En rolig caféaftale | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wil je afspreken in een café?

   Vil du mødes på en café?

   Wil je

   vil du

   afspreken

   mødes

   in

   på/i

   een

   en

   café

   café

   Uddybende forklaring

   Wil je er en fast måde at danne et ja/nej-spørgsmål på: wil er formen af willen for je/jij og betyder her “ønsker/vil”, mens je er “du”. I et spørgsmål står verbet før subjektet. Sammenlign Je wilt afspreken. — “Du vil mødes.” I hovedsætningen bruges normalt wilt efter je, men i dette spørgsmål står den korte form wil foran je. afspreken betyder her “at mødes” efter en aftale. Det er infinitiven efter wil: wil je afspreken? — “vil du mødes?” Ordet kan også betyde “at aftale noget”, afhængigt af sammenhængen, men den faste danske oversættelse viser, at betydningen her er at mødes. Eksempel: We spreken morgen af. — “Vi mødes i morgen.” in angiver stedet, hvor mødet skal finde sted, og svarer her til “på/i” i den danske oversættelse. Det er den samme præposition i for eksempel in een café — “på/i en café”. een er den ubestemte artikel foran et enkelt, ubestemt navneord. Den svarer her til “en”, men artiklen angiver ikke i sig selv et tal, som om tallet blev fremhævet. Dutch har ikke grammatisk kønsskifte i selve denne artikel: een bruges foran både de- og het-ord i ental. café er et navneord for en café. Den bestemte form er het café, mens den ubestemte form i denne sætning er een café. Flertallet er normalt cafés. Hele spørgsmålet bygges således op: Wil je (“vil du”) + afspreken (“mødes”) + in een café (“på/i en café”). Derfor betyder Wil je afspreken in een café? “Vil du mødes på en café?”

2. Dat klinkt ontspannend.

   Det lyder afslappende.

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   ontspannend

   afslappende

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det”. Det er et demonstrativt pronomen, og den konkrete reference er ikke identificeret i den faste sætning. Formen dat bruges blandt andet som neutrumform; den kan også indgå som formelt subjekt i andre sætninger. klinkt betyder “lyder” i denne sætning. Grundformen er klinken, og klinkt er nutidsformen til 3. person ental. Mønstret Dat klinkt ... kan genbruges til at beskrive, hvordan noget lyder, for eksempel: Dat klinkt goed. — “Det lyder godt.” ontspannend betyder “afslappende”. Det beskriver noget, der virker afslappende eller fremkalder afslapning. Formen hænger sammen med verbet ontspannen; den må ikke forveksles med ontspannen, som også kan beskrive en person eller tilstand som “afslappet”. Samlet bliver Dat klinkt ontspannend. til “Det lyder afslappende.” Her fungerer Dat som subjekt, klinkt som verbet “lyder”, og ontspannend beskriver det indtryk, som noget giver.

3. Welk café vind je leuk?

   Hvilken café kan du bedst lide?

   Welk

   hvilken

   café

   café

   vind je leuk

   synes godt om

   Uddybende forklaring

   Welk betyder her “hvilken” og står foran café. I nederlandsk bruges welk sammen med et intetkønsord i ental, som café i het café. Til sammenligning bruges welke i andre nominale sammenhænge, blandt andet med flertalsord: Welke cafés vind je leuk? betyder “Hvilke caféer kan du bedst lide?” café betyder “café”. Ordet har bestemt artikel het: het café = “caféen”. I flertal er formen cafés: de cafés = “caféerne”. vind je leuk er den nederlandske konstruktion “synes du godt om” eller “kan du lide”. Den bygger på vinden (“at synes/at finde”) i nutidsformen vind; je er subjektet “du”, og leuk beskriver det, som man synes er rart eller tiltalende. I et spørgsmål står verbet før subjektet: Vind je het café leuk? = “Kan du lide caféen?” I en almindelig hovedsætning står subjektet normalt før verbet: Je vindt het café leuk. = “Du kan godt lide caféen.” Bemærk, at je vindt får -t, mens inversionen vind je ikke har -t. Samlet består spørgsmålet af Welk café (“hvilken café”) og vind je leuk (“kan du bedst lide”). Hele betydningen er derfor: “Hvilken café kan du bedst lide?” Konstruktionen kan genbruges med andre intetkønsord i ental, for eksempel Welk boek vind je leuk? — “Hvilken bog kan du godt lide?”

4. Ik vind het rustige café bij het park leuk.

   Jeg kan bedst lide den stille café nær parken.

   vind

   kan lide; synes om

   rustige

   rolig; stille

   café

   café

   bij

   ved; nær

   park

   park

   leuk

   rar; behagelig

   Uddybende forklaring

   vind er 1. person ental i nutid af vinden (“at finde”): ik vind, mens infinitiven er vinden. Her betyder formen ikke fysisk at finde, men indgår i konstruktionen iets leuk vinden, som betyder “at kunne lide noget” eller “at synes, noget er rart”. Eksempel: Ik vind deze film leuk. — “Jeg kan godt lide denne film.” rustige kommer af adjektivet rustig (“rolig, stille”). Det står foran substantivet café i den bestemte nominalgruppe het rustige café. Fordi café her er et singularis-neutrumord med det bestemte het, får adjektivet attributiv endelse -e. Til sammenligning hedder det een rustig café i en ubestemt nominalgruppe. Som prædikativ efter zijn står adjektivet uden denne endelse: Het café is rustig. — “Caféen er rolig.” café er substantivet “café”. I het rustige café er det den ting, som taleren kan lide. Flertalsformen er cafés; den bevarer accenttegnet. Eksempel: Het café is open. — “Caféen er åben.” bij er en præposition, der her angiver nærhed eller placering ved noget: “ved” eller “nær”. I bij het park forbinder den caféen med parken som stedangivelse. Eksempel: De winkel is bij het station. — “Butikken ligger ved stationen.” park betyder “park”. Sammen med het danner det den bestemte nominalgruppe het park, altså “parken”. bij het park betyder derfor “ved parken”. Eksempel: We lopen door het park. — “Vi går gennem parken.” leuk betyder her “rar”, “behagelig” eller “noget, man kan lide”. I konstruktionen iets leuk vinden står det efter det, der vurderes, og har her ingen -e: Ik vind het café leuk. — “Jeg kan godt lide caféen.” Som attributiv form foran et substantiv bliver det normalt leuke, for eksempel een leuke plek — “et rart sted”. Konstruktionen iets leuk vinden viser, at subjektet vurderer noget positivt. het rustige café bij het park er det, der vurderes, og leuk angiver vurderingen. Hele sætningen samles som Ik (“jeg”) + vind (“kan lide”) + het rustige café bij het park (“den stille café nær parken”) + leuk (“rar/behagelig”): “Jeg kan bedst lide den stille café nær parken.”

5. Laten we daar afspreken en van de rust genieten.

   Lad os mødes der og nyde roen.

   Laten we

   lad os

   daar

   der

   afspreken

   mødes efter aftale

   rust

   ro

   genieten

   nyde

   Uddybende forklaring

   Laten we bruges til et forslag eller en opfordring i betydningen “lad os …”. Det efterfølges af et infinitiv, her afspreken: Laten we beginnen betyder “Lad os begynde”. Konstruktionen omfatter taleren og mindst én anden person; den siger ikke i sig selv, hvor mange andre der er. daar er et stedadverbium og betyder “der”. Det henviser her til et sted, som samtalen allerede gør relevant, men den præcise placering fremgår ikke af denne sætning alene. Det kan stå foran verbet: We wachten daar betyder “Vi venter der”. afspreken er infinitiven af afspreken og betyder her at mødes efter aftale. Verbet er et separabelt sammensat verbum: i en hovedsætning kan det deles, som i We spreken daar af — “Vi mødes der”. Efter Laten we står infinitiven samlet. rust er et substantiv, der betyder ro eller fredfyldthed. I de rust står det med den bestemte artikel de; artiklen markerer en bestemt eller allerede genkendelig ro, ikke et bestemt antal. Et nært beslægtet, men anderledes ord er adjektivet rustig, “rolig” eller “stille”, som i een rustige plek — “et roligt sted”. genieten er infinitiven af genieten, “at nyde”. Verbet bruges typisk med van: genieten van de muziek betyder “nyde musikken”. I denne sætning er van de rust derfor den del, der angiver, hvad man nyder. Sætningen bygges sådan op: Laten we giver forslaget, daar afspreken angiver, at man skal mødes der, og van de rust genieten tilføjer, at man skal nyde roen. Samlet betyder den: “Lad os mødes der og nyde roen.”

6. Ik kan een boek meenemen.

   Jeg kan tage en bog med.

   Ik kan

   jeg kan

   boek

   bog

   meenemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af første persons entalsform kan af det modale verbum kunnen sammen med pronomenet ik. kunnen bruges blandt andet om mulighed eller evne; i denne sætning udtrykker det, at taleren har mulighed for at tage bogen med. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: Ik kan lezen = “Jeg kan læse”. boek betyder “bog”. Det er et navneord med flertalsformen boeken: een boek = “en bog”, twee boeken = “to bøger”. een er her den ubestemte artikel og identificerer en bog uden at fastslå et bestemt antal som en særskilt pointe. meenemen betyder “tage med” eller “tage med sig”. Det er et separabelt verbum, men efter kan står det som samlet infinitiv: Ik kan het boek meenemen = “Jeg kan tage bogen med”. I andre konstruktioner kan den adskilte form ses, for eksempel Ik neem het boek mee = “Jeg tager bogen med”. Hele sætningen samles sådan: Ik angiver taleren, kan angiver mulighed, een boek er det, der tages med, og meenemen angiver handlingen. Derfor betyder Ik kan een boek meenemen. “Jeg kan tage en bog med.”

7. We kunnen daar een tijdje lezen.

   Vi kan læse der et stykke tid.

   We

   vi

   kunnen

   kan

   daar

   der

   een tijdje

   et stykke tid

   lezen

   læse

   Uddybende forklaring

   We betyder her “vi” og er første person flertal. Formen bruges om taleren sammen med mindst én anden person; den ændres ikke efter køn. kunnen betyder her “kan” og er både infinitiven og nutidsformen til flertal af kunnen, et modalverbum for mulighed eller evne. Her passer formen til we, og modalverbet står før det andet verbs infinitiv. Eksempel: We kunnen wachten. – “Vi kan vente.” daar betyder “der” og peger på et sted uden selv at navngive stedet. Det er et stedadverbium. Eksempel: We lezen daar. – “Vi læser der.” een tijdje betyder “et stykke tid”. tijdje er diminutivformen af tijd (“tid”); i denne tidsangivelse betegner det en begrænset, typisk kort periode. Kombinationen angiver en periode uden at præcisere dens længde. Eksempel: Ik blijf een tijdje. – “Jeg bliver et stykke tid.” lezen betyder “læse” og er infinitiven, som står efter modalverbet kunnen. Efter et nederlandsk modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: kunnen lezen. Eksempel: Zij kunnen samen lezen. – “De kan læse sammen.” Samlet bliver We kunnen til “vi kan”, daar angiver stedet, een tijdje angiver varigheden, og lezen er handlingen. Hele sætningen betyder derfor: “Vi kan læse der et stykke tid.”

8. Dat zou een fijne pauze zijn.

   Det ville være en dejlig pause.

   Dat

   det

   zou

   ville

   fijne

   dejlig

   pauze

   pause

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt. Det kan henvise til en situation eller mulighed, men den præcise reference er ikke angivet i den faste tekst. Som demonstrativt pronomen kan dat også betyde “det dér” i andre sammenhænge; her støtter oversættelsen læsningen “det”. zou er en bøjet form af zullen. Sammen med infinitiven zijn udtrykker det her en hypotetisk eller betinget vurdering: “ville være”. Mønstret er zou + infinitiv, for eksempel: Dat zou handig zijn. — “Det ville være praktisk.” Formen zou står i ental her; den ændres ikke efter det efterfølgende substantivs køn. een fijne pauze: fijne betyder her “dejlig” eller “rar” og er den bøjede form af adjektivet fijn. Grundformen er fijn; i denne frase får adjektivet endelsen -e foran pauze. Pauze er et entalssubstantiv og betyder “pause”. Det er et de-ord, så man siger een fijne pauze. Adjektivet fijne beskriver altså pauze, ikke een. zijn er infinitiven af verbet zijn, “at være”. Efter zou bruges infinitiven: zou ... zijn = “ville ... være”. Infinitiven ændrer ikke form efter subjektet i dette mønster. Hele sætningen bygges sådan op: Dat (“det”) + zou (“ville”) + een fijne pauze (“en dejlig pause”) + zijn (“være”). Derfor betyder Dat zou een fijne pauze zijn. “Det ville være en dejlig pause.”