Tjek tasken før afgang | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kunnen we controleren of mijn tas klaar is?

   Kan vi sikre os, at min taske er klar?

   Kunnen we

   kan vi

   controleren

   kontrollere

   of

   om hvorvidt

   mijn

   min

   tas

   taske

   klaar

   klar

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Kunnen we betyder her “kan vi” og består af det finitte modalverb kunnen plus subjektet we. Kunnen er nutidsformen for “vi kan”; sammen med et andet verbum bruges det til at spørge, om vi har mulighed for eller kan udføre noget. I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet: Kunnen we ...?. controleren betyder “kontrollere” og er infinitiven. Efter modalverber som kunnen står det næste verbum normalt i infinitiv: We kunnen controleren = “Vi kan kontrollere”. I spørgsmålet står infinitiven efter we, fordi det finitte modalverb allerede står først. of indleder her en ledsætning med betydningen “om hvorvidt”. Mønstret controleren of ... kan genbruges, når man vil kontrollere, om en oplysning er sand: Ik controleer of de deur dicht is. — “Jeg kontrollerer, om døren er lukket.” mijn betyder “min” og viser ejerskab. Det er den almindelige possessive form foran et entalssubstantiv i denne konstruktion; den ændres ikke efter tas' grammatiske køn. Mijn tas betyder derfor “min taske”. tas betyder “taske”. Det er et substantiv med flertalsformen tassen: een tas — “en taske”, twee tassen — “to tasker”. Her henviser tas til den taske, som taleren ejer, fordi den står efter mijn. klaar betyder “klar”. Her står adjektivet som prædikativ efter verbet “at være”: noget kan være klar. Som eksempel: De tafel is klaar. — “Bordet er klart.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Den passer her til det entallige led mijn tas: mijn tas is klaar — “min taske er klar”. I en anden konstruktion ændres formen efter subjektet, for eksempel we zijn klaar — “vi er klar(e)”. Samlet består spørgsmålet af Kunnen we controleren (“kan vi kontrollere”) og ledsætningen of mijn tas klaar is (“om min taske er klar”). Hele betydningen er derfor: “Kan vi kontrollere, om min taske er klar?”

2. Leg de belangrijke dingen eerst op tafel.

   Læg de vigtige ting på bordet først.

   Leg

   læg; placér

   belangrijke

   vigtige

   dingen

   ting

   tafel

   bord

   eerst

   først

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativ af leggen (“at lægge” eller “placere”). Imperativen bruger formen leg og har her et underforstået subjekt: den eller de personer, der skal udføre handlingen. Eksempel: Leg het boek hier. – “Læg bogen her.” belangrijke betyder her “vigtige”. Grundformen er adjektivet belangrijk (“vigtig”). I denne sætning står adjektivet foran det bestemte flertalsnavn dingen, og formen er derfor belangrijke. Eksempel: belangrijke vragen – “vigtige spørgsmål”. dingen betyder “ting” og er flertalsformen af ding. ding er ental, mens dingen er flertal. Her betegner ordet de ting, der skal lægges på bordet. tafel betyder “bord”. Sammen med op danner det op tafel, som her angiver placering på bordet. I dette udtryk står tafel uden synlig artikel. Eksempel: De sleutel ligt op tafel. – “Nøglen ligger på bordet.” eerst betyder “først” og angiver rækkefølge: handlingen skal ske før andre relevante handlinger. Det er et adverbium, ikke en del af imperativformen. Eksempel: Eet eerst. – “Spis først.” Samlet er strukturen Leg + [de belangrijke dingen] + eerst + op tafel: en opfordring til først at placere de vigtige ting på bordet. Den faste danske betydning er derfor: “Læg de vigtige ting på bordet først.”

3. Mijn telefoon zit in het voorvak.

   Min telefon er i den forreste lomme.

   Mijn

   min

   telefoon

   telefon

   zit in

   er i

   voorvak

   forlomme

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder “min” og viser, at telefonen tilhører eller er knyttet til den talende. Det er en possessiv form, der står foran substantivet: mijn telefoon = “min telefon”. telefoon betyder “telefon”. Det er et de-ord på nederlandsk: de telefoon. I flertal er formen telefoons. zit in betyder her, at noget befinder sig inde i noget andet: “er i”. Verbet zitten betyder grundlæggende “sidde”, men bruges også om en genstand, der er placeret et sted. zit er nutidsformen til tredje person ental, som passer til mijn telefoon. Eksempel: Het boek zit in de tas. — “Bogen er i tasken.” voorvak betyder “forlomme”. Det er et sammensat substantiv: voor angiver, at noget er foran, og vak betyder et rum eller en lomme. Ordet står her i ental; den bestemte form er het voorvak. Hele sætningen bygges sådan op: mijn telefoon (“min telefon”) + zit in (“er i”) + het voorvak (“den forreste lomme”). Derfor betyder Mijn telefoon zit in het voorvak. “Min telefon er i den forreste lomme.”

4. Waar heb je je sleutels gelegd?

   Hvor lagde du dine nøgler?

   Waar

   hvor

   heb

   har

   je

   du

   je

   dine

   sleutels

   nøgler

   gelegd

   lagt

   Uddybende forklaring

   Waar betyder her “hvor” og spørger efter sted. Det står først i spørgsmålet. Sammenlign Waar woon je? — “Hvor bor du?” heb er formen af hebben (“at have”) for je/jij i nutid. Her fungerer heb som hjælpeverbum sammen med gelegd, så hele kombinationen heb ... gelegd udtrykker en afsluttet handling; heb betyder derfor ikke alene, at du har noget. I et ja/nej-spørgsmål kan samme hjælpeverbum stå først: Heb je tijd? — “Har du tid?” Det første je er subjektet og betyder “du”. Efter spørgeordet står hjælpeverbet før subjektet: Waar heb je ...? Ved direkte tiltale kan je bruges som den ubetonede form af jij. Det andet je står foran sleutels og er et possessivt ord, der her betyder “dine”. Det ændrer sig ikke efter tallet på det ejede substantiv: je sleutel betyder “din nøgle”, mens je sleutels betyder “dine nøgler”. Her viser den danske oversættelse, at nøglerne tilhører den tiltalte. Sleutels betyder “nøgler” og er flertal af sleutel (“nøgle”). Eksempel: Ik heb twee sleutels. — “Jeg har to nøgler.” gelegd er perfektums participium af verbet leggen (“at lægge”). Det beskriver her den afsluttede placering af noget. Nederlandsk danner denne perfektumskonstruktion med et hjælpeverbum plus participium: Je hebt de sleutel gelegd. — “Du har lagt nøglen.” Formen gelegd hører til verbet leggen, ikke til substantivet sleutel. Hele spørgsmålet bygges sådan: Waar (“hvor”) + heb je (hjælpeverbum og subjekt i spørgeordstilling) + det andet je (“dine”) + sleutels (“nøgler”) + gelegd (“lagt”). Det giver betydningen: “Hvor lagde du dine nøgler?” Den afsluttede handling udtrykkes med heb ... gelegd, mens waar spørger efter stedet.

5. Ze liggen naast mijn telefoon.

   De ligger ved siden af min telefon.

   Ze

   de

   liggen

   ligger

   naast

   ved siden af

   mijn

   min

   telefoon

   telefon

   Uddybende forklaring

   Ze betyder her “de” og er et personligt pronomen i flertal. I den korte dialog henviser det til de nøgler, der blev nævnt i det foregående spørgsmål. Formen ze kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men her viser både konteksten og verbet liggen, at betydningen er flertal. liggen betyder her “ligger”. Det er infinitivformen og også nutidsformen efter et flertals-subjekt: ze liggen = “de ligger”. Verbet bruges om noget, der befinder sig i en liggende eller placeret tilstand. Eksempel: De boeken liggen op tafel. — “Bøgerne ligger på bordet.” naast betyder “ved siden af” og angiver placering tæt på noget andet. Eksempel: De tas ligt naast de stoel. — “Tasken ligger ved siden af stolen.” mijn betyder “min” og viser, at det følgende navneord tilhører eller hører sammen med taleren. Her står mijn foran telefoon. Denne possessive form ændres ikke efter, om den ejede ting er ental eller flertal: mijn telefoon = “min telefon”, mijn telefoons = “mine telefoner”. telefoon betyder “telefon”. Flertalsformen er normalt telefoons. Sammen sættes delene sammen sådan: Ze liggen = “De ligger”, naast = “ved siden af”, og mijn telefoon = “min telefon”. Hele sætningen betyder derfor: “De ligger ved siden af min telefon.” Sætningen beskriver en placering i nutiden; den siger ikke i sig selv, hvordan de kom derhen.

6. Heb je ook je waterfles nodig?

   Har du også brug for din vandflaske?

   Heb je

   har du

   ook

   også

   je

   din

   waterfles

   vandflaske

   nodig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Heb je er spørgeformen af hebben (at have). I en almindelig meddelelsessætning står subjektet først: Je hebt ...; i dette ja/nej-spørgsmål står verbet først: Heb je ...? Formen heb passer her til je i nutid. Eksempel: Heb je tijd? — Har du tid? ook betyder »også« og føjer denne ting eller handling til noget, der allerede er relevant. Eksempel: Heb je ook een pen? — Har du også en kuglepen? je betyder her »din« og står foran substantivet waterfles. Det er den ubøjede, almindelige possessive form i denne brug; den må ikke forveksles med je som subjekt, som i Heb je. Eksempel: Waar is je tas? — Hvor er din taske? waterfles er et sammensat substantiv: water + fles, altså en flaske til vand. Det er selve navneordet for »vandflaske« i den faste ytring. Eksempel: Mijn waterfles is leeg. — Min vandflaske er tom. nodig betyder her »nødvendig« eller »behøvet«. Sammen med hebben indgår det i konstruktionen nodig hebben: iets nodig hebben betyder »have brug for noget«. Eksempel: Ik heb een jas nodig. — Jeg har brug for en jakke. Sammen bliver Heb je + ook + je waterfles + nodig til: »Har du også brug for din vandflaske?« Spørgsmålet bruger den omvendte ja/nej-spørgeform med hebben, markerer »også« med ook og udtrykker behov gennem nodig hebben.

7. Ja, die zit al in het hoofdvak.

   Ja, den er allerede i hovedlommen.

   die

   den

   zit

   er / befinder sig

   al

   allerede

   in

   i

   hoofdvak

   hovedrum; hovedlomme

   Uddybende forklaring

   die betyder her “den” og henviser i den givne sammenhæng til vandflasken. Det er et selvstændigt påpegende pronomen; i nederlandsk bruges die blandt andet om ental med et de-ord. Det er ikke selve navnet på den ting, der henvises til. zit er en form af zitten, “at sidde”. Ved placering af en genstand bruges zitten også om, at noget befinder sig et sted. Eksempel: De sleutel zit in de tas. — “Nøglen er i tasken.” Formen zit er nutid, 3. person ental. al betyder “allerede” og viser, at placeringen gælder på dette tidspunkt og ikke først senere. in svarer til “i” og angiver her, at noget befinder sig inden i et rum eller en beholder. hoofdvak er et sammensat navneord, der betyder “hovedrum” eller “hovedlomme” i en taske. hoofd betyder “hoved-”, og vak betyder “rum” eller “lomme”; i den faste form hoofdvak fungerer de sammen som ét navneord. Eksempel: Het boek zit in het hoofdvak. — “Bogen er i hovedrummet.” Samlet består sætningen af die (“den”), zit (“befinder sig”), al (“allerede”), in (“i”) og het hoofdvak (“hovedlommen”). Den betyder derfor: “Ja, den er allerede i hovedlommen.”

8. Dan heb je wat je nodig hebt.

   Så har du det, du har brug for.

   Dan

   så

   heb je

   har du

   wat

   det, som

   nodig

   nødvendig

   hebt

   har

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og markerer resultatet af det, der er nævnt eller forstået i situationen. Det kan også bruges om rækkefølge (“derefter”), men her passer resultatbetydningen. heb je er omvendt ordstilling med verbet hebben (“at have”). heb er nutidsformen sammen med je i denne placering. I en hovedsætning med je som subjekt står der typisk je hebt, men når Dan står først som et andet sætningsled, kommer verbet foran subjektet: Dan heb je .... wat betyder her “det, som” og indleder den del, der specificerer, hvad du har. Det er ikke et spørgsmål i denne sætning. Mønstret wat ... kan i en sådan konstruktion bruges om “det, som ...”. nodig betyder “nødvendig”. Sammen med hebben danner det konstruktionen nodig hebben, der betyder “at have brug for”. Eksempel: Ik heb water nodig. — “Jeg har brug for vand.” Her er nodig altså en del af udtrykket for behov. hebt er en nutidsform af hebben med subjektet je. Her står den sidst i den underordnede del je nodig hebt; i en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum ofte sidst. Sammenlign: Je hebt tijd. — “Du har tid.” og wat je nodig hebt — “det, du har brug for”. Hele strukturen er Dan heb je [wat je nodig hebt]: “Så har du [det, som du har brug for].” Dan angiver resultatet, heb je siger “har du”, og wat je nodig hebt specificerer, hvad du har. Den samlede betydning er derfor: “Så har du det, du har brug for.”