At få hjælp til en opgave | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb hulp nodig bij deze taak.

   Jeg har brug for hjælp til denne opgave.

   Ik heb

   jeg har

   hulp

   hjælp

   nodig

   nødvendig

   bij

   til

   deze

   denne

   taak

   opgave

   Uddybende forklaring

   Ik heb er første person ental af det almindelige nederlandske verbum hebben (at have): ik heb = »jeg har«. Sammen med nodig indgår det i det genanvendelige mønster iets nodig hebben, »at have brug for noget«. Eksempel: Ik heb tijd nodig. = »Jeg har brug for tid.« hulp betyder her »hjælp«. Ordet kan bruges om hjælp som noget, man får eller har brug for. Eksempel: Zij geeft hulp. = »Hun giver hjælp.« nodig betyder i denne konstruktion »nødvendig« og bidrager sammen med hebben til betydningen »have brug for«. Det er ikke alene heb eller alene nodig, der udtrykker hele denne betydning; lær mønsteret Ik heb ... nodig som »Jeg har brug for ...«. bij betyder her »til« i forbindelsen nodig bij, hvor det angiver den opgave eller aktivitet, som hjælpen vedrører. Det kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her passer »til« med den faste oversættelse. deze betyder »denne« og står foran taak. Formen bruges blandt andet foran et entalsord med de-artikel og foran flertalsord; den modsvares ikke generelt af én bestemt dansk form i alle sammenhænge. I dette eksempel peger den på den konkrete opgave, der omtales. Eksempel: deze vraag = »dette spørgsmål«. taak betyder »opgave«. Det er et entalsord; flertalsformen er taken. Eksempel: De taak is moeilijk. = »Opgaven er svær.« Sammen bliver Ik heb hulp nodig til »Jeg har brug for hjælp«, og bij deze taak præciserer, hvad hjælpen gælder: »til denne opgave«. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg har brug for hjælp til denne opgave.«

2. Welk deel is moeilijk?

   Hvilken del er svær?

   Welk

   hvilken

   deel

   del

   moeilijk

   svær

   Uddybende forklaring

   Welk står foran deel og spørger, hvilken del der menes. Det er spørgeordet, der bruges med et entalssubstantiv af het-typen; deel er netop et het-ord: het deel. Sammenlign welke med et de-ord eller i flertal, for eksempel welke taak? = »hvilken opgave?« og welke delen? = »hvilke dele?«. deel betyder en del eller sektion af noget. Den bestemte form er het deel, og flertallet er delen. Eksempel: Het eerste deel is onduidelijk. betyder »Den første del er uklar.« Her betegner deel stadig en afgrænset sektion, mens eerste angiver dens rækkefølge. moeilijk beskriver, at noget er svært. I denne sætning står det efter is som en beskrivelse af deel; det bøjes ikke efter køn eller tal i denne brug. Den nyttige sammenligning er moeilijk → moeilijker → het moeilijkst (svær → sværere → sværest). Eksempel: Deze oefening is moeilijk. = »Denne øvelse er svær.« Samlet danner Welk deel spørgsmålet »hvilken del«, is forbinder delen med dens egenskab, og moeilijk siger, at egenskaben er »svær«. Hele ytringen betyder derfor: »Hvilken del er svær?«

3. Het eerste deel is onduidelijk.

   Den første del er uklar.

   eerste

   første

   deel

   del

   onduidelijk

   uklar

   Uddybende forklaring

   eerste betyder her “første” og er ordinaltallet af één. I nederlandsk har eerste samme form foran ental og flertal samt foran de- og het-ord: de eerste vraag og het eerste deel. Det udtrykker rækkefølge, ikke nødvendigvis et bestemt antal deltagere eller dele. deel betyder “del” eller “afsnit”. Det er et intetkønsord: ental har het deel, mens flertal er de delen. I denne sætning er deel ental og betegner den første del, som den faste oversættelse angiver. onduidelijk betyder “uklar” eller “ikke tydelig”. Det er et adjektiv, der beskriver deel her. Den positive modsætning er duidelijk (“tydelig”): De uitleg is duidelijk. — “Forklaringen er tydelig.” I hele sætningen står Het eerste deel som subjekt: het er den bestemte artikel til det entallige intetkønsord deel, og eerste angiver dets rækkefølge. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. onduidelijk er prædikativet og beskriver subjektet. Derfor betyder Het eerste deel is onduidelijk. “Den første del er uklar.”

4. Ik kan je laten zien hoe je het doet.

   Jeg kan vise dig, hvordan du gør.

   Ik kan

   jeg kan

   laten zien

   vise

   hoe

   hvordan

   doet

   gør

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her «jeg kan» og danner sammen med et efterfølgende infinitiv en konstruktion for mulighed eller evne. kan er nutidsformen af kunnen; infinitiven står uden te: Ik kan helpen betyder «Jeg kan hjælpe». I denne sætning er Ik subjektet, mens kan bøjes efter personen. laten zien er en fast, genanvendelig konstruktion, der betyder «vise» eller mere bogstaveligt «lade se». Efter laten kommer her zien i infinitiv. Mønstret iemand iets laten zien kan bruges om at vise noget til nogen: Ik laat haar de foto zien betyder «Jeg viser hende billedet». Den valgte oversættelse gør det klart, at je er den person, der får noget vist. hoe betyder «hvordan» og indleder her en indirekte spørgende ledsætning: hoe je ... doet = «hvordan du ... gør». Det er ikke et spørgsmål om en ukendt person, men om måden, noget udføres på. Sammenlign hoe het werkt — «hvordan det fungerer». doet betyder her «gør». Det er nutidsformen af verbet doen i anden person ental med je: je doet. Andre centrale nutidsformer er ik doe, hij doet og wij doen. I ledsætningen står je før verbet, og doet beskriver den handling, som je udfører. Hele sætningen bygges således op: Ik kan («jeg kan») + je laten zien («vise dig») + hoe je het doet («hvordan du gør det»). Den samlede betydning er: «Jeg kan vise dig, hvordan du gør.»

5. Zal ik met dit bestand beginnen?

   Skal jeg begynde med denne fil?

   Zal ik

   skal jeg …?

   met

   med

   dit

   denne

   bestand

   fil

   beginnen

   begynde

   Uddybende forklaring

   Zal ik er en spørgende konstruktion med første person: zal er første person ental af zullen, og ik betyder “jeg”. Sammen med infinitiven senere i sætningen bruges den her til at spørge, om taleren skal gøre noget: Zal ik beginnen? = “Skal jeg begynde?” I en almindelig meddelelse står rækkefølgen typisk Ik zal beginnen; i spørgsmålet står verbet først. met betyder her “med” og markerer det, man begynder med. Konstruktionen beginnen met + noget er nyttig: Ik begin met de oefening. = “Jeg begynder med øvelsen.” dit betyder “denne” foran et entalsord af typen het-ord. Formen er altså valgt, fordi bestand er et sådant ord; den peger på noget bestemt tæt på eller aktuelt i situationen. Dit er ikke selv en markør for et bestemt antal ud over den entalsform, som det står sammen med. bestand betyder “fil” i denne sammenhæng. Flertalsformen er bestanden: de bestanden = “filerne”. Ordet kan også bruges om andre slags bestande eller samlinger i andre sammenhænge, men her er betydningen en computerfil. beginnen er infinitiven “begynde”. Den står i grundform, fordi den følger zal; efter et bøjet hjælpeverbum står det andet verbum på nederlandsk normalt som infinitiv. Nyttige former er begin (første person i nutid), begon (datid) og begonnen (kort tillægsform). Konstruktionen beginnen met tager det, man starter med, efter met. Sætningen samles således: Zal ik spørger, om taleren skal gøre noget, beginnen angiver handlingen, og met dit bestand angiver, at filen er udgangspunktet. Hele betydningen er derfor: “Skal jeg begynde med denne fil?”

6. Begin daar en laat me dan zien wat je hebt.

   Begynd der, og vis mig så, hvad du har.

   Begin

   begynd

   daar

   der

   laat me … zien

   lad mig se; vis mig

   dan

   så; derefter

   wat

   hvad

   hebt

   har

   Uddybende forklaring

   Begin står først som en opfordring eller imperativ til én eller flere tilhørere. Grundformen er beginnen; imperativen er begin. Eksempel: Begin hier. betyder “Begynd her.” daar betyder “der” og peger på et sted, som ikke bliver nærmere identificeret i selve sætningen. Det er ikke det samme som daarom, der betyder “derfor”. laat me zien er den faste konstruktion laten zien, som her betyder “vise mig”. laat er den bøjede form af laten, me er objektet “mig”, og zien er infinitiven “se”. I denne konstruktion får “lad mig se” den naturlige betydning “vis mig”. Eksempel: Laat me dat zien. betyder “Vis mig det.” dan betyder her “så” eller “derefter” og forbinder den næste handling med det, der bliver bedt om først. Det angiver rækkefølgen uden i sig selv at angive et bestemt tidsrum. wat je hebt er en ledsætning, der angiver indholdet af det, som skal vises: “hvad du har”. wat betyder her “hvad” og indleder spørgsmålet eller indholdet om, hvad noget er eller består af. je er subjektet “du”. hebt er nutidsformen af hebben for je: hebben – je hebt – had – gehad. Eksempel: Ik weet wat je hebt. betyder “Jeg ved, hvad du har.” Samlet består sætningen af opfordringen Begin daar, “Begynd der”, efterfulgt af en laat me dan zien wat je hebt, “og vis mig så, hvad du har”. Den beder altså modtageren om først at begynde dér og derefter vise taleren, hvad modtageren har.

7. Ik ga dat nu proberen.

   Jeg vil prøve det nu.

   Ik ga

   jeg vil

   dat

   det

   nu

   nu

   proberen

   prøve

   Uddybende forklaring

   Ik ga betyder her, at taleren har til hensigt at gøre noget: "jeg vil ...". Det er en form af gaan ("gå") sammen med et efterfølgende infinitiv. Ik er første person ental, og i denne konstruktion står det finitte ga foran infinitiven: Ik ga ... proberen. Det betyder ikke nødvendigvis fysisk bevægelse. Eksempel: Ik ga morgen bellen. — "Jeg vil ringe i morgen." dat betyder her "det" og er et henvisende pronomen. Den præcise genstand eller handling, som dat henviser til, er ikke identificeret i den faste sætning alene. Pronomenet kan derfor genbruges, når den henviste ting allerede er kendt: Ik zie dat. — "Jeg ser det." nu betyder "nu" og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ik begin nu. — "Jeg begynder nu." proberen betyder "prøve" eller "forsøge". Det er infinitiven efter ga; grundformen er også proberen. Med proberen kan man ofte angive det, man forsøger, direkte bagefter: Ik ga het proberen. — "Jeg vil prøve det." Samlet består ytringen af Ik ga ("jeg vil"), dat ("det"), nu ("nu") og proberen ("prøve"). Den nederlandske ordstilling giver derfor betydningen: "Jeg vil prøve det nu."

8. Ik kan je werk daarna controleren.

   Jeg kan tjekke dit arbejde bagefter.

   Ik kan

   jeg kan

   je

   dit

   werk

   arbejde

   daarna

   bagefter

   controleren

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet Ik (“jeg”) og den bøjede form kan af verbet kunnen (“at kunne”). kan er 1. person ental i nutid. Efter et modalverb som kan står det andet verb normalt i infinitiv: Ik kan controleren = “Jeg kan tjekke”. je betyder her “dit” og fungerer som possessivt bestemmelsesord foran werk. Det angiver, at arbejdet hører sammen med den person, der tiltales. Den samme nederlandske form je kan også bruges som ubetonet objektspronomen (“dig”), så dens rolle må ses i sætningen. werk betyder “arbejde” i denne sammenhæng. Det er substantivet het werk; het er den bestemte artikel, som bruges med dette ord. Et nyttigt eksempel er Ik doe mijn werk — “Jeg laver mit arbejde.” daarna er et tidsadverbium, der betyder “bagefter” eller “derefter”. Det placerer kontrollen efter noget tidligere omtalt; sammen med den foregående sætning peger det naturligt på tiden efter forsøget. Eksempel: Eerst lees ik, daarna schrijf ik — “Først læser jeg, bagefter skriver jeg.” controleren er infinitiven af verbet “at tjekke” eller “at kontrollere”. Her står den efter kan, og derfor bærer kan person- og nutidsbøjningen, mens controleren forbliver infinitiv. Eksempel: Zij kan de tekst controleren — “Hun kan tjekke teksten.” Samlet bliver mønstret Ik kan + possessivt je + substantivet werk + tidsadverbiet daarna + infinitiven controleren: “Jeg kan tjekke dit arbejde bagefter.” Sætningen udtrykker mulighed eller evne til at udføre kontrollen på et senere tidspunkt.