Frokost på en restaurant | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wil je samen lunchen?

   Vil du spise frokost sammen?

   Wil je

   vil du

   samen

   sammen

   lunchen

   spise frokost

   Uddybende forklaring

   Wil je er en kort spørgeform på nederlandsk: wil er nutidsformen af willen (“ville/ønske”) for subjektet je, og je betyder “du”. Ved direkte spørgsmål står verbet før subjektet: Wil je ...? svarer her til “Vil du ...?”. Som genbrugeligt mønster kan man sige Wil je komen? — “Vil du komme?” samen betyder “sammen” og angiver, at handlingen udføres i fællesskab. Det er et biord og ændrer ikke form efter personen. Eksempel: We werken samen. — “Vi arbejder sammen.” lunchen er verbet “at spise frokost”. Grundformen er lunchen; her står den efter wil i infinitiv, fordi willen forbindes med den handling, man ønsker eller foreslår. Eksempel: Ik wil lunchen. — “Jeg vil spise frokost.” Samlet bliver mønstret Wil je + infinitiv + eventuelt samen: Wil je samen lunchen? betyder “Vil du spise frokost sammen?”. Spørgsmålet udtrykker en invitation eller forespørgsel om, hvorvidt den anden vil deltage i frokosten; samen gør fællesskabet tydeligt.

2. Dat klinkt goed. Waar zullen we heen gaan?

   Det lyder godt. Hvor skal vi tage hen?

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   goed

   godt

   Waar

   hvor

   zullen we

   skal vi

   heen gaan

   tage hen

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og henviser til det, der netop er blevet sagt eller foreslået, snarere end til et bestemt navngivet substantiv. Formen dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen; som bestemmelsesord står den foran et intetkønsord, men her står den alene. klinkt er nutidsformen af klinken (“lyde”). Det er tredje person ental i denne sætning: dat klinkt. Sammenlign ik klink (“jeg lyder”) og wij klinken (“vi lyder”). I mønsteret iets klinkt + bijwoord/adjektiv beskriver man, hvordan noget lyder. Eksempel: Dat klinkt interessant. — “Det lyder interessant.” goed betyder her “godt” i betydningen “på en god måde” eller “lovende”. I goed klinken beskriver ordet virkningen af at lyde; det bøjes ikke her. Det er ikke substantivet goed, men den form, der indgår i udtrykket “lyde godt”. Waar betyder “hvor” og spørger om et sted eller en destination. Eksempel: Waar woon je? — “Hvor bor du?” Det står først i spørgsmålet, fordi spørgsmålet søger stedbestemmelsen. zullen we består af hjælpeverbet zullen og pronomenet we (“vi”). Her bruges zullen til at spørge om en fælles plan eller foreslået handling, omtrent “skal vi …?”. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Zullen we ...?, mens den tilsvarende rækkefølge i en hovedsætning er We zullen ... (“Vi skal/vil ...”). heen gaan betyder “tage/gå hen” med fokus på bevægelse mod en destination. gaan er det selvstændige verbum “gå” eller “tage af sted”, og heen tilføjer retningen “hen”. Eksempel: We gaan naar huis. — “Vi tager hjem.” I den faste spørgeform Waar ... heen gaan? spørger waar sammen med heen om, hvor bevægelsen går hen. Samlet betyder Dat klinkt goed. “Det lyder godt.” Derefter spørger Waar zullen we heen gaan?: waar angiver den ukendte destination, zullen we gør spørgsmålet til et forslag om en fælles plan, og heen gaan beskriver bevægelsen mod stedet. Hele ytringen er derfor: “Det lyder godt. Hvor skal vi tage hen?”

3. Misschien het kleine restaurant hier in de buurt.

   Måske den lille restaurant her i nærheden.

   Misschien

   måske

   kleine

   lille

   restaurant

   restaurant

   hier in de buurt

   her i nærheden

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske” og markerer usikkerhed eller et forsigtigt forslag. Det står først og gør ikke udsagnet til en sikker konstatering. kleine er bøjningsformen af adjektivet klein (“lille”). I het kleine restaurant får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran et bestemt navneord med artiklen het. Sammenlign een klein restaurant — “en lille restaurant” — med het kleine restaurant — “den lille restaurant”. Det er adjektivet klein, der har formen kleine; restaurant er navneordet. restaurant betyder “restaurant”. På nederlandsk er restaurant et intetkønsord, så den bestemte artikel er het: het restaurant. I den fulde nominalgruppe bliver det het kleine restaurant, hvor kleine er den bestemte attributive adjektivform. hier in de buurt betyder “her i nærheden”. hier betyder “her”, og in de buurt er en almindelig rumlig vending for “i nærheden”. Eksempel: Er is een winkel hier in de buurt. — “Der er en butik her i nærheden.” Hele udsagnet samler sig som Misschien + het kleine restaurant + hier in de buurt: “Måske den lille restaurant her i nærheden.” Det er en kort forslagssætning, hvor verbet er udeladt; i denne sammenhæng foreslår taleren restauranten som et muligt sted at tage hen. Den nederlandske artikel het og adjektivformen kleine passer sammen med det bestemte intetkønsnavneord restaurant.

4. Laten we daarheen gaan als het niet druk is.

   Lad os gå derhen, hvis der ikke er travlt.

   Laten we

   lad os

   daarheen

   derhen

   gaan

   gå

   als

   hvis

   niet

   ikke

   druk

   travlt

   Uddybende forklaring

   Laten we bruges til et forslag, som på dansk svarer til “lad os …”. Det er en fast konstruktion med laten (“lade”) og we (“vi”); den efterfølges normalt af et verbum i infinitiv: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Den udtrykker her et fælles forslag, ikke en ordre til én bestemt person. daarheen betyder “derhen” og angiver bevægelse mod et sted, der allerede er relevant i sammenhængen. Det er dannet af daar (“der”) og retningsdelen heen (“hen”). Til sammenligning angiver daar alene normalt et sted uden selv at fremhæve retningen: Ik ga daarheen. — “Jeg går derhen.” gaan er infinitiven “gå” og står efter Laten we. Verbet kan også bruges om at tage af sted eller bevæge sig til et sted, ikke kun om selve gangarten. Nutidsformer omfatter blandt andet ik ga (“jeg går”), wij gaan (“vi går”) og zij gaat (“hun går”); zij gaan betyder “de går”. Her er gaan den handling, forslaget gælder. als indleder her en betingelse og betyder “hvis”. Det kan også betyde “når”, når en situation forventes at ske; i denne sætning giver den faste oversættelse “hvis” den relevante læsning. En betingelse står ofte med verbet sidst i den underordnede sætning: als het regent — “hvis det regner”. niet er nægtelsen “ikke”. Den nægter her tilstanden druk, ikke selve handlingen gaan: Het is niet druk. — “Der er ikke travlt.” Placeringen foran det, der nægtes, er vigtig; niet gaan ville i stedet betyde “ikke gå”. druk betyder her “travlt” om en situation eller et sted. Det kan også beskrive et sted med mange mennesker eller megen aktivitet, så den præcise danske oversættelse afhænger af sammenhængen. Det er et adjektiv og ændrer ikke form her i det prædikative udtryk het is druk: Het is druk. — “Der er travlt.” Hele sætningen bygges sådan: Laten we + daarheen gaan giver forslaget “lad os gå derhen”. Betingelsesleddet als het niet druk is betyder “hvis der ikke er travlt”; het er det upersonlige subjekt, og is er formen af zijn (“at være”), som står sidst i den underordnede sætning. Samlet bliver betydningen: “Lad os gå derhen, hvis der ikke er travlt.”

5. Zullen we bij de voordeur afspreken?

   Skal vi mødes ved hoveddøren?

   Zullen we

   Skal vi …?

   bij

   ved

   de voordeur

   hoveddøren

   afspreken

   mødes

   Uddybende forklaring

   Zullen we betyder her “skal vi …?” og bruges til at foreslå en fælles handling. zullen er nutidsformen af zullen med subjektet we; i dette spørgsmål står verbet først, hvilket er typisk for et ja/nej-spørgsmål. Det er ikke det samme som en ren fremtidsoplysning: her fungerer det som et forslag. Eksempel: Zullen we beginnen? — “Skal vi begynde?” bij betyder her “ved” eller “hos” og angiver stedet for mødet. Det er den præposition, der står foran stedangivelsen. Eksempel: Ik wacht bij de ingang. — “Jeg venter ved indgangen.” de voordeur betyder “hoveddøren” eller “fordøren”. voordeur er et sammensat navneord: voor + deur, men i denne faste stedangivelse er det hele ordet voordeur, der betyder døren ved husets forside eller hovedindgangen. de er den bestemte artikel, som hører til dette navneord; den angiver ikke et antal. Eksempel: De voordeur is open. — “Hoveddøren er åben.” afspreken betyder “at mødes” eller “at aftale at mødes”. Det er infinitiven, som står efter zullen; derfor står den som ét samlet infinitivverbum her. I andre sætningstyper kan afspreken optræde som et deleligt verbum, for eksempel We spreken morgen af. — “Vi aftaler at mødes i morgen.” Sætningen bygges således op: Zullen we + stedangivelsen bij de voordeur + handlingen afspreken. Samlet betyder Zullen we bij de voordeur afspreken?: “Skal vi mødes ved hoveddøren?” Den foreslår, at taleren og den eller de personer, der omfattes af we, mødes på dette sted.

6. Ik wacht op een plek waar je me kunt zien.

   Jeg venter et sted, hvor du kan se mig.

   wacht

   venter

   op

   på/i (her del af et stedsudtryk)

   plek

   sted

   waar

   hvor

   je

   du

   me

   mig

   kunt zien

   kan se

   Uddybende forklaring

   wacht betyder her «venter». Det er nutidsformen af wachten med subjektet ik («jeg»): Ik wacht. — «Jeg venter.» op får sin betydning sammen med een plek. I op een plek angiver det placering, så hele udtrykket betyder «et sted» her. Det er ikke betydningen «venter på» i betydningen at vente på en person eller ting. Den anden konstruktion findes også: Ik wacht op de bus. — «Jeg venter på bussen.» plek betyder «sted», og flertalsformen er plekken. I een plek er een en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. waar betyder her «hvor» og indleder en beskrivende ledsætning, der knytter sig til stedet: een plek waar ... — «et sted, hvor ...». Her er det ikke et spørgsmål om, hvor noget er. je er subjektformen «du» i ledsætningen. Sammen med den faste oversættelse viser den, at det er du, der kan se taleren. Formen je kan også have andre grammatiske roller i andre sætninger, så rollen bestemmes af dens placering og funktion her. me betyder «mig» og er objektsformen af ik («jeg»). I je me kunt zien er taleren den person, som bliver set. Ik zie je. betyder for eksempel «Jeg ser dig.» kunt zien betyder «kan se». kunt er nutidsformen af modalverbet kunnen med je som subjekt, og zien er infinitiven «se». Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: Je kunt me zien. — «Du kan se mig.» I ledsætningen står verbgruppen til sidst: waar je me kunt zien. Hele opbygningen er Ik wacht («Jeg venter») + op een plek («et sted») + waar je me kunt zien («hvor du kan se mig»). Tilsammen betyder sætningen: «Jeg venter et sted, hvor du kan se mig.»

7. Dan kom ik je zoeken.

   Så kommer jeg og finder dig.

   Dan

   så; derefter

   kom

   kommer

   ik

   jeg

   je

   dig

   zoeken

   lede efter; finde

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og forbinder denne handling med noget, der sker efter det foregående. Det kan også stå først i en sætning uden at være et tidsord i alle sammenhænge; her passer den efterfølgende rækkefølge bedst. kom er nutidsformen af komen for første person ental: ik kom = “jeg kommer”. Når Dan står først, kommer verbet før subjektet: Dan kom ik (“Så kommer jeg”). Det er en almindelig omvendt ordstilling efter et indledende led; ik kom dan har en anden rækkefølge og fremhæver ikke dan på samme måde. ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person, der kommer. Sammen med kom danner det ik kom = “jeg kommer”, men i den faste sætning bliver rækkefølgen kom ik, fordi Dan står først. je er den ubetonede objektsform, der betyder “dig” her. Den bruges om den person, som handlingen er rettet mod. Som subjekt bruges normalt jij eller den ubetonede form je: Je komt = “Du kommer”. Her er je ikke subjekt, men den, som taleren vil finde. zoeken er infinitivformen, “at lede efter” eller “at finde”. I denne sætning står den efter kom og udtrykker den handling, som kommeren har til formål at udføre. Den samme infinitiv kan bruges efter andre verber, for eksempel: Ik ga hem zoeken. — “Jeg går hen for at lede efter ham.” Sætningen kan derfor samles sådan: Dan angiver rækkefølgen, kom ik betyder “kommer jeg”, og je zoeken betyder “lede efter dig”. Hele betydningen er: “Så kommer jeg og finder dig.”`

8. Daarna kunnen we om een tafel vragen.

   Bagefter kan vi bede om et bord.

   Daarna

   bagefter

   kunnen we

   kan vi

   tafel

   bord

   vragen

   spørge eller bede

   Uddybende forklaring

   Daarna betyder “bagefter” eller “derefter” og placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt. Det er et tidsadverbium. I kunnen we er we subjektet “vi”, og kunnen er nutidsformen af modalverbet kunnen (“at kunne”) for we. Efter et modalverb står det følgende verb normalt i infinitiv: We kunnen wachten betyder “Vi kan vente”. Her står kunnen foran we, fordi Daarna står først; det er inversion i en hovedsætning, ikke i sig selv et tegn på, at ytringen er et spørgsmål. tafel betyder “bord” her. Grundformen er tafel, og substantivet hører sammen med den bestemte artikel de: de tafel. Flertalsformen er tafels. I een tafel er een den ubestemte artikel; den præsenterer et ubestemt bord uden i sig selv at angive et bestemt antal. vragen betyder her “spørge” eller “bede” og er infinitiven, som følger efter kunnen. Nyttige former er vraag (“jeg spørger” eller, afhængigt af sammenhængen, imperativen “spørg”), vroeg (“spurgte”) og gevraagd (“spurgt”). Konstruktionen vragen om iets bruges til at bede om noget: Ik vraag om hulp betyder “Jeg beder om hjælp”. Sammen danner kunnen we ... vragen mønsteret “kan vi bede om ...”. I om een tafel vragen markerer om, hvad anmodningen gælder, og een tafel er det, der bedes om. Hele ytringen betyder derfor: “Bagefter kan vi bede om et bord.”