Ik
«Ik» betyder «jeg» og er den, der har skrevet noten i «Ik heb een kort briefje geschreven». Det står som subjekt foran verballeddet og kan genbruges som subjekt, når man fortæller, hvad man selv gør.
heb
I «Ik heb een kort briefje geschreven» betyder «heb» «har» og fungerer som hjælpeverbum sammen med «geschreven». Konstruktionen bruges til at fortælle, at man har skrevet noget; «heb» står efter subjektet og før resten af verballeddet.
een
«een» er den ubestemte artikel foran «kort briefje» og svarer her til «en». Den bruges foran et enkelt, endnu ikke nærmere bestemt substantiv, som i en kort note.
kort
«kort» beskriver «briefje» som en kort note. Det står foran substantivet i «een kort briefje» og kan genbruges foran et substantiv, når man angiver dets længde eller omfang.
briefje
«briefje» betyder her «en kort note» eller «en lille seddel», altså den tekst, der er blevet skrevet. I «een kort briefje» står det efter artikel og beskrivelse; det kan bruges om en kort skriftlig besked i en arbejdssituation.
geschreven
«geschreven» betyder «skrevet» og afslutter sammen med «heb» udsagnet om, at noten er skrevet. Formen står efter objektet i «Ik heb een kort briefje geschreven» og bruges her til at beskrive resultatet af at skrive.
Mag
«Mag» betyder her «må» og bruges til at spørge om tilladelse: «Mag ik het nu lezen?». Det står først i spørgsmålet og kan bruges, når man høfligt spørger, om man må gøre noget.
het
I «Mag ik het nu lezen?» og «Hier is het.» henviser «het» til noten. Det står som det, der læses, i det første udsagn, og som det, der vises, i det andet; det kan genbruges til at henvise til noget allerede nævnt.
nu
«nu» betyder «nu» og angiver, at læsningen skal ske på dette tidspunkt i «Mag ik het nu lezen?». Det står før handlingen og kan bruges til at gøre tidspunktet for en handling tydeligt.
lezen
«lezen» betyder «læse» og er handlingen, som der spørges om tilladelse til i «Mag ik het nu lezen?». Det står efter «Mag ik» og bruges her med objektet «het» for at angive, hvad man vil læse.
Hier
«Hier» betyder «her» og bruges i «Hier is het.» til at præsentere eller udpege noten på det sted, hvor den er. Det står først og kan bruges, når man viser nogen noget, der er til stede.
is
«is» betyder «er» i «Hier is het.» og forbinder «het» med stedet «Hier». Det bruges her til at fortælle, hvor den omtalte note er, og kan genbruges i korte udsagn om placering eller tilstedeværelse.
leest
«leest» betyder her «læser» i betydningen, at teksten fungerer godt at læse, som i «Het leest goed.». Sammen med «goed» vurderer det, hvordan teksten virker for læseren; det kan bruges til at kommentere en teksts læsbarhed.
goed
«goed» betyder «godt» og giver i «Het leest goed.» en positiv vurdering af, hvordan teksten læses. Det står efter «leest» og kan bruges efter en handling, når man vurderer, at noget fungerer på en god måde.
Zou
«Zou» betyder «ville» og gør spørgsmålet «Zou één detail meer helpen?» til et forsigtigt forslag eller en overvejelse. Det står først og bruges her til at spørge, om en mulig ændring vil være nyttig.
één
«één» betyder tallet «én» og angiver i «één detail meer», at der foreslås en enkelt ekstra detalje. Det står foran substantivet og kan bruges, når man vil angive præcist, hvor mange ting der menes.
detail
«detail» betyder «detalje» og er den ekstra oplysning, som måske kan hjælpe noten i «Zou één detail meer helpen?». Det står efter talordet og før «meer» i «één detail meer»; udtrykket kan bruges, når man foreslår at tilføje en konkret oplysning.
meer
«meer» betyder «mere» eller «ekstra» og viser i «één detail meer», at detaljen kommer oven i det, der allerede findes. Det står efter substantivet her og kan genbruges i mønsteret med noget ekstra, der skal tilføjes.
helpen
«helpen» betyder «hjælpe» og spørger i «Zou één detail meer helpen?», om den ekstra detalje vil gøre noten mere nyttig eller bedre. Det står efter «Zou» og bruges her til at spørge om virkningen af en mulig ændring.
regel
«regel» betyder «linje» i en tekst og er den ekstra tekstlinje, som foreslås i «Eén regel meer zou het beter maken.». Det står efter «Eén» og kan bruges om en enkelt linje i en note eller et andet skriftligt dokument.
beter
«beter» betyder «bedre» og beskriver i «het beter maken», at noten skal få en forbedret kvalitet. Det står sammen med «maken» og bruges, når man sammenligner den nuværende tekst med den forbedrede version.
maken
«maken» betyder «gøre» i konstruktionen «het beter maken», hvor det sammen med «beter» betyder at gøre noten bedre. «Het» er det, der ændres, «beter» beskriver resultatet, og «maken» udtrykker selve ændringen.
voeg
I «Ik voeg dat nu toe» er «voeg ... toe» udtrykket for «tilføjer». «voeg» er verbaldelen, mens «toe» fuldender udtrykket; det bruges, når man fortæller, at man lægger noget til en eksisterende tekst.
dat
«dat» betyder her «det» og henviser til den foreslåede ekstra tekst i «Ik voeg dat nu toe». Det står som det, der bliver tilføjet, og kan bruges til at pege tilbage på noget, som netop er blevet nævnt.
toe
«toe» er partiklen i «voeg ... toe» og bidrager sammen med «voeg» til betydningen «tilføje». I «Ik voeg dat nu toe» står den efter «nu», mens det, der tilføjes, står tidligere i sætningen; udtrykket bruges om at lægge noget til.
Dan
«Dan» betyder «så» eller «derefter» og forbinder tilføjelsen med næste skridt i «Dan zouden we klaar moeten zijn om het te delen.». Det står først og kan bruges til at markere en følge eller det, der sker bagefter.
zouden
«zouden» betyder her «ville» og udtrykker en forventning om, at gruppen er klar efter tilføjelsen. Det står sammen med «moeten» i «zouden we klaar moeten zijn» og bruges til forsigtigt at formulere, hvad der bør være tilfældet.
we
«we» betyder «vi» og er subjektet i «zouden we klaar moeten zijn». Det henviser til de personer, der sammen har gennemgået noten, og kan bruges som subjekt, når taleren inkluderer sig selv og andre.
klaar
«klaar» betyder «klar» og beskriver i «klaar moeten zijn», at noten og arbejdet er klar til næste skridt. Det står før «zijn» og kan bruges efter et verbum, der beskriver en tilstand, man befinder sig i.
moeten
«moeten» betyder her «bør» og angiver, at det forventes, at gruppen er klar i «klaar moeten zijn». Det står før «zijn» og kan bruges sammen med en anden verbal handling eller tilstand, som ses som nødvendig eller forventet.
zijn
«zijn» betyder «være» og beskriver sammen med «klaar», hvilken tilstand gruppen forventes at være i: «klaar moeten zijn». Det står efter «moeten» og bruges her til at angive tilstanden før delingen.
om
«om» indleder sammen med «te» formålet i «om het te delen», altså hvad gruppen skal være klar til. Det bruges her før en handling, der forklarer formålet med at være klar.
te
«te» står foran «delen» i «om het te delen» og markerer den handling, som formålet består i. Sammen med «om» danner det en konstruktion for «for at»; her handler formålet om at dele noten.
delen
«delen» betyder «dele» og er den handling, gruppen skal være klar til i «om het te delen». Det står efter «te» og har «het» som det, der skal deles; det kan bruges, når man giver en tekst eller oplysning videre til andre.