Wil
“Wil” udtrykker her et ønske i spørgsmålet om at spise frokost sammen: “Wil je samen lunchen?” Formen kommer fra verbet willen. Mønstret “Wil je” bruges til at spørge, om en person vil gøre noget.
je
“je” betyder “du” og er den person, A henvender sig til. Det står efter “Wil” i spørgsmålet “Wil je samen lunchen?” Brug “Wil je” sammen med en handling, når du inviterer eller foreslår noget.
samen
“samen” betyder “sammen” og viser, at personerne skal spise frokost sammen i “samen lunchen”. Det står foran handlingen i “Wil je samen lunchen?” Brug det, når en handling skal udføres af taleren og en anden person i fællesskab.
lunchen
“lunchen” betyder her “at spise frokost”. Det er handlingen efter “Wil je” i “Wil je samen lunchen?” Brug “samen lunchen”, når du foreslår at spise frokost sammen.
Dat
“Dat” betyder “det” og henviser her til invitationen i den foregående replik. Det står først i “Dat klinkt goed” som det, der vurderes positivt. Brug det til at henvise til noget, en anden lige har sagt eller foreslået.
klinkt
“klinkt” betyder “lyder” i udtrykket “Dat klinkt goed”. Formen kommer fra klinken. Mønstret “Dat klinkt goed” bruges som en positiv reaktion på et forslag eller en idé.
goed
“goed” betyder her “godt” eller “fint” og giver en positiv vurdering i “Dat klinkt goed”. Det står efter “klinkt” i denne faste vurdering. Brug udtrykket, når du vil vise, at et forslag lyder acceptabelt eller behageligt.
Waar
“Waar” betyder “hvor” og spørger efter stedet eller destinationen i “Waar zullen we heen gaan?” Det står først i spørgsmålet. Brug det til at spørge, hvor en fælles aktivitet skal foregå.
zullen
“zullen” udtrykker her et forslag om en fælles handling i “Waar zullen we heen gaan?” og “Zullen we bij de voordeur afspreken?” Formen står med stort begyndelsesbogstav i “Zullen”, fordi den starter en sætning. Brug “zullen we” til at foreslå eller spørge til en fælles plan.
we
“we” betyder “vi” og omfatter her begge venner. Det står som subjekt i spørgsmålene “Waar zullen we heen gaan?” og “Zullen we bij de voordeur afspreken?” Brug det, når taleren foreslår noget, som både taleren og den anden person skal gøre.
heen
“heen” viser retning væk fra taleren mod en destination i “heen gaan”. Her peger det på restauranten, som vennerne taler om. Brug “heen” sammen med “gaan”, når du beskriver, at nogen bevæger sig hen til et sted.
gaan
“gaan” betyder “gå” eller “tage hen” i “Waar zullen we heen gaan?” Det står efter “heen” og beskriver bevægelsen mod destinationen. Brug “heen gaan”, når du taler om at tage hen til et sted.
Misschien
“Misschien” betyder “måske” og gør forslaget mindre bestemt i “Misschien het kleine restaurant hier in de buurt”. Det står først og markerer, at restauranten kun er en mulig idé. Brug det, når du fremsætter et forslag uden at præsentere det som en sikker beslutning.
het
“het” er det bestemte kendeord foran “kleine restaurant” i “het kleine restaurant”. Det indleder den bestemte navneordsgruppe om den restaurant, vennerne overvejer. Brug det foran en bestemt ting, som du omtaler som en konkret mulighed.
kleine
“kleine” beskriver restauranten som lille i “het kleine restaurant”. Formen står foran “restaurant”; grundformen er klein. Brug den i en navneordsgruppe, når du beskriver restaurantens størrelse.
restaurant
“restaurant” betyder “restaurant” og er stedet, vennerne foreslår i “het kleine restaurant hier in de buurt”. Det står efter kendeordet og beskrivelsen “kleine”. Brug ordet, når du taler om et sted, hvor man spiser.
hier
“hier” betyder “her” og angiver et sted tæt på taleren i “hier in de buurt”. Det hjælper med at placere restauranten i forhold til det sted, hvor personerne befinder sig. Brug det til at pege på en nærliggende eller aktuelt relevant placering.
in
“in” betyder “i” og indgår her i stedsudtrykket “in de buurt”. Det forbinder placeringen med området, som restauranten ligger i nærheden af. Brug “in de buurt”, når du beskriver noget som værende i nærheden.
de
“de” er det bestemte kendeord i “de buurt” og “de voordeur”. Det står foran det bestemte navneord i begge udtryk. Brug det, når du henviser til et bestemt område eller en bestemt dør.
buurt
“buurt” betyder “nærhed” eller “område” i “hier in de buurt”. Sammen med “in” beskriver det, at restauranten ligger tæt på det aktuelle sted. Brug “in de buurt” til at angive, at noget er i nærheden.
Laten
“Laten” indleder her en invitation til en fælles handling i “Laten we daarheen gaan”. Sammen med “we” betyder konstruktionen “lad os tage derhen”. Brug “Laten we” til at foreslå, at taleren og en anden gør noget sammen.
daarheen
“daarheen” betyder “derhen” og peger på den restaurant, som allerede er nævnt. Det står i “Laten we daarheen gaan” og viser retningen for bevægelsen. Brug det, når destinationen allerede er kendt fra samtalen.
als
“als” betyder her “hvis” og indleder betingelsen “als het niet druk is”. Det forbinder beslutningen om at tage derhen med spørgsmålet om, hvor travlt restauranten er. Brug det til at opstille en betingelse for en handling.
niet
“niet” betyder “ikke” og nægter beskrivelsen “druk” i “het niet druk is”. Det står lige før det, der benægtes. Brug det, når du vil sige, at en situation eller egenskab ikke gælder.
druk
“druk” betyder “travl” eller “fyldt med mennesker” om restauranten i “het niet druk is”. Her beskriver ordet, hvor travlt der er på stedet. Brug det til at vurdere, om et sted er behageligt ledigt eller har mange mennesker.
is
“is” betyder “er” i betingelsen “het niet druk is”. Formen kommer fra zijn og står til sidst i den del af sætningen, der begynder med “als”. Brug den til at beskrive en tilstand i denne type betingelse.
bij
“bij” betyder “ved” i stedsudtrykket “bij de voordeur”. Det angiver mødestedet tæt på hoveddøren. Brug “bij” foran et sted, når du aftaler, at nogen skal være eller mødes ved det.
voordeur
“voordeur” betyder “hoveddør” og er det konkrete mødested i “bij de voordeur”. Ordet står efter “bij de” som den placering, vennerne aftaler. Brug det, når du præciserer, at et møde skal ske ved bygningens indgangsdør.
afspreken
“afspreken” betyder her “aftale at mødes” i “Zullen we bij de voordeur afspreken?” Det står efter “zullen we” og beskriver den fælles aftale. Brug det, når du arrangerer et bestemt tidspunkt eller sted at mødes.
Ik
“Ik” betyder “jeg” og er subjektet i “Ik wacht op een plek”. Det viser, at B selv vil vente på det aftalte sted. Brug det, når du fortæller, hvad du selv gør eller planlægger.
wacht
“wacht” betyder “venter” i “Ik wacht op een plek”. Formen kommer fra wachten. Her beskriver den, at B bliver på et sted, indtil den anden kan se B. Brug mønstret “Ik wacht op” efterfulgt af en placering, når du fortæller, hvor du venter.
op
“op” betyder her “på” og angiver placeringen i “op een plek”. Det viser, at ventetiden foregår på et bestemt sted, ikke at B venter på en person. Brug “op” sammen med en stedangivelse som “een plek” for at beskrive, hvor nogen befinder sig.
een
“een” er det ubestemte kendeord i “een plek”. Det præsenterer stedet som et sted uden at gøre det nærmere bestemt endnu. Brug det foran et ubestemt navneord, når du introducerer en mulig eller ikke nærmere identificeret ting.
plek
“plek” betyder “sted” eller “plads” i “op een plek waar je me kunt zien”. Det angiver, hvor B vil vente. Brug “op een plek” efterfulgt af en beskrivelse, når du vil forklare, hvor nogen skal være.
me
“me” betyder “mig” og er den person, som den anden kan se i “je kunt me zien”. Det står efter “zien” som den person, synet retter sig mod. Brug det, når du omtaler dig selv som den person, der bliver set eller påvirket af handlingen.
kunt
“kunt” betyder “kan” i “je kunt me zien” og udtrykker mulighed for at se B. Formen kommer fra kunnen. Den står før handlingen “zien”, som forklarer, hvad personen kan gøre. Brug mønstret “je kunt” foran en handling, når du beskriver, hvad en person har mulighed for.
zien
“zien” betyder “se” i “je kunt me zien”. Det står efter “kunt” og beskriver den handling, som den anden person har mulighed for. Brug “je kunt me zien”, når du forklarer, at en anden person kan få øje på dig.
Dan
“Dan” betyder “så” eller “derefter” og fører samtalen videre i “Dan kom ik je zoeken”. Det markerer, hvad der sker som næste skridt efter ventningen. Brug det til at forbinde en tidligere aftale med den handling, der følger efter.
kom
“kom” betyder “kommer” i “Dan kom ik je zoeken” og beskriver bevægelsen hen mod den anden person. Formen kommer fra komen. Den står efter “Dan” og før handlingen “je zoeken”. Brug den til at fortælle, at du kommer hen til nogen for at gøre noget.
zoeken
“zoeken” betyder “lede efter” i “je zoeken” og retter handlingen mod personen, som “je” henviser til. Det står efter “kom” i “Dan kom ik je zoeken”. Brug “iemand zoeken” med en person som objekt, når du vil sige, at du leder efter personen.
Daarna
“Daarna” betyder “derefter” og angiver tidspunktet for næste handling i “Daarna kunnen we om een tafel vragen”. Det viser, at bordet først bliver efterspurgt efter det foregående trin. Brug det som tidsmarkør, når du fortæller, hvad der skal ske bagefter.
kunnen
“kunnen” betyder “kan” eller “have mulighed for” i “Daarna kunnen we om een tafel vragen”. Det viser, at det næste trin er muligt eller planlagt. Det står før “vragen”, som er handlingen. Brug “kunnen we” foran en handling, når du foreslår eller beskriver en mulig næste aktivitet.
om
“om” indgår i konstruktionen “om een tafel vragen”, som samlet betyder “bede om et bord”. Her forbinder “om” anmodningen med det, man beder om. Brug mønstret “om” efterfulgt af den ønskede ting sammen med “vragen”.
tafel
“tafel” betyder “bord” og er det, vennerne vil bede restauranten om i “om een tafel vragen”. Det står efter “een” som den ønskede ting. Brug ordet, når du vil spørge en restaurant om et bord.
vragen
“vragen” betyder “spørge efter” eller “bede om” i “om een tafel vragen”. Sammen med “om een tafel” beskriver det en anmodning til restauranten. Brug mønstret “om” plus den ønskede ting, når du beder om noget.