der gælder på dette tidspunkt. Ordet kan bruges til at markere, at noget sker eller forventes med det samme.
kijk
“kijk” betyder her “tjekker” som del af “Ik kijk het meteen na”. Sammen med “na” danner det udtrykket for at kontrollere noget. Formen kan bruges, når man fortæller, at man gennemgår en fil, besked eller anden information.
meteen
“meteen” betyder “med det samme” i “Ik kijk het meteen na.”. Det viser, at kontrollen sker straks. Det kan bruges til at angive, at en handling udføres uden ventetid.
na
“na” er partiklen i “Ik kijk het meteen na” og bidrager sammen med “kijk” til betydningen “tjekker efter” eller “kontrollerer”. Her står den til sidst, efter objektet “het”. Den samme konstruktion kan bruges, når man gennemgår noget for at kontrollere det.
zou
“zou” bidrager til en forventning eller forsigtig vurdering i “Het zou nu in je inbox moeten staan.”. Sammen med “moeten staan” betyder konstruktionen, at filen forventes at være i indbakken nu. Formen kan bruges, når man fremsætter en forventning uden at udtrykke det som en direkte sikker konstatering.
in
“in” betyder “i” og angiver placeringen i “in je inbox”. Det står foran stedet, hvor filen forventes at være. Præpositionen kan genbruges, når man beskriver, at noget befinder sig i en beholder, mappe eller digital indbakke.
je
“je” betyder her “din” i “je inbox” og viser, hvem indbakken tilhører. Det står foran navneordet “inbox”. Formen bruges i uformel tiltale, når man taler om noget, der hører til hos den anden person.
inbox
“inbox” betyder “indbakke” i “je inbox”. Det er det sted, hvor filen forventes at være modtaget. Ordet kan bruges om en digital postkasse, hvor beskeder og vedhæftede filer kommer ind.
moeten
“moeten” betyder her “bør” eller “skal” som del af “zou nu in je inbox moeten staan”. Det udtrykker, hvad man forventer er tilfældet, mens “zou” gør udsagnet mindre direkte. Konstruktionen kan bruges med et andet udsagnsord efter “moeten” for at beskrive en forventet eller nødvendig handling.
staan
“staan” betyder her “stå” eller “være placeret” i “in je inbox moeten staan”. Med en fil i en indbakke beskriver det, at filen er til stede dér. Formen står efter “moeten” og kan bruges til at angive, hvor noget forventes at befinde sig.