Hvad skal vi have med? | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wat moet ik meenemen?

   Hvad skal jeg have med?

   Wat

   hvad

   moet ik

   skal jeg

   meenemen

   have med

   Uddybende forklaring

   Wat betyder her “hvad” og bruges til at spørge efter den ting eller de ting, som handlingen gælder. Det er et spørgeord; i andre spørgsmål kan man for eksempel bruge wie (“hvem”) om en person. moet ik svarer her til “skal jeg”. moet er nutidsformen af modalverbet moeten (“skulle/at skulle”). I et ja-nejet spørgsmål står verbet før subjektet: Ik moet ... (“Jeg skal ...”) bliver til Moet ik ...? (“Skal jeg ...?”). moet er den form, der bruges med ik i ental; moeten bruges blandt andet med flertal, som i Wij moeten ... (“Vi skal ...”). meenemen betyder “have med” eller “tage med”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum meenemen, som kan forstås som mee (“med”) + nemen (“tage”), men den bruges som ét verbum. I en hovedsætning med et modalverbum står infinitiven normalt sidst: Ik moet ... meenemen (“Jeg skal have ... med”). I en opfordring kan delene stå adskilt, som i kontekstens Neem ... mee (“Tag ... med”). Sammen bliver Wat + moet ik + meenemen til: “Hvad skal jeg have med?” Spørgsmålet beder om at få angivet, hvad taleren skal tage med; det angiver ikke i sig selv, hvor mange ting der er tale om.

2. Neem een kleine deken mee, alsjeblieft.

   Tag et lille tæppe med, tak.

   Neem … mee

   tag med

   kleine

   lille

   deken

   tæppe

   alsjeblieft

   tak

   Uddybende forklaring

   Neem ... mee er en konstruktion med det adskillelige hollandske verbum meenemen (“tage med”). I imperativ står Neem først; det er imperativformen af nemen (“tage”), mens partiklen mee bidrager med betydningen “med”. Konstruktionen bruges her til at bede nogen tage noget med. Eksempel: Neem je jas mee. — “Tag din jakke med.” kleine betyder her “lille” og står foran navneordet deken. Grundformen er klein. Endelsen -e bruges her, fordi adjektivet står attributivt foran det entalsnavneord med fælleskøn, som een kleine deken indeholder; deken er et de-ord. Det er altså ikke blot det, at adjektivet beskriver et navneord, der bestemmer formen. Eksempel: een kleine tas — “en lille taske.” deken betyder “tæppe”. Det er et navneord; flertalsformen er dekens (“tæpper”). Eksempel: De deken is warm. — “Tæppet er varmt.” alsjeblieft er her en høflig tilføjelse, der svarer til “tak” i anmodningen. Den står til sidst i den venlige imperativsætning. Samlet er mønstret Neem [ting] mee, alsjeblieft. — “Tag [ting] med, tak.” Her er een kleine deken den ting, der skal tages med, så hele ytringen betyder: “Tag et lille tæppe med, tak.”

3. Hebben we ook drinken nodig?

   Har vi også brug for drikkevarer?

   Hebben we

   har vi …?

   ook

   også

   drinken

   drikkevarer

   nodig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Hebben we står først som et spørgsmål med omvendt ordstilling: hebben er nutidsformen af hebben (“at have”), og we er subjektet “vi”. I en ja/nej-sætning står verbet ofte før subjektet: Hebben we ...? = “Har vi ...?”. I en almindelig meddelelsessætning står rækkefølgen derimod typisk We hebben ... = “Vi har ...”. ook betyder “også” og føjer dette behov til noget, der allerede er relevant i situationen. Det ændrer ikke, hvem der har behovet. drinken er her et navneord og betyder “drikkevarer” eller “noget at drikke”. Det har samme form som infinitiven drinken, “at drikke”, men betydningen afgøres af brugen i sætningen. Som nederlandsk navneord skrives det med lille begyndelsesbogstav, sådan som det også står i den faste tekst. Et nært eksempel fra konteksten er een koud drankje, “en kold drik”; drankje er her et andet navneord for en enkelt drik. nodig betyder her “nødvendig”. Sammen med hebben indgår det i den almindelige konstruktion iets nodig hebben, som betyder “at have brug for noget”. I spørgsmålet står delene i omvendt rækkefølge omkring subjektet: Hebben we ... nodig? Eksempel: Ik heb water nodig. — “Jeg har brug for vand.” Samlet bliver Hebben we ook drinken nodig? til “Har vi også brug for drikkevarer?”. Hebben we danner spørgsmålet, ook betyder “også”, og drinken nodig hebben udtrykker behovet for noget at drikke.

4. Een koud drankje zou fijn zijn.

   En kold drik ville være god.

   Een

   en ubestemt artikel

   koud

   kold

   drankje

   drik

   zou

   ville

   fijn

   god

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Een er den ubestemte artikel, der står foran et enkelt navneord. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal; her introducerer den en drik som et muligt eller ønsket element. koud betyder “kold”. Det er grundformen af tillægsordet. I een koud drankje står det foran et ental-intetkønsord med ubestemt artikel, og derfor har det ingen -e-endelse. Sammenlign eksemplet een koude koffie — “en kold kaffe”, hvor koffie er et fælleskønsord. drankje betyder “drik”. Det er et intetkønsord; den bestemte form er het drankje. Formen er et diminutiv af drank, men drankje bruges her som den almindelige betegnelse for en drik og behøver ikke udtrykke en fysisk lille størrelse. Eksempel: Ik wil een drankje. — “Jeg vil gerne have en drik.” zou betyder her “ville”. Det er en form af zullen, brugt sammen med en infinitiv til en hypotetisk eller høfligt fremsat mulighed. Det er ikke zou, der bærer betydningen “være”; den betydning kommer fra zijn længere til højre. Eksempel: Dat zou goed zijn. — “Det ville være godt.” fijn betyder her “rart” eller “godt” i vurderingen af situationen. Det beskriver, at det ville være behageligt eller ønskværdigt at have en kold drik. Det er ikke en form af goed; fijn og goed er forskellige tillægsord, selv om de kan overlappe i oversættelse i denne sammenhæng. zijn betyder “være”. Det er infinitiven, som står efter zou: zou zijn svarer her til “ville være”. Eksempel: Het zou fijn zijn. — “Det ville være rart.” Sætningen bygges op som een + tillægsord + navneord, efterfulgt af zou + tillægsord + infinitiv: Een koud drankje zou fijn zijn. Den faste betydning er derfor: “En kold drik ville være god.” Udsagnet formulerer en ønsket eller hypotetisk mulighed, ikke en påstand om, at drikken allerede findes.

5. Ik kan wat bekers meenemen.

   Jeg kan tage nogle kopper med.

   Ik kan

   jeg kan

   wat

   nogle

   bekers

   kopper

   meenemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af pronomenet ik (“jeg”) og modalverbet kan, den nutidsform der bruges med ik af kunnen (“at kunne”). Efter kan står et andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan ... meenemen = “Jeg kan ... tage med”. Som eksempel: Ik kan helpen. = “Jeg kan hjælpe.” wat betyder her “nogle” foran den efterfølgende flertalsform. Det angiver en uspecificeret mængde; det er ikke nødvendigvis et bestemt antal. I andre sammenhænge kan wat også betegne en lille eller uspecificeret mængde, men her passer betydningen “nogle” til oversættelsen. bekers betyder “kopper”. Det er flertal af beker (“kop”). Formen bekers viser mere end én kop, mens ental er een beker (“en kop”). Eksempel: Ik neem een beker mee. = “Jeg tager en kop med.” meenemen betyder “tage med” eller “have med”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum meenemen. I en hovedsætning uden modalverbum kan verbets dele skilles: Ik neem de bekers mee. = “Jeg tager kopperne med.” Efter kan bliver infinitiven stående samlet: Ik kan de bekers meenemen. Sammen bliver strukturen Ik kan + wat bekers + meenemen: taleren siger, at vedkommende kan tage nogle kopper med. Den følgende henvisning til at dele dem passer med, at bekers er den relevante flertalsgruppe, men selve sætningen angiver ikke et præcist antal.

6. Dat zou helpen, bedankt. We kunnen ze delen.

   Det ville hjælpe, tak. Vi kan dele dem.

   Dat

   Det

   zou

   ville

   helpen

   hjælpe

   bedankt

   tak

   We kunnen

   vi kan

   ze

   dem

   delen

   dele

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et henvisende pronomen for det, der ville hjælpe; den præcise henvisning er ikke et selvstændigt navngivet element i sætningen. zou er en form af zullen og bruges her til at udtrykke “ville”. Sammen med infinitiven helpen danner det en betinget eller forsigtigt formuleret mulighed: zou helpen = “ville hjælpe”. Det er ikke selve helpen, der bøjes for personen i denne konstruktion. helpen er infinitiven “at hjælpe”. Efter zou står verbet i infinitiv, ligesom i zou komen = “ville komme”. bedankt er en fast takkeform og betyder “tak”. Den fungerer her som en kort selvstændig tak efter første udsagn. We kunnen betyder “vi kan”. we er subjektet “vi”, mens kunnen er et modalverb, der udtrykker mulighed eller evne. Efter kunnen kommer normalt en infinitiv: We kunnen delen = “Vi kan dele”. ze betyder her “dem” og er objektet for delen. I denne brug er det et pluralispronomen; den faste oversættelse og konteksten identificerer det som det, der skal deles, uden at den nederlandske form i sig selv angiver et bestemt køn. delen er infinitiven “at dele”. Efter modalverbet kunnen står den i infinitiv, og den beskriver handlingen, som “vi” kan udføre. En genanvendelig model er We kunnen [infinitiv]: We kunnen wachten = “Vi kan vente”. Samlet består udsagnet af Dat zou helpen (“Det ville hjælpe”) og bedankt (“tak”). Derefter siger We kunnen ze delen: “Vi kan dele dem.” Her er ze genstanden for delingen, mens we er den gruppe, der kan udføre handlingen. Hele betydningen er derfor: “Det ville hjælpe, tak. Vi kan dele dem.”

7. Ze passen in mijn tas.

   De kan være i min taske.

   Ze

   de

   passen

   kan være i / passer i

   in

   i

   mijn

   min

   tas

   taske

   Uddybende forklaring

   Ze er et ubetonet personligt pronomen som subjekt. Her svarer det til “de” i den faste oversættelse og henviser til det, der allerede er nævnt i samtalen. Formen ze bruges både om flertal af personer og ting; dens præcise form afhænger altså ikke af, om referenterne er personer eller genstande. passen er nutidsformen af passen og betyder grundlæggende “passe” eller “have den rigtige størrelse”. Med in får det her betydningen “passe i” eller “kunne være i” noget: genstandene har plads i tasken. I nutid har verbet formen passen med et flertalssubjekt som ze; sammenlign ik pas og hij/zij past i ental. Det er selve passen, ikke ze, der bærer verbets talbøjning. in er en præposition, der angiver, at noget befinder sig inden for et rum eller en beholder. Eksempel: Het boek ligt in de tas. — “Bogen ligger i tasken.” mijn er et possessivt ord med betydningen “min”. Det viser, at tasken tilhører eller er knyttet til den talende. mijn står foran substantivet og har normalt samme form foran ental og flertal: mijn tas — “min tas”, mijn tassen — “mine tasker”. Det skal ikke forveksles med mij, som er objektsformen “mig”. tas er et substantiv, der betyder “taske”. Flertalsformen er tassen; den dobbelte konsonant markerer her stavningen af den korte vokal i flertalsformen. Sætningen bygges således: Ze er subjektet, passen siger, at de har plads, og in mijn tas angiver, hvor de kan være: “De kan være i min taske.” Her er “kan” en naturlig dansk gengivelse af muligheden i situationen; det nederlandske passen er ikke i sig selv et separat modalverbum.

8. Dan zijn we klaar.

   Så er vi klar.

   Dan

   så

   zijn we

   er vi

   klaar

   klar

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og markerer det, der gælder på dette tidspunkt eller som følge af det foregående. Det kan også bruges om “derefter” i andre sammenhænge. Eksempel: Dan ga ik naar huis. — “Så går jeg hjem.” zijn we består af zijn, nutidsformen af verbet zijn (“at være”), og we, den ubesværede form af wij (“vi”). I denne sætning står verbet før subjektet, fordi Dan står først: Dan zijn we .... Det er altså en almindelig hovedsætning med inversion efter et indledende led, ikke nødvendigvis et spørgsmål. Formen zijn bruges her med we; sammenlign ik ben, jij bent, hij/zij is og wij/jullie/zij zijn. Eksempel: Morgen zijn we thuis. — “I morgen er vi hjemme.” klaar er et beskrivende ord, der her betyder “klar” eller “parat”. Det står efter zijn og beskriver tilstanden hos we. I andre sammenhænge kan klaar også betyde, at noget er færdigt, men den faste oversættelse understøtter betydningen “klar” her. Eksempel: Ik ben klaar. — “Jeg er klar.” Samlet betyder Dan zijn we klaar. “Så er vi klar.” Mønstret kan genbruges som Dan zijn we + beskrivelse: Dan zijn we moe. — “Så er vi trætte.”