Find pung og nøgler i en rygsæk | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik kan mijn portemonnee niet vinden.

   Jeg kan ikke finde min pung.

   Ik kan

   jeg kan

   mijn

   min/mit

   portemonnee

   pung

   niet

   ikke

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner sammen med et efterfølgende udsagnsord en konstruktion for mulighed eller evne. kan er nutidsformen af kunnen for ik; efter kan står det andet udsagnsord normalt i infinitiv. Eksempel: Ik kan komen. — “Jeg kan komme.” mijn betyder “min/mit” og viser, hvem noget tilhører. Formen mijn bruges både foran entalsord med fælles- og intetkøn; den ændres ikke efter ejerens køn. Eksempel: mijn fiets — “min cykel”; mijn huis — “mit hus”. portemonnee betyder “pung” og er her det, der bliver ledt efter. Det er et navneord; flertalsformen er portemonnees. Eksempel: De portemonnee ligt hier. — “Pungen ligger her.” niet betyder “ikke” og markerer nægtelsen. Her nægter det den mulige handling, som kommer i kombinationen kan ... vinden: personen kan ikke finde pungen. Eksempel: Ik zie het niet. — “Jeg ser det ikke.” vinden betyder “finde”. Det er infinitiven af vinden; efter et modaludsagnsord som kan bruges denne infinitiv uden te. Eksempel: Ik wil mijn sleutel vinden. — “Jeg vil finde min nøgle.” Sætningen samles sådan: Ik kan (“jeg kan”) + mijn portemonnee (“min pung”) + niet vinden (“ikke finde”). Hele betydningen er derfor: “Jeg kan ikke finde min pung.”

2. Heb je in je rugzak gekeken?

   Har du kigget inde i din rygsæk?

   Heb je

   har du?

   in

   i; inde i

   rugzak

   rygsæk

   gekeken

   kigget

   Uddybende forklaring

   Heb je står først som et ja/nej-spørgsmål. heb er en nutidsform af hebben. Med subjektet je står den almindelige rækkefølge je hebt, men ved omvendt rækkefølge i et spørgsmål bliver det Heb je ...?. Her fungerer heb som hjælpeverb i perfektum, ikke med hovedbetydningen “ejer”. in betyder her “i/inde i” og angiver stedet, hvor man kigger. Det kan også bruges om at kigge i en beholder eller et rum: Ik kijk in de tas. — “Jeg kigger i tasken.” rugzak betyder “rygsæk”. Det er et tælleligt navneord med artiklen de: de rugzak, flertal rugzakken. Sammen med je i je rugzak betyder det “din rygsæk”. Dette je er et ejestedord; det er ikke det samme som subjektet je i Heb je. gekeken er perfektum participium af kijken — “at kigge”. Den nyttige formkæde er kijken → keek (datid) → heeft gekeken (perfektum). Sammen med hjælpeverbet heb viser gekeken, at det at kigge fremstilles som allerede udført. Eksempel: Ik heb in de tas gekeken. — “Jeg har kigget i tasken.” Samlet bliver mønstret Heb je + stedleddet in je rugzak + perfektum participium gekeken: “Har du kigget inde i din rygsæk?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt handlingen allerede er udført; det siger ikke, hvad resultatet af at kigge var.

3. Ik heb al in het voorvak gekeken.

   Jeg har allerede kigget i den forreste lomme.

   Ik heb

   jeg har

   al

   allerede

   in

   i; inde i

   het

   den/det

   voorvak

   forreste lomme

   gekeken

   kigget

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har” og danner sammen med gekeken en perfektumkonstruktion: hebben + perfektum participium. heb er formen af hebben efter ik; i andre personer ændres hjælpeverbet, for eksempel jij hebt og wij hebben. Eksempel: Ik heb het gezien. — “Jeg har set det.” al betyder “allerede”. Det angiver, at handlingen fandt sted før det relevante tidspunkt. Det er ikke selve hjælpeverbet og ændrer ikke gekeken. in betyder “i” eller “ind i” afhængigt af sammenhængen. Her angiver det, at kiggen foregår inde i et rum eller en beholder. Eksempel: Kijk in de tas. — “Kig i tasken.” het er den bestemte artikel i denne nominalgruppe. Den bruges her, fordi vak er et intetkønsord: het vak. Artiklen udtrykker bestemthed, ikke i sig selv et bestemt antal. voorvak betyder “forreste lomme”. Det er et sammensat substantiv: voor angiver den forreste placering, og vak betyder “rum” eller “lomme”. I nederlandsk skrives sådanne sammensætninger normalt som ét ord. Et andet eksempel er achtervak — “bageste lomme”; det er et nyt eksempel, ikke en oplysning fra den faste sætning. gekeken betyder her “kigget”. Det er perfektum participium af kijken (“at kigge”): kijken — keek — gekeken. I perfektum står participiet normalt sidst i hovedsætningen, mens heb fungerer som hjælpeverb. Eksempel: Zij heeft naar buiten gekeken. — “Hun har kigget udenfor.” Samlet er mønstret Ik heb al in het voorvak gekeken: subjekt og hjælpeverb (Ik heb) + tidsadverbium (al) + stedangivelse (in het voorvak) + perfektum participium (gekeken). Det giver betydningen “Jeg har allerede kigget i den forreste lomme.”

4. Probeer het kleine vak bij de rits.

   Prøv den lille lomme nær lynlåsen.

   Probeer

   prøv

   kleine

   lille

   vak

   lomme

   bij

   ved / nær

   rits

   lynlås

   Uddybende forklaring

   Probeer er imperativformen af proberen (at prøve). Den bruges her som en direkte opfordring til den underforståede modtager: “Prøv …”. I en almindelig nutidsform ses for eksempel ik probeer = “jeg prøver” og jij probeert = “du prøver”; formen i kilden er imperativ, ikke en nutidsform med synligt subjekt. kleine betyder her “lille” og beskriver vak. Adjektivet har endelsen -e, fordi det står foran det bestemte, entalsord het vak: het kleine vak. I en tilsvarende ubestemt frase hedder det een klein vak = “en lille lomme”. Det er altså kleine, ikke vak, der bærer denne adjektivform. vak er et intetkønsord, hvis betydning her er et afgrænset rum eller en lomme i en genstand. Grundformen er vak; flertalsformen er vakken, for eksempel twee vakken = “to lommer/rum”. Her gør het sammen med kleine vak frasen bestemt: “den lille lomme”. bij angiver nærhed eller placering ved noget. I mønstret bij + sted eller genstand betyder det “ved/nær …”, som i bij de deur = “ved døren”. Her forbinder bij vak med rits og angiver, hvilken lomme der menes. rits betyder “lynlås”. Det er et de-ord: de rits. I bij de rits står det efter præpositionen bij med den bestemte artikel de, og hele leddet betyder “ved lynlåsen”. Sætningen bygges således op: Probeer er opfordringen, het kleine vak er det, modtageren skal prøve, og bij de rits præciserer placeringen. Samlet betyder Probeer het kleine vak bij de rits. “Prøv den lille lomme nær lynlåsen.”

5. Ik heb hem daar gevonden.

   Jeg fandt den der.

   Ik

   jeg

   heb

   har

   hem

   den

   daar

   der

   gevonden

   fundet

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første persons entalspronomen: taleren omtaler sig selv. Det står som subjekt, altså den der udfører handlingen. heb er en form af hjælpeverbet hebben (“at have”). Sammen med et perfektum participium danner det her nederlandsk perfektum: ik heb ... gevonden svarer i denne sammenhæng til dansk datid “jeg fandt ...”. Formen heb bruges med ik; med et flertal ville man for eksempel bruge hebben. hem er et nederlandsk personligt pronomen i objektsform. I den faste oversættelse svarer det her til “den”, altså det fundne objekt. Formen er ikke et dansk køns- eller taltegn; dens præcise grammatiske form følger nederlandsk pronomenbrug, mens den konkrete reference i denne sætning fremgår af den faste oversættelse og sammenhængen. daar betyder “der” og angiver et sted. Det kan genbruges i mønsteret ... daar ..., når man vil placere en handling eller en genstand på et bestemt, allerede relevant sted. gevonden er perfektum participium af vinden (“at finde”). Kæden er vinden → gevonden; det er altså gevonden, ikke heb, der bærer selve betydningen “fundet”. Eksempel: Ik heb mijn sleutel gevonden. — “Jeg har fundet min nøgle.” Samlet består sætningen af subjektet Ik, hjælpeverbet heb, objektet hem, stedangivelsen daar og participiet gevonden. Mønstret Ik heb ... gevonden betyder her “Jeg fandt ...”, og hele ytringen betyder: “Jeg fandt den der.”

6. Doe de rits dicht voordat je gaat.

   Luk lynlåsen, før du går.

   Doe … dicht

   lukke

   rits

   lynlås

   voordat

   før

   je

   du

   gaat

   går

   Uddybende forklaring

   Doe ... dicht er den høflighedsneutrale imperativ af det adskillelige udsagnsord dichtdoen i betydningen «lukke». I hovedsætningen står verbets dele adskilt: doe står først, mens dicht står efter genstanden. Imperativen henvender sig til én person, men det underforståede subjekt er ikke skrevet. Eksempel: Doe de deur dicht. — «Luk døren.» rits er substantivet «lynlås». Det står her med bestemt artikel de: de rits — «lynlåsen». Eksempel: Mijn rits is kapot. — «Min lynlås er i stykker.» voordat betyder «før» og indleder en ledsætning om det tidspunkt, der skal komme før noget andet. I den ledsætning står verbet normalt sidst: voordat je gaat — «før du går». Det er anderledes end hovedsætningens imperativstruktur, hvor doe står først. je er et ubetonet pronomen, der her betyder «du» og fungerer som subjekt for gaat. Formen kan også bruges i andre sammenhænge som «dig» eller «din», så dens rolle må afgøres af sætningen; her er den subjekt i ledsætningen. gaat er nutidsformen af gaan — «at gå» — for je i denne konstruktion. Verbet gaan har blandt andet formerne ik ga, je gaat og hij/zij gaat; gaat bærer altså ikke betydningen «går» alene, men viser her den passende nutidsform sammen med je. Eksempel: Je gaat naar huis. — «Du går hjem.» Samlet består sætningen af imperativen Doe de rits dicht («Luk lynlåsen») og tidsledsætningen voordat je gaat («før du går»). Den samlede betydning er derfor: «Luk lynlåsen, før du går.»

7. Ik heb mijn sleutels nog nodig.

   Jeg har stadig brug for mine nøgler.

   Ik

   jeg

   heb … nodig

   har brug for

   mijn

   min/mit/mine

   sleutels

   nøgler

   nog

   stadig

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der har behovet. Det er første person ental. jij betyder for eksempel “du”, mens hij og zij kan betyde “han” og “hun” i andre sætninger. heb ... nodig er den nyttige nederlandske konstruktion for “har brug for”. heb er en bøjet form af hebben (“at have”): ik heb, mens man for eksempel siger hij heeft. I denne sætning står heb før det, der er nødvendigt, og nodig står efter nog; de to former hører sammen i konstruktionen iets nodig hebben (“have brug for noget”). Eksempel: Ik heb water nodig. — “Jeg har brug for vand.” mijn betyder “min”, “mit” eller “mine” afhængigt af den danske oversættelse og viser en forbindelse til taleren. Den nederlandske form mijn ændrer sig ikke efter, om det følgende navneord er ental eller flertal: mijn tas — “min tas” og mijn sleutels — “mine nøgler”. sleutels betyder “nøgler”. Det er flertal af sleutel (“nøgle”); her dannes flertallet med endelsen -s. Eksempel: Twee sleutels — “to nøgler”. nog betyder her “stadig”: behovet gælder fortsat på dette tidspunkt. I denne sætning står det efter mijn sleutels og før nodig. I andre sammenhænge kan nog også betyde “endnu” eller “mere”; den danske gengivelse afhænger af sætningen. Samlet betyder Ik heb mijn sleutels nog nodig: “Jeg har stadig brug for mine nøgler.” mijn sleutels er det, taleren har brug for, heb ... nodig udtrykker behovet, og nog markerer, at behovet fortsat består.

8. Ze zitten in het zijvak.

   De er i sidelommen.

   Ze

   de

   zitten

   er / befinder sig

   in

   i

   het zijvak

   sidelommen

   Uddybende forklaring

   Ze er her et personligt pronomen i 3. person flertal og betyder her “de”. Formen bruges som grundled; den ændrer ikke form efter, om de personer eller ting, der henvises til, er mænd, kvinder eller blandede. Den faste oversættelse fastslår flertalslæsningen, men sætningen behøver ikke identificere præcis, hvem “de” er. zitten er nutidsformen af zitten og betyder her, at nogen befinder sig et sted. Ved en stedangivelse kan det derfor oversættes med “er” eller “befinder sig”, også når der ikke er fokus på selve det at sidde. Formen zitten passer til et flertalsgrundled som ze; entalsformen er for eksempel zit med et entalsgrundled. Eksempel: De boeken zitten in de tas. — “Bøgerne er i tasken.” in angiver her placering inde i noget og svarer til “i”. Det er en præposition, som forbinder stedangivelsen med het zijvak. het zijvak er et bestemt navneordsled: het er den bestemte artikel, og zijvak betyder “sidelomme” eller “sideafdeling”. zijvak er et sammensat ord, hvor zij- angiver siden, og vak betyder et rum eller en afdeling. Ental er het zijvak; flertal er de zijvakken. Artiklen het markerer her navneordets grammatiske klasse og angiver ikke i sig selv et antal. Sammen danner Ze zitten grundled og verbal, in indleder stedleddet, og het zijvak angiver stedet. Hele ytringen betyder derfor: “De er i sidelommen.” Den enkle genbrugelige model er [grundled] zitten in [sted] for at sige, at flere personer eller ting befinder sig inde i et bestemt sted.