Låne en telefonoplader | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik je telefoonoplader lenen?

   Må jeg låne din telefonoplader?

   Mag ik

   Må jeg

   je

   din

   telefoonoplader

   telefonoplader

   lenen

   låne

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her “må jeg?”. mag er nutidsformen af mogen for første person ental; ik er “jeg”. I et ja/nej-spørgsmål står den finitte modalform før subjektet: Mag ik ...? svarer til mønstret “Må jeg ...?”. je betyder her “din” og er den uformelle possessive form, der knytter den følgende genstand til den person, der tiltales. Den samme nederlandske form kan have andre funktioner i andre sætninger, så betydningen “din” kommer her af dens placering foran navneordet og den faste oversættelse. telefoonoplader er et sammensat navneord: telefoon betyder “telefon”, og oplader betyder “oplader”. Sammen betyder det “telefonoplader”. Sammensætningen skrives som ét ord på nederlandsk, ligesom andre sammensatte navneord kan gøre. lenen betyder “låne” i betydningen at få noget midlertidigt fra en anden. Det er infinitiven efter modalverbet mag; efter Mag ik kommer den ønskede handling derfor som lenen. Eksempel: Ik mag je fiets lenen. betyder “Jeg må låne din cykel.” Hele spørgsmålet følger mønstret Mag ik + je + [navneord] + [infinitiv]?. Mag ik spørger om tilladelse, je telefoonoplader angiver den oplader, der tilhører den tiltalte, og lenen angiver den tilladte handling. Derfor betyder hele ytringen: “Må jeg låne din telefonoplader?”

2. Hij zit in het binnenvak van mijn tas.

   Den er i den indvendige lomme på min taske.

   Hij

   den

   zit

   befinder sig

   binnenvak

   indvendig lomme

   mijn

   min

   tas

   taske

   Uddybende forklaring

   Hij er det nederlandske personlige pronomen i 3. person ental. Her henviser det til den allerede omtalte telefonoplader, hvilket passer med den danske oversættelse den og den forudgående samtale. Formen hij bruges også om ting, når substantivet har fælleskøn, som oplader. zit er nutidsformen af zitten for 3. person ental: zitten → zit. Grundbetydningen er “sidde”, men om en genstand bruges det også om, hvor den befinder sig eller er placeret. Her betyder zit derfor, at opladeren er i lommen. Eksempel: De sleutel zit in mijn jas. — “Nøglen er i min jakke.” binnenvak betyder “indvendig lomme” eller “indre rum”. Det er et sammensat substantiv: vak er kerneordet, mens binnen- præciserer, at rummet er indvendigt. Med bestemt artikel bliver det het binnenvak, fordi vak er et intetkønsord: het vak, het binnenvak. mijn betyder “min” og står foran det ejede substantiv: mijn tas. Formen bruges både foran fælleskøn og intetkøn i ental og ændres ikke efter køn i disse forbindelser. Den kan også stå foran flertal, for eksempel mijn tassen — “mine tasker”. tas betyder “taske”. Det er et fælleskønsord med bestemt form de tas. Efter et ejestedord står substantivet normalt uden artikel: mijn tas betyder “min taske”; det er ikke en ubestemt nominalforbindelse. Sætningen bygges således op: Hij zit = “den er/befinder sig”, og in het binnenvak van mijn tas = “i den indvendige lomme på min taske”. Her viser van mijn tas, at lommen hører til eller er en del af tasken; relationen gengives naturligt som “på min taske” i den faste oversættelse. Hele betydningen er derfor: “Den er i den indvendige lomme på min taske.” Mønstret X zit in Y kan genbruges til at angive, hvor en person eller genstand befinder sig.

3. Zit de kabel erbij?

   Er kablet sammen med den?

   Zit

   er

   kabel

   kabel

   erbij

   med / inkluderet

   Uddybende forklaring

   Zit er nutidsformen af zitten for 3. person ental. Her betyder zitten ikke nødvendigvis “sidde”, men “være placeret” eller “være til stede”. I et nederlandsk ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Zit de kabel ...? sammenlignet med udsagnet De kabel zit .... kabel betyder “kabel”. Sammen med den bestemte artikel de bliver det de kabel, “kablet”. kabel er et nederlandsk de-ord, og dette entals-subjekt passer sammen med verbformen zit. erbij betyder her “med” eller “inkluderet sammen med noget”. Det er et adverbium, og den konkrete genstand, som “den” henviser til i den danske oversættelse, er ikke navngivet i selve spørgsmålet. Som genbrugeligt mønster kan man lære iets erbij hebben, “have noget med”, men her bruges erbij sammen med zitten: noget er med eller befinder sig sammen med noget andet. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Zit står først, de kabel er subjektet, og erbij angiver, at kablet er med eller inkluderet i den relevante sammenhæng. Samlet betyder Zit de kabel erbij?: “Er kablet sammen med den?”

4. De kabel zit in het kleine hoesje.

   Kablet er i det lille etui.

   De

   den/det

   kabel

   kabel

   zit

   sidder; er placeret

   in

   i

   het

   det

   kleine

   lille

   hoesje

   etui

   Uddybende forklaring

   De står foran kabel og er den bestemte artikel for et de-ord i ental. Sammen betyder De kabel “kablet”. Formen de bruges også foran de-flertal; het bruges derimod som bestemt artikel foran et-ord i ental. kabel betyder “kabel”. Det er her et entalsord, og den bestemte artikel viser, at der menes et bestemt kabel. Eksempel: een kabel = “et kabel”, men de kabel = “kablet”. zit er 3. person ental i nutid af zitten (“at sidde”). Med et fysisk objekt kan zitten også beskrive, at noget er placeret et bestemt sted: De kabel zit hier. = “Kablet er placeret her.” Det er altså ikke nødvendigvis bogstaveligt, at kablet sidder på en stol. in er præpositionen “i” og angiver her, at noget befinder sig inden i et rum eller en beholder. Mønstret iets zit in ... kan genbruges om placering, for eksempel De sleutel zit in de tas. = “Nøglen er i tasken.” het er den bestemte artikel “det” foran et et-ord i ental. Her hører den sammen med hoesje, ikke med kabel: het hoesje betyder “etuiet”. kleine betyder “lille” og står her foran det bestemte navneordsudtryk het hoesje. Grundformen er klein. Foran et bestemt navneord får adjektivet normalt endelsen -e, som i de kleine tas og het kleine hoesje. Efter den ubestemte artikel foran et entalsord af het-typen står adjektivet derimod normalt uden -e, som i een klein huis. I denne sætning beskriver kleine etuiet, ikke kablet. hoesje betyder her “etui”. Det er et et-ord, hvilket ses i het hoesje. Formen er et diminutiv med endelsen -je; diminutiver på nederlandsk får het som bestemt artikel. Her er den konkrete betydning fastlagt af oversættelsen som “etui”, mens kleine separat siger, at etuiet er lille. Samlet bygges sætningen op som De kabel + zit + in + het kleine hoesje: “Kablet er i det lille etui.” De kabel er det placerede element, zit udtrykker dets placering, og in het kleine hoesje angiver, hvor det befinder sig.

5. Ik heb ze allebei gevonden.

   Jeg fandt begge dele.

   Ik heb

   jeg har

   ze

   dem

   allebei

   begge

   gevonden

   fundet

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her «jeg har» og danner sammen med gevonden en afsluttet fortid. heb er nutidsformen af hebben i 1. person ental: ik heb. I nederlandsk står hjælpeverbet i en hovedsætning normalt på anden plads, mens perfektum-participiet står senere i sætningen. ze er her et tryksvagt objektspronomen i flertal og betyder «dem». Formen bruges for flere personer eller ting; den angiver ikke i sig selv præcist, hvilke ting der menes. I denne sætning fastslår oversættelsen, at der er tale om begge dele. allebei betyder «begge» og fremhæver, at de to omtalte enheder begge er omfattet. Det kan også bruges sammen med et navneord, for eksempel: Allebei de deuren zijn open. — «Begge dørene er åbne.» gevonden er perfektum-participiet af vinden («at finde»). Kæden er vinden — vond — gevonden: infinitiv, datidsform og participium. Her bruges gevonden sammen med heb i konstruktionen hebben + participium for «har fundet». Samlet bliver Ik heb + ze + allebei + gevonden til «Jeg fandt begge dele» eller mere ordret «Jeg har fundet dem begge». Sætningen siger, at taleren har fundet begge de relevante ting; allebei gør dobbeltheden tydelig.

6. Doe de kabel terug in het hoesje, alsjeblieft.

   Læg kablet tilbage i etuiet, tak.

   Doe … terug

   lægge tilbage

   de kabel

   kablet

   in

   i/ind i

   het hoesje

   etuiet

   alsjeblieft

   venligst

   Uddybende forklaring

   Doe og terug danner her en genanvendelig konstruktion: Doe X terug = “læg/put X tilbage”. Doe er bydeformen af doen; i denne sætning betyder verbet ikke blot “gøre”, men “lægge eller putte”. Terug angiver, at noget føres tilbage til en tidligere eller forventet plads. Eksempel: Doe het boek terug. — “Læg bogen tilbage.” de kabel betyder her “kablet”. Kabel er et fælleskønsord på nederlandsk og får derfor artiklen de; artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Flertalsformen er kabels, mens de kabels betyder “kablerne”. Eksempel: Ik zie kabels. — “Jeg ser kabler.” in angiver placering eller bevægelse ind i noget. Her introducerer det stedet, som kablet skal lægges tilbage i. Sammenlign: Het boek ligt in de tas. — “Bogen ligger i tasken.” het hoesje betyder “etuiet”. Hoesje er en diminutivform af hoes (“etui/overtræk”); nederlandsk danner blandt andet diminutiver med endelsen -je, og diminutiver får artiklen het: het hoesje. Eksempel: De sleutel zit in het doosje. — “Nøglen er i den lille æske.” alsjeblieft er her en høflighedsmarkør ved en anmodning og svarer typisk til “venligst”. Den faste danske oversættelse gengiver denne høflige anmodning med “tak”. Samlet består sætningen af bydeformen Doe, genplaceringsadverbiet terug, genstanden de kabel, præpositionen in, målet het hoesje og den høflige tilføjelse alsjeblieft: “Læg kablet tilbage i etuiet, tak.”

7. Ik geef alles terug voordat ik wegga.

   Jeg giver det hele tilbage, før jeg går.

   Ik

   jeg

   geef

   giver

   alles

   alt det hele

   terug

   tilbage

   voordat

   før

   wegga

   går væk

   Uddybende forklaring

   Ik er 1. persons entalspronominet “jeg”. Det bruges som subjekt for den, der udfører handlingen. Sammenlign ik med jij (“du”) og hij/zij (“han/hun”): Ik geef... betyder, at taleren selv giver noget. geef er nutidsformen af geven (“give”) med subjektet ik: ik geef. Andre nyttige former er jij geeft og hij geeft; endelsen i geeft hører til verbets bøjning, ikke til det følgende ord. Eksempel: Ik geef haar een boek. — “Jeg giver hende en bog.” alles betyder her “det hele” eller “alt”. Det er et stedord, der henviser samlet til alt det, som skal gives tilbage; den konkrete mængde eller de enkelte ting er ikke angivet i denne sætning. Eksempel: Alles is klaar. — “Alt er klart.” terug betyder “tilbage”. Sammen med geven danner det det adskillelige verbum teruggeven (“give tilbage”). I en hovedsætning står delene adskilt: Ik geef alles terug. I infinitiv står de samlet: Ik wil alles teruggeven. — “Jeg vil give det hele tilbage.” voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Efter voordat kommer subjektet ik, og i denne ledsætning står verbet til sidst: voordat ik wegga. wegga er formen af det adskillelige verbum weggaan (“gå væk” eller “gå”). Her er det nutid, 1. person ental: ik ga weg i en hovedsætning, men ik wegga i ledsætningen efter voordat. Eksempel: Ik ga weg voordat het donker wordt. — “Jeg går, før det bliver mørkt.” Samlet består sætningen af hovedsætningen Ik geef alles terug (“Jeg giver det hele tilbage”) og tidsledsætningen voordat ik wegga (“før jeg går”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg giver det hele tilbage, før jeg går.”

8. Dat is goed voor mij.

   Det er fint med mig.

   Dat

   det

   is

   er

   goed

   godt; fint

   voor mij

   for mig

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen med betydningen «det» eller «det dér» her. Det står i ental og intetkøn, men den konkrete henvisning er ikke bestemt af den faste sætning alene. Som bestemmende ord står det foran et intetkønsord i ental, for eksempel dat boek — «den bog». Her står det selvstændigt som sætningens subjekt. is er nutidsformen af verbet zijn — «at være» — for tredje person ental. Formen bruges både med et navneord, et pronomen eller et beskrivende led som prædikativ: Dat is nieuw. — «Det er nyt.» goed betyder her «godt» eller «fint» og beskriver subjektet efter is. Det er den prædikative form af adjektivet goed; i denne placering har det ikke den attributive -e-endelse, som ses i for eksempel een goede keuze — «et godt valg». Det kan også bruges i andre betydninger, men her udtrykker det en positiv vurdering. voor mij består af præpositionen voor — «for» — og pronomenet mij, den betonede objektsform af «jeg». Efter en præposition bruges mij, mens den ubetonede form ofte er me, for eksempel voor me i mere uformelig tale. Kombinationen betyder her, at noget er acceptabelt eller passende set fra talerens side; den skal ikke forstås som en fysisk placering foran taleren. Samlet bygges sætningen sådan: Dat («det») + is («er») + goed («godt/fint») + voor mij («for mig»). Den faste betydning er derfor: «Det er fint med mig.»