En deadline og de næste skridt | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Komt de deadline snel dichterbij?

   Nærmer deadlinen sig?

   Komt

   kommer

   de deadline

   deadlinen

   snel

   hurtigt

   dichterbij

   tættere på

   Uddybende forklaring

   Komt er nutidsformen af det nederlandske verbum komen («at komme»). I et ja/nej-spørgsmål står verbet her før subjektet: Komt ...? betyder «kommer ...?». Eksempel: Komt hij morgen? – «Kommer han i morgen?». de deadline betyder «deadlinen». deadline er et substantiv, og de er den bestemte artikel, der står foran dette ord. Her handler det om den bestemte frist, som også omtales i den næste sætning. Snel betyder her «hurtigt» og fungerer som et adverbium: Det beskriver tempoet i, at fristen kommer nærmere. Som tillægsord foran et substantiv får ordet en anden form i et eksempel som een snelle trein – «et hurtigt tog». Dichterbij betyder «tættere på» eller «nærmere». Det er komparativformen af dichtbij («tæt på»). En nyttig række er dichtbij – dichterbij – het dichtstbij: «tæt på» – «tættere på» – «tættest på». Eksempel: De winkel komt dichterbij. – «Butikken kommer tættere på.» Samlet spørger Komt de deadline snel dichterbij?, om den bestemte deadline nærmer sig hurtigt: «Nærmer deadlinen sig?» Her udtrykker komt ... dichterbij det, at noget kommer tættere på, mens snel angiver hastigheden.

2. De deadline is dichtbij.

   Deadlinen er tæt på.

   deadline

   deadline

   is

   er

   dichtbij

   tæt på

   Uddybende forklaring

   deadline er her substantivet for den aftalte tidsfrist. Det er et lånt ord, som også bruges i nederlandsk; med bestemt artikel bliver det de deadline. Eksempel: De deadline komt dichterbij. – “Tidsfristen nærmer sig.” Her er deadline stadig det, der betegner tidsfristen. is er nutidsformen af verbet zijn (“at være”) i 3. person ental. Formen is bruges med et entalsgrundled, som i De deadline is ...; med flertal bruges nutidsformen zijn, for eksempel: De deadlines zijn dichtbij. – “Tidsfristerne er tæt på.” dichtbij betyder “tæt på” eller “i nærheden”. Det er skrevet som ét ord på nederlandsk. Det står efter is og beskriver, hvor tæt tidsfristen er; det udtrykker ikke her, at noget nødvendigvis bevæger sig. Som kontrast betyder ver weg “langt væk”. Eksempel: De winkel is dichtbij. – “Butikken er tæt på.” Samlet består sætningen af De deadline (“tidsfristen”), is (“er”) og dichtbij (“tæt på”). Den betyder derfor: “Deadlinen er tæt på.” Den enkle struktur kan genbruges som De/Het [substantiv] is [beskrivelse], når man vil beskrive et entals-substantiv.

3. Dus laten we met het belangrijkste deel beginnen.

   Så lad os begynde med hoveddelen.

   Dus

   så

   laten we

   lad os

   met

   med

   het belangrijkste

   det vigtigste

   deel

   del

   beginnen

   begynde

   Uddybende forklaring

   Dus betyder her “så” og fører fra det foregående til den foreslåede handling. Det kan også betyde “altså” i andre sammenhænge. laten we er en fast nederlandsk konstruktion til en fælles opfordring: “lad os …”. Den efterfølges normalt af en infinitiv, som i laten we beginnen (“lad os begynde”). Den angiver ikke alene, hvor mange personer der deltager; den fremstiller handlingen som noget, taleren foreslår, at taleren og mindst én anden gør sammen. met betyder “med”. Her indleder det det, man begynder med. Mønstret beginnen met svarer til “begynde med”; efter met kommer det valgte udgangspunkt. belangrijkste er superlativformen af adjektivet belangrijk (“vigtig”): belangrijk → belangrijker (“vigtigere”) → belangrijkste (“vigtigst”). I het belangrijkste deel står adjektivet foran substantivet deel og beskriver det som det vigtigste. het er artiklen for denne bestemte nominalgruppe, og deel er et intetkønsord i ental. Det er altså belangrijkste, ikke deel, der bærer sammenligningen. deel betyder “del” eller “afsnit”. Sammen med het belangrijkste betyder het belangrijkste deel “den vigtigste del”. Et genbrugeligt eksempel er: We bespreken eerst het belangrijkste deel. — “Vi gennemgår først den vigtigste del.” beginnen er infinitiven “begynde”. I den faste opfordring laten we beginnen står den efter laten we. Et nyttigt mønster er beginnen met + noget: Ik begin met de eerste vraag. — “Jeg begynder med det første spørgsmål.” Hele sætningen bygges sådan op: Dus (“så”) + laten we beginnen (“lad os begynde”) + met het belangrijkste deel (“med den vigtigste del”). Den samlede betydning er derfor: “Så lad os begynde med hoveddelen.”

4. Wil je dat nu doen?

   Vil du tage dig af det nu?

   Wil je

   vil du

   dat

   det

   nu

   nu

   doen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Wil je består af wil, nutidsformen af willen (at ville), og je, det ubetonede pronomen for “du”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Wil je ...? betyder “vil du ...?”. Ved jij/je bruges her wil, ikke wilt, i denne almindelige spørgeform. Eksempel: Wil je komen? — “Vil du komme?” dat er her et pronomen med betydningen “det”. Det er genstanden for handlingen, men den præcise reference er ikke angivet i den faste sætning. Det er altså ikke her bindeordet “at”; som bindeord ville dat indlede en ledsætning, for eksempel Ik weet dat hij komt — “Jeg ved, at han kommer.” nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan normalt stå andre steder i sætningen, men her står det før infinitiven og fremhæver tidspunktet: “gøre det nu”. doen er infinitiven af doen, “at gøre”. Efter wil står hovedverbet i infinitiv: wil ... doen — “vil ... gøre”. I den faste oversættelse gengives kombinationen dat doen naturligt som “tage dig af det”, men den mere direkte struktur er “ville gøre det”. Eksempel: Ik wil dat doen. — “Jeg vil gøre det.” Hele spørgsmålet bygges således op: Wil je (“vil du”) + dat (“det”) + nu (“nu”) + doen (“gøre”). Den samlede betydning er derfor: “Vil du tage dig af det nu?”

5. Ik kan beginnen terwijl jij het bestand bekijkt.

   Jeg kan begynde, mens du tjekker filen.

   Ik kan

   jeg kan

   beginnen

   begynde

   terwijl

   mens

   jij

   du

   bestand

   fil

   bekijkt

   tjekker

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan”. ik er 1. persons entalspronomen, “jeg”, og kan er nutidsformen af kunnen, “at kunne”. Konstruktionen ik kan + infinitiv bruges til at sige, at taleren har mulighed for eller evne til at gøre noget. Eksempel: Ik kan morgen komen. – “Jeg kan komme i morgen.” beginnen betyder her “begynde”. Det er infinitiven, som står efter det finitte hjælpeverbum kan; derfor får beginnen ikke en personbøjning i denne sætning. Eksempel: Wij kunnen beginnen. – “Vi kan begynde.” Her er kunnen den bøjede form, mens beginnen stadig er infinitiv. terwijl betyder “mens” og indleder en ledsætning, der angiver, at to handlinger foregår samtidig. Eksempel: Ik lees terwijl jij werkt. – “Jeg læser, mens du arbejder.” jij betyder “du”. Det er 2. persons entalspronomen og fungerer her som subjekt i ledsætningen. Den tilsvarende objektsform er jou, “dig”: Ik zie jou. – “Jeg ser dig.” bestand betyder “fil”. Substantivet står med den bestemte artikel het i den fulde gruppe het bestand, “filen”. bestand kan også bruges i andre sammenhænge, men her er betydningen en computerfil. bekijkt betyder her “tjekker” eller “ser på”. Det er nutidsformen af verbet bekijken, “at se på/undersøge”, med 2. person ental, fordi subjektet er jij: jij bekijkt. Eksempel: Jij bekijkt het document. – “Du ser på dokumentet.” Samlet er strukturen Ik kan beginnen terwijl jij het bestand bekijkt: Ik kan beginnen siger “jeg kan begynde”, og terwijl jij het bestand bekijkt tilføjer, at det sker, mens du tjekker filen. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg kan begynde, mens du tjekker filen.”

6. Waar moet ik eerst naar kijken?

   Hvad skal jeg se efter først?

   Waar

   hvad

   moet ik

   skal jeg

   eerst

   først

   naar kijken

   se på

   Uddybende forklaring

   Waar betyder her “hvad” eller mere konkret “hvilken ting”, fordi det hører sammen med naar i forbindelsen kijken naar (“se på”). I denne spørgekonstruktion står naar senere i sætningen, mens waar står først. Det er altså ikke betydningen “hvor” i denne sætning. Eksempel: Waar luister je naar? = “Hvad lytter du til?” moet ik består af modalverbet moeten i nutid, moet, og subjektet ik. Moet betyder her “skal” og udtrykker, hvad taleren skal gøre. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Moet ik wachten? = “Skal jeg vente?” Her står moet ik efter spørgsmålsleddet Waar. eerst betyder “først” og angiver rækkefølge: handlingen skal ske før andre relevante trin. Eksempel: Lees eerst de notities. = “Læs først noterne.” naar kijken er den genanvendelige forbindelse kijken naar, “se på”. kijken er infinitivformen og betyder “se/kigge”, mens naar er præpositionen, der markerer det, blikket rettes mod. I denne sætning står naar foran infinitiven kijken: Waar moet ik naar luisteren? = “Hvad skal jeg lytte til?” Samlet består sætningen af spørgsmålet om det, der skal ses på (Waar), modalverbet med subjektet (moet ik), rækkefølgen (eerst) og handlingen (naar kijken). Den betyder derfor: “Hvad skal jeg se efter først?” Formen spørger, hvilken ting eller hvilket punkt taleren skal se på først.

7. Zorg dat de notities bij het verzoek passen.

   Sørg for, at noterne passer til anmodningen.

   Zorg dat

   sørg for, at

   notities

   noter

   bij

   til

   verzoek

   anmodning

   passen

   passe

   Uddybende forklaring

   Zorg dat er en fast, genanvendelig måde at give en opfordring på: “sørg for, at …”. Zorg er imperativformen af zorgen (“tage sig af; sørge for”), og dat indleder den del, der beskriver, hvad der skal sikres. Eksempel: Zorg dat je op tijd bent. — “Sørg for, at du kommer til tiden.” notities betyder her “noter” og er flertal af notitie (“note”). Flertalsformen viser, at der er tale om flere noter; den bestemte form er de notities. Eksempel: De notities zijn duidelijk. — “Noterne er tydelige.” bij angiver her tilknytning eller relation: noget passer bij noget andet, altså “passer til” eller “hænger sammen med” det. I denne sætning knytter det noterne til anmodningen. verzoek betyder “anmodning” eller “forespørgsel”. Formen er ental; med bestemt artikel bliver det het verzoek, “anmodningen”. Eksempel: Ik lees het verzoek. — “Jeg læser anmodningen.” passen betyder her “passe” i betydningen “være passende eller stemme overens med”. Det står i nutid i flertal, fordi subjektet de notities er flertal. Entalsformen er past: De notitie past bij het verzoek. — “Noten passer til anmodningen.” I konstruktionen passen bij følges verbet altså af bij og det, som noget skal passe til. Samlet består opfordringen af Zorg dat + en ledsætning: de notities bij het verzoek passen. Den ledsætning siger, at noterne skal være passende i forhold til anmodningen. Hele betydningen er derfor: “Sørg for, at noterne passer til anmodningen.”

8. Dan schrijf ik een korte update.

   Så skriver jeg en kort opdatering.

   Dan

   så / derefter

   schrijf

   skriver

   ik

   jeg

   een

   en

   korte

   kort

   update

   opdatering

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så/derefter” og placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt. Som tidsadverbium står det først i sætningen. schrijf er nutidsformen af schrijven (“at skrive”) i første person ental: ik schrijf = “jeg skriver”. Når et andet led som Dan står først, kommer verbet før subjektet: Dan schrijf ik .... Det ændrer ikke, hvem der skriver. ik er pronomenet for første person ental, altså “jeg”. I den faste sætning er det den, der udfører skrivehandlingen. een er den ubestemte artikel. Den svarer her til “en” foran et enkelt, ikke nærmere bestemt navneord; den angiver ikke nødvendigvis et tal, der skal fremhæves. korte er adjektivet kort (“kort”) i formen foran update. I een korte update står adjektivet med -e; den form bruges blandt andet foran et ubestemt entalsnavneord af denne type. Sammenlign: een korte tekst = “en kort tekst”, men een kort verhaal = “en kort fortælling”, hvor verhaal er et intetkønsord. update er et navneord, der her betyder “opdatering”. Det kan bruges om en kort meddelelse eller status med nye oplysninger. Eksempel: Ik schrijf een update. — “Jeg skriver en opdatering.” Hele mønsteret er Dan + verballed + subjekt + en ubestemt navneordsgruppe: Dan schrijf ik een korte update. Først markeres rækkefølgen med “så/derefter”, derefter kommer “skriver jeg”, og til sidst det, der skrives: “en kort opdatering”. Den naturlige samlede oversættelse er: “Så skriver jeg en kort opdatering.”

9. Als die klaar is, kunnen we die delen.

   Når den er klar, kan vi dele den.

   Als

   når

   die

   den

   klaar

   klar

   is

   er

   kunnen we

   kan vi

   die

   den

   delen

   dele

   Uddybende forklaring

   Als indleder her en tidsledsætning og betyder “når”. Det kan også indlede en betingelsessætning med betydningen “hvis”. I mønstret Als ..., ... står ledsætningen først. Det første die er et demonstrativt pronomen. Her svarer det til “den” i den faste oversættelse. Formen die bruges om ental med de-ord og også om flertal; formen alene identificerer derfor ikke en bestemt referent. klaar betyder her “klar” eller “færdig” og beskriver en tilstand. Eksempel: De tas is klaar. — “Tasken er færdig.” is er tredje person ental i nutid af zijn (“at være”): zijn → is. I die klaar is står det finitte verbum sidst, som det normalt gør i en nederlandsk ledsætning. kunnen we betyder “kan vi”. kunnen er her et finit modalverbum i nutid, flertal, sammen med subjektet we. Formen er skrevet ens med infinitiven kunnen, men fungerer her ikke som infinitiv. Når ledsætningen står først, kommer verbet før subjektet i hovedsætningen: Als ..., kunnen we ... — “Når ..., kan vi ...”. Det andet die er igen et demonstrativt pronomen. Det står som objekt for delen og svarer også til “den” i den faste oversættelse. Den faste tekst angiver samme tilsigtede enhed som i den første del, men dens konkrete identitet er ikke navngivet. delen er infinitiven og basisformen med betydningen “at dele”. Efter modalverbet kunnen står infinitiven uden te: We kunnen delen. — “Vi kan dele.” Samlet betyder Als die klaar is “Når den er klar”. Derefter følger kunnen we die delen — “kan vi dele den”. Hele ytringen betyder derfor: “Når den er klar, kan vi dele den.”