Vi ændrer mødested | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik moet het plan veranderen.

   Jeg skal ændre planen.

   Ik moet

   jeg skal

   plan

   plan

   veranderen

   ændre

   Uddybende forklaring

   Ik moet: ik betyder “jeg”. moet er nutidsformen af moeten i 1. person ental. Sammen med et efterfølgende infinitiv udtrykker det nødvendighed eller noget, man skal gøre: Ik moet werken. — “Jeg skal arbejde.” plan: Dette er substantivet “plan”. I den faste sætning står det med den bestemte artikel het: het plan — “planen”. Artiklen het hører til substantivet; plan er ikke selv en bøjet form. Et andet eksempel er het boek — “bogen”. veranderen: Dette er infinitiven “ændre”. Efter et modalverbum som moeten står hovedverbet i infinitiv, og i denne sætning kommer infinitiven efter det, der skal ændres. Eksempel: Ik moet de afspraak veranderen. — “Jeg skal ændre aftalen.” Samlet bliver mønstret Ik moet + het plan + veranderen: “Jeg skal ændre planen.” Ik angiver den handlende, moet angiver nødvendigheden, het plan er det, der ændres, og veranderen beskriver handlingen.

2. Wat werkt er niet?

   Hvad fungerer ikke?

   Wat

   hvad

   werkt

   fungerer

   er

   der

   niet

   ikke

   Uddybende forklaring

   Wat er spørgeordet “hvad” og spørger her efter det, der ikke fungerer. Det bruges ikke kun om fysiske ting; det kan også spørge til en ukendt funktion eller situation. Til sammenligning spørger wie “hvem?” om en person. werkt er nutidsformen af werken, som kan betyde “at fungere” eller “at arbejde”. Her betyder det “fungerer”. Formen er 3. person ental i nutid; i denne sætning behandles det, som wat spørger efter, grammatisk som ental. Eksempel: Het werkt. — “Det fungerer.” er er her et grammatisk fyldord i den nederlandske spørgestruktur. Det har ikke samme selvstændige betydning som det danske stedord der, selv om der kan bruges som en kort oversættelse i ordlaget. Det identificerer ikke selv, hvad der ikke fungerer; det hjælper med at forme konstruktionen Wat werkt er ...?. niet er nægtelsen “ikke”. Sammen med werkt gør det udsagnet negativt: Wat werkt? betyder “Hvad fungerer?”, mens Wat werkt niet? betyder “Hvad fungerer ikke?”. Hele mønsteret er Wat + verbumsform + er + niet?. Wat spørger efter det ukendte, werkt angiver funktionen, er indgår som fyldord i spørgestrukturen, og niet nægter verbet. Derfor betyder Wat werkt er niet? “Hvad fungerer ikke?”.

3. De ontmoetingsplek lijkt te lawaaierig.

   Mødestedet virker for larmende.

   ontmoetingsplek

   mødested

   lijkt

   virker / ser ud til

   te lawaaierig

   for larmende

   Uddybende forklaring

   ontmoetingsplek betyder her “mødested”. Det er et sammensat substantiv med ontmoetings-, som hænger sammen med ontmoeting (“møde”), og plek (“sted”); samlet betegner det et sted, hvor man mødes. Sammen med De bliver substantivet bestemt: De ontmoetingsplek — “mødestedet”. lijkt er nutidsformen af lijken, “at virke / se ud til”. Det er 3. person ental, fordi subjektet de ontmoetingsplek er ental. Et nyttigt mønster er iets lijkt ... (“noget virker ...”): De kamer lijkt groot. — “Værelset virker stort.” Her udtrykker lijken et indtryk eller en vurdering, ikke en sikker identifikation. lawaaierig er et beskrivende tillægsord med betydningen “larmende” og hænger sammen med lawaai (“larm”). I te lawaaierig betyder te “for” og viser, at graden er højere end passende eller ønsket: te duur — “for dyr”. Det adskiller sig fra heel lawaaierig — “meget larmende”, som angiver høj grad uden i sig selv at sige, at graden er uønsket. Samlet har sætningen mønstret De ontmoetingsplek + lijkt + te + lawaaierig: “Mødestedet virker for larmende.”

4. Laten we binnen naar een rustigere plek gaan.

   Lad os gå et roligere sted indenfor.

   Laten we

   lad os

   binnen

   indenfor

   naar

   til

   rustigere

   roligere

   plek

   sted

   gaan

   gå

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast nederlandsk opfordringskonstruktion, der foreslår, at taleren og mindst én anden gør noget sammen. laten er grundformen, men i denne konstruktion er formen ikke en almindelig imperativ; we er en del af den faste konstruktion og angiver deltagerne. Det efterfølgende verbum står i infinitiv. Eksempel: Laten we beginnen. — Lad os begynde. binnen er et adverbium, der her angiver, at bevægelsen går indenfor. Det kan også beskrive placering: We zijn binnen. — Vi er indenfor. I denne ytring præciserer det den samlede bevægelse til en destination indendørs. naar er præpositionen for retning mod et sted eller mål. I naar een plek forbinder den bevægelsen med destinationen. Et nyttigt mønster er naar + sted: Ze gaan naar de ingang. — De går hen til indgangen. rustigere er komparativformen af adjektivet rustig — rolig. Den betyder her “roligere” og beskriver plek. Kæden er rustig — rustiger — rustigst (rolig — roligere — roligst). Når komparativen står attributivt foran et navneord som her, får den endelsen -e: een rustigere plek. plek er et navneord, der betyder et sted eller en plads. Grundformen er plek, og flertalsformen er plekken. Eksempel: Dit is een goede plek. — Dette er et godt sted. gaan er infinitiven af gaan og betyder at gå eller tage af sted. Her står den efter Laten we og udtrykker den foreslåede handling. Eksempel: We gaan naar huis. — Vi går hjem. Samlet danner Laten we ... gaan mønstret “lad os ... gå/tage hen”. naar een rustigere plek angiver destinationen, rustigere sammenligner den med et andet sted, og binnen præciserer, at destinationen er indenfor. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os gå et roligere sted indenfor.”

5. Kunnen we net binnen bij de ingang afspreken?

   Kan vi mødes lige inden for indgangen?

   Kunnen we

   kan vi …?

   net binnen

   lige indenfor

   bij

   ved

   de ingang

   indgangen

   afspreken

   mødes

   Uddybende forklaring

   Kunnen we betyder her “kan vi …?”. kunnen er infinitiven af det uregelmæssige modalverbum kunnen (“at kunne”), men i dette spørgsmål står formen kunnen først, fordi den finitte form placeres først i et ja/nej-spørgsmål. we er subjektet (“vi”). Et genanvendeligt mønster er Kunnen we + infinitiv?, for eksempel: Kunnen we vertrekken? — “Kan vi tage af sted?” net binnen betyder “lige indenfor”. net begrænser stedangivelsen til en position umiddelbart indenfor, mens binnen angiver “indenfor”. I den faste sætning fungerer de sammen som en kort stedangivelse; net er ikke en del af verbet. bij betyder “ved” eller “hos” og angiver her placering tæt på et sted. Et nyttigt mønster er bij + sted: bij de ingang — “ved indgangen”. de ingang betyder “indgangen”. ingang er substantivet “indgang”, og de er den bestemte artikel, som hører til dette substantiv. I nederlandsk har ingang artiklen de; artiklen står foran substantivet i bestemt form. afspreken betyder her “at mødes”. Det er infinitiven af et adskilleligt verbum: i hovedsætninger kan af og spreken skilles, som i We spreken morgen af — “Vi aftaler det i morgen.” Efter modalverbet kunnen bliver infinitiven stående samlet til sidst: Kunnen we afspreken? — “Kan vi mødes?” Samlet er strukturen Kunnen we + stedangivelse + infinitiv?: Kunnen we net binnen bij de ingang afspreken? betyder “Kan vi mødes lige inden for indgangen?” Spørgsmålet foreslår altså et møde på det angivne sted.

6. Dat werkt voor mij.

   Det fungerer for mig.

   Dat

   det

   werkt

   fungerer

   voor mij

   for mig

   Uddybende forklaring

   Dat er her subjektet og betyder “det” om den sag eller aftale, der tales om. Formen er et demonstrativt pronomen; den kan også stå foran et navneord, men her står den selvstændigt. I denne sammenhæng kan den forstås som den foreslåede aftale eller løsning, uden at Dat behøver at gentage et bestemt navneord. werkt kommer fra werken og er nutidsformen for 3. person ental: werken → werkt. Endelsen -t viser her, at subjektet er dat i ental. Verbet betyder bogstaveligt “virker” og bruges også om, at en plan, metode eller løsning fungerer. Eksempel: De methode werkt goed. — “Metoden fungerer godt.” voor mij består af præpositionen voor og pronomenet mij, som er den betonede form af “jeg” efter præpositionen. Sammen betyder det “for mig” og angiver, hvem noget fungerer for. I mindre fremhævet tale kan nederlandsk også bruge me i stedet for mij, men mij gør personen tydeligere eller mere fremhævet. Eksempel: Dit is belangrijk voor mij. — “Dette er vigtigt for mig.” Samlet bygges sætningen op som Dat + werkt + voor mij: “Det fungerer for mig.” Den siger, at den omtalte sag eller aftale er acceptabel eller fungerer set fra talerens perspektiv. Sætningen er kort og naturlig i almindelig samtale.

7. Ik wacht daar als ik aankom.

   Jeg venter der, når jeg kommer.

   Ik

   jeg

   wacht

   venter

   daar

   der

   als

   når

   ik

   jeg

   aankom

   kommer frem

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet for wacht. Et nyttigt mønster er ik wacht = “jeg venter”. wacht er nutidsformen af wachten (“at vente”) i første person ental i denne sætning. Eksempel: Ik wacht op de bus. — “Jeg venter på bussen.” På nederlandsk står den ventede person eller ting ofte efter op. daar betyder “der” og peger på et sted, som allerede er identificeret i situationen. Det er et stedadverbium, ikke et navneord. als forbinder her tidsleddet og betyder “når”. I andre sammenhænge kan als også betyde “hvis”, men den faste oversættelse viser, at den tidslige betydning er den relevante her. Eksempel: Als ik tijd heb, kom ik. — “Når jeg har tid, kommer jeg.” Det andet ik betyder også “jeg” og er subjektet i ledsætningen. Det gentages, fordi nederlandsk normalt angiver subjektet i hver finitte sætning; det er ikke et nyt identificeret deltagerled. aankom er nutidsformen i første person ental af aankomen (“at komme frem” eller “at ankomme”). Verbet er et separabelt sammensat verbum med aan + komen; i denne underordnede sætning står delene samlet som aankom. I ledsætningen står det finitte verbum til sidst: als ik aankom = “når jeg kommer frem”. Eksempel: Ik bel je als ik aankom. — “Jeg ringer til dig, når jeg kommer frem.” Hele strukturen er Ik wacht daar + als ik aankom: først “Jeg venter der”, derefter tidsleddet “når jeg kommer frem”. Samlet betyder sætningen: “Jeg venter der, når jeg kommer.”

8. Dan kunnen we samen een rustige plek vinden.

   Så kan vi finde et roligt sted sammen.

   Dan

   så

   kunnen we

   kan vi

   samen

   sammen

   rustige

   roligt

   plek

   sted

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her "så" eller "derefter" og knytter denne mulighed til det, der allerede er nævnt. Når Dan står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dan kunnen we .... kunnen we bygger på infinitiven kunnen ("at kunne"). kunnen er nutidsformen sammen med we (vi); modalverbet står foran et andet verbum i infinitiv. Eksempel: We kunnen morgen komen. — "Vi kan komme i morgen." Her udtrykker det mulighed eller evne, og den faste oversættelse viser betydningen "kan". samen betyder "sammen" og beskriver, at handlingen udføres af we i fællesskab. Eksempel: We werken samen. — "Vi arbejder sammen." rustige er den attributive form af adjektivet rustig ("rolig"). Det står foran substantivet plek og får endelsen -e; denne form bruges her, fordi plek er et de-ord: een rustige plek. Adjektivet beskriver altså stedet som roligt. En anden form ses efter et verbum: De plek is rustig. — "Stedet er roligt." plek er et substantiv og betyder "sted" eller "plads". I een rustige plek er een den ubestemte artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men præsenterer et ubestemt sted. Eksempel: We zoeken een plek. — "Vi leder efter et sted." vinden er infinitiven af verbet vinden ("at finde"). Efter modalverbet kunnen står den i infinitiv og bliver stående sidst i denne sætning. Eksempel: We kunnen een oplossing vinden. — "Vi kan finde en løsning." Samlet består sætningen af Dan + kunnen we + samen + een rustige plek + vinden: "Så kan vi sammen finde et roligt sted." Den første placering af Dan udløser ordstillingen med kunnen før we, mens vinden står som infinitiv efter modalverbet.