Gennemgå ord med kort | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wil deze woorden herhalen.

   Jeg vil gerne gennemgå disse ord.

   Ik wil

   jeg vil gerne

   deze

   disse

   woorden

   ord

   herhalen

   gennemgå igen

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil gerne”. wil er 1. person ental i nutid af willen (“ville”): ik wil, jij wilt/wil, wij willen. Efter willen står det næste verbum normalt i infinitiv, ofte sidst i sætningen. Eksempel: Ik wil leren. — “Jeg vil gerne lære.” Den danske oversættelses gerne gør ønsket naturligt på dansk, men der står ikke et særskilt nederlandsk graag i den faste sætning. deze betyder “disse” her og står foran et substantiv i flertal. Det er den almindelige nederlandske demonstrative form for flertal; i ental bruges deze også foran de-ord, mens dit bruges foran et het-ord. Eksempel: Deze boeken zijn nieuw. — “Disse bøger er nye.” woorden betyder “ord”. Grundformen er woord, og flertalsformen er woorden. Sammenlign: een woord — “et ord”, twee woorden — “to ord”. I den faste sætning viser woorden både, at der er tale om flere ord, og hvilket substantiv deze bestemmer. herhalen betyder “gennemgå eller gentage igen” i denne sammenhæng. Det er infinitiven, som følger efter wil; den bærer ikke selv tid eller person her. Grundbetydningen er at gøre noget endnu en gang, mens den faste oversættelse vælger “gennemgå” som den naturlige læringskontekst. Eksempel: Ik herhaal de zin. — “Jeg gentager sætningen.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ik wil (“jeg vil gerne”) + deze woorden (“disse ord”) + herhalen (“gennemgå igen”). Hele betydningen er derfor: “Jeg vil gerne gennemgå disse ord.”

2. Laten we deze woordkaartjes gebruiken.

   Lad os bruge disse ordkort.

   Laten we

   lad os

   deze

   disse

   woordkaartjes

   ordkort

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk opfordringskonstruktion med betydningen “lad os”. laten står her i formen laten, og we er subjektet “vi”. Mønstret Laten we + infinitiv bruges til at foreslå, at taleren og mindst én anden person gør noget sammen. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” deze betyder her “disse” og peger på noget i flertal. Formen står sammen med woordkaartjes, som er flertal. I hollandsk bruges deze også foran ental med fælleskønsord, mens dit bruges foran ental med intetkønsord; i denne sætning er flertallet den relevante egenskab. Eksempel: Deze boeken zijn nieuw. — “Disse bøger er nye.” woordkaartjes betyder “ordkort”. Det er flertal af woordkaartje, et sammensat ord af woord (“ord”) og kaartje (“lille kort” eller “kort”). Endelsen -s markerer flertallet i denne form: woordkaartje → woordkaartjes. Eksempel: Ik heb drie woordkaartjes. — “Jeg har tre ordkort.” Dette eksempel introducerer et nyt antal som eksempel og er ikke en oplysning om den faste sætning. gebruiken betyder “bruge” og er infinitiven efter Laten we. Den samme infinitiv kan bruges i andre konstruktioner, for eksempel We gebruiken deze woordkaartjes. — “Vi bruger disse ordkort.” Her er gebruiken et finit verbum i nutid med subjektet we, mens det i den faste sætning står som infinitiv efter opfordringskonstruktionen. Samlet består sætningen af opfordringen Laten we, genstandsleddet deze woordkaartjes (“disse ordkort”) og infinitiven gebruiken (“bruge”). Hele betydningen er derfor: “Lad os bruge disse ordkort.”

3. Ik kan dit woord niet onthouden.

   Jeg kan ikke huske dette ord.

   Ik kan

   jeg kan

   dit

   dette

   woord

   ord

   niet

   ikke

   onthouden

   huske

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan”. Ik er 1. persons entalspronomen, og kan er nutidsformen af modalverbet kunnen med ik. Konstruktionen Ik kan + infinitiv bruges til at sige, at taleren har eller ikke har evnen til noget. I en hovedsætning står modalverbet på anden plads, mens den følgende infinitiv står senere i sætningen. dit betyder “dette” og er et nederlandsk demonstrativ, der bruges foran et entalsord af het-typen, som woord. Det peger på et bestemt ord, men selve sætningen angiver ikke, hvilket ord det er. woord betyder “ord”. Det er et intetkønsord: het woord, flertal woorden. I eksemplet dit woord viser dit, at der tales om ét bestemt ord. niet betyder “ikke” og danner nægtelsen. Her nægter det hele evnen eller muligheden i Ik kan ... onthouden: taleren kan ikke huske ordet. onthouden betyder her “huske” eller “beholde i hukommelsen”. Det er infinitiven, grundformen, efter modalverbet kan. Det samme verbum kan også bruges om at huske eller lære noget udenad, afhængigt af sammenhængen. Et kort eksempel: Ik wil dit woord onthouden. — “Jeg vil huske dette ord.” Sammen danner Ik kan dit woord niet onthouden mønstret subjekt + modalverbum + objekt + nægtelse + infinitiv: “Jeg kan ikke huske dette ord.” kan viser evnen, niet nægter den, og onthouden angiver den handling, som taleren ikke kan udføre.

4. Kijk naar de voorbeeldzin.

   Se på eksempelsætningen.

   Kijk naar

   se på

   voorbeeldzin

   eksempelsætning

   Uddybende forklaring

   Kijk naar betyder her “se på”. Kijk er imperativformen af det regelmæssige verbum kijken (“at se”). Imperativ bruges til en direkte opfordring; subjektet er normalt underforstået som “du”. naar angiver her det, som blikket rettes mod. Et genanvendeligt mønster er Kijk naar + [det, man skal se på], for eksempel: Kijk naar de foto. — “Se på billedet.” voorbeeldzin betyder “eksempelsætning”. Det er et sammensat substantiv: voorbeeld betyder “eksempel”, og zin betyder “sætning”. Den observerede form er ental; flertalsformen er voorbeeldzinnen. I nederlandsk skrives denne type sammensætning som ét ord, og bestemmelsesordet står foran hele substantivet: de voorbeeldzin (“eksempelsætningen”). Et nyt eksempel er: Dit is een voorbeeldzin. — “Dette er en eksempelsætning.” Samlet består ytringen af opfordringen Kijk naar og det, der skal ses på, de voorbeeldzin: “Se på eksempelsætningen.”

5. De zin helpt me om het te onthouden.

   Sætningen hjælper mig med at huske det.

   zin

   sætning

   helpt

   hjælper

   me

   mig

   het

   det

   onthouden

   huske

   Uddybende forklaring

   zin betyder her “sætning”. Grundformen er zin, og flertalsformen er zinnen. I De zin er De den bestemte artikel, og zin er navneordet, der fungerer som subjekt. helpt betyder her “hjælper”. Det er nutidsformen af helpen med tredje person ental: de zin helpt. Sammenlign ik help og de zinnen helpen; verbets form følger subjektets person og tal. me er den ubetonede objektsform af første persons pronomen og betyder “mig”. Den betonede form er mij, for eksempel i De zin helpt mij — “Sætningen hjælper mig”. Her betegner me den person, der modtager hjælpen. het er her et personligt pronomen som direkte objekt og betyder “det”. Det fungerer ikke som artikel i denne sætning. Den konkrete ting, som het henviser til, er ikke identificeret yderligere i den faste sætning eller oversættelsen. onthouden betyder her “at huske” eller “huske”. Det er infinitiven; grundformen er onthouden. I mønstret om ... te onthouden står te foran infinitiven. Her introducerer om ... te onthouden den handling, som hjælpen vedrører: at huske det. Hele sætningen bygges sådan: De zin — “sætningen” — er subjektet, helpt me — “hjælper mig” — angiver handlingen og den person, der modtager hjælpen, og om het te onthouden — “at huske det” — fuldender betydningen af helpt. Samlet betyder den: “Sætningen hjælper mig med at huske det.”

6. Probeer een ander kaartje en kijk eerst naar het voorbeeld.

   Prøv et andet kort, og se først på eksemplet.

   Probeer

   prøv

   ander

   anden/et andet

   kaartje

   kort

   kijk … naar

   se på

   eerst

   først

   voorbeeld

   eksempel

   Uddybende forklaring

   Probeer er imperativformen af proberen («at prøve»). Den er en direkte opfordring, men formen markerer ikke i sig selv, om der tales til én eller flere personer. I almindelig nutid får verbet fx formen ik probeer = «jeg prøver»; den form står i den næste sætning. ander betyder her «anden/et andet» og står foran kaartje. I een ander kaartje har adjektivet ingen -e, fordi kaartje er et intetkønsord i ental, og den ubestemte bestemmelse een står foran. Et genanvendeligt mønster er een ander + intetkønsord, fx een ander boek = «en anden bog». Formen andere bruges i andre nominale omgivelser, fx andere kaartjes = «andre kort». kaartje betyder her «kort», nærmere bestemt et lille kort eller et kort som læringsenhed. Det er diminutivformen af kaart; diminutiver på nederlandsk er intetkøn: het kaartje, flertal kaartjes. Her er det kortet, som opfordringen beder modtageren prøve. kijk naar er konstruktionen «se på». kijk er imperativformen af kijken («at se»), og den markerer ikke i sig selv, om opfordringen er rettet til én eller flere personer. Brug mønstret kijk naar + noget, fx Kijk naar de foto. = «Se på billedet.» Naar er præpositionen, der angiver, hvad blikket rettes mod. eerst betyder «først» og markerer, at det at se på eksemplet skal være det første trin i den relevante rækkefølge. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på kijk. voorbeeld betyder «eksempel». I den fulde sætning står det som het voorbeeld, altså «eksemplet», fordi voorbeeld er et intetkønsord, der tager artiklen het. Det kan bruges i samme mønster i fx een eenvoudig voorbeeld = «et enkelt eksempel». Samlet består ytringen af opfordringen Probeer een ander kaartje («Prøv et andet kort») og den forbundne opfordring kijk eerst naar het voorbeeld («se først på eksemplet»). En forbinder de to handlinger, mens eerst placerer det at se på eksemplet først i rækkefølgen. Hele ytringen betyder derfor: «Prøv et andet kort, og se først på eksemplet.»

7. Ik probeer nu het volgende kaartje.

   Jeg vil prøve det næste kort nu.

   Ik

   jeg

   probeer

   prøver

   nu

   nu

   volgende

   næste

   kaartje

   kort

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen i første person ental: “jeg”. Det fortæller, at taleren er den, der prøver. Et nyttigt kontrastpar er ik “jeg” og jij “du”; verbets form følger pronomenet. probeer er nutidsformen af proberen “at prøve” for første person ental. Den samme form kan i en passende sammenhæng gengives som “prøver” eller, som i den faste oversættelse, “vil prøve”; nederlandsk nutid markerer ikke i sig selv dansk fremtid. Eksempel: Ik probeer het opnieuw. — “Jeg prøver igen.” nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Lees nu. — “Læs nu.” volgende betyder her “næste” eller “følgende”. Det er en bøjet form af volgend som tillægsord. I het volgende kaartje står det foran et intetkønnet entalsord med det bestemte kendeord het, og derfor har tillægsordet formen volgende. Sammenlign som eksempel de volgende zin — “den næste sætning”; formen er stadig volgende her. kaartje betyder “kort” i den konkrete betydning i sætningen. Det er diminutivformen af kaart “kort” og er derfor et intetkønsord, hvilket forklarer het kaartje. Diminutivendelsen -je kan også ses i voorbeeldje — “lille eksempel” — men diminutiver behøver ikke altid at blive oversat med “lille”. het volgende kaartje er den bestemte nominalgruppe “det næste kort”: het gør kortet bestemt, volgende beskriver det som det næste, og kaartje er selve substantivet. I hele rækkefølgen Ik probeer nu het volgende kaartje. bliver betydningen derfor “Jeg vil prøve det næste kort nu.”

8. Lees eerst de zin en zeg dan het woord.

   Læs først sætningen, og sig så ordet.

   Lees

   læs

   eerst

   først

   de zin

   sætningen

   zeg

   sig

   dan

   så

   het woord

   ordet

   Uddybende forklaring

   Lees er imperativ af lezen (at læse). Formen bruges her som en direkte opfordring; subjektet er ikke udtrykt. Sammenlign: Lees de zin. = “Læs sætningen.” eerst betyder “først” og angiver, at denne handling kommer før den næste. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. de zin betyder “sætningen”. zin er grundformen for “sætning” i denne betydning, og de er den bestemte artikel, som hører til dette navneord. I nederlandsk er zin et de-ord: de zin. Det kan også betyde “mening” i andre sammenhænge, men her viser oversættelsen den sproglige betydning “sætning”. zeg er imperativ af zeggen (at sige). Den samme imperativform bruges i denne type direkte opfordring uden et udtrykt subjekt. Eksempel: Zeg het antwoord. = “Sig svaret.” dan betyder her “så” eller “derefter” og placerer den følgende handling efter den første. Sammen med eerst danner det den nyttige rækkefølge: eerst ..., dan ... = “først ..., så ...”. het woord betyder “ordet”. woord er grundformen for “ord”, og het er den bestemte artikel, som bruges med dette navneord: het woord. Den bestemte form henviser her til et bestemt ord, som skal siges; oversættelsen identificerer det ikke nærmere. Hele opbygningen er to imperativer i rækkefølge: Lees eerst de zin = “Læs først sætningen”, og zeg dan het woord = “sig så ordet”. eerst og dan gør rækkefølgen tydelig: først læsning af sætningen, derefter det at sige ordet.