Film derhjemme | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wat dacht je van een film thuis?

   Hvad med en film derhjemme?

   Wat dacht je van

   Hvad med …?

   film

   film

   thuis

   derhjemme

   Uddybende forklaring

   Wat dacht je van er en fast hollandsk måde at foreslå en mulighed på: “Hvad med …?” Her fungerer je som “du”, og dacht er datidsformen af denken (“at tænke”). I denne faste vending skal man lære hele mønstret Wat dacht je van + [mulighed]? som et forslag, ikke oversætte det ord for ord. Eksempel: Wat dacht je van koffie? — “Hvad med kaffe?” film er et navneord, der betyder “film”. Det står her efter een, som er den ubestemte artikel. Een angiver her ikke i sig selv et bestemt antal; een film nævner en film uden at gøre den til et bestemt, allerede identificeret eksemplar. At film er den foreslåede mulighed, følger af hele konstruktionen Wat dacht je van ..., ikke af artiklen alene. Eksempel: We kijken een film. — “Vi ser en film.” thuis betyder “derhjemme” eller “hjemme”. Det er et adverbium for opholdssted og adskiller sig fra huis, som er navneordet “hus”. Eksempel: Ik ben thuis. — “Jeg er hjemme.” Samlet består spørgsmålet af forslagsskabelonen Wat dacht je van, muligheden een film og stedet thuis: “Hvad med en film derhjemme?” Sætningen fremsætter dette som et forslag, men fastslår ikke alene yderligere detaljer om aktivitet, plan eller tidspunkt.

2. Dat klinkt fijn en makkelijk.

   Det lyder rart og nemt.

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   fijn

   rart

   makkelijk

   nemt

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et selvstændigt demonstrativt pronomen for den foreslåede idé eller situation. I denne sætning er det neutrum ental; die bruges blandt andet som selvstændigt pronomen ved fælleskønsord i ental og ved flertal. Her står Dat som subjekt for hele vurderingen. klinkt er nutidsformen af klinken, “at lyde”. Formen er 3. person ental og passer til Dat: dat klinkt. Verbet beskriver, hvilket indtryk noget giver. Eksempel: Dat klinkt goed. — “Det lyder godt.” fijn betyder her “rart” eller “behageligt”. Det er et beskrivende adjektiv, der står efter klinken og beskriver, hvordan idéen lyder. Som prædikativ står det her uden en attributiv endelse. Eksempel: Dat klinkt fijn. — “Det lyder rart.” makkelijk betyder “nemt” eller “let”. Det er også et beskrivende adjektiv og beskriver den samme idé eller situation. Her står det som prædikativ efter klinken, så det får ikke en attributiv bøjningsendelse. Eksempel: Deze oefening is makkelijk. — “Denne øvelse er nem.” en forbinder de to parallelle beskrivelser fijn og makkelijk. Samlet betyder Dat klinkt fijn en makkelijk. “Det lyder rart og nemt.” I den givne samtale vurderer Dat den foreslåede idé om en film derhjemme positivt; sætningen siger ikke i sig selv, at beslutningen allerede er truffet.

3. Laten we een korte film kiezen.

   Lad os vælge en kort film.

   Laten we

   lad os

   korte

   kort

   film

   film

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast nederlandsk konstruktion, der bruges til at foreslå, at taleren og mindst én anden person gør noget sammen: “lad os …”. Den efterfølges af verbets infinitiv. Den betyder her ikke, at taleren bogstaveligt “lader” nogen gøre noget. korte betyder “kort” her og beskriver film. Grundformen er kort. Adjektivet får endelsen -e i een korte film, fordi film er et fællesord med bestemt artikel de: de korte film. Til sammenligning står grundformen ofte efter et ubestemt intetkønsord: een kort verhaal = “en kort fortælling”. film er substantivet “film”. Det bruges også i flertal: films = “film”. I denne sætning er film den ting, der skal vælges; artiklen een gør den ubestemt, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. kiezen betyder “vælge”. Det er infinitiven og har her formen efter Laten we. En nyttig nutidsrække er ik kies = “jeg vælger”, wij kiezen = “vi vælger”; infinitiven er kiezen, mens stammen i kies ændrer vokal. Eksempel: We kiezen een restaurant. = “Vi vælger en restaurant.” Samlet bliver mønstret Laten we + infinitiv + objekt: Laten we een korte film kiezen. Det betyder “Lad os vælge en kort film.” Konstruktionen er en almindelig, direkte måde at fremsætte et fælles forslag på.

4. Dan kunnen we klaar zijn voordat het laat wordt.

   Så kan vi blive færdige, før det bliver sent.

   Dan

   så; derefter

   kunnen we

   kan vi

   klaar

   færdig

   zijn

   være

   voordat

   før

   het

   det

   laat

   sent

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter den næste mulighed til det, der er nævnt før. I begyndelsen af sætningen står verbet før subjektet: Dan kunnen we .... kunnen we er en genbrugelig konstruktion med modalverbet kunnen (“at kunne”). kunnen står i nutid sammen med we; efter et modalverb står det næste verb normalt i infinitiv. Eksempel: We kunnen wachten. — “Vi kan vente.” klaar betyder her “færdig” eller “klar”. Sammen med zijn danner det klaar zijn, “at være færdig”. klaar er et beskrivende ord, mens zijn er verbet “at være”; klaar er ikke en form af zijn. zijn er infinitiven af ben/bent/is/zijn i nutid. Her følger det efter kunnen, så det ikke bøjes efter we: we kunnen klaar zijn — “vi kan være færdige”. voordat betyder “før” og indleder en underordnet sætning. I den underordnede sætning står det finitte verb typisk sidst: voordat het laat wordt. het er her det grammatiske subjekt i det upersonlige tidsudtryk het wordt laat; det henviser ikke til en bestemt ting i den givne sætning. Hollandsk bruger het i denne type udtryk om, at det bliver sent. laat betyder her “sent”. Det beskriver tidspunktet i udtrykket het wordt laat, ikke en person eller en genstand. Eksempel: Het is laat. — “Det er sent.” wordt er nutidsformen af worden (“at blive”) i ental, her med het: het wordt. Den beskriver en overgang til en tilstand, mens het is laat blot siger, at det allerede er sent. Hele sætningen bygges sådan op: Dan (“så”) + kunnen we (“kan vi”) + klaar zijn (“være færdige”) + voordat (“før”) + het laat wordt (“det bliver sent”). Den samlede betydning er: “Så kan vi blive færdige, før det bliver sent.”

5. Ik kan wat fruit meenemen.

   Jeg kan tage noget frugt med.

   Ik kan

   jeg kan

   wat

   noget

   fruit

   frugt

   meenemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af pronomenet ik og modalverbet kan. kan er formen af kunnen i 1. person ental: ik kan; med flertal hedder det for eksempel wij kunnen. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i hovedsætningen: Ik kan zwemmen. — “Jeg kan svømme.” Her udtrykker kombinationen mulighed eller evne, mens den konkrete handling kommer bagefter. wat betyder her “noget” og angiver en ubestemt mængde. I denne brug er det ikke spørgeordet “hvad”. Det kan stå foran et stof- eller masseord: wat water — “noget vand”. fruit betyder “frugt”. Ordet bruges ofte som et masseord, når man taler om frugt uden at angive et bestemt antal. Et bestemt eksempel er het fruit — “frugten”. Hvis man taler om enkelte stykker eller sorter, kan nederlandsk i stedet bruge en tællelig formulering, for eksempel twee stukken fruit — “to stykker frugt”. meenemen betyder “tage med”. Det er et sammensat, separabelt verbum med infinitiven meenemen. I en hovedsætning kan den finitte del stå tidligere, mens mee står sidst: Ik neem fruit mee. — “Jeg tager frugt med.” Efter modalverbet kan bliver hele infinitiven stående samlet til sidst: Ik kan fruit meenemen. Samlet betyder Ik kan wat fruit meenemen. “Jeg kan tage noget frugt med.” Strukturen er Ik kan + wat fruit + meenemen: personen angives først, muligheden med modalverbet, den ubestemte mængde derefter, og den handling, der er mulig, til sidst.

6. Een lichte snack zou fijn zijn.

   Det ville være rart med en let snack.

   lichte

   let

   snack

   snack

   zou

   ville

   fijn

   rart

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   lichte betyder her “let” og er den bøjede form af licht. I een lichte snack får adjektivet endelsen -e, fordi snack er et de-ord (de snack), og adjektivet står foran substantivet. Det er altså ikke kun artiklen een, der bestemmer formen. Sammenlign: een lichte snack — “en let snack” og een licht ontbijt — “en let morgenmad”, hvor ontbijt er et intetkønsord i ental. snack er et substantiv for et lille måltid eller lidt mad mellem måltider. Det hedder de snack, og flertalsformen er snacks. Eksempel: Ik eet een snack. — “Jeg spiser en snack.” zou er en bøjet form af zullen. Her bruges den til en hypotetisk eller høfligt formuleret betydning svarende til “ville”. I hovedsætningen står den finitte form efter subjektet: Een lichte snack zou .... Det er ikke snack, der udtrykker modaliteten. fijn betyder her “rart” eller “dejligt”. Det er et beskrivende adjektiv, som står efter kopulaverbet i konstruktionen zou ... fijn zijn. Eksempel: Dat zou fijn zijn. — “Det ville være rart.” zijn er infinitiven af verbet zijn og betyder “være”. Efter zou står infinitiven til sidst i denne hovedsætning: zou fijn zijn. I nutid hedder det for eksempel Dat is fijn. — “Det er rart.” Samlet er strukturen Een lichte snack zou fijn zijn: subjektet Een lichte snack betyder “en let snack”, og zou fijn zijn betyder “ville være rart”. Hele ytringen betyder derfor: “Det ville være rart med en let snack.” Den formulerer et ønske eller forslag på en forholdsvis mild måde.

7. Zal ik ook thee meenemen?

   Skal jeg også tage te med?

   Zal ik

   Skal jeg …?

   ook

   også

   thee

   te

   meenemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Zal ik står først som en samlet spørgekonstruktion. zal er en form af zullen; sammen med ik kan den bruges til at tilbyde eller foreslå noget: “Skal jeg …?” Det er ikke her en konstatering af, at noget nødvendigvis vil ske. Mønsteret Zal ik + infinitiv? kan genbruges, for eksempel: Zal ik helpen? — “Skal jeg hjælpe?” ook betyder “også”. Det føjer te til noget, der allerede er nævnt eller ønsket. I den givne sammenhæng passer det med, at te også kunne være rart. thee er substantivet “te”. På nederlandsk har substantiver grammatisk køn, men det vises ikke på selve formen thee. Et genbrugeligt eksempel er Ik drink thee. — “Jeg drikker te.” meenemen betyder her “tage med” eller “medbringe”. Det er et separabelt nederlandsk verbum: i en hovedsætning kan delene stå adskilt, som i Ik neem thee mee. — “Jeg tager te med.” Efter zal står verbet som infinitiv samlet til sidst: zal ... meenemen. Nyttige former er meenemen (infinitiv), neemt mee (nutid med han/hun/den/det) og heeft meegenomen (perfektum). Sætningen samles sådan: Zal ik spørger, om taleren skal gøre noget; ook thee tilføjer te; og meenemen angiver handlingen at tage det med. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Skal jeg også tage te med?”

8. Thee zou ook fijn zijn.

   Det ville også være rart med te.

   Thee

   te

   zou

   ville

   ook

   også

   fijn

   rart

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Thee betyder her “te”. Det er substantivet thee; stort begyndelsesbogstav skyldes, at ordet står først i sætningen. Eksempel: Ik drink thee. = “Jeg drikker te.” zou betyder her “ville” og er en form af zullen, brugt til at danne en hypotetisk eller forsigtigt formuleret vurdering. Sammen med infinitiven zijn svarer det til dansk “ville være”. Eksempel: Dat zou goed zijn. = “Det ville være godt.” ook betyder “også” og føjer dette forslag eller denne mulighed til noget, der allerede er nævnt. Eksempel: Koffie is ook goed. = “Kaffe er også fint.” fijn betyder her “rart” eller “fint”. Det er et beskrivende adjektiv. I fijn zijn beskriver det, hvordan situationen ville være; det er ikke en beskrivelse af teen som fysisk genstand. Eksempel: Het is fijn. = “Det er rart.” zijn betyder “være”. Her står det som infinitiv efter zou; derfor får det ikke en personbøjning i denne konstruktion. Eksempel: Dat kan fijn zijn. = “Det kan være rart.” Samlet består sætningen af Thee + zou + ook + fijn zijn: “Te ville også være rart.” På naturligt dansk bliver den faste betydning “Det ville også være rart med te.”